Spring til indholdet

AUTOSTOL.DK

At vi kan klare vores bogføring selv betyder bare rigtig meget for os!

Hvad laver din virksomhed?

Autostol.dk beskæftiger sig med autostole! Grundlæggende formidler virksomheden al den viden, der er tilgængelig om autostole. Sidens grundelement er en kæmpe produktdatabase med autostole, som er beriget med relevante data. Der er tests og en omfattende prissammenligning (der opdateres dagligt) fra de største og bedste forhandlere af babyudstyr.

Hvad er din vision?

Vi vil skabe den største ressource om autostole på nettet! Vi vil ikke bare hjælpe med at finde den billigste autostol, men den rigtige autostol til den rigtige pris.

Der bliver allerede lavet et omfattende antal tests af autostol på højt niveau, og det er disse testdata, kombineret med brugerens behov og de aktuelle priser for den enkelte model, som vi binder sammen på vores onlineportal.

Hvorfor valgte du Dinero?

Dinero blev valgt, fordi det på daværende tidspunkt var det eneste regnskabsprogram, som fokuserede på ikke-regnskabskyndige personer. Vi har et simpelt setup med få posteringer og en begrænset kontoplan. Vi skal blot kunne bogføre vores indtægter og udgifter. Det kan vi gøre på en nem og hurtig måde i Dinero. Designet er rigtig godt lavet og giver en god brugeroplevelse. Desuden er der en masse hjælpemateriale tilgængeligt på nettet.

Hvad er din favoritfeature og hvorfor?

Jeg kan ikke nævne én, da der er et par stykker.

Muligheden for at uploade csv-filer med posteringer direkte ind i kassekladden gør det utroligt nemt og hurtigt at få bogført en masse posteringer.

Saldobalancen med kontonumre ligger altid ved siden af mig, når jeg bogfører. For så kan jeg hurtig se, hvilke konti jeg plejer at bruge og se om udgifterne er, som de plejer at være.

Den sidste ting er muligheden for at se kladdeposteringer i saldobalancen. Så kan jeg indtaste en masse og se, hvordan det ser ud, inden jeg bogfører. Jeg ser også lige om vanskelige posteringer vender korrekt. Jeg bruger nemlig kassekladden til bogføring, da jeg gerne vil blive bedre og forstå debet/kredit.

Hvordan gør Dinero din hverdag nemmere?

Dinero gør min hverdag nemmere ved at give mig et redskab, hvor jeg nemt kan bogføre mine bilag og trække en række standardrapporter. Det betyder meget, at jeg kan fokusere på mine andre opgaver i virksomheden.

Dinero gør bogføring mere gennemsigtig og nemmere at håndtere. Det er også billigere for os, da vi ikke behøver at trække på eksterne bogføringsbureauer for at løse vores almene bogføringsopgaver. Det havde vi nok haft behov for, hvis vi var startet ud i et mere traditionelt regnskabsprogram.

At vi kan klare vores bogføring selv betyder bare rigtig meget for os.

autostol.dk

Mike Tofte

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?