Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

Mange nye funktioner til dig – en status på “Den perfekte uge”

Theis Jørgensen Sidst opdateret: 06/08/2018
Den 1. august 2017

I sidste uge (uge 30) prøvede vi noget nyt i Dinero.

Formålet var, at vi i en hel uge ville udvikle forbedringer til de funktioner, der allerede er i Dinero. Inden ugen gik i gang, havde vi derfor lavet en liste med 33 forbedringer, der ville gøre det nemmere for dig at arbejde med Dinero. Forbedringerne på listen var en god blanding mellem brugerfeedback og ting, som vi selv er faldet over, i vores brug af Dinero.

Vi havde en ambition om, at der skulle udvikles på livet løs – men vi skulle også have det sjovt! Alle afdelinger blev derfor sat sammen, så det blev endnu nemmere at snakke sammen, og på den måde sikrede vi, at vi altid var enige om, hvilken retning vi skulle gå. Det gjorde det også langt nemmere at teste de nye funktioner inden de blev sendt ud til dig. Derudover har vi hygget os! Vi har alle mand været en tur i Tivoli, spist pizza, hørt en masse god musik, spillet en masse bordfodbold og så sluttede vi ugen af på én af tagterrasserne i  Industriens Hus’ (hvor vi har kontor) med sommerdrinks og udsigt over Tivoli.

Ugen har vi kaldt “Den perfekte uge”. Her er, hvad der kom ud af den:

Vi fik udviklet en god blanding mellem funktioner til dig og interne funktioner til os, som i sidste ende også kommer dig til gode. Det blev til hele 16 nye funktioner og et par stykker, der lige straks er klar!

Nye funktioner til dig

  • Mini-CRM. Du kan nu tilføje noter på dine kontakter. Du finder muligheden under Kontakter -> Klik ind på den relevante kontakt – her kan du nu tilføje en note
  • Kompensationsgebyr. Du kan nu tilføje et kompensationsgebyr (310 kroner) på dine rykkere. Gebyret er en kompensation for det besvær, du har haft med at indkræve pengene fra din kunde
  • Newsfeed. Vi har lavet et newsfeed til dig, som du finder på forsiden i Dinero. Her får du pt. informationer om nye funktioner, og hvis en fakturaudsendelse fra Dinero er fejlet (som både mail og EAN). Vi dog store ambitioner med det på sigt – se mere her
  • Periodiseret kontoudtog på en kontakt – så du fx kan sende for juli
  • Kontoudtog kan nu sendes på E-mail direkte fra Dinero til din kontakt som en vedhæftet PDF
  • Mulighed for med ét klik at registrere betaling på en salgsfaktura, hvor der er fratrukket et gebyr – se et eksempel her
  • Mulighed for altid at få Dinero til at udsende dine fakturaer som en vedhæftet PDF
  • Mulighed for at søge på kontonummer når du er ved at oprette et køb – hvis du fx har oprettet din egen konto
  • Når du er ved at oprette en salgsfaktura, kan du nu komme direkte over til kontakten ved at klikke på et lille ikon
  • Hvis du forsøger at oprette en “normal konto” under likvide beholdninger i din kontoplan, får du nu en advarsel. Normalt ville man nemlig oprette en beholdning
  • Hvis du forsøger at oprette en kontakt, som du allerede har i Dinero, vil du nu få en advarsel om, at den allerede er oprettet. Det gælder både for firmaer og privatpersoner
  • Når du skal registrere betaling har vi nu gjort det endnu lettere. Vi har forudfyldt den beholdning, du har sat på din salgsfaktura som betalingsbetingelse og dermed sparer du ét klik for hver betaling.
  • Forbedring af udsendelserne af ordrebekræftelser og tilbud
  • Diverse tekstrettelser

Nye funktioner til os 

  • Vi har forbedret vores interne tool til vores newsfeed
  • Vi kan nu flytte produkter og kontakter mellem Dinero brugere – hvis nu du fx skifter selskabsform

Det er vi tæt på at være færdige med efter ugen

  • Forbedringer til vores Dinero Crowd så den er blevet endnu bedre til udenlandske køb
  • Den sidste kan vi ikke helt løfte sløret for endnu. Men vi kan sige så meget, at funktionen har været meget efterspurgt – og det har noget med fakturaudsendelser og filer at gøre 😉

 

Vi havde det sjovt! Vi håber, I får glæde af de mange nye funktioner 🙂

 

De bedste sommer-hilsner
Dinero teamet

  • Anders Ravn
    01/08/2017

    Det er dejligt at I hele tiden udvikler på systemet og gør det endnu nemmere at lave regnskab, for os der hader dette. Samtidig vil jeg gerne rose jeres helpdesk som bare fungerer…… Jeg har faktisk lige kigget på et par af jeres konkurrenter som måske i virkeligheden passer bedre til min virksomhed. Men jeres brugervenlighed og support, gør at jeg bliver hængende indtil videre.

    MIT STORE ØNSKE: At man kan lægge flere priser ind på et varekort. Købspris, salgspris og markedspris… Det ville bare gøre mit liv så meget lettere. Og man behøver ikke at kunne lagerstyre ud fra det.

  • Allan Nielsen
    01/08/2017

    Som bruger i forenings øjemed Ville jeg virkelig, virkelig ønske at det var muligt at sine kunder/medlemmer i grupper, således at man kan oprette et abonnement, og så tilføje kontakter. Det ville gøre crowd, alle pengene værd for os kasserere i foreningerne. Det ville også gøre Dinero meget mere interessant for alle landets foreninger.

  • Gitte Thomsen
    01/08/2017

    En masse lækre tiltag og lyder som en kanon og velfortjent afslutning på ugen.
    Jeg ville rigtig gerne se en integration mellem Dinero og “sygesikring Danmark” således at man med et klik (eller 2 hvis det nødvendigt?)kunne indberette til Danmark og kunden kunne se sit tilskud på fakturaen.

  • Wow! tillykke og tak 🙂

  • Ulrich
    02/08/2017

    Som altid. En masse fede løsninger og nye features. Udsendelse med vehæftet pdf er klart min ynglings.

    Mulighed for at rette i abonnementer er et stort ønske til en ny feature herfra.

  • Lone Wonsild
    02/08/2017

    Hej Jeg har et lille ønske fra en lille genbrugs virksomhed. kan I lave en konto der hedder : kreditnota fra leverandører eks. moms
    hilsen Lone

  • Torben Kofoed
    02/08/2017

    Jeg ville gerne kunne vedhæfte vores salgs og leveringsbetingelser sammen med en faktura.
    kunne virke på samme måde som “vedhæft faktura i PDF”

  • Mickel Holtz
    02/08/2017

    Rigtig fine nyheder.

    Vi kunne rigtig godt bruge at kunne taste kostpris på varerne, og mulighed for at se avance ved oprettelse af faktura og tilbud. Lige nu skal vi have et excel-ark ved siden af, og hele tiden beregne avancen.

  • Anders Nielsen
    02/08/2017

    Gode features. Kunne godt tænke mig I så nærmere på EU-salg, både hvad angår B2B og B2C. Rykkergebyret til kunder EU, det der står på alle faktura, er det danske på DKK 100 (omregnet til €) selvom standard EU-rykkergebyret er et andet.

  • Niclas - Dinero
    02/08/2017

    Hej Anders

    Tusind tak for de pæne ord. Vi er utrolig glade for dit valg om at blive! Så må vi forsøge at gøre vores for, at du bliver hængende – jeg skal derfor nok sende dit ønske videre 🙂

    Med venlig hilsen
    Niclas, Dinero Support

  • Niclas - Dinero
    02/08/2017

    Hej Allan

    Tak for din kommentar. Som det er lige nu, kan du godt abonnementsfakturere, men det er rigtigt, at det skal oprettes på hver kontakt og ikke i en gruppe, du har lavet. Jeg har derfor noteret dit forslag og sendt det videre i systemet 🙂

    God aften.

    Med venlig hilsen
    Niclas, Dinero Support

  • Niclas - Dinero
    02/08/2017

    Hej Gitte

    Det var et smart forslag, som sikkert ville spare en masse tid – både for dig og kunden. Det er hermed skrevet ned. 🙂

    God aften.

    Med venlig hilsen
    Niclas, Dinero Support

  • Niclas - Dinero
    02/08/2017

    Tusind tak Sila! 🙂

    Med venlig hilsen
    Niclas, Dinero Support

  • Niclas - Dinero
    02/08/2017

    Hej Ulrich

    Fedt med så dejlig feedback – det glæder os, at du har glæde af vores udvikling 🙂

    Når et abonnement oprettes som “godkend” eller “godkend og afsend”, er det rigtigt, at der ikke længere kan rettes i abonnementet. Det skyldes, at abonnementet automatisk genererer en faktura hver måned som godkendt – og disse må ikke redigeres. Hvis du på forhånd ved, at abonnementet formentlig skal rettes, så kan du med fordel oprette det som en “kladde”. Den skal så bare godkendes og sendes af dig.

    Med venlig hilsen
    Niclas, Dinero Support

  • Niclas - Dinero
    02/08/2017

    Hej Lone

    Jeg tror desværre ikke, at kontoen bliver en del af standardkontoplanen i Dinero, men du kan sagtens selv lave en, som opfylder dit behov. Skriv til os i chatten, så hjælper vi dig. 🙂

    Med venlig hilsen
    Niclas, Dinero Support

  • Niclas - Dinero
    02/08/2017

    Hej Torben

    Det kommer meget meget snart 🙂 Så glæd dig!

    Med venlig hilsen
    Niclas

  • Niclas - Dinero
    02/08/2017

    Hej Mickel

    Jeg har læst dit ønske igennem og sendt det videre i systemet 🙂 Tak for feedback!

    Med venlig hilsen
    Niclas, Dinero Support

  • Niclas - Dinero
    02/08/2017

    Hej Anders

    Tak for din kommentar. Du må meget gerne lige skrive ind i chatten eller til support@dinero.dk og uddybe det, du skriver, hvis du får tid – meget gerne med link til det EU-gebyr, du henviser til 🙂

    Tak for feedback!

    Med venlig hilsen
    Niclas, Dinero Support

  • Tonny Vinduespudser
    02/08/2017

    Dejligt med så meget nyt især at man får en advarsel hvis man laver en dubbel kontakt så mangler vi bare at man kan flette nogle kontakter så alle faktura kommer på samme kontakt

  • Finn Winterskov
    02/08/2017

    Meget godt alt sammen, men bliver nok nød til at forlade Dinero til årsskiftet, hvis man stædigt vedholde at man ikke vil lave en lagerstyring.
    Må virkelig være mange andre Dinero kunder som har samme problem.

  • Theis - Dinero
    03/08/2017

    Hej Tonny,

    Selv tak! At kunne flette kontakter sammen er ikke noget vi pt. har på tegnebrættet – men jeg har noteret dit forslag til ønskelisten 🙂

    De bedste hilsner
    Theis, Dinero

  • Theis - Dinero
    03/08/2017

    Hej Finn,

    Vi holder fast i, at der ikke kommer lagerstyring i Dinero. Vi mener ikke, det passer til de behov, som vores kerne-målgruppe har. Hvis vi laver lagerstyring bevæger vi os stille og roligt op mod E-conomic segmentet, og det ønsker vi ikke. Vi vil være bedst til de små danske virksomheder.

    Tak for din kommentar – vi håber, du får glæde af nogle af de funktioner vi lige har lavet 🙂

    De bedste hilsner
    Theis, Dinero

  • Hans Læssøe
    03/08/2017

    Super … Vil I kigge på muligheden for, som standard at sætte betalingsbetingelserne, så de ikke skal justeres pr. faktura. Jeg sælger Business-to-business, mest i udlandet, så 8 dage netto kontant er kun sjældent realistisk.

  • Trikker Torben
    03/08/2017

    Som Tonny skriver, kunne det være lækkert at man kunne flette flere kontakter sammen.

    En anden ting, der kunne være luksus, er at kunne eksportere kontakter til en fil.

  • Theis Jørgensen
    03/08/2017

    Hej Hans,

    Du kan sætte en standard betalingsbetingelse på din kontakt, så skal du kun ændre på kontakten. Det kan du gøre som standard på alle dine kontakter 🙂

    De bedste hilsner
    Theis,
    Dinero

  • Theis Jørgensen
    03/08/2017

    Hej Torben,

    Tak for din kommentar. Det ikke noget, vi har på vores to-do i øjeblikket. Har noteret det til vores ønskeliste – så tager vi forslagene op, når det er tid til at kigge på nye funktioner 🙂

    De bedste hilsner
    Theis,
    Dinero

  • Mikkel Anker
    06/08/2017

    Det kunne være så fedt,hvis man under køb kunne oprette faste betalinger, sådan at alle vores faste udgifter, som vi betaler på månedlig basis, ikke skal bogføres hver måned.

  • Lars Aabrandt
    16/08/2017

    Hejsa i Dinero-hulen.

    Jeg har et enkelt brændende ønske som vil gøre hele forskellen om jeg skal rykke regnskabet til jer eller fx. e-conomics.
    Jeg er afhængig af muligheden for at have ordre delt op i en seperat fane som tilbud eller faktura er nu.
    Jeg sender næsten aldrig tilbud ud, men ALTID ordrebekræftelser. Det er så at sige min kalender.
    Da jeg har et udlejningsfirma og ofte for forespørgsler langt ude i fremtiden er det ikke overskueligt når jeg går ind under tilbud og ikke kan se hvilke der er blevet til ordre og hvilke som faktisk kun er tilbud.
    Jeg har nu prøvet stort set alle funktioner i Dinero og er VILD med dem, og i dag rodet med e-conomics hele eftermiddagen – og kors hvor er alt bare nemmere i Dinero, så jeg vil være ked af at være tvunget til at vælge fx. det frem for Dinero.

    krydser alt hvad der krydses kan, for at i overvejer at lave ordrebekræftelser som en seperat fane.

  • Theresia lindeved strøm stoubæk
    17/08/2017

    Fedt med forbedringer,, jeg vil ønske at vi i hele systemet, om det er et køb eller et finansbilag eller hvad der er , at jeg kan scanne mine bilag ind i dinero appén istedet for at scanne på comp , og derefter skal overfører billedet med bilaget det bøvlet og vil lette MEGET arbejde.

    håber det kommer ;O)

  • Mads Tensfeldt Tensfeldt
    23/08/2017

    Jeg savner at jeg kan uploade mit kundekartotek til Dinero. Det er lidt op ad bakke at skulle taste hundredvis af kontakter ind, når det kan gøres ved at uploade en fil. 🙂

  • Gunner
    25/08/2017

    Hej,
    Jeg savner at kunne vedhæfte vore salgs og leveringsbetingelser til TILBUD, og ikke faktura. Det er lidt sent med fakturaen, da kunderne skal kende betingelser inden ordre.

  • Lisbeth
    25/08/2017

    Jamen I er da geniale! Tag bare på Noma næste gang…
    Det næste kunne måske være en lettere måde at beregne og
    indberette skat af fri bolig. Går ud fra at der er flere som er ramt
    af “misundelsesafgiften”

  • Lasse Lykke
    25/08/2017

    Hej Mikkel,

    Det er noget vi har talt om, dog har vi ikke noget konkret information omkring, hvornår det eventuelt kommer, men det er på vores ønskeliste 🙂

    De bedste hilsner
    Lasse,
    Dinero

  • Lasse Lykke
    25/08/2017

    Hej Lars,

    Det ikke noget som er med i planerne og det kommer nok desværre hellere ikke i fremtiden. De fleste af vores kunder har kun behov for at oprette et tilbud og derefter en ordrebekræftelse, så derfor bliver det ikke prioriteret, desværre.

    Har du mere avanceret behov, som du selv er inde på, så er det nok ikke Dinero der er det rette valg 🙂

    De bedste hilsner
    Lasse,
    Dinero

  • Lasse Lykke
    25/08/2017

    Hej Theresia,

    Du kan via appen uploade dine bilag både som købsbilag og direkte til kassekladden, som fungere helt som finansbilagene 🙂

    Du kan ændre, hvor de bliver uploadet til på appen under “Mere” -> “Indstillinger” -> “Upload som” og her kan du vælge mellem købsbilag eller kassekladde.

    De bedste hilsner
    Lasse,
    Dinero

  • Lasse Lykke
    25/08/2017

    Hej Mads,

    Nej, vi har desværre ingen importfunktion i Dinero under kontakter og vi har ingen planer om det lige i nærmeste fremtid, men tager selvfølgelig dit ønske med videre 🙂

    Hvis du kommer fra E-conomic, har vi mulighed for at flytte dine kontakter til Dinero.

    De bedste hilsner
    Lasse,
    Dinero

  • Lasse Lykke
    25/08/2017

    Hej Gunner,

    Det er med i planerne i nærmeste fremtid, kan dog sige noget helt konkret om hvornår 🙂

    De bedste hilsner
    Lasse,
    Dinero

  • Lasse Lykke
    25/08/2017

    Hej Lisbeth,

    Det er fravalgt indtil videre, da det er meget kompleks at få beregnet og vi ikke har så mange der har spurgt efter det, men tager selvfølgelig dit ønske med 🙂

    De bedste hilsner
    Lasse,
    Dinero

  • Torben
    04/09/2017

    Et stort ønske ville være faktura nr på kreditor…. således at man ikke kommer til at bogfører den samme faktura 2 gange…. 🙂

  • Rasmus - Dinero
    05/09/2017

    Hej Torben 🙂

    Jeg ved ikke helt hvordan en sådan funktion skulle hænge sammen, men gode idéer tages altid imod!

    Hvis du kan formulere din idé, med lidt flere detaljer til hvordan det skulle hænge sammen, og så indsende det til vores idékasse på:
    http://www.dinero.dk/roadmap

    Så ender det i de korrekte hænder. 🙂

    De bedste hilsner,
    Rasmus,
    Dinero

  • Fedt!!!

  • Henrik Per Jensen
    01/10/2017

    Jeg skal kun sende PDF faktura eller ean.

    Jeg har behov for, at bilag automatisk vedhæftes faktura som side 2, 3 eller ….. Ikke som en yderligere vedhæftet fil.

    HP

  • Jannik - Dinero
    02/10/2017

    Hej Henrik,

    Tak for dit input.
    Hvis jeg forstår dig korrekt, så ønsker du at Dinero laver en samlet fil af de pdf’er du vedhæfter faktura samt faktura?

    Det er ikke en funktion jeg forventer vi udvikler foreløbigt, men jeg skal sørge for at give dit ønske videre til produktchefen.

    Hav en dejlig dag

    De bedste hilsner
    Jannik

Skriv en kommentar

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

If you agree to these terms, please click here.

Tilmeld dig og få styr på dit regnskab

Kom i gang med det samme - det er helt gratis og uden binding