Kompensation for manglende omsætning

Her får du svar på alt omkring kompensationsordninger samt bliver klogere på forudsætningerne for at søge.


Bemærk:
Indholdet i denne vejledning er fra tidligere kompensationsordningen og opdateres ikke længere. Har du spørgsmål omkring de nye kompensationsordninger anbefaler vi at holde øje med virksomhedsguiden.dk.


Har coronaepidemiens indtog gjort, at du oplever et fald i din omsætning? Og er omsætningen faldet med mindst 30%? Så kan du måske få kompensation.

Staten dækker nemlig under visse forudsætninger den tabte omsætning – men vigtigst af alt skal omsætningstabet være direkte forbundet til coronavirussets indtog. 

Med andre ord: Du skal kunne argumentere for, at coronavirus direkte er årsagen til tabet af omsætning. 

Ejer du eksempelvis en frisørsalon, er sagen ligetil – du er nemlig tvangslukket.

Står du derimod med en virksomhed, der sælger abonnementsbaserede it-løsninger, kan det være lidt mere lakrids. Men her kan du argumentere for, at dit omsætningstab kan skyldes kundernes manglede villighed til at købe produktet i en svær tid.

LÆS OGSÅ: Kompensation for faste udgifter

Overvej derfor grundigt, hvordan du kan argumentere for, at faldet i omsætningen skyldes coronavirus – og skriv så den begrundelse ned.

Flere forudsætninger

Nedenfor har vi lavet et lille grafisk overblik over forudsætninger for at ansøge – og en skitse af, hvad du kan få ud af at søge. 

Bagefter kan du desuden blive en tand klogere på, hvordan du faktisk kan forberede dig til ansøgningsprocessen inde i Dinero.

Bemærk i øvrigt, at du kan få dækning, hvis du ejer 25% af virksomheden. Er I fire ejere, betyder det, at I hver især kan få dækning på op til 23.000 kroner per måned – men kun, hvis I selv arbejder i virksomheden, og kun for én virksomhed per person. 

Hjælpepakker til omsætning

Og nu til den konkrete beregning.

Du skal bruge tre tal, når du skal finde ud af, om du kan få dækket dit omsætningstab:

  1. Hvor meget du normalt omsætter for i din virksomhed
  2. Hvor meget du har omsat for i referenceperiode
  3. Hvor meget du har omsat for fra 9. marts 2020 og frem til 8. juni 2020 (eller 8. juli / 8. august). Det kaldes kompensationsperioden

(Bruger du Dinero, så scroll længere ned af siden, vi har fundet tallet til dig.)

Du kan finde ud af, hvor meget du normalt omsætter for i din virksomhed, på to måder.

Metode 1 – 2019 regnskab

Først og fremmest skal dit regnskab bogføres op for hele 2019.

Du skal finde tallet omsætning i alt for 2019. Det kan du finde i dit regnskabsprogram under resultatopgørelsen.

Lad os tage et eksempel, og sige vi har 250.000 i 2019. Det er altså et godt stykke over de 120.000 kroner, som er mindstekravet. Med lidt hurtig hovedregning når vi frem til, at tallet svarer til lige under 21.000 kroner om måneden.

Derudover skal du bruge en omsætning til referenceperioden, det du sammenligner med kompensationsperioden. Den periode er 1. april til 30. juni 2019.

Metode 2 – Anden relevant periode

Er din virksomhed under tolv måneder gammel? Har du ikke en omsætning i den sammenlignelige periode? Så kan du bruge metode 2. 

I metode 2 skal du kigge på den bogføring, du har indtil videre har lavet. Her medregner du alt det, som er bogført fra start og frem til i dag. Det tal bruger du som tallet for, hvad du tjener i gennemsnit. Du skal kunne dokumentere en gennemsnitlig omsætning over 10.000 om måneden op til 9. marts.

Er virksomheden oprettet før 1. december 2019, er din referenceperiode til sammenligning 1. december til 29. februar. Er virksomheden oprettet senere end det, bliver referenceperioden fra 9. marts og tilbage til start. (maks. 3 måneder)

LÆS OGSÅ: Adgang til billigere banklån

Find ud af, om du kan få kompensation – og hvor meget du får

Når du har brugt en af metoderne til at finde frem til det tal, du normalt omsætter for, er det tid til næste trin.

LÆS OGSÅ: Udskudte moms- og skattebetalinger

Bruger du Dinero?

Så har vi lavet et værktøj som automatisk henter de tal du skal bruge. Det eneste du selv skal tage stilling til, er din forventede omsætning i resten af perioden:

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er image.png

Herefter beregnes din kompensation og de tal du skal taste hos Erhvervsstyrelsen får du også ud:

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er image-1.png

Bruger du ikke Dinero?

Så find selv ud af, om du kan få kompensation, og hvor meget du cirka kan få, når du har fundet tallene:

Resultatet er et estimat baseret på din omsætning indtil videre. Går din omsætning op eller ned, kan kompensationen ændre sig. Du skal derfor efter periodens udløb fortælle Erhvervsstyrelsen hvordan din omsætning faktisk er endt ud, og derefter enten betale tilbage eller modtage ekstra.

Mest stillede spørgsmål til dette indlæg

Nej, det kræver ingen revisorpåtegning, det har vi fået bekræftet af erhvervsstyrelsen. De kan bede om en revisorerklæring på bagkant – ligesom ved normale kontroller.

Det kan du nu! Se øverst i vejledningen.

Virksomheden skal være startet før 9. marts 2020 og have haft en tidligere omsætning på i gennemsnit 10.000 pr. måned, før du kan få kompensation.

Som udgangspunkt ser det ikke sådan ud, hvis virksomheden ikke nåede over grænsen i omsætning. Men lad os se, når de endelige detaljer ruller ud.

Aftalen taler om et gennemsnit på 10.000 per måned. Åbnede du fx. 1/7, og havde du 120.000 kroner i omsætning frem til 29/2, lyder regnestykket 120.000/8 måneder = 15.000 kroner per måned. Beløbet er altså over de 10.000 kroner i gennemsnit pr. måned.

Ja da!

Ja, du kan søge alle de pakker, du kvalificerer dig til. Du kan dog ikke få dækket de samme udgifter to gange.

Der angives et antaget tab fra starten, og så må det korrigeres, når perioden endelig er opgjort. Det bliver nok på samme måde som b-skat og aconto skat, hvor du får udbetalt penge udfra, hvad du forventer at tabe – og så enten kan få mere udbetalt eller må betale tilbage, hvis du fik for meget.

Ja den kan. Det bliver nok på samme måde som b-skat og aconto skat, hvor du får udbetalt penge udfra, hvad du forventer at tabe – og så enten kan få mere ud eller betale noget tilbage, hvis du fik for meget.

Nej, dækning af fald i omsætning kan kun udbetales én gang per person – lige meget hvor mange virksomheder, personen har.

Ja, loftet er 23.000 kroner pr. måned.

Kompensationen er skattepligtigt, men ikke momspligtig.

Om du har overskud eller underskud vurderes der ikke ud fra – kun din omsætning(altså før udgifter), som skal være over grænsen.

Sandsynligvis skal du anslå et forventet tab over hele perioden, så du kun skal lave én ansøgning med en efterfølgende opgørelse over det faktiske tab.

Ja, grænsen er forhøjet til 46.000 kroner, hvis man har medarbejdende ægtefælle.

Dit sammenligningsgrundlag for coronatiden vil være 0.

Derfor kan du få dækket op til 100% af din tidligere omsætning, hvis du ellers lever op til de øvrige krav.
Dog max 23.000 kroner per måned.

Da pakken giver mulighed for at bruge en anden sammenlignelig periode, vil jeg antage du kan bruge samme periode sidste år, da du historik har en sammenlignelig omsætning der.

Ja. Hvis din indtægt vedrører årets første måneder, skal du periodisere denne indtægt.

Er der blot tale om en stor ordre, som lige faldt her, står du nok ikke til kompensation – med mindre dit fald over de tre måneder når over 30%.

Ja, som ejer i et selskab kan du dog kun få kompensation for én virksomhed. Ejer du flere, er det altså én omgang kompensation i alt.

Fristen for at søge om kompensation er nu 31. august 2020.

Udbetalingerne er i gang nu!

Det ved vi desværre ikke endnu.

Det ligner det er nogle uger, den vil nok blive forkortet når den største behandling er gennemført.

Ja, 10.000 kroner om måneden i gennemsnit, svarende til 120.000 kroner på et år.

Ja, der er en hotline hos virksomhedsguiden.dk
Kontakt hotlinen på: 72 20 00 34

Som udgangspunkt er alle beregninger de samme, men grænsen er dobbelt op – så maks. 46.000 kroner.

Du kigger på seneste 12 måneder, og hvordan dit regnskabsår løber er derfor lige meget.

Ja! På præcist samme vilkår.

Hvis du ender med at have en personlig indkomst over 800.000 i 2020, skal kompensationen betales tilbage.

Bemærk: Alt indhold på denne side er vejledende. Det er skrevet efter bedste evne og med de oplysninger, vi på nuværende tidspunkt har adgang til.

Rasmus Nielsen
Rasmus Nielsen Dinero
Rasmus er en sand "professor" i regnskab og laver videoer og afholder kurser om både regnskabsemner samt Dinero.

Skriv en kommentar

168 kommentarer

  1. Hej Rasmus. Jeg har ikke nået at ansøge inden for fristen d. 31 august. Er der noget jeg kan gøre? Mvh Line

    1. Hej Line

      Mig bekendt er der ikke nogen undtagelser, nu hvor ansøgningsfristen er overskredet. Det er jo dog ikke mig som bestemmer det, så du kan altid prøve at hive fat i erhvervsstyrelsen, men som udgangspunkt tror jeg desværre det er for sent nu 🙁

  2. Hej igen, Rasmus Det var også hvad jeg selv frygtede. Men vi er enige om at vi godt kan søge om kompensation for faste omkostninger, ikke?

    1. Ja Maja det er korrekt forstået, i kan potentielt søge (hvis i er berettiget naturligvis): Lønkompensation for ansatte, Kompensations for faste omkostninger og Kompensation for aflyste eller udskudte arrangementer.

      Der er dog denne forudsætning, for alle foreninger, som overvejer at søge ovenstående kompensationer: “… undtagen organer inden for den offentlige forvaltning, eller hvis institutioner modtager offentlige tilskud, som udgør mere end halvdelen af driftsudgifter. Det beror på konkret vurdering.”

  3. Hej Rasmus, iflg. Dineros beregninger for vores organisation (en momsregistreret forening) kan vi få kompensation via to hjælpepakker: 1) kompensation for faste omkostninger og; 2) manglende omsætning. MEN: Når jeg går på virksomhedsguiden og ser på deres typer af hjælpepakker for at undersøge hvilke pakker vi kan ansøge og ikke ansøge, kan jeg ikke finde en hjælpepakke der matcher den I kalder “kompensation for manglende omsætning” – og dermed kan jeg ikke vurdere om vi er berettiget til at søge eller ej

    1. Hej Maja

      Kompensationen vi henviser til, er for selvstændige med CVR nummer, hvor der kan kompenseres på baggrund af tabt omsætning, forårsaget af corona.

      Desværre er foreninger ikke berettiget til denne kompensation, så selvom i ville være berettet, hvis det drejede sig om en selvstændige virksomhed, er det desværre ikke tilfældet i praksis for jeres forening. 🙁

  4. Hej Dinero! Jeg har modtaget 69.000 kr fra staten i kompensation. For at forlænge kompensationsperioden med 1 måned skal der bl.a. angives hvor meget jeg forventer at omsætte for i den pågældende periode….Mit spørgsmål er om de 69.000 kr skal “tilføjes” et eller andet sted til den forventede omsætning for perioden …eller skal den holdes separat?

    1. Hej Simon

      De 69.000 skal ikke være inkluderet i det beløb du har tjent mellem d. 9/6 og 8/7. Du behøver jo faktisk ikke gætte længere, du ved hvor meget du tjente i perioden og ikke hvad du forventede. 🙂

  5. Hej, hvordan kan det være reference perioden i jeres udregner fra 2019 er 1 april til 30 juni (3 måneder) og perioden for 2020 er 9. marts til 8. juli 2020? (4 måneder) burde det ikke være 4 måneder for 2020 også?

    1. Hej Daniel

      Vi gør det på samme måde som erhvervsstyrelsen har gjort, så det er ikke noget vi har valgt. 🙂

  6. Hej Rasmus

    Hvis jeg f.eks. på min forskudsopgørelse angiver en personlig indkomst på 500.000 og så søger om hjælpepakke til mit ApS og får godkendt 50.000 og som bliver indbetalt på virksomhedens konto. Skal jeg så rette min forskudsopgørelse til 550.000 eller vil den stadig være 500.000, men de 50.000 skal blot haves in mente i forhold til om man overstiger 800.000 eller ej? – Hvis den rettes op til 550.000 og jeg udbetaler de 50.000 som løn til mig selv, så skal jeg vel rette den op til 600.000 og derved beskattes 2 gange af de 50.000 eller hvordan hænger det sammen?

    Håber det giver mening?

    På forhånd tak

    1. Hej Søren

      Når du har et selskab tilfalder pengene selskabet i første omgang og ikke dig personligt. Så det er først hvis du udbetaler dem til dig selv at du skal beskattes af dem (over din normale løn) – Eftersom din omsætning og indtægter jo er faldet for at kunne modtage kompensationen er det i højere grad for at du fortsat KAN udbetale løn, mere end at du får mere i løn (formodentlig) og derfor burde det ikke være nødvendigt at tilrette noget på din forskudsopgørelse.

      Udbetaler du ingen løn og lader pengene stå i selskabet, vil selskabet i første omgang skulle betale selskabsskat af beløbet og evt. efterfølgende udbytteskat hvis pengene udbetales som sådan. 🙂

      Jeg håber ovenstående forklaring giver mening.

  7. Hej, jeg har nu fået kompensation, tusind tak for jeres fantastiske guide! Hvordan indberetter jeg dette i Dinero?

    1. Fantastisk Jens. Det kan du læse hvordan du gør her. 🙂

  8. Hej Rasmus – der var lige en anden selvstændig i mit netværk idag, der snakkede om at ansøgningsfristen til “runde 1” måske snart ville lukke. Det har jeg ikke hørt eller læst noget om – har du/I det?

    1. Hej Cassandra

      Nej, jeg har kun hørt at ansøgningsfristen er forlænget til 31. august.

  9. Any news on when the new round is going to be put up for applying from 08.06 until 08.07 or so? It should of been made in the middle of this month but there is still nothing?

    Regards, Igor

    1. Hi Igor

      It is open! Our guide has also been updated to reflect the changes when you apply. 🙂

  10. Hejsa. Jeg vil høre, om man selv kan indtaste en anden referenceperiode i jeres system og efterflg. downloade som dokumentation ifm ny ansøgning?

    1. Hej Lise

      Desværre ikke nej. Har du en særlig årsag til at du skal bruge en anden referenceperiode end den som står i Dinero, skal du selv ind og hente det fra rapporterne i Dinero. Bemærk dog at jeg ved flere af disse særlige ansøgninger er blevet underkendt og man skal søge standard referenceperioden. Du skal kunne dokumentere en særlig årsag til valget af anden periode.

  11. HEj. Jeg kan ikke helt se hvor jeg kan søge om forlænget kompensation- altså til 8 juli? hvad gør jeg når jeg har en noget større omsætning i år end sidste år, og havde forventet noget større omsætning end i 2019 i den givne periode? ( jeg har kontrakter på det) Er det bare ærgerligt og får jeg kun for den omsætning jeg havde sidste år? MVH Anita

    1. Hej Anita

      Forlængelsen kan først søges når din første ansøgning er godkendt ELLER også kan du vælge at du gerne vil søge den forlængede periode, hvis du ikke tidligere har ansøgt.

      Har du oplevet vækst kan du ikke umiddelbart søge kompensation, da du skal have et tab på over 30% i forhold til referenceperiode sidste år.

  12. Hej Rasmus. Jeg har solgt en del klippe, rabat og gavekort i perioden. Mange af disse vil ikke være brugt, når vi når 8. juni. Kan disse fratrækkes i omsætningen, så de ikke tæller med i den faktiske omsætning, hvorefter den endelige kompensation beregnes?? Anja

    1. Hej Anja

      Ja det kan godt periodiseres(spørg evt. vores chat) til der hvor ydelsen faktisk leveres, men vær’ opmærksom på, du bør gøre det samme for hele dit regnskab i både 2019 og 2020 hvis du vælger at gøre det nu, da sammenligningen skal laves udfra samme princip som den faktiske opgørelse. 🙂

  13. Hejsa

    Vi har lige fået godkendt kompensation for selvstændige i både mit og min hustru’s selskab.

    I meddelelsen står følgende: “Som kompensationsmodtager er virksomheden forpligtet til at overholde de regler, der gælder for kompensationsordningen. Vær bl.a. opmærksom på forpligtelsen til at indsende dokumentation senest 6 månederefter ophøret af perioden, hvortil der ydes kompensation. Se reglerne og læs mere på virksomhedsguiden.dk

    Erhvervsstyrelsen kræver ved den efterfølgende kontrol dokumentation for virksomhedens realiserede omsætningstab. Det meddeles allerede nu, at de oplysninger og den dokumentation, I indsender, skal være bekræftet af en uafhængig, godkendt revisor.”

    Med den yderligere dokumentation antager jeg at de mener når perioden kan gøres endeligt op, og den faktiske omsætning kendes – ved man om det er andet end det de hentyder til, og hvordan/hvor det skal sendes hen til den tid, endnu?

    Jeg hæfter mig også ved, at de skriver at dokumentation skal bekræftes af en uafhængig godkendt revisor. Det er jo fint at der bliver lavet nogle stikprøve kontroller, men skal elle nu til at bruge ressourcer på revisorerklæring ved denne ordning? Alle steder står der at man bekræfter ved tro- og love, og så kan man selvfølgelig blive udtaget til kontrol, har jeg misset at dette er blevet ændret?

    1. Hej Stephan

      Mailen undre også mig selv, da der ikke tidligere har været nævnt noget med revisorer, og det virker voldsomt at alle nu skal have godkendt deres regnskab hos en revisor, også de som ikke har fået en udgift til denne dækket af kompensation for faste udgifter.

      Den yderligere dokumentation er den faktiske indtægt man endte med at have i perioden når denne er opgjort, og det ved vi, skal indsendes en gang inden december 2020 (Måske udskudt til 8. januar nu ved forlængelsen af perioden. Vi får nok en præcis dato på et senere tidspunkt vi kan forholde os til).

      Delen med revisor må vi næsten også afvente flere instrukser på. Ligesom dig er jeg lidt forvirret over det.

    2. Hej Stephan. Er du siden du skrev, blevet klogere på det med revisorerklæring? Med venlig hilsen Elise

    3. Hej Stephan, har du fået en afklaring på sektionen

      ” Erhvervsstyrelsen kræver ved den efterfølgende kontrol dokumentation for virksomhedens realiserede omsætningstab. Det meddeles allerede nu, at de oplysninger og den dokumentation, I indsender, skal være bekræftet af en uafhængig, godkendt revisor.”

      Jeg er også lidt i tvil om hvad der menes her

    1. Hej Cassandra

      Ikke endnu umiddelbart, så vi afventer stadig erhvervsstyrelsen på den. De har sagt midt maj, men jeg tænker det kan betyde alt fra i dag til slut næste uge. 🙂

  14. Er kompensationen et beløb man låner og skal betale tilbage i kommende år, eller ER det faktisk en økonomisk hjælp, jeg kan bruge til at støtte min virksomhed i denne periode?

    1. Hej Karina

      Kompensationen er ikke et beløb som skal betales tilbage, det er en kompensation for tabt omsætning, så den selvstændige erhvervsdrivende kan få mad på bordet, betale regninger osv. i denne periode hvor indtægter udebliver grundet den ekstraordinære situation.

      Der er dog flere lånemuligheder ud over kompensationen, f.eks. mulighed for rentefrit at låne sin moms for 4. kvt tilbage, eller lav rente lån i bankerne, hvis kompensations i sig selv ikke er nok til at få forretningen igennem krisen.

  15. Hej Rasmus

    For at kunne søge om og modtage kompensation for tabt omsætning må ens personlige indkomst ikke overstige 800.000 kr. i 2020. Tæller beløbet, som man modtager i kompensation med i de 800.000 kr.?

    Tak for en informativ og hjælpsom tråd.

    1. Hej Mette

      Da beløbet er skattepligtigt, og de 800.000 man ikke må komme over er skattepligtig indkomst, så vil jeg antage at ja det er det. Jeg tror vurderingen er, at tjener med 800.000, har man nok ikke brug for den her hjælp.

      Husk du stadig kan søge og få beløbet nu, hvis du står og mangler likvider, og så vil du skulle tilbagebetale det hvis du når over 800.000. Det kan altså stadig bruges som en form for lån hvis man mangler penge nu og her. 🙂

  16. Hej ! jeg har et spørgsmål gående på hvordan jeg skal kontere dækningen for tabt omsætning i dinero,når jeg modtager kompensationen ? har netop fået besked i e boks om at jeg er godkendt til kompensation. hilsen Katrine

    1. Hej Katrine

      Den vejledning er lige her. 🙂

  17. Hej Rasmus, Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, der var tvangslukket til 20.april. Jeg søgte kompensation for omsætningstab i start april, men ud fra en formodning om, at jeg nok blev ved med at være tvangslukket. Min indtjening bliver derfor større end det, jeg har skrevet i ansøgningen. Ved du hvordan modregningen af den indtægt jeg har beregnes – ser man på den tvangslukkede periode separat, og beregner kompensation og procentsats for dén periode for sig, eller er det et gennemsnit af indtægten i hele perioden? Tak for overskuelige og brugbare informationer!

    1. Hej Ellen

      Det er et rigtigt godt spørgsmål, først og fremmest.

      Nu er ansøgningen hvor du kan få dækket 100% af dit omsætningstab i perioden du er tvangslukket, 90% i den øvrige periode, og frem til 31. juli, ikke åbnet hos erhvervsstyrelsen endnu, og de har tidligere overrasket med deres fortolkning af loven, så jeg tør næsten ikke gætte på hvor de vil opdele perioderne.

      Men mit bedste bud, udfra hvordan de ellers har ageret, er at man skal indberette det forventede tab i perioden man er tvangslukket(det kender du allerede), og det forventede tab i perioden man ikke er tvangslukket. Så vil jeg skyde på de bruger samme referenceperiode fra 1.april 2019 til 30. juni 2019 som de ganger op og ned i forhold til antal dage som kompensationen udregnes for. Det vil være min egen antagelse.

      Jeg ved andre er af den overbevisning at det skal gøres anderledes, med udregning for de individuelle måneder og perioder, for at opgøre det procentvise tab, også med nye referenceperioder. Så vi må vente og se hvad der faktisk sker.

  18. Hej Rasmus, jeg har nu modtaget den første kompensation, pengene er gået ind på firmaets “Nemkonto”. Der er tale om en enkelmandsvirksomhed og mit spørgsmål som jeg simpelthen ikke kan Google mit et svar på er: der står alle steder at kompensationen er “skattepligtig”, men hvad nu vi jeg vælger at bruge en stor del af kompensationen på marketing (annoncer og Adwords) når tingene begynder at rulle igen, eller andre “forbedringer” i firmaet, for at få bedst gang i hjulene efter krisen, skal jeg så stadig betale skat af hele kompensationen eller kun den “overskyende” del der måtte blive et evt. overskud for firmaet når året er gået, håber du kan forstå hvad jeg mener?

    1. Hej Kim

      Din tolkning er helt den samme som min. Kun den overskydende del i dit eksempel.

      Beløbet er skattepligtigt, ligesom en helt normal indtægt i din virksomhed. Hvis du så har udgifter for et tilsvarende beløb, som du må trække fra i skat, ja så betaler du 0 kroner i skat.

  19. Hej Rasmus. På hvilken konto skal kompensationen bogføres? Skal den på salg og momsen undertrykket? hvis den ryger på salg, tæller den med når jeg skal opgøre den realiserede omsætning i forbindelse med afrapportering til erhvervstyrelsen – skal den det? jeg bruger dinero. vh per

    1. Hej Per!

      Jeg vil anbefale en helt ny konto til det. På vores overblik i Dinero (den widget der som giver dig tal og rapporter) kommer du til at få et felt, hvori du skriver den kompensation du har fået udbetalt allerede, så det kan blive modregnet når du skal opgøre den faktiske omsætning. Hvis du følger vores vejledning her, vil vi gøre vores bedst for at sætte det beløb ind som standard. 🙂

  20. Er de kommet nærmere en dato for udbetaling for manglende omsætning ? Søgte den 4/4 og har intet hørt

    1. Hej Henrik

      Vi ved udbetalingerne er i gang, da vi har hørt flere melde de har fået pengene udbetalt. Men de sidder og behandler flere tusinder af ansøgninger. Så mit bud på den samlede behandlingstid inden de er i bund, er præcist så godt som dit. Forhåbentlig inden næste ansøgningsrunde åbner midt maj, for den udvidet kompensation og periode.

  21. Sidder her og overvejer om jeg skal ansøge nu for 9 marts – 9 juni og indsende det nu sende igen når anden runde åbner eller skal man vente til næste runde med som åbner midt i maj. Har ikke brug for midlerne nu da jeg er stille og roligt igang igen og vil hellere søge når talene er mere ret visende, da jeg har kapital til at stå

    1. Hej Kristian

      Så lyder det som om det ville give ganske fin mening for dig at vente til anden runde åbner.

  22. Hej Rasmus

    I foråret 2019 var min omsætning ikke så høj (var kun mig selv), men jeg ansatte 2 i efterårer 2019 og 2 i februar 2020… så mine faste omkostninger er steget betydeligt – om omsætningen er ikke fulgt med – primært fordi de den ene af de ansatte ansatte i 2019 begge tilhører risikogruppen og derfor er hjemme + det har nærmet været umuligt at oplærer de nyansatte i februar pga. Corona, så de kan endnu ikke løse opgaver for kunder…. Det er ikke helt så sjovt at være 5 medarbejder hvor det kun er 1 der kan arbejde normalt… men opsætningen er jo nogenlunde svarende til den sidste år… så hvordan gør man så?

    1. Hej Bo

      Omsætningskompensation er der nok ikke noget af desværre.

      Er dine medarbejdere hjemsendt med løn og har du ikke mulighed for at hjemsende dem uden løn? Så kan det være du kan søge lønkompensations for dem, hvis de er fyringstruede (hvilket det lyder til de er). Hvis du kan sende dem hjem uden løn, kan du ikke få løn kompensation. Læs evt. mere her: https://dinero.dk/corona/loenkompensation/

      Både kompensation for omsætningstab og faste udgifter kræver, at omsætningen er faldet, på et tidspunkt. 🙁

  23. Hej Rasmus, Kan man få godtgørelse for tabt omsætning som hovedaktionær i referenceperioden? Alså man får betalt barsel fra det offentlige?

    1. Hej Danny

      Du skal påvise du arbejder i virksomheden (i forhold til at være hovedaktionær, det er ikke nok i sig selv). Hvis du modtager barsel, vil mit bud være at du ikke kan søge kompensation, da du allerede får dækket din løn af andre offentlige tilskud.

  24. Jeg har ikke fået tastet mit regnskab for perioden 1/1-20 til nu. Skal jeg det, for at kunne udfylde ansøgning korrekt? Jeg er tvangslukket fra d. 18/3, men har haft (pæn) omsætning fra d. 9/3-17/3. Er det muligt at forklare ved ansøgning, eller vil den omsætning få indflydelse på min ansøgning?

    1. Hej Mette

      Den vil få indflydelse ja, det er kun det samlede tab i perioden 9/3 – 8/6 som der kan søges kompensation for.

      Og ja, det er måske ikke strengt nødvendigt at bogføre op for at lave ansøgningen, men jeg vil på det kraftigste anbefale at være på forkant med regnskabet lige nu. Også så du kan taste det mest retvisende salg fra og dit bedste bud på 9/3 og frem til 8/6.

  25. Hej Jeg har en yogavirksomhed hvor man betaler up-front, dvs. der betales for en (forårs) sæson ad gangen. Indtægten for det, er ankommet i min virksomhed i dec. 2019 og dækker jan. til maj 2020. Men kursisterne har jo kun fået noget for deres penge frem til 8. Marts. Resten af kursisternes penge fra 9. Marts til sæson slut i maj skal jeg jo betale tilbage. Man køber jo heller ikke et køleskab og så ikke får det leveret, vel. Jeg kan forhåbentlig med sindsro skrive at min Indtægt i kompensationsperioden er O, kr, , ikk? Og så starte tilbagebetalingen, når kompensationen kommer, ikk? Er årsregnskabet (lavet 17. Feb. 2020) for 2019 i PDF-fil også nok som dokumentation for referenceperioden? (1, april – 30, juni 2019) , altså årsomsætningen : 12 måneder x 3 måneder, eller skal tallet opgøres ud fra bogføringen, som jeg iøvrigt ikke selv laver? Kan jeg evt. bare lave et udtræk af perioden fra min bankkonto, hvoraf alt fremgår? Tak for et meget informativt site😊 Mvh Helle

    1. Hej Helle

      Det lyder som om du skal have fat i personen som laver dit regnskab, og bede dem få lavet nogle dokumenter klar til dig.

      1. Du skal have et regnskab / eller momsopgørelse for perioden 1.4 – 30.6 2019. Det dur ikke med et fuldt årsregnskab, det er i hvert fald ikke det de beder om derinde, og derfor vil der være en chance for det ikke vil blive godkendt.

      2. I forhold til din omsætning her i år, både og. Det kræver lidt forarbejde. I teorien bør du, periodisere dine indtægter fra december, så de fordeler sig hen over hele foråret, og så sørge for at lave kreditnota på de penge du sender retur, og på samme måde periodisere dem. (Du behøver ikke betale tilbage med det samme, men jeg vil absolut lave kreditnota til kursisterne med det samme)

      Hvis du ingen undervisning har haft siden 8. marts, så vil det gå i nul for perioden 9. marts til 8. juni.

      Det er måske også noget din regnskabsperson / bogholder kan hjælpe dig med at udarbejde, hvis du ikke selv har fingrene i regnskabet.

  26. Hej Rasmus

    Jeg ar en enkeltmands virksomhed, som havde sin opstart i 2015. Men har først tjent penge fra okt. 2019, som svare til ca. 83.000 kr. inkl. moms. dec. 2019 og jan 2020. . har jeg ikke tjent noget. men 1. marts lavede jeg 3 faktura på et samlet beløb på 60.000 inkl. moms hvordan står jeg ?

    Mette

    1. Hej Mette

      Du får mulighed for at vælge en anden periode, end referenceperioden, hvis den ikke var retvisende for dig, du skal dog kunne dokumentere det og indesende den dokumentation.

      Så hvis jeg var dig, ville jeg indsende dokumentation på hvilke tiltag du har lavet der i midt 2019, som har gjort at virksomheden er kommet i gang. Hvis du har opsagt en fast stilling eller lignende efterfølgende, ville jeg nok også medtage det, for at vise at virksomheden nu er din primære indtægtskilde.

      Til sammenligning for omsætning ville jeg nok bruge fra 1/10-19 – 9/3-20. Her har du en omsætning på 114.400 så vidt jeg lige kan regne ud. (ekskl. moms) og altså vel over mindste kravet, opgjort over lige under 6 måneder.

      Derefter tror jeg, at jeg ville bruge perioden 1/10 – 31/12 som referenceperiode. Her har du 66.400, og til sidste taste det du forventer at tjene fra 9/3 og frem til 8/6 2020.

      Husk al den dokumentation du kan komme på, som viser at virksomheden først er startet rigtigt op der i oktober, gerne med konkrete tiltag du kan henvise til.

      Det er mit bedste forslag herfra.

  27. Hej Rasmus, Du bad mig melde tilbage om, hvorvidt lønsedler kunne være dokumentation for, at Q2 ikke er retvisende kvartal (fordi jeg ikke har kørt virksomhed på fuld tid foråret 2019). Det bekræfter styrelsen, at det fint kan være, men at det skal indgå i en samlet argumentation. (Du skrev retur til mig, at du ikke forventede dette, da kun at sygdom og barsel er nævnt. Styrelsen nævnte også længere ferie, som et godt argument for en ikke-retvisende periode, men her tror jeg, at man skal kunne dokumentere det klart og tydeligt. Ellers bliver ‘ferie’ for nemt et kort at smide… Eller hvad tænker I i Dinero?

    Jeg blev også klogere på, at man fint kan argumentere for, at omsætningen for 2019 (altså hele kalenderåret) ikke er retvisende, og at det er mere korrekt at benytte en anden periode, fx fra 1. sept 2019 og frem (i mit tilfælde). Der skal blot være lødige og gode argumenter, og det er klogt at få periodiseret regnskabet, så det nogenlunde svarer til de tidspunkter, opgaverne er udført på og ikke de tidspunkter, man har sendt en faktura. Også her i foråret, inklusive marts (før og efter 9. marts, der jo er den dato, hvor tabsperioden beregnes ud fra).

    Alt ovenstående med forbehold for, at jeg har hørt forkert, eller den søde dame har sagt forkert ;o)

    PS. Jeg kom igennem på telefonen til styrelsen på 2 min. Ingen ventetid ;o)

    1. Hej Bettina

      Tusind tak for opfølgning, og så blev vi lidt klogere på indledende praksis. Det er altid rart. Det hele er jo lidt noget gætværk fra alle sider lige nu.

      Jeg tror du har helt ret, i at dokumentation og argumentation skal være knivskarp hvis man vælger en anden periode end standard referenceperioder. Periodiseringen havde jeg næsten tænkt mig til, ville være smart, hvilket vi også har vejledt i her, men det er jo rart at få bekræftet. 🙂

  28. Hej Dinero. Jeg paniklukkede min virksomhed den 12. marts for at søge dagpenge, da min omsætning forsvandt. Min A kasse fortalte mig at jeg burde genåbne min virksomhed, så det gjorde jeg dagen efter, den 13. marts. Det betyder så nu, at jeg ikke kan søge kompensation, da min 2 år gamle virksomhed nu er registreret som en ny virksomhed. Jeg har bedt Erhvervsstyrelsen om at prøve om de kan hjælpe mig, ved at se gennem fingre med lukningen og jeg har bedt skattestyrelsen om at annulere min lukning. Uden held indtil videre. Ved du om der er andre man kan kontakte, som kan gøre det muligt for mig at søge kompensation?

    1. Hej Morten

      Det er meget svært for mig lige umiddelbart at komme på flere gode bud. Erhvervsstyrelsen er helt sikkert det rigtige sted at starte. De har jo dog meget travlt i øjeblikket. Træls situation. :-/

      Er det en personlig ejet virksomhed/enkeltmandsvirksomhed?

      For så burde dit CVR nummer følge dit CPR nummer, og i så fald, er det samme “virksomhed” og samme CVR nummer du har fået igen. Vil du ikke dobbelt tjekke om det er tilfældet? For så tror jeg ikke der er nogen ko på isen.

  29. Hej Rasmus. Når man kun kan søge for hele perioden på tre måneder, hvordan forholder det sig når jeg har været sygemeldt og har modtaget sygedagpenge i en del af perioden?

    1. Hej El-Hassan

      En anden her i kommentarene på dinero, har indsendt sin dokumentation på sygedagpenge sammen med ansøgningen. Det er ganske muligt at det vil blive modregnet i kompensationen, for den periode du har modtaget sygedagpenge. Hun fik af erhvervsstyrelsen besked på, at det var en god måde at gøre det på. Så det er mit bedste bud i øjeblikket.

  30. Hej I Jeres beregner bruger I referenceperioden 1/4 – 19 til 30/6 – 19. Ser man hos fx. virksomhedsguiden hedder referenceperioden 9/3 -19 til 8/6 – 19. Denne forskel kan give to vidt forskellige resultater. Hvilket af de to muligheder bliver man mødt med når man skal ansøge kompensation?

    1. Hej Anne

      I følge erhvervstyrelsen, og det vi er blevet mødt med når vi er logget ind er en referenceperiode som hedder 1.4.2019 til 30.6.2019, og en kompensationsperioden som hedder 9.3.2020 til 8.6.2020. Så med mindre noget er ændret i selve ansøgningen siden fredag eftermiddag, er det 1.4.2019-30.6.2019. 🙂

      “Hvis virksomheden har eksisteret mindst 1 år, er refrenceperioden 1. april 2019 til og med 30. juni 2019

      Hvis virksomheden har eksisteret under 1 år, er refrenceperioden 1. december 2019 til og med 29. februar 2020

      Hvis virksomheden er startet efter 1. december 2019, er referenceperioden fra startdatoen og frem til den 9. marts 2020”

  31. Hej Rasmus Jeg og min ægtefælle har ligedeling af resultat, skal vi så søge begge to ? Og kan vi det, når det ikke er et I/S.

    1. Hej Bjørn

      Er det fordi du driver enkeltmandsvirksomhed med, en medarbejdende ægtefælle, og er det registreret hos erhvervstyrelsen? For så har du en knap på ansøgningen du sætter hak i, for at vise det. 😉

  32. Hej Rasmus, Can du sende mig en link? Jeg har været hele dinero hjemmesiden igennem og dette er den eneste chat jeg kan finde? Der er mange steder på jeres hjemmeside hvor der står kontakt chat, men ingen links som er åbne? på forhånd tak . hilsen Miranda

    1. Hej Miranda

      Hvis du logger ind på app.dinero.dk burde du have nogle chat bobler nede til højre – Kan du ikke se dem, må du meget gerne prøve en anden browser eller en anden enhed. De skal gerne være der. 🙂

  33. Jeg har et spørgsmål som jeg ikke kan finde på hjemmesiden. Jeg er ved at gøre mine documenter klar til ar søge om kompensation. De fleste af mine intænkter er via faktura. Jeg har nogle intækter som er kommet via kontant eller mobil pay. Hvordan sætter jeg dem ind i dinero?

    1. Hej Miranda

      Du må meget gerne spørge på vores chat support til konkret bogføring i Dinero, der er bogføringshjælp til alle i disse dage! 😀

  34. Kan dokumentationen for at vælge anden referenceperiode også være, at man i dele af 2019 har haft fuldtidsarbejde, altså lønsedler? (Og ikke kun barsel eller sygedagpenge)? Også selv om der har været indtægt, men jo netop lavere i Q1-2? Tak – igen, igen

    1. Hej Bettina

      I følge vejledningen fra erhvervstyrelsen står der: “Særlige omstændigheder kan fx være, hvis du som selvstændig har oplevet alvorlig sygdom eller været på barsel.”

      Mit bud er derfor umiddelbart nej, men ring meget gerne til dem og få det afklaret. Hvis du får svar derfra må du meget gerne kommentere herinde også, så vi kan tilføje det, men det er selvfølgelig helt op til dig.

  35. Det ville være super hvis man kunne lave et udtræk over referenceperioden. Den eneste mulighed jeg ser er et screenshot. Det virker ikke så prof 🙂 Men så FEDT med jeres hjælp.

    1. Hej Trine

      Knappen til at hente det, skulle gerne komme ind i Dinero i dag! 🙂

      Der er lige nogle tekniske udfordringer, da man jo kan have skævt regnskabsår, eller referenceperiode som hedder 1/12-29/2 på tværs af normalt kalender regnskabsår. Vi er ved at have det løst, og håber det kommer ud inden længe. 🙂

  36. Ved I, hvordan jeg står, når jeg har været på barsel det meste af 2019 og har fået barselsdagpenge gennem den offentlige forsikring for selvstændige i stedet fin normale omsætning? Jeg har været tilbage siden januar, hvor jeg igen har haft gang i omsætningen.

    1. Hej Michala

      Ja, der står meget specifikt at du må bruge andre referenceperioder hvis din omsætning har været lav grundet f.eks. barsel eller sygedagpenge.

      Find derfor dokumentation frem på at du har været på barsel, og brug januar til 8. marts som din referenceperiode når du taster ind!

  37. Min omsætning i virksomheden er gået drastisk ned, og jeg har derfor fået supplerende dagpenge i det første par uger af perioden (9.-23. marts), og derudover har jeg fået udbetalt en større pose feriepenge, som jeg havde til gode fra en tidligere arbejdsgiver. Tæller supplerende dagpenge og feriepenge med som omsætning/indtjening, når man skal beregne, hvor meget man forventer at tjene i kompensationsperioden?

    1. Hej Charlotte

      De tæller ikke med som virksomhedens omsætning, men jeg kan ikke direkte læse nogen steder om man kan modtage begge dele samtidigt, så jeg må nok være svar skyldig.

      Mit bedste bud vil nok være, at du ikke kan få samme “udgifter” dækket flere steder, det er skrevet mange steder i ordningerne. Hvis kompensationen for omsætningen f.eks. skulle bruges til de ting, som du nu bruger dine supplerende dagpenge til, så vil det ene eller det andet nok blive underkendt og skal betales tilbage.

      Forsøg evt. at spørge direkte hos erhvervstyrelsen!

  38. Der er nogle af os, der først blev omfattet af nedlukningen den 18. marts? Hvordan skal vi forholde os i forhold til de tal, som Dinero automatisk har regnet på og som vi kan se på vores “Overblik” forneden.

    1. Hej Peter

      Kompensation for manglende omsætning er den samme, om du er tvangslukket eller har mistet din omsætning af andre årsager, så du forholder dig normalt til tallet.

      I forhold til dækning af faste udgifter (som der ikke er åbnet for endnu) bliver der mulighed for at lave to ansøgninger, en for tvangslukningsperioden og en for den øvrige periode.

  39. Hej, Tusinde tak for, at I findes og for, at vi kan stille spørgsmål til jer ;o) Jeg kan se, at der er justeret lidt, så det som udgangspunkt er årsindkomsten 2019 og ikke de sidste 12 måneder, der er beregningsgrundlaget. Er det korrekt? Og er det samtidigt korrekt, at man – hvis man har gode grunde – kan medsende dokumentation (bogførte/periodiseret) for, at de sidste 12 mdr. fra marts 2019-marts 2020 (eller det sidste halve år) er mere retvisende?

    Det er også lidt uklart for mig om referenceperioden – som udgangspunkt – er fra 2019 er 9. marts og 3 mdr frem eller – som jeres ‘test’ nu viser 1. april 2019 og 3. mdr. frem? Og igen: Man kan også anføre et anden og mere retvisende kvartal (fx Q3 og Q4), hvis blot det kan dokumenteres, ikk?

    1. Hej Bettina

      Det er korrekt – den er gået frem og tilbage. Erhvervstyrelsen meldte første sidste regnskabsår, så meldte folketinget seneste 12 måneder, og endelig er vi landet på 2019.

      Du kan godt bruge en anden mere retvisende periode, men så vidt jeg kan læse skal det der være en dokumenterbar grund, f.eks. barsel eller sygedagpenge. Det er altså ikke nok, at omsætningen blot et steget i 2020. 🙂

      I forhold til reference perioden, har erhvervstyrelsen valgt at bruge 1. april til 30. juni 2019, til at sammenholde med kompensationsperioden 9, marts til 8. juni. Hvorfor de ikke har brugt samme periode er et godt spørgsmål. Det er nok lettere at kontrollere et “almindeligt” kvartal, hvis du vil have mit bud. 🙂

      Det kan også godt skiftes, hvis man har en dokumenterbar grund, ja.

  40. Hej Rasmus. Jeg er tidligere Dinero bruger og ville lige nu ønske at jeg stadig var! 🙂 Jeg har et lille firma hvor jeg søger kompensation for omsætning. Hvilke dokumentationer kan man bruge? Kan jeg lave et exelark, hvor jeg skriver beløbet på den samlede omsætning i 2019 samt beløb på omsætning i referenceperioden 1/4-20 – 30/6-20 ? Eller skal det være enden form? 1000 tak for denne gode informerende side og at du tager dig tid til at svare alle os hel- og halvuvidende 🙂 Mvh Birgitte

    1. Hej Birgitte

      Et fuldt bogført regnskab vil nok være bedst, alternativt momsindberetninger. 🙂

    2. Hej igen Rasmus 🙂 Når du skriver dokumentation såsom momsindberetninger, så er det jo kun en Købsmoms, Salgsmoms og differencen..? Eller er det noget andet du mener?

  41. Hej Rasmus Har været inde for at søge kompensation for B-indkomst (freelancer) Jeg synes dog det var meget uklart hvad der overføres fra skat. I henhold til min skatteopgørelse var b-indkomsten i 2019 ca. 290.000, men i ansøgningen er der kun overført ca 150.000. Det passer ca. med at beløbet er efter skat, men står ikke beskrevet nogen steder. Har I nogen indblik i dette ? Dette samme var gældende for reference perioden 1/4-30/6-2019, dette beløb virkede også til at være oplyst efter skat.

    1. Hej Lone

      Det lyder lidt spøjst, jeg vil da helt klart antage beløbet skal være før skat. Jeg talte med erhvervsstyrelsen tidligere her til formiddag, som sagde de havde nogle fejl i systemet. Det er muligt det er en af dem.

  42. Hej Rasmus, Jeg har også lige et periodiseringsspørgsmål. Jeg har i marts 2020 faktureret opgaver, som er leveret i månederne inden. Så første kvartal ligner samlet set mere eller mindre 1. kvartal 2019, og marts omsætning er derfor samlet set høj. Men nu ser jeg ind i en slunken ordrebog med langt under minus 30% i de kommende måneder. Hvordan forholder jeg mig til det?

    1. Hej Søren

      Ja præcist samme periodiserings svar til dig. Er arbejdet udført inden marts, kan det periodiseres tilbage til leveringstidspunktet, og dermed kan du få et mere retvisende marts regnskab.

  43. Jeg har et konsulentfirma hvor jeg sidste år havde følgende omsætninger pr. kvartal (afrundede tal): 1. kvartal: 250000,- 2. kvartal: 50000,- 3. kvartal: 150000,- 4. kvartal: 150000,-

    Altså i alt 600000,- kr. Omsætningen for hele året. 2. kvartal er dog ikke retvisende, da den høje omsætningen i 1. kvartal stammer fra en forudbetaling for et projekt jeg lavede i 1. halvår af 2019, altså en samlet omsætning på 300000,- i 1. og 2. kvartal.

    Hvordan skal jeg forholde med mht. til ansøgning om godtgørelse, når referenceperioden netop er det kvartal, hvor jeg udført arbejdet som blev forudbetalt i 1. kvartal – for mit vedkommende giver referenceperioden netop ikke et retvisende billede af omsætningen.

    1. Hej Henrik

      Jeg vil anbefale dig at få periodiseret hele dit regnskab i så fald, og indesende noget ekstra dokumentation på hvorfor du mener omsætningen skal være højere i 2. kvt, i forhold til det du har opgjort i moms. (Som er det tal erhvervsstyrelsen har varslet at bruge til kontrol).

  44. Hej Hvis man har været nødsaget til at lukke sit CVR ned for at kunne modtager dagpenge, kan man så søge kompensation ?. Der er faste udgifter til lån og lokaleleje i nogle måneder frem pga opsigelsesperiode det handler om. Valgte selv at lukke for ikke at risikere smitte, idet min butik fysisk er ret lille, samt en stor del af indtægtskilde var fra små workshops/events (disse er også blevet aflyst). Omsætningen har ligget på gennemsnitlig 13.000 om mdr /fra marts 2019- marts 2020

    1. Hej Rikke

      Hvis virksomheden er lukket tror jeg desværre ikke der kan søges kompensation. I det tilfælde har du gjort det helt rigtige ved at modtage dagpenge i stedet.

  45. Hej Rasmus Et par spørgsmål ift den periode, tabet beregnes i: Der fremgår at man kan søge for tab fra 9. marts og 3 mdr frem: beregnes tabet som et gennemsnit over de tre mdr. Da mange af os selvstændige jo havde kunder i virksomheden og dermed også igangværende opgaver i marts, kan regnestykket jo godt være sådan, at indtægten i marts ok, mens april og maj er væsentlig lavere. Altså sådan at det primært er faldet fra april og frem, der er stort. Man kan dog kun søge for alle tre mdr., ikk?

    For mange selvstændige konsulenter er der også et salgs-scenarie i nær fremtid, der er mindre trygt (= lav/ingen indtjening) da mange kunder og potentielle kunder vil have fokus på genstart (og sommerferie) og ikke på at indgå nye kontrakter mv. Tabet kan således blive forsinket ift perioden fra marts-juni og pænt stort, hvis det først kommer gang i ‘butikken’ til efteråret. Har man forholdt sig til det i den ellers gode pakke? Mvh. Bettina

    1. Hej Bettina

      Du politisk ting er svære for mig at svare på. Jeg læser og forsøger at forstå det som bliver skrevet ud. Hvis du klikker igennem kommentarene herinde kan du se det har ændret sig fra dag til dag, da der hele tiden kommer ændringer. Jeg ved ikke om der er taget højde for det nej.

      Tabet regnes over hele perioden og ikke pr. måned ja, så hvis du forventer et tab over hele perioden, vil det hele også være medtaget.

  46. Hej Rasmus I perioden april til juni havde jeg cvr nr men det var en bibeskæftigelse ved siden af supplerende dagpenge. Mdl omsætning ca 6000. De sidste 6 mdr har jeg haft en månedlig omsætning på 23000 og lever nu af det fuldtids uden anden indtægt. Kan det være rigtigt at min kompensation skal udregnes efter en periode, hvor det var mine biindtægt?

    1. Hej Lene

      Hvis du klikker over i vores vejledning til at udfylde formularen vil du se man får mulighed for selv at vælge perioden, men du skal du dokumentere at perioden april til juni ikke er retvisende for dig.

      Hvis du har nogle dokumenter og beviser for du modtog supplerende dagpenge i perioden vil jeg mene det skulle være tilstrækkeligt, så frem fra gemmeren med de papirer og sæt dem ind i et PDF dokument med bevis for din omsætning, og så afsted med ansøgningen.

  47. Jeg har lige søgt om kompensation og står umiddelbart til at modtage 69.000 kr. for støtteperioden. Det er dejligt. Men jeg er i tvivl om de tilfalder min virksomhed og dermed kommer til at indgå i min omsætning, eller om de kommer til mig uden om virksomheden og dermed “blot” skal medtages i min forskudsopgørelse så jeg får betalt den rigtige skat?

    Mvh Lea

    1. Hej Lea

      Der står i folketingets aftale at det gælder en virksomhedsejer, og altså ikke virksomheden. Derfor vil jeg antage det skal medregnes i din personlige indkomst, og beløbet er skattepligigt.

  48. Er der mon nogen der kan hjælpe med at svare på hvad der definerer “personlig indkomst” i relation til grænsen på 800.000? Hvis man søger på skat.dk ser det ud til det ikke omfatter udbetalt udbytte fra en anpart i et et selskab.

    1. Hej Jesper

      Pakken er jo primært tiltænkt de som bløder, ikke kan betale regninger, husleje, evt. mad og har virkelig brug for det, og deraf vil jeg forvente det gælder al personlig indkomst. Dog har jeg kun kunne læse mig til a og b-indkomst som værende defineret indtil nu.

  49. Hej Rasmus

    Kan man søge kompensation for en tabt opgave/konsulent opgave der skulle være startet slut marts, men som blev “aflyst” og udsat på ubestemt corona tid! Opgaven var en konsulent opgave på 25.000,- pr. mdr. i resten af 2020 Jeg har taget testen og kan også få lille kompensation på ca. 7.800,- (er det et engangsbeløb) MVH Helle

    1. Hej Helle

      Vi har lige så lige opdateret testen, da der er kommet meget nyt i dag hvor ansøgningerne er åbne. Vores test spejler nu fuldstændigt de tal du skal taste hos erhvervsstyrelsen og skulle også meget gerne give præcist samme resultater. Vores tidligere beregner som jeg tror du har brugt, viste kompensation pr. måned og var mere en forskudsberegner end en reel opgørelse.

      Den mistede opgave kan du ikke i sig selv få kompensation for, men det betyder jo alt andet lige at din omsætning bliver lavere end den ellers ville, og deraf opnår du jo så kompensation.

  50. Hej Rasmus,

    Tak for et godt input. Jeg har et spørgsmål der endnu ikke er besvaret, i forhold til kompensation på tabt omsætning.

    Jeg laver projektsalg – udvikling af software til kunder, hvor kontrakterne typisk er 50% faktureres ved opstart og de resterende 50% v. aflevering.

    Nu har jeg 2 projekter, der er startet henholdsvis i december 19 og februar i år, som lige straks er færdige. Dertil har jeg 2 spørgsmål.:

    1: Når jeg opgør samlet omsætning for de sidste 12 mdr. kan jeg så medregne hele kontrakten på de 2 projekter, eller kun det der faktisk er faktureret?

    og

    2: Så fakturerer jeg jo lige straks restbeløbet på de 2 projekter, men det er jo salg der vedrører præ-Corona, hvorefter mit salg fuldstændig er gået i stå. Så skal det ses som omsætning præ 9/3 eller vil det trække i modsat retning, når jeg opgør min tabte omsætning efter Corona?

    1. Hej Poul

      Fakturatidspunktet bruges typisk som den dato hvor omsætningen medregnes. Det er muligt du kan periodisere din indtægt, til der hvor arbejdet er udført, og på den måde nedjustere din omsætning i corona tiden. Spørg evt. vores chat support hvis du bruger Dinero til hvordan du gør hos os, eller anden bogholder/revisor alt efter hvad du har af system.

  51. Hej Rasmus – tak for dit svar tidligere på dagen: Hej Mette

    “Jo den spiller ind. Du skal kunne påvise du har haft 0 kroner i omsætningen i perioden du har været tvangslukket, for at opnå retten til fuld dækning af faste udgifter, i følge de foreløbige dokumenter.”

    Det giver jo god mening – men hvilken model ville jeg så skulle benytte mig af??

    1. Hej Mette

      Fald i omsætning. Så du sammenholder din omsætning sidste år, med omsætningen i år, og ser hvor meget den er faldet, for hvor du falder ind. Kig evt. herovre på rammerne: https://dinero.dk/corona/kompensation-for-faste-udgifter/ (Der er også en beregner hvor du kan finde dit fald)

  52. Hej Rasmus Jeg har et ApS, hvor jeg er direktør og min kone er ansat halvtids som bogholder/ medhjælpende hustru Kan vi blive kompenseret med 2 x 23000,- Firmaet er lukket delvis ned af regeringen i første omgang til slutningen af juni og står til at miste mere end 30 % af omsætningen

    1. Hej Henrik

      Om i kan få maxet på 23.000 afhænger af om jeres omsætning er faldet med nok til det. Er omsætningen f.eks. faldet med 20.000, kan der opnås 15.000 i kompensation (75% af faldet på 20.000).

      Hvis din ægtefælle har kontrakt med virksomheden, og i øvrigt er fyringstruet grundet corona virus, kan du muligvis søge lønkompensation for hende.

      Medarbejdende ægtefælle vil jeg antage er gældende for f.eks. enkeltmandsvirksomheder, hvor kone eller mand detalger i driften, uden ansættelsesforhold. Men det er ikke nærmere beskrevet i aktstykket, vi må se når ansøgninger åbner, hvordan medarbejdende ægtefælle defineres.

  53. Hej – mit yogastudie er tvangslukket. Er jeg berettiget 100% dækning af faste udgifter uafhængigt af mit tab og indtjening i perioden? Jeg har medlemmer, som har valgt ikke at lukke deres medlemskab for at støtte op om studiet. Måske samme situation som restauranter der er tvangslukket og som vælger at sælge mad ud af huset i perioden for at opretholde en lille indtjening? Spiller denne indtjening ikke ind?

    1. Hej Mette

      Jo den spiller ind. Du skal kunne påvise du har haft 0 kroner i omsætningen i perioden du har været tvangslukket, for at opnå retten til fuld dækning af faste udgifter, i følge de foreløbige dokumenter.

  54. Skal der så laves en ny beregning for næste måned , altså tabt indtjening for april ?

    1. Hej Eva

      Jeg forventer personligt at ansøgningen bliver, at du skal fortælle skat hvor meget du har tjent i de seneste 12 måneder og hvor meget du forventer at tjene i perioden mellem 9. marts og 8. juni.

      Når du fortalt dem de to tal, beregner de kompensationen, og udbetaler den til dig. Viser det sig efter d. 8 juni at du har tjent mere eller mindre, skal du have udbetalt/betale noget tilbage.

      Lidt på samme måde som vi kender det fra vores almindelige personskat, hvor man forskudsopgør hvor meget man forventer at tjene, og så efterfølgende korrigere for forskellen.

      Om det bliver præcist på den måde, og præcist de tal man skal taste, ved vi dog ikke, før ansøgningen åbner. De har meldt ud de forventer den vil åbne i dag. Jeg har tjekket her kl. 7 til morgen, og der er der endnu ikke åben.

  55. Jeres beregner model, syntes ikke at gå ud fra faktisk periode 2019 målt imod faktisk periode 2020 ! Er modellen baseret på Mdr gennemsnit for hele 2019 , efterfølgende beregnet dags “sats” kontra 9-31marts i procent. ER det korrekt forstået og sådan man SKAL beregne sig frem ( og altså ikke faktiske historiske tal for samme periode 9-31 Marts 2019)?

    1. Hej Jan

      Det er helt korrekt forstået. I aktstykket fra folketinget, som jeg netop har gennemlæst, står det at omsætningen man sammenligner med, findes ved at tage omsætningen de seneste 12 måneder og tage gennemsnitlig måned heraf.

      Derfor skal du i øverst rubrik taste din samlede omsætning de seneste 12 måneder, og nedenunder skrive hvad du har tjent i perioden for 9/3 til i dag (31/3). Herefter vil beregneren give dig et fald i omsætning og en beregnet kompensation hvis faldet forbliver det samme i resten af perioden.

  56. Hej Rasmus Tak for dit svar. Jeg er med på, at ansatte også i en familiedrevet virksomhed kan få lønkompensation, men hvordan når alle er registreret som direktører, selvom kun min mand er ejer.? Bh Hanne

    1. Hej Hanne

      Jeg kan ikke læse mig til, at direktører er undtaget fra lønkompensation, så det burde i også kunne få dækning for.

  57. Bemærk alle sammen at der er kommet opdatering til beregningsgrundlag, som nu hedder seneste 12 måneder, og ikke seneste årsregnskab. Det giver altså nogle ændringer for mange af jer, som nu kan medtage de to første måneder af 2020 i jeres beregning af tidligere gennemsnits omsætning!

    Dette er ikke længere gældende. Erhvervsstyrelsen har lavet deres egne fortolkning, og perioden er nu defineret som 2019! 🙂

  58. Hejsa Jeg har en enkeltmands virksomhed, som ikke har givet mig noget over skud, og er lige på grænsen til de 10.000 om mdr. jeg har også et b job(ansat i kommunen) som giver mig smør på brødet,. kan den løn regnes med i min 10000 grænse. ? og skal det være gemmensnit på et år, eller bare de sidste 3 mdr.? venlig hilsen Sus

    1. Hej Sus

      Når du siger b job, er det så et job hvor du modtager b-honorar, eller har du en reel ansættelse? Hvis du har en reel ansættelse, kan det i hvert fald ikke tælles med, da det vil indgå i en lønkompensation for arbejdsgiveren, hvis du sendes hjem derfra med løn. Har du derimod en b-indkomst, som freelancer, så kan det måske tælles med. Pakken gælder i hvert fald både freelancer og selvstændige, om de to kan kombineres giver den indledende aftale ikke udtryk for, så vidt jeg kan læse mig til.

      I forhold til virksomheden ved vi endnu ikke, hvor meget frihed der bliver i beregningsgrundlag, men vi holder skarpt øje i morgen, hvor der formodentligt bliver åbnet for ansøgninger. 🙂

  59. Tusind tak for jeres hjælp! Hvordan foregår det i praksis, hvis de beder om revisorpåtegning bagefter – hvor lang en frist får man til det? Jeg bruger nemlig ikke revisor, så jeg vil først skulle ud og finde en.

    1. Hej Trine

      Det lyder ikke som om en revisorpåtegning bliver nødvendig på dækning af omsætning, hverken før eller efter. Jeg tror vi bliver meget klogere i morgen, og jeg vil tænke der skal bruges revisorbistand, hvis man bliver udtrukket til kontrol. Der er nok sandsynlighed for der vil blive lavet et stort kontrol værktøj, men lad os se hvad der sker.

      Du vil selvfølgelig få tid til at finde en revisor(hvis det bliver et krav) og jeg forstiller mig, at man vil få en del tid, til at bogføre og samle materiale.

  60. Hej Rasmus Jeg har opstartEt med egen Zoneterapi- og Massage klinik i 2019. Jeg har fået supplerede dagpenge med opstart af klinik fra 1/4-19 og til 30/9-19, som fritidsbeskæftigelse, hvor mine dagpenge også løb ud. Fra 1/10-19 fik jeg mit CVR- nr. og arbejder fuldtid med min klinik. Jeg har haft lukket klinikken med 100 % nedgang siden d. 12/3., jeg har aflyst 25 behandlinger her i marts. Lidt spændt på om jeg kan få kompensation. Da man jo skal have haft over 15.000 i omsætning og jeg først er startet op i 2019. Jeg har haft godt over 15.000 kr. i gens. omsætning i 2020 og også lige over 15.000 kr. siden 1/10-19, hvor jeg fik mit CVR-nr. 40828265. Der før fik jeg supplerende dagpenge under opstart. så hvis de regner tilbage fra perioden med 1/4-19 til 30/9-19, så er omsætningen for lav. Jeg mener ikke at den periode med supplerende dagpenge skal regnes med, da opstart af virksomhed stod som fritidsbeskæftigelse, jeg skulle søge 2 job pr. uge og var på 6 ugers jobrettet SAP- kursus? 🤔 Men hvordan ser du på det? Og det gens på over 15.000 kan det nøjes med at være i det nye år 2020 – i de 2,35 mdr., hvor omsætningen jo er højere (20.000)? Fordi det jo går bedre og bedre med min klinik, har flere egne klienter og jeg har en samarbejdsaftale med RaskRask – hvor at der bare er blevet flere og flere massage klienter de sidste par måneder? Med venlig hilsen Britta Aaskoven

    Med venlig hilsen Britta Aaskoven Aaskoven Zoneterapi & Massage

    ———- Forwarded message ——— Fra: Date: man. 23. mar. 2020 kl. 13.39 Subject: Hjælpepakke To: Britta Aaskoven

    Sendt fra min iPhone

    1. Hej Britta

      Først og fremmest er grænsen sænket til 10.000 i gns. om måneden. Jeg tror også man vil kigge på dine første måneder, oktober til februar, det er 5 måneder, og udfra dine konteringer i de måneder beregne et gennemsnit, som sammenligningsgrundlag.

      Jeg tror ikke umiddelbart man får lov at vælge sin egen periode, men det er muligt der bliver forskellige valg man kan træffe. Vi bliver nok meget klogere allerede i morgen, hvis erhvervstyrelsen åbner for ansøgninger, som de har varslet de vil.

      Husk dog også på der findes kompensation til dækning af faste udgifter, som f.eks. din husleje i denne tid. Vi antager på baggrund af hvad erhvervstyrelsen fortæller os, at du vil kunne få dækket 100% af de udgifter, uafhængigt af om de er over eller under 25.000 i den 3 måneders periode. Vi skal nok skrive opdateringer til vores indlæg så snart vi er klogere.

  61. Hej Rasmus Kan se at der står nævnt som grundlag 180000 kr. Indrømmet har ikke læst alle ? og svar. Beløbet er sat ned til 10000 kr. pr. måned altså 120000 istedet for 180000 som grænse for at kunne få Kompensation.

    1. Hej Marianne

      Det skulle gerne være rettet alle steder – Jeg læser lige igennem igen om vi har misset det et enkelt sted!

  62. Kære Rasmus Jeg er usikker på om vi kan søge lønkompensation. Vi er en mindre familiedrevet virksomhed, 3 personer, alle lønnet af et ApS. Dog kun min mand er ejer af virksomheden. Derudover beskæftiger vi 2 eksterne konsulenter og en ekstern bogholder på deltid. Vi udfører kursusvirksomhed hvor kurser afholdes på hoteller i hele landet. Det er i sagens natur gået i stå fra den ene dag til den anden, med ingen omsætning til følge. Vi tre har status af direktør, men er alle udførende på “gulvet”. Kan vi få lønkompensation? Det ville betyde rigtig meget, da vi ellers må overveje en konkurs.

    1. Hej Hanne

      Din mand kan som ejer ikke få lønkompensation, men kompensation for manglede omsætning (det indlæg du har kommenteret på her), i andre kan som lønansatte få lønkompensation (vi har også netop udgivet en vejledning til hvordan den søges) https://dinero.dk/corona/loenkompensation/

      Eksterne konsulenter er ikke dækket af nogen af de ordninger, og må måske skæres fra i denne tid, så vidt muligt. Det kan være noget af deres arbejde kan dækkes af kompensationen for faste udgifter. Det burde vi blive klogere på når ervhervstyrelsen udsender vejledninger i denne uge dertil. Jeg tror dog ikke det vil være dækket, hvis jeg skal følge min personlige fornemmelse.

  63. Jeg har en virksomhed som er oprettet slut december 2019, men vi har først åbnet vores forretning op slut feb. 2020 hvordan finder jeg ud af hvad jeg kan søge?

    1. Hej Sigurd

      Det er ikke sikkert du kan dokumentere et omsætningsfald, hvis der ingen omsætning rigtigt har nået at være. Prøv evt. spørge skemaet forrest på dinero.dk/coronavirus og besvar spørgsmålene der, så burde den fortælle dig hvilke pakker du skal læse mere om.

  64. Kære Rasmus Er der hjælp at hente når jeg som freelancer uden cvr nr har haft omsætning fra jeg begyndte 1/7 – 19 til 1/3 20 på 290.000 og siden 1/3 på kr. 0,- og med tilbagebetaling på indtil nu på 10% af omsætningen..? Gh. Jens

    1. Hej Jens

      Hurtigt hovedregning fortæller mig at det er vel over 10.000 om måneden i gennemsnit, så ja, du burde være kvalificeret. I morgen når der formodentlig åbnes for ansøgninger ved vi meget mere!

  65. Hej Jeg har et enkeltmands firma ved siden af mit almindelige job ( 37 timer ) Når mit eget firma har fået en nedgang på 89% vil jeg så kunne få kompensation, når jeg også har et job på fuld tid ved siden af ?

    1. Hej Niklas

      Det fremgår ikke umiddelbart af aftalen, at man ikke kan få kompensation for firmaet, hvis man har en indtægt ved siden af. Så hvis du overholder de øvrige krav, så ja!

    1. Nej det ved vi desværre ikke noget om endnu Lene.

  66. Hej Rasmus Jeg har haft min virksomhed gennem nogle år ved siden af lønindtægt og til sidst supplerende dagpenge, dvs jeg har haft cvr gennem nogle år. Jeg blev momsregistreret den 1/6 2019. Jeg stoppede på supplerende dagpenge og gik fuldtids med min virksomhed den 1.7. De første to mdr levede jeg af et lån. Det sidste halve år – fra den 1/9 – til marts har jeg haft en omsætning på gennemsnitligt 23.000 om måneden. Har du nogen fornemmelse af, om det bliver muligt at beregne indtægten udfra hvornår man er gået fuldtids, ikke hvornår man har fået cvr? Eller de sidste 6 mdr – hvilket ville være langt det bedste for mig? Har du nogen fornemmelse af, hvornår der bliver taget stilling til situationer som ovenstående? Tak ellers for en supergod oplysende guide og svar fra dig her på siden:-) Venlig hilsen Lene

    1. Hej Lene

      Mange tak for de pæne ord først og fremmest. 🙂

      Jeg tror vi bliver meget klogere på onsdag, når der bliver åbnet op for ansøgninger (Det har erhvervsstyrelsen meldt de forventer at åbne) – Vi skal nok opdatere herinde, hvis der bliver andre måder at beregne på eller valgfrihed i metoder, og lave noget materiale hurtigst muligt derefter. 😉

  67. Hej Rasmus Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, der beskæftiger sig med foredrag, undervisning og rådgivning, og jeg er gået fra fuld kalender til 0,- kr. i omsætning, og det ser ud til, at det kommer vare frem til minimum 1. september, da ingen vil købe og bruge tid på denne slags lige nu og de kommende måneder frem. Jeg er ved at skrive fakturaer ud til kunder for kursusforløb og afsluttede opgaver inden Corona. Men de kommer jo til at fremgå som marts-omsætning. Er jeg så ikke berrettiget til kompensation?

    1. Hej Karina

      Du må gerne periodisere dine indtægter, til der hvor indtægten faktisk fandt sted, så det ikke medregnes nu. Spørg evt. på vores chat hvis du bruger Dinero. Der er bogføringshjælp til alle i disse tider!

  68. Hej, hvis man nu er en opstartet virkesomhed i februar 2019 og omsætter for ca 160000 i hele 2019 svare til ca 13300 pr .md og i marts måned kommer op på kr 521,00 fra 9/3-dd for man 9200 i tilskud det er sku da skidt når 2020 til dato er på 100500 så syntes jeg sku den ikke den er beregnet på en nyopstartet virksomhed. Øv men men skal jo ikke være bitter, man får jo hjælp.

    1. Hej Henrik

      Ja det er rigtigt, at har du haft stor vækst i år, så får du en noget lavere end kompensation, end hvis din vækst havde fundet sted sidste år. Det er muligt der bliver andre beregnings metoder når den endelige aftale sendes ud. Det kunne f.eks. være seneste 12 måneder, som ville medtage din vækst her i starten af 2020. Vi holder skarpt øje når aftalen endelig rulles ud!

  69. Hej Rasmus. Har haft min virksomhed siden Februar 2019, men der har ikke været aktivitet før februar 2020, hvor jeg havde omsætning på 15-20 k, og i marts kun 6 k hvilket betyder jeg har mistet en del omsætning. Hvad kan jeg få? Umiddelbart virker det ikke til at jeg er beregnet til at få støttepakken der 🙂

    1. Hej Omran

      Nej det er ikke sikkert du kan få noget, når din virksomhed har været aktiv i så kort tid. Vi må afvente og se, om der bliver alternative beregningsmetoder.

  70. Vild flot og let gennemskuelig gennemgang – Dinero vinder igen – kunne ikke hitte EN fejl

  71. Hej Rasmus. Jeg ejer et enkeltmandsfirma, som er tvangslukket (massagevirksomhed). Jeg har en omsætning på ca 300000,00 pr. år og burde kunne få kompensation, men samtidig er jeg folkepensionist, hvilket jeg har været siden medio 2018. Jeg får selvfølgelig kun grundsatsen. Vil jeg være i kategorien, som vil være berettiget til kompensation? På forhånd tak for svar.

    1. Hej Kurt

      For dækning af dine udgifter, ja aboslut, for dækning af din omsætning, det vil jeg umiddelbart antage. Det er ikke noget som umiddelbart er defineret i den indledende aftale, og vi må vente og se, når alt falder på plads.

  72. Hej Rasmus….Jeg er nystartet selvstændig, har fået mit CVR nr d. 17/2 2020. Jeg er blevet tvangslukket, men har ikke nået at få noget regnskab. Jeg ved fra min revisor at mit CVR nr lige nu er “ frossen “ Hvordan er jeg stillet ?

    1. Hej Puk

      Du kan nok ikke få kompensation for manglede omsætning (i hvert fald i den aftale der er lagt op til lige nu). Den kræver virksomheden er åbnet senest 1. februar 2020.

      Dine faste udgifter, vil du nok kunne få dækket 100% af da du er tvangslukket, så i gang med at lave regnskab for de første halvanden måned, så du er så godt stillet som muligt, også overfor din revisor som sikkert får travlt snart.

  73. Hej Rasmus Jeg har sendt mine fakturaer for januar og februar ud den 20. marts, så indtægten står som om, det er for arbejde i marts måned. Hvad gør jeg ved det?

    1. Hej Gitte

      Overvej dine muligheder for at periodisere dit regnskab, hvis dit arbejde er udført i tidligere måneder. Er du i tvivl så spørg på vores chat!

  74. Hej Ramus. Den fremgangsmåde som beskrevet i metode 1, er de fundne omsætningstal med moms. Det skal vel være omsætningen uden moms, der skal fremlægges, når der skal søges om dækning af omsætningstab. Der skal vel ikke betales moms af bevilget kompensation ?

    1. Hej Lene

      Hvis du bruger Dinero er det tal uden moms, momsen står ovre i balancen og passer sig selv. 🙂 (Hvis du bruger et andet system, hvor momsen fremgår af din resultatopgørelse, hvilket jeg vil synes er lidt underligt, så skal det naturligvis korrigeres fra ja).

  75. Hej Rasmus Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, men er også fastansat i et andet firma (ikke et jeg ejer noget af). kan jeg stadig søge kompensation for min egen enkeltmandsvirksomhed? jeg tror at det firma, som jeg også arbejder for, også søger da vi er blevet sendt hjem. Jeg har nedgang på 53% og omsætning over grænsen.

    1. Hej Thomas

      Jeg kan ikke af aftalen læse man skulle være ekskluderet, hvis man har en anden indtægt ved siden af virksomheden, så ja, det vil jeg umiddelbart mene, hvis du ellers overholder de øvrige krav. 🙂

  76. Hej Dinero. Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, som er oprettet i 2017 (dog uden betydende omsætning før 2019). Jeg står i den situation at jeg i perioden 01.2019-08.2019 var fastansat hos en virksomhed og dermed ingen omsætning havde i mit firma. Jeg sagde efterfølgende op og gik over til at være selvstændig I perioden 09.2019-31.12.2019 hvor jeg havde en omsætning på 190.000 kr for de sidste 3,5 måneder i 2019. I 2020 frem til coronakrisen har jeg fortsat haft en omsætning på cirka 35.000 kr per måned i mit firma, hvilket nu er lig 0 pga. coronakrisen. Hvad gør jeg mht til det faktum at jeg ingen omsætning havde før 09.2019 når jeg skal udregne gn.snitsomsætningen i seneste regnskabsår? Inkluderer jeg hele 2019 så bliver gn.snitsomsætningen alt for lav og ikke retvisende. Mange tak!

    1. Hej Philip

      Vi ved endnu ikke om der bliver alternative måde at beregne gennemsnitlig omsætning for regnskabet for, hvis ens omsætning f.eks. er steget dramatisk sidste på året. Vi må indtil videre afvente den endelig aftale, og se om man får mulighed for alternative beregninger.

  77. Min virksomhed blev juridisk set stiftet i Marts, men havde sin første aktivitet i April, og jeg havde sidste år en omsætning på 120.000. Kan jeg få kompensation? Jeg havde ingen omsætning eller udgifter i Marts, så tæller denne måned med, således at omsætningen pr måned er for lav, eller vil omsætningskravet tælle fra dagen med den første omsætning?

    1. Hej Marc

      Jeg vil antage det vil gælde i den tid du har haft CVR nummer(antagelse), men for både 9 og 10 måneder, er du under grænsen på gennemsnitligt 15.000 pr. måned. Derfor vil du måske være under grænsen desværre. 🙁

  78. Hej. Jeg tog jeres test om hvorvidt jeg vil kunne søge om kompensation. Svaret var positivt, til trods for at min omsætning er langt under de påkrævede 180.000kr. Sidste år var den samlet på ca 80.000kr. Det er ikke meget men betyder alligevel rigtig meget for vores økonomi. Nu er min omsætning 0kr. Er der nogen form for hjælp jeg kan søge om? Mange tak.

    1. Hej Maya

      Der burde komme en besked umiddelbart under omsætning for 2019, hvis du taster noget lavere end 180.000 som skriver: “Din omsætning i 2019 er desværre for lav til, at du kan modtage kompensation.” Det virker i hvert fald efter hensigten for mig, selvom du godt fortsat kan bruge resten af beregneren.

      Der er nok ikke så meget at gøre umiddelbart, hvis din omsætning sidste år, var under de 180.000. 🙁

    2. Jeg oplever noget lignende. Min omsætning var i 2019 under 120.000, men jeres test siger alligevel at jeg er berettiget til kompensation. Kan det virkeligt passe?

    3. Hej Frederik

      Den burde umiddelbart efter du har tastet en omsætning under de 120.000, skrive at din omsætning er for lav, også selvom den fortsat regner videre på dine øvrige indtastninger.

    4. Rasmus jeg forstår ikke hvor du har de kr. 180.000 fra! Minimumsomsætningen er på kr 10.000/måned eller 120.000/år!

    5. Hej Ingrid

      Beklager jeg ikke har fået opdateret min tidligere kommentar her. Da jeg kommenterede på Mayas indlæg for halvanden uge siden, var minimumskravet faktisk på 180.000 eller 15.000 pr. md.

      Det var først nogle dage senere det blev sænket og udmeldt i en pressemeddelelse. Så på tidspunktet var det retvisende, men det er godt vi får noget uddybende heroppe, omkring at det ikke længere er gældende. (Som det også fremgår at det nu opdaterede blog indlæg).

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram