Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

Tekstbureau med 29 ansatte bruger Dinero

Henrik Alexandersen Sidst opdateret: 09/08/2018
Den 4. september 2017

Aarhusianske TEXTA, som er et tekstbureau med 29 deltidsansatte, har mere end rigeligt at se til. Ejerne er tre unge iværksættere på 22 år, der læser på fuld tid ved siden af tilværelsen som selvstændige erhvervsdrivende. De har skabt en millionforretning på blot to år, og der er derfor mere brug for effektivisering nu end nogensinde før.

Derfor bruger de Dinero Pro, hvilket har givet dem mere tid til at drifte forretningen. Der bruges nu et minimum af interne ressourcer på regnskab og bogføring, hvilket har betydet, at man i højere grad kan fokusere på kerneforretningen, herunder primært tekstforfatning til B2B-og B2C-kunder.

“Når vi har så meget at se til, er det befriende at have et regnskabsprogram, der er nemt og ligetil. Er der en enkelt gang, hvor det driller, er der mulighed for at benytte supporten, som helt sikkert har sparet os for anseelige regninger fra vores revisor,” siger Kim Søgaard Nielsen, medejer og regnskabschef hos TEXTA ApS.

Mere tid til alt det vigtige

For mange er regnskab og den daglige bogføring ”bare” noget, der skal ordnes, så man har tid til alt det vigtige. Men faktum er, at balance i regnskabet er rygraden i virksomhedens økonomi, og med 29 medarbejdere på lønningslisten er det nødvendigt løbende at have et overblik over alt fra tilgodehavender til likviditet. Særligt muligheden for fleksibel upload af bilag på farten har vundet indpas hos de unge iværksættere.

“Vi er ofte ude af huset og har derfor bilag, der skal bogføres. Jeg bruger bare Dinero Pro til at tage et billede og uploade det direkte. Så slipper jeg for at sidde med en stak papirer hver uge og holde styr på dem. Det bliver bogført direkte i skyen – det bruger vi rigtig meget,” fortæller Kim Søgaard Nielsen.

Hjælp til moms og skat

Der er mange ting at have styr på med 29 deltidsansatte og studier på fuld tid. Derfor må regnskabet ikke fylde for meget i hverdagen for fremadstormende TEXTA, der har ambitioner om at blive Danmarks største tekstbureau.

Heldigvis kan Dinero selv kan regne ud, hvor meget der skal afregnes i moms hvert kvartal, ligesom det løbende er muligt at holde styr på indtægter, udgifter og selvfølgelig resultatet. Som startup skal der bruges tid på alt fra kundemøder til ansættelsessamtaler, hvorfor moms og skat hurtigt kan blive en uforholdsmæssig og bekostelig byrde. Men det mærker TEXTA ikke noget til længere.

“Det frigør uden tvivl nogle timer hver uge. Jeg er på ingen måde uddannet i økonomi, men Dinero har så mange funktioner, der gør bogføringen simpel og overskuelig, at det nærmest er en fornøjelse. Moms og skat er ikke en hovedpine længere, og det gør bare, at man får mere tid til alt det, der skaber værdi for forretningen og i sidste ende vores kunder. Vi kommer aldrig til at skifte fra Dinero igen. Jeg tror simpelthen ikke på, at der er noget, der er mere brugervenligt og simpelt,” siger Kim Søgaard Nielsen.

Besøg TEXTA her:

Hjemmeside

Skriv en kommentar

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

If you agree to these terms, please click here.

Tilmeld dig og få styr på dit regnskab

Kom i gang med det samme - det er helt gratis og uden binding