Spring til indholdet

Havehandel.dk

Med gennemsnitligt 30 ordrer om dagen, hver dag, hele året rundt, ville det have været totalt uoverskueligt at skulle lave fakturaer selv og sende ud til kunder. Det klarer Dinero for os

Hvad din laver virksomhed?

Havehandel.dk er en forholdsvis ny webshop, men med mange års erfaring på bagen inden for de produktområder, som du kan finde her på siden. Vi kan levere næsten alt, hvad man skal bruge til både små og store haveprojekter.

Hos os kan man nemt bestille alle de uhandy materialer som fx jord, sand og granitskærver. Når du bestiller Bigbags og belægningssten, bliver de altid leveret direkte til kundens adresse. Samtidig er vi en af de få i Danmark, som importerer brugte vintønder fra både spanske og franske vinslotte.

Vi er hysteriske, når det kommer til kvaliteten af vores vintønder. Derfor bestiller vi kun vintønder, som er godkendt af vores eksterne agent, som besøger vinslottene og sikrer at kvaliteten er i top. Vores helt egen bødker Jens Peter Nissen, laver derefter både regnvandstønder, vinreoler, barskabe og andre flotte møbler ud af de fantastiske vintønder.

Hvad er jeres vision?

Vi bestræber os på at blive top of mind, når danskerne skal bruge varer til projektet i haven eller omkring huset. Vi sætter en ære i at yde god service og hjælpe kunden hele vejen gennem købsforløbet – fra overvejelser om hvilket produkt, til leveringen hjemme på adressen.

Hos os oplever vi, at jo mere informeret kunden er, desto færre fejl og misforståelser sker der. Ingen fejl, levering til tiden og et godt produkt er det, vi arbejder allermest for.

Hvorfor har du valgt Dinero?

I 2016 kom min bror og jeg med i virksomheden, og der var plads til forbedringer. Særligt digitalisering. Der var et hav af mapper, papirfakturaer og notater på bagsiden af aviser, og jeg ved ikke hvad. En anelse rodet om man vil.

Vi valgte Dinero, for det første på grund af prisen, da vi ikke vidste meget om selve systemet, eller om tilsvarende systemer fra andre udbydere. Det viser sig så at Dinero fungerer perfekt, er nemt at navigere i, hurtigt at bruge, og har man spørgsmål sidder der folk på chatten klar til at hjælpe.

I dag er jeg glad for at have valgt Dinero, og jeg bruger det på tre webshops, et lønsystem og sammen med vores kasseapparat i vores fysiske butik. Det hele spiller bare.

Hvad er din favoritfunktion ved Dinero?

Nem integration med andre systemer via API. Det er alt afgørende for os, at man kan opsætte automatisk fakturering via API til ens backend i webshoppen. Således når vi modtager en ordre og ændrer dens status til “afsendt”, så oprettes faktura automatisk, og den laver endda betalingsbilag, som viser, hvornår pengene er gået ind på den valgte konto.

Hvordan gør Dinero din hverdag lettere?

Med gennemsnitligt 30 ordrer om dagen, hver dag, hele året rundt, ville det have været totalt uoverskueligt at skulle lave faktura selv og sende ud til kunder. Det klarer Dinero for os.

EAN-fakturering er også en stor byrde, som tages fra vores skuldre. Det er blot få klik og en enkelt copy/paste af EAN-nummeret, så er arbejdet fuldført.

Og så er Dinero appen i brug hver eneste uge, når der skal bogføres køb og indscannes billeder af bilag. Det tager 10 minutter at tilføje ugens køb og bogføre dem på de korrekte konti. Nemt og hurtigt.

Martin Nissen

Så mange har tilmeldt sig

0

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?