Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

7 svar om skat og den udvidede selvangivelse

Theis Jørgensen Sidst opdateret: 18/09/2018
Den 22. juni 2017

Hvis du har FULDSTÆNDIG styr din udvidede selvangivelse og skat, så er denne artikel ikke noget for dig. Men har du ikke det, så besvarer vi her 7 typiske hvad-, hvornår- og hvordan-spørgsmål om skat og den udvidede selvangivelse

Det lyder måske lidt kedeligt og meget uforståeligt, men vi har forsøgt at gøre det så simpelt og kort så muligt. Du får svarene på de grundlæggende spørgsmål om skat. Fx fortæller vi dig, hvad du betaler skat af, og hvad din udvidede selvangivelse egentlig er.

Hvad betaler jeg skat af?

Du betaler skat af dit resultat – altså dine indtægter minus udgifter, hvis du har en personlig virksomhed, der bliver beskattet efter almindelig beskatningsmodel (PSL). Nu tager vi den lige skridt for skridt, for der findes faktisk to typer resultat: Det regnskabsmæssige resultat og det skattemæssige resultat. Det regnskabsmæssige resultat er det helt simple: Indtægter minus udgifter.

Men SKAT er interesseret i dit skattemæssige resultat. I det skattemæssige resultat tager vi indtægter og trækker udgifterne fra – og så krydrer vi det med diverse skattefradrag. Det kan fx være fri telefon, kørselsfradrag, restaurantbesøg med en forretningsforbindelse – eller hvis du har givet din forretningsforbindelse en gave. Der kan nævnes et nærmest uendeligt antal eksempler. Hvis du bruger Dinero Crowd slipper du for at bekymre dig om, hvorvidt du får fuldt, intet eller delvist fradrag. Det klarer vi for dig.

Det kan være lidt forvirrende – we know. Derfor har vi lavet en video nedenfor. Hvis du kan sætte otte minutter af, så forklarer jeg i videoen, hvad det egentlig er, du betaler skat af (Artiklen fortsættes under videoen):

Hvad nu, hvis jeg betaler løn til mig selv?

Dette spørgsmål stikker lidt ud i forhold til de andre spørgsmål om din udvidede selvangivelse. Så hvis du har styr på lønnen, så hop endelig dette punkt over. Men i Dinero bliver vi tit spurgt: Hvordan betaler jeg skat, hvis jeg har betalt løn til mig selv? Derfor besvarer vi spørgsmålet her (forudsætning: Du har en personlig virksomhed, der bliver beskattet efter den almindelige beskatningsmodel – PSL):

I personlige virksomheder er dit skattemæssige resultat lig din løn. Det betyder, at hvis du har et skattemæssigt resultat på 100.000 kr., så betaler du skat af de 100.000 kr. – uanset hvor meget du udbetaler til dig selv i løbet af året. Du kan altså hæve ligeså meget, som du vil.

Du betaler skat ved at forskudsregistrere hos SKAT, hvor meget du forventer at tjene i løbet af året. SKAT danner ud fra din registrering nogle b-skattekort til dig – og med dem betaler du din skat.

Hvad er en udvidet selvangivelse?

Den udvidede selvangivelse er den selvangivelse, som personer med en enkeltmandsvirksomhed eller en PMV (personligt ejet mindre virksomhed) bruger til indberette til SKAT.

Hvornår skal jeg aflevere min udvidede selvangivelse?

Sidste frist for at aflevere din udvidede selvangivelse for 2017 er den 1. juli 2018 kl. 23.59. Her skal dine oplysninger altså være SKAT i hænde.

Hvad nu, hvis jeg ikke overholder SKATs deadline?

Hvis du ikke overholder SKATs frist (1. juli 2018 kl. 23.59), skal du betale kontrollovstillæg. På dansk: bøder.

Kontrollovstillægget er 200 kr. pr. dag, du overskrider fristen. Dog max 5.000 kr. i alt.

Du får i øvrigt ikke fradrag for skattetillæg.

Hvordan udfylder jeg min udvidede selvangivelse?

Som Dinero-bruger kan du bruge vores Skattepakke. Med den kan du lave din udvidede selvangivelse på cirka 20 minutter. Det har mere end 2.400 virksomheder valgt at gøre. Læs mere om Skattepakken.

Du kan også vælge at lave den selv. Det er en fin idé, hvis du er ekspert i regnskab. Hvis du ikke er ekspert, er det ret svært, og du vil sandsynligvis snyde dig selv eller SKAT for penge. Begge dele er ikke rart.

Der er også en tredje mulighed: Du kan vælge at betale en revisor eller en bogholder for at lave din udvidede selvangivelse. Det koster lidt mere end vores Skattepakke, og du overlader altså dit regnskab til andre – men hvis du foretrækker det, så er det en udmærket løsning. På vores revisorliste finder du revisorer og bogholdere, der ved noget om Dinero.

Hvordan får jeg hjælp til den udvidede selvangivelse?

Har du spørgsmål til dit regnskab, så er du som Dinero-bruger altid velkommen til at tage fat i vores support. Du finder dem nederst i højre hjørne på din skærm hver dag året rundt fra kl. 9-22. Husk: Med vores Skattepakke kan du få styr på din udvidede selvangivelse på cirka 20 minutter.

Få styr på selvangivelsen nu

Skriv en kommentar

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

If you agree to these terms, please click here.

Tilmeld dig og få styr på dit regnskab

Kom i gang med det samme - det er helt gratis og uden binding