Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

Vi løfter (lidt af) sløret for algoritmens hemmelighed

Rasmus Jungersen Sidst opdateret: 19/09/2018
Den 2. november 2017

Placeholder billede til bloggen

Som du måske allerede har læst, er vi gået ind i kampen mod dårlige betalere. Vi vil skabe et fællesskab, hvor iværksættere hjælper hinanden. Hvis ikke du har læst om det, kan du gøre det her.

Funktionen går i al sin enkelthed ud på, at du bidrager til fællesskabet ved at bedømme dine kunder, når du har handlet med dem. Du kan give dem en god eller dårlig bedømmelse, og med din stemme er du med til at sende de gode kunder på Flinke-Listen. Flinke-Listen er et værktøj til dig og alle din iværksætterkolleger til at finde gode kunder, som både betaler til tiden og opfører sig ordentligt. Din stemme er selvfølgelig fuldstændig anonym.

Selvom idéen bag funktionen er simpel, er algoritmen det ikke. Vi har nemlig lavet en algoritme, der sørger for, at det hele går rigtigt til.

Sådan fungerer vores Dinero Rating-algoritme

Det er en matematisk algoritme, der ligger bag Dinero Rating. Den sikrer, at det hele går retfærdigt til – og at ingen kan give falske ratings. Algoritmens detaljer er en forretningshemmelighed, så vi løfter ikke hele sløret – men lidt af sløret løfter vi gerne 🙂

Algoritmen tager blandt andet højde for:

  • Dinero-brugerens anciennitet
    Algoritmen bruger oplysninger om, hvordan og hvor meget du bruger Dinero. Fx vil en bedømmelse fra en bruger, der har brugt Dinero i mange år, tælle mere end en stemme fra en bruger, der lige har oprettet sig.
  • Nye bedømmelser tæller mest
    En helt ny bedømmelse fortæller mere om den nuværende situation end en gammel bedømmelse. Derfor beregner vi virksomhedens score hver eneste gang, virksomheden får en ny bedømmelse – for den nyeste bedømmelse tæller mere end en gammel.
  • Antallet af bedømmelser
    Vi tager selvfølgelig højde for, at en enkelt god bedømmelse ikke tæller lige så meget som 10 gode bedømmelser. Der skal altså mange bedømmelser til, for at man kommer på top-listen – som vi lige nu kalder Flinke-listen. Vægtningen af den enkelte bedømmelse afhænger altså af, hvilken Dinero-bruger der har givet bedømmelsen.

Der er selvfølgelig en masse relevante informationer, der indgår i hver eneste bedømmelse og ovenstående er kun et lille udsnit af de mange tiltag, som sørger for, at det hele går rigtigt for sig – men som nævnt er den endelige opskrift en forretningshemmelighed.

Skriv en kommentar

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

If you agree to these terms, please click here.

Tilmeld dig og få styr på dit regnskab

Kom i gang med det samme - det er helt gratis og uden binding