Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

Det var før svært, nu er det pærelet…

David Andersen Sidst opdateret: 30/08/2015
Den 22. april 2015

 

Før var det svært at bogføre, når du skød penge ind i din virksomhed, tog penge ud, betalte A- eller B-Skat, bogførte renter  og meget mere.
Før skulle man ned i kassekladden, finde de rigtige kontonumre og så postere korrekt. Med andre ord krævede det stor bogholderviden at lave den slag.
Med Dinero Pro er det nu lige så let som at lave en faktura, ja faktisk endnu lettere, for du skal blot skrive beløbet, vælge datoen og fortælle Dinero om du bruger din pengekasse, eller banken, så klarer Dinero resten.

Eksempel på hvordan du bogfører en privat hævning

I dette eksempel kan du se, hvordan du i en enkeltmandsvirksomhed kan bogføre en privat hævning, uden at skulle bekymre dig om kassekladden, og hvilke konti der skal bogføres på.

Du skal bare vælge bogføring og klikke på skabelonen “Hævet privat”

Skærmbillede 2015-04-21 kl. 15.50.35

Herefter skal du bare indtaste beløbet der er blevet hævet privat, vælge dato og beløb. Vedhæft evt. dokumentation for hævningen i form af bankudskrift, tryk “Godkend” og BUM! Så er dit bilag blevet bogført.

Skærmbillede 2015-04-21 kl. 16.01.44

Kan alle bruge skabelonerne?

Enkelte skabeloner er åbne for alle brugere. Det er dem du skal bruge for at komme godt igang med din virksomhed, for vi vil så gerne hjælpe dig.
Når du er kommet lidt videre og skal brug de mere almindelige skabeloner, skal du have et Pro abonnement.

Og ja, ja…kære revisor – der er styr på bogføringen!

Der er flere opmærksomme revisorer der med god grund har været skeptiske ift. om skabelonerne sørger for at bogføringen sker korrekt. Her kan vi kun sige klart JA!. Da vi har en fast kontoplan bliver bilagene automatisk placeret på den rigtige konto afhængigt af, hvilken virksomhedstype brugeren har. I tilfældet ovenfor med privat hævning i enkeltmandsvirksomhed vil det indtastede beløb automatisk blive debiteret på konto: 60140 – Hævet kontant i virksomheden og krediteret på 55000 Bank.

Hvis du klikker på det lille spørgsmåltegn oppe i højre hjørne inde på en skabelon, så kan du læse en beskrivelse af præcis hvordan skabelonen bogfører (hvilke konti den bruger og hvordan posteringerne ser ud).


Her er en liste over vores skabeloner

Pengeoverførsler

  • Hævet privat (kun for enkeltmandsvirksomheder)
  • Indskudt privat (kun for enkeltmandsvirksomheder)
  • Udbetaling af udbytte (kun for selskaber)
  • Indbetaling af selskabskapital (kun for selskaber)
  • Flytning af penge mellem beholdninger

Ansatte

  • Betaling af A-skat og AM-bidrag
  • Betaling af ATP
  • Overførsel af pension
  • Udbetaling af mellemregning til ansatte
  • Samlet betaling (f.eks. barsel.dk, AUB, AES)

Skat

  • Betaling af B-skat (kun for enkeltmandsvirksomheder)
  • Skattebetaling (kun for selskaber)
  • Moms

Diverse

  • Salg af gavekort
  • Renteindtægter
  • Renteudgifter
  • Finansbilag

Køb Dinero Pro nu

  • Maja Hjelmager
    22/04/2015

    Det er et rigtigt fint regnskabsprogram I laver, men jeg har ikke så meget brug for alle de funktioner der kan bruges. Jeg er pensionist og er begyndt at sælge lidt Aloe Vera produkter ved aften parties eller v. dørsalg.
    Jeg er ikke momsregistreret, og har underskud på forretningen her i starten, så skal heller ikke betale skat, og får ikke fradrag for underskud, da det er en fritids forretning.
    I stedet for at lave et regneark, undersøgte jeg forskellige regnskabs muligheder på nettet og fandt Dinero.
    Jeg kan godt føle mig lidt som en snylter, men mit salg kan ikke dække udgiften månedligt til et regnskab.
    Håber på at jeg må fortsætte med at benytte Dinero som bogførings program.
    Ned venlig hilsen
    Maja Hjelmager

  • Jonas Dohlmann
    22/04/2015

    Hej Maja

    75% af vores brugere benytter gratis versionen, og det er du selvfølgelig også meget velkommen til. Når du forhåbentlig får succes med din forretning, kan du jo opgradere til Pro-versionen og få de ekstra fordele her, så som skabeloner, bilag i Skyen, online bogholderhjælp og meget andet.

    Alle vores brugere kan dog prøve skabelonerne gratis måneden ud.

    Held og lykke med forretningen 🙂

    Bedste hilsener

    Jonas

  • René Carstensen
    22/04/2015

    Det er da for vildt og for sejt!
    Fedt layout – nemt og lige til. Er rigtig glad for netop at have opgraderet til Pro 🙂

    Fortsæt det kanon gode arbejde – I gør det bedre en en hvilken som helst karaktérskala.

    Et forslag kunne være, at man selv kan oprette sine egne skabeloner – hvis ikke det allerede er på tegnebordet 🙂

    De bedste hilsner
    René

  • Mark John Davids Nielsen
    23/04/2015

    Hej Dinero
    Tillader mig at fremsende et forslag som jeg mener passer godt til jeres filosofi om at gøre tingene nemt for selvstændige.
    Forslag:
    Jeg kunne virkelig godt tænke mig at der bliver oprettet en form for kilometerregnskab. Det jeg ser for mig er at jeg i Dinero kan åbne kilometerregnskabet, udfylde de nødvendig oplysninger såsom km-start/slut, formål med kørslen o.s.v. Manualt indtastning er fint for mig, men at koble den op på GPS er selvfølgelig også en mulighed. Når oplysningerne er tastet trykker jeg på “afslut turen” hvorefter der sker noget trylle trylle og tingene bliver bogført de rette steder.
    Hvis sådan en funktion fandtes vil den givetvis minimere antal af køreturer som ikke bliver tastet, ergo går man glip af penge man er berettiget til. Hvis denne funktion gøre at jeg husker at taste bare en enkel tur på 10km hver måned som jeg eller ville have glemt så vil en prisstigning på 50kr om måneden for “Pro” være en gratis investering for mig. Når det så er sagt så synes jeg at vi er ved at nå grænsen for hvormeget Pro udgaven kan koste, selvom produktet fortsat udvikles og bliver bedre dag for dag.
    Mvh
    Mark
    “First Aid Solutions”

  • Jonas Dohlmann
    23/04/2015

    Hej René

    Tak for de fine ord 🙂 Dit ønske om egne skabeloner er noteret 🙂

  • Jonas Dohlmann
    23/04/2015

    Hej Mark

    Tak for det gode forslag. Lige netop kørselsregnskab er en lidt kompliceret affære som afhænger af om, man har hvide plader, gule plader, papegøjeåplader, hvilken virksomhedstype m.m. Så det er ikke noget, der er på tegnebrættet lige nu. Der er dog et par gode apps derude, som kan hjælpe dig med kørselsregnskabet. Vi har lagt kræfterne ind på at udvikle en masse andre spændende ting, som kommer til at gøre borgføring endnu nemmere 🙂 Mht. pris har vi netop placeret den på et niveau, så vi har råderummet til at lave en masse nye innovative løsninger, som kommer Dinero-brugerne til gode. Skabeloner er kun begyndelsen!

    Bedste hilsener
    Jonas

  • Lars Junker
    23/04/2015

    Hej DInero
    Fint med det nye, det bliver nemmere for mig.
    Jeg har et ønske om jeg til fakturaer fra leverandører at have flere sider, da kun få af mine fakturaer kun er på en side.
    LJ Consult Kolding

  • Jonas Dohlmann
    23/04/2015

    Hej Lars

    Det er hermed noteret 🙂

    Bedste hilsener
    Jonas

  • Frank Undall
    30/04/2015

    Hej Mark John Davids Nielsen,

    Se her – tre fuldautomatiske løsninger. Kan du fakturere dine kilometer er der virkelig penge at tjene:

    http://ecofleet.dk/
    http://tracking.autolog.dk/tracking-produkter/gps-tracking-koerebog/

    Mvh,
    Frank Undall

  • Bjarne A. Jacobsen
    06/12/2015

    Vores virksomhed er momsfritaget ifølge momslovens $13. I et sådan tilfælde synes jeg ikke, at der er ret mange konti jeg kan bruge fra kontoplanen. Er det meningen, at jeg skal tilpasse hele planen med momsfri konti? Hvis jeg gør det, hvad sker der så med alle de gode #”forslag” og kontering?

  • Dansemusen
    03/01/2016

    Jeg har også en momsfri virksomhed. Hvor nemt/vanskeligt er det at anvende dinero for en virksomhed som min. (Undervisning). Er det overhovedet muligt?

  • Thomas
    22/02/2016

    Jeg ønsker også svar på spørgsmålene fra:
    Bjarne A. Jacobsen 06/12/2015 &
    Dansemusen 03/01/2016

  • Camilla Bengtsson
    24/02/2016

    Hej Dansemusen

    Vi har lavet en guide der beskriver hvilke forholdsregler du skal tage dig i Dinero på nuværende tidspunkt som momsfritaget virksomhed. Du kan læse guiden her: https://dinero.dk/support/momsfritaget/

    Hvis du har yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores søde supportere på chatten, som du finder nederst i højre hjørne af skærmen. Så skal de besvare dem lige med det samme 🙂

    De bedste hilsner
    Camilla

  • Camilla Bengtsson
    24/02/2016

    Hej Bjarne

    Vi har lavet en guide der beskriver hvilke forholdsregler du skal tage dig i Dinero på nuværende tidspunkt som momsfritaget virksomhed. Du kan læse guiden her: https://dinero.dk/support/momsfritaget/

    Du kan desværre ikke benytte dig af de konteringsforslag som Dinero Crowd kommer med da du i så fald risikerer at få bogført på nogle af de eksisterende moms-konti. Du skal istedet manuelt vælge de nye konti du opretter som beskrevet i guiden :-).

    Hvis du har yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores søde supportere på chatten, som du finder nederst i højre hjørne af skærmen. Så skal de besvare dem lige med det samme 🙂

    De bedste hilsner
    Camilla

  • Camilla Bengtsson
    24/02/2016

    Hej Thomas

    Vi har lavet en guide der beskriver hvilke forholdsregler du skal tage dig i Dinero på nuværende tidspunkt som momsfritaget virksomhed. Du kan læse guiden her: https://dinero.dk/support/momsfritaget/

    Hvis du har yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores søde supportere på chatten, som du finder nederst i højre hjørne af skærmen. Så skal de besvare dem lige med det samme 🙂

    De bedste hilsner
    Camilla

  • Theis Jørgensen
    10/08/2018

    Hej alle

    Vi har for nylig udgivet en momsfri version af Dinero! Det betyder blandt andre mindre kontoplan og ikke mindst, at moms skal slåes helt FRA! 👏

    I kan se den opdaterede version i dette link: https://dinero.dk/support/momsfritaget/.

    God fornøjelse 💪

    De bedste hilsner
    Theis,
    Dinero

Skriv en kommentar

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

If you agree to these terms, please click here.

Tilmeld dig og få styr på dit regnskab

Kom i gang med det samme - det er helt gratis og uden binding