Spring til indholdet

Nye funktioner – april 2019

Få et hurtigt overblik over de nye funktioner og forbedringer, vi udviklede i april 2019.

Også i april fik vi udviklet en række . nye Dinero-funktioner til alle jer brugere.

Nyt design og forbedringer på kontaktsiden 🙌

Har du prøvet at klikke ind på én af dine kontakter for nylig? Nej? Så prøv det lige!

Det har nemlig fået en overhaling – og endnu bedre: Vi har tilføjet regnskabs- og nøgletal for de seneste tre år til de kontakter, hvor det er offentligt tilgængeligt.

Du kan se det hele her:

Hele analysen af regnskabet kan du se under “Kend din kontakt”, hvis du har Dinero Pro.

Dinero til foreninger 💸

Det var en stor dag, da vi trykkede på knappen. Fra Dineros spæde start har vi kæmpet for at gøre regnskab til en mindre bekymring for de selvstændige i Danmark.

Nu er tiden kommet til at hjælpe det livlige foreningsliv, der kendetegner kongeriget. Derfor har vi udgivet en version af Dinero, der er skræddersyet til foreninger.

Dinero til foreninger indeholder blandt andet:

  • Medlemskartotek
  • Kontingentopkrævning på autopilot – med mulighed for automatisk bogføring, hvis du tilknytter kreditkortbetaling
  • Professionelt opstillet årsrapport – gratis
  • En meget simplere kontoplan
  • … og meget mere!

Læs mere om Dinero til foreninger her.

Småopdateringer til Dinero Løn 🙌

Vi har desuden lavet et par småforbedringer til Dinero Løn. Fra næste måned kan du fx udbetale ferietillæg (hvis du har en medarbejder, der har ferie med løn), ligesom du kan framelde Dinero Løn og et par andre småting.

Vi planlægger en større opdatering i slutningen af juni. Glæd dig!

Opdateringer til mobil-apps 📱

Igen i denne måned har vi rullet opdateringer ud til vores mobil apps!

Du kan download vores apps her:
📱 App til iPhone
📱 App til Android

Over 20 nye funktioner til dig! 😍

Hver eneste dag arbejder vi for at gøre Dinero nemmere for dig som bruger. Men ind imellem fokuserer vi lige ekstra meget og holder det, vi kalder “User week”. Det er en hel uge, hvor vi udelukkende fokuserer på de mange brugerforslag, vi får ind hver dag.

I denne omgang er det blevet til mere end tyve nye funktioner samt forbedringer til eksisterende funktioner.

Læs om de nye funktioner her.

Ny abonnementsside 💸

I Dinero har vi en udfordring. Lige lidt over halvdelen af vores brugere betaler ikke noget til os 😞Det måtte vi gøre noget ved!

Derfor har vi lavet en helt ny abonnementsside, hvor det er meget nemmere at købe Dinero Pro og blive fristet af vores Skattepakke 😂

Ej, spøg til side. Du må stadigvæk gerne bruge Dinero Starter!

Men vi har faktisk lavet en ny abonnementsside. Den gamle var outdated. Hvis du får den afprøvet, så vil vi gerne sige tusind tak!

Theis Jørgensen
Theis er ansat hos Dinero, hvor han hver dag arbejder for at sikre glade Dinero-brugere. Han er velbevandret i økonomiske termer og har været en del af Dinero-holdet en god portion år efterhånden.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?