Spring til indholdet

Skift-a-kasse.dk

Skal man have sin revisor til at klare alt det Dinero klarer, så bliver det meget dyrt.

Hvad laver din virksomhed?

Skift-a-kasse.dk guider vores brugere til valg af a-kasse. Vores formål er at gøre markedet mere gennemsigtigt, således at vores brugere kan træffe deres valg af a-kasse på det bedste grundlag. Markedet for a-kasser kan være lidt af en jungle, og der er stor forskel på serviceniveauet hos de forskellige a-kasser, selvom priserne ligger på samme niveau. Mange a-kasser er specialiserede i at hjælpe og rådgive bestemte faggrupper eller jobfunktioner. Derfor er det vigtigt at være medlem det rigtige sted, den dag man måske bliver ledig og har brug for hjælp.

Hvad er din vision?

Vores vision er at lave Danmarks største og bedste guide til a-kasser. Vi præsenterer alt nødvendig information på en brugervenlig og nemt tilgængelig måde. Der findes masser af info om a-kasser på nettet i dag, men ofte er det nemmere at blive forvirret end klogere, på hvilken info der er relevant for netop dig. Dét vil vi gøre op med.

Hvorfor valgte du Dinero?

Min partner i selskabet bruger det til en af hans andre virksomheder, og han er meget begejstret for platformen. Så da vi skulle vælge regnskabssystem, var der ingen tvivl om, at det skulle være Dinero. Jeg mener også, at prissætningen står godt mål med værdien. Skal man have sin revisor til at klare alt det, Dinero klarer, så bliver det meget dyrt.

Hvad er din favoritfunktion og hvorfor?

Jeg er særligt glad for jeres online chat-mulighed. Når man er en lille nystartet virksomhed, og bogføring er nyt for en, er det rigtigt godt at kunne spørge til råds hurtigt på chatten. Jeg vil gerne have “ryddet bordet”, når jeg bogfører, få tingene ud af mit hoved, så jeg kan fokusere på andre opgaver. Derfor et det rart, at man hurtigt kan få svar på, hvordan en udgift eksempelvis skal bogføres.

Hvordan gør Dinero din hverdag nemmere?

Jeres app gør bestemt min hverdag meget nemmere. Har jeg fx været i en butik og lavet indkøb til virksomheden, kan jeg nemt lægge kvitteringen direkte ind i mit regnskab. Det er hurtigt og nemt, men det medfører også at fysiske kvitteringer ikke bliver glemt. Jeg kan kun forestille mig, hvor besværligt det må have været før i tiden. Det sparer mig både tid og penge på revisorregningen, da hans arbejde også bliver nemmere, når alle kvitteringer og bilag ligger i skyen.

Skift-a-kasse.dk

Åge Rosenberg

Så mange har tilmeldt sig

0

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?