Praktisk vejledning til at ansøge om dækning af manglende omsætning

Sådan gør du, når du skal søge om kompensation for manglende udgifter.


Bemærk:
Indholdet i denne vejledning er fra tidligere kompensationsordningen og opdateres ikke længere. Har du spørgsmål omkring de nye kompensationsordninger anbefaler vi at holde øje med virksomhedsguiden.dk.

Forudsætninger for at søge kompensation

Inden, du går i gang med ansøgningen, opridser vi for god ordens skyld kravene til den:

  • Din omsætning skal være faldet mere end 30% og omsætningsfaldet skal være som følge af corona-virussen
  • Du er selvstændig erhvervsdrivende med maksimalt 10 fuldtidsansatte og ejer minimum 25% af virksomheden. For freelancere skal du bruge denne guide.
  • Din omsætning skal være over 120.000 kr. i 2019 – altså gennemsnitligt over 10.000 kr. hver måned
  • Du må ikke have en indkomst (det du har tjent) på over 800.000 kr. i 2020
  • Du søger kompensationen for den fulde periode (9. marts-8. juni 2020 eller 9. marts-8. juli 2020), hvorfor du skal forvente et omsætningstab på mere end 30% for hele denne periode

Obs.: Er du på udkig efter kompensation for faste omkostninger, har vi lavet en guide til ansøgningen lige her. Du kan også få fat i en revisorpåtegning gennem Dinero – den er nemlig nødvendig, hvis du søger kompensation for faste omkostninger.

Bemærk: Har du allerede ansøgt og fået godkendt din første ansøgning? Så kan du lave en ny ansøgning for at forlænge perioden frem til d. 8. juli 2020. Se under vejledningen her hvordan du gør.

Sådan ansøger du som virksomhed

Før du går i gang er det en god idé at finde det materiale frem, du skal bruge til ansøgningen. Du får brug for:

  1. Din omsætning ekskl. moms for 2019.
  2. Din omsætning ekskl. moms for 1. april – 30. juni (eller anden retvisende periode, hvis du fx var på barsel eller modtog sygedagpenge i perioden.)
  3. Din forventede omsætning uden moms i Coronaperioden 9. marts til 8. juni
  4. Din resultatopgørelse for 2019. Det skal bruges som dokumentation. Se mere under step 3.
  5. Din resultatopgørelse for 2. kvt 2019. Det er til step 4.

Er du Dinero-bruger? Sådan finder du tallene:

Vi har virkelig gjort det nemt for dig. Log ind i Dinero og se på dit overblik.

Her har vi lagt en widget, hvor du kun skal indtaste din forventede omsætning fra i dag til 8. juni 2020 og gemme.

Når du har indtastet det får du vist de tre tal, du skal bruge til ansøgningen – lige til at kopiere og sætte ind.

Kompensation for manglende omsætning

Som en bonus viser vi dig om du kan få kompensation – og i givet fald hvor meget.

Kompensation omsætning

Din virksomheds oplysninger er automatisk hentet i CVR-registreret.

Du skal blot svare på 1) om du har en medarbejdende ægtefælle i din virksomhed og 2) acceptere betingelser for ansøgningen.

De kan alle læses nedenfor:

 

Dækning af manglende omsætning

Her skal du tage stilling til dine momsforhold – det kommer til at påvirke, hvilken dokumentation du efterfølgende skal indsende som bevis for din omsætning. I vores scenarie kører vi videre med den, flest vil have, nemlig: Kun momspligtig omsætning.

Momspligtig: Gælder salg af momspligtige varer og ydelser. Også salg uden moms til EU og Verden med omvendt betalingspligt. Det defineres alene ud fra om varen eller ydelsen er momspligtig og dermed pålægges almindelig moms ved salg i Danmark.

Ikke momspligtig: Her afregner man lønsumsafgift i stedet. Det gælder f.eks.: Behandlere, aviser og undervisere.

Både og: Gælder for de som f.eks. er behandlere men også sælger hudcreme i klikken. Her kan man have både lønsumspligtig behandling og momspligtige varer.

 

Næste step er virksomhedens omsætning ekskl. moms for seneste regnskabsår.

Som dokumentation skal du uploade din resultatopgørelse for regnskabsåret 2019.

Som Dinero-bruger står det på dit overblik og rapport kan også hentes herfra.

Hvad bruges det til?

Dette tal bruges til at se om du gennemsnitligt har solgt for mere end 10.000 kroner hver måned.

Har du f.eks. modtaget sygedagpenge eller barsel i en periode, får du mulighed for at vælge en anden periode.

Næste step er at vælge den periode, du vil sammenholde din omsætning i år med.

Hvad bruges det her tal til?

Det er tabet mellem den periode, du vælger her, og det, som faktisk er sket i kompensationsperioden, du kan få dækning for.

Du skal tage omsætningen for 1. april til 30. juni 2019 (med mindre andet er angivet – se mere lige nedenfor).

(Er du Dinero bruger står dette tal også på dit overblik, og du kan også hente en rapport til at dokumentere det)

Er perioden ikke retvisende?

Har du ingen omsætning i perioden 1. april til 30. juni 2019? Eller er perioden af særlige omstændigheder ikke retvisende? Det kunne fx være fordi du har været på barsel eller modtaget sygedagpenge i perioden.

Så har du mulighed for at ændre i perioden.

Sæt flueben udfor at der er særlige omstændigheder og husk at vedlægge dokumentation for hvorfor den ikke er det.

Er du åbnet efter 1. april 2019?

Så er din referenceperiode i stedet 1. december 2019 til 29. februar 2020. Er du startet efter 1. december, er perioden fra 8. marts og tilbage til start, dog maks 3 måneder.

De perioder vil være dine standard perioder når du ansøger. Du skal ikke aktivt ændre det selv.

Den nye ansøgningsrunde giver mulighed for at vælge at man har været tvangslukket uden omsætning.

Har du været tvangslukket uden omsætning kan du nemlig få 100% kompensation i den periode du har været tvangslukket, fremfor 90%.

Har virksomheden haft forbud mod at holde åbent

I den nye runde af ansøgninger kan du forlænge din ansøgning til at gå frem til og med 8. juli 2020, fremfor til 8. juni 2020.

De øvrige tal som skal tastes på ansøgningen er de samme, dog med undtagelse af at den forventede omsætning i perioden nu er alle 4 måneder. Din referenceperiode ganges automatisk op til fire måneder.

I dette step skal du indtaste det, du forventer at tjene mellem 9. marts og 8. juni 2020.(Eller frem til 8. juli hvis du søger i den forlængede periode)

Det kan være svært at vide allerede nu, men du ved, hvad du har tjent indtil nu, og det kan du starte med.

Derefter lægger du det til, som du forventer at tjene i resten af perioden frem til 8 juni/juli. (På dit overblik i Dinero kan du taste tallet du forventer at tjene i resten af perioden ind, vi har allerede taget det du har tjent indtil videre og lagt ind.)

Men jeg ved jo ikke hvad jeg kommer til at tjene frem til 8. juni/juli?

Du skal blot taste dit bedste bud!

Viser det sig efter perioden at du har tjent mere eller mindre, skal du indberette det faktiske tal. Herefter vil du så betale tilbage eller modtage yderligere kompensation.

 

Du får nu at vide, hvad dit fald er, og hvor meget du kan få i kompensation.

Det maksimale beløb du kan få udbetalt er 69.000 kroner, eller 92.000 i den forlængede periode.

Jeg har et negativt tal?

Står tallet i minus, er din forventede omsætning højere end beløbet i referenceperioden. Det betyder du intet tab har, og ikke kan få kompensation.

 

Du skal også have udfyldt lidt kontaktoplysninger, hvis Erhvervsstyrelsen eller skat skal have fat i dig omkring yderligere oplysninger.

 

Som det sidste skal du bekræfte, at tallene er retvisende. Ændrer tallene sig, får du mulighed for at ændre det senere.

Du bekræfter altså kun, at de på nuværende tidspunkt er retvisende.

Hvad nu hvis jeg har gættet forkert?

Efter perioden vil du skulle angive hvor meget din faktiske omsætning har været. Differencen vil så blive enten tillagt eller modregnet i det du allerede har fået udbetalt.

 

Sådan laver du en ansøgning om at forlænge perioden

Bemærk: Du først kan lave denne ansøgning hvis du allerede har fået godkendt og udbetalt for en ansøgning gældende 9. marts til 8. juni. Har du ikke ansøgt endnu skal du kigge ovenfor.

Din virksomheds oplysninger er automatisk hentet i CVR-registreret.

Desuden vil du få oplyst hvilken kompensations du allerede har fået udbetalt for perioden 9. marts til 8. juni:

Virksomheden der søger corona kompensation

Den nye ansøgningsrunde giver mulighed for at vælge at man har været tvangslukket uden omsætning.

Har du været tvangslukket uden omsætning kan du nemlig få 100% kompensation i den periode du har været tvangslukket, fremfor 90%.

Har virksomheden haft forbud mod at holde åbent

I den nye runde af ansøgninger kan du forlænge din ansøgning til at gå frem til og med 8. juli 2020, fremfor til 8. juni 2020.

Din referenceperiode, som du indsendte på første ansøgning, ganges automatisk op til fire måneder.

Du kan nu enten sige ja til det er den samme forventede omsætning du vil have i den nye periode eller nej og vælge det nye beløb som du forventer at have i omsætning efter forlængelsen.

Du får nu at vide, hvad dit fald er, og hvor meget du kan få i kompensation.

Det maksimale beløb du kan få udbetalt er 92.000 i den forlængede periode.

Jeg har et negativt tal?

Står tallet i minus, er din forventede omsætning højere end beløbet i referenceperioden. Det betyder du intet tab har, og ikke kan få kompensation.

Du skal også have udfyldt lidt kontaktoplysninger, hvis Erhvervsstyrelsen eller skat skal have fat i dig omkring yderligere oplysninger.

Som det sidste skal du bekræfte, at tallene er retvisende. Ændrer tallene sig, får du mulighed for at ændre det senere.

Du bekræfter altså kun, at de på nuværende tidspunkt er retvisende.

Hvad nu hvis jeg har gættet forkert?

Efter perioden vil du skulle angive hvor meget din faktiske omsætning har været. Differencen vil så blive enten tillagt eller modregnet i det du allerede har fået udbetalt.

Mest stillede spørgsmål til dette indlæg

Ja der er! Erhvervsstyrelsen har opsat en helt særlig kompensations-hotline.

Du kan fange dem på 70 80 90 89.
Hotlinen er åben: mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 / fredag kl. 9.00-15.00

Du er naturligvis også velkommen til at bruge vores chat, eller skrive en kommentar nedenunder her, så gør vi vores bedste for at svare ud fra de informationer vi har.

Det er meget op til dig selv egentlig. Vi anbefaler en resultatopgørelse for hele 2019, samt en resultatopgørelse for 2. kvt 2019.

Du kan også bruge momsindberetninger eller andre dokumenter som viser din omsætning.

Hvis du har et selskab vil en kontrakt eller lønseddel være oplagt. Er du ikke ansat bliver det mere vanskeligt.

Du kan indsende en samling af arbejdsmails som påviser du arbejder i virksomheden, eller hvis du har underskrevet kontrakter eller aftaler med samarbejdspartnere kan det bruges.

Alt du kan støve op, som viser du arbejder i virksomheden er gyldigt.

Det kan være mails, ansøgninger og godkendelser på barsel, sygedagpenge m.v.

Støv de gamle mails op, og vedhæft dem som dokumentation.

Der findes masser af værktøjer online til det, hvis du søger på “Merge PDF” – F.eks. kan ilovepdf.com/ anbefales herfra.

Du skal bruge et CVR nummer, og derfor er du nød til at ansøge på CVR nummeret og bruge regnskabet herfra.

Udarbejder du to særskilte regnskaber, kan du samle dem til en fil(se spørgsmål ovenfor hvis du er i tvivl om hvordan du samler dem).

Disse indsendes samlet. Også gerne med en skriftlig forklaring på de to adskilte regnskaber og hvorfor de er opdelt.

Rasmus Nielsen
Rasmus Nielsen Dinero
Rasmus er en sand "professor" i regnskab og laver videoer og afholder kurser om både regnskabsemner samt Dinero.

Skriv en kommentar

148 kommentarer

  1. Opdaterer i jeres værktøj til kompensation for manglende omsætning til den nye kompensationsperiode 2021 og evt. også en guide til slut afregningen ?

    1. Hej Jesper

      I forhold til bogføring og regnskab har lige nu været en af de travleste tidspunkter på året for os overhovedet og derfor har der været andre ting som simpelthen har fyldt mere for os. Men vi er netop i dag gået i gang med at få opdateret vores widgets og jeg forstiller mig også vi får skrevet noget vejledning i løbet af de næste uger. Beklager det ikke går helt ligeså hurtigt som sidst denne gang. 🙏

      Heldigvis er virk og virksomhedsguiden kommet godt efter det siden foråret og deres materiale og ansøgningen er faktisk ved at være til at forstå. Så jeg vil i mellemtiden også gerne henvise direkte til dem. 👍

      Slutafregningen har heldigvis først frist 31. maj, så på den har vi heldigvis lidt tid at køre endnu, også da der ikke vil blive pålagt renter. 🙌

  2. Hej Rasmus, jeg mener at have læst noget tidligere omkring årsomsætningen i virksomheden, men kan ikke finde tilbage til det nogen steder. Kender du noget til et krav om en max årsomsætning i virksomheden eller er det kun kompensationsperioden der tæller? Jeg var stort set uden omsætning i frem til august, men nu ser det ud til jeg kan indhente en del af det tabte. Ved du hvordan reglerne er omkring det?

    1. Hej Anita S.

      Det du tænker på er måske grænsen for din årsomsætning før du skal tilbagebetale kompensation? Den er på 800.000 i personlig årsindkomst og det inkluderer f.eks. også overskud af personlig ejet virksomhed.

      Hvis du ender med at gå over de 800.000 skal du derfor lægge penge til side, så du kan betale kompensationen tilbage. 👍

  3. Hej, Lige et spørgsmål så jeg kan få hjælp fra min revisor

    jeg har abonnement hos jer, Jeg har tilknyttet en email som brugernavn, og den duer/eksisterer ikke mere, hvordan kan jeg lave om til den mail som jeg bruger i stedet?

    jeg står nemlig og skal bruge revisor hjælp og hun kan ikke lokke ind, da den siger min adgangskode ikke virker. og så kan jeg ikke få den nulstillet da jeg ikke kan få sendt en mail fordi den ikke duer, så vil jeg gerne have den tilknyttet anden, så jeg kan få en igennem den og få nulstillet kode så jeg kan få hjælp.

    Hilsen Louise,

    1. Hej Louise

      Hiv fat i vores support, enten på chatten eller support@dinero.dk – Så kan vi hjælpe dig videre. For at få flyttet et firma, fra en mail (som ikke længere findes) til en anden mail, kræver det at du kan dokumentere, at du er ejer af virksomheden. Men skriv til os, og så finder vi en løsning, hvor du kan få adgang til regnskabet igen!

  4. Er det maximalt 800.000,- + de 69.000,- jeg har modtaget i kompensation eller er det Maximalt 731.000,- + kompensation der er det maksimale beløb man må tjene i 2020?

    1. Hej Niels

      Det 69.000 tæller med i beløbet. Logikken er nok at har man så stor en personlig indkomst, så er det tvivlsomt man har behov for de ekstra 69.000 😀

  5. Hej Rasmus, Undskylder på forhånd, hvis du allerede har svaret ovenfor: Vi er en virksomhed der er startet pr. 1/1 i år: Konsulenthus, 3 ejere – heraf er den ene ansat på funktio (medejer med ejerandel over 25%). Ingen omsætning i 2019, men 130.000 i omsætning i januar+februar i år. 10.000 i omsætning siden lock down. Er der nogen muligheder for kompensation for en virksomhed som vores? Vh Kristian

    1. Hej Kristian

      Det er der ja. I skal endelig bare søge. Det er langt over et 30% fald. Jeres periode i kigger på er blot 1/1 – 8/3 for referenceperiode i stedet.

  6. Hej Rasmus, hvad er ansøgningsfristen for tabt omsætnings pakken, og kan man søge den forlængede periode sammen med den oprindelige?

    1. Hej Henrik

      Ja den nye ansøgningsrunde er hvis så småt ved at åbne op, det ser dog ikke ud til vejledninger er blevet opdateret hos erhvervsstyrelsen endnu, og derfor kan vi kun spekulere.

      Min antagelse er at du vil kunne søge hele perioden på en gang, hvis du ikke allerede har søgt. Jeg vil også antage at referenceperioden bliver den samme.

      Ansøgningsfristen ser ud til officielt at være skubbet til d. 31/8. 🙂

  7. En kunde har været så venlig at lade mig udfakturere det fulde beløb for en aktivitet, som skulle være afholdt ca. 1. april, men som blev udskudt til en gang i efteråret pga. COVID-19. Pengene er bogført i kompensationsperioden, men arbejdet er ikke udført. Findes der nogen lovlig måde, hvorpå jeg kan periodisere betalingen anderledes?

    1. Hej Michael

      Ja du må gerne periodisere din indtægt til der arbejdet udføres, også når der tale om at fakturere forud. Du skal dog sørge for at gøre det for hele 2019 og 2020 hvis du vælger at gøre det. 😉

  8. Kan se der bliver snakket om at der skal revisor på sidst på året, bliver diskuteret rundt på de socialmedier, at der står i deres brev at der skal revisor på ved års afslutning. Er det noget i fået at vide eller ved noget om. Kommer der et tilbud igen som det med revisor der ind over som det med udgifterne til ansøgning bare en som årsafslutning.

    1. Hej Kristian

      Jeg tror det er en misforståelse og det er i hvert fald ikke min tolkning.

      Aktstykket fra folketinget skriver godt nok at: “Erhvervsstyrelsen vil som udgangspunkt pålægge enhver selvstændig at anvende revisorbistand.”

      Men bemærk de bruger revisorbistand og ikke revisorpåtegning (eller lignende) her. Revisorbistand er, i hvert fald i skattestyrelsens definition noget mere løs. Til spørgsmålet på selvangivelsen(rubrik 303) om man har brugt revisorbistand, altså samme begreb, skriver de som følger: “Har en revisor, regnskabskonsulent eller anden regnskabskyndig person hjulpet dig med at lave regnskabet, skal du markere Ja.”

      At lave et regnskab med revisorbistand, er altså noget mere løst defineret, og kræver i skattestyrelsens øjne i hvert fald ikke man er hverken registreret revisor, laver en revisorpåtegning eller noget af den grad.

      Men om erhvervsstyrelsen har samme tolkning kan vi kun spå om, det ville være min egen antagelse, at de ville følge samme begrebsforståelse som skattestyrelsen. 🙂

  9. Vi er en frivillig forening med en kunstgræsbane, hvor foreninger lejer sig ind. På grund af stop for idræt kan vi ikke leje ud pt. Vi er i den specielle situation at der ikke er ansatte, men banen drives udelukkende med frivillige. Kan vi få tilskud for fald i omsætning når vi ikke har ansatte?

    1. Hej Ole

      Det er desværre usandsynligt i kan få den dækning. Foreninger kan kun få kompensation, hvis de har et CVR-nummer og en reel ejer. Det gælder også frivillige foreninger. 🙁

  10. Min omsætning i juni 2019 er nærmest nul da jeg først kunne fakturere 1-7, skulle vente på noget godkendelse fra flere kunder. Må man indberegne de fakturaer fra 1-7 i perioden?

    1. Hej Nicolai

      Som udgangspunkt nej, så skal det være fordi du kan påvise at din 1. april til 30. juni periode ikke er retvisende. Det skal du kunne dokumentere ved konkrete tiltag, sygdom, barsel eller lignende.

    1. Hej Finn

      Det har vi selvfølgelig lavet et skriv om her: https://dinero.dk/corona/sadan-bogfores-kompensation/ 🙂

  11. Hej Rasmus Jeg har et aps med forskudt regnskabsår fra 1. juli til 30. juni. Når jeg skal dokumentere sidste års omsætning, kan jeg så bruge beløbet fra sidste årsregnskab, eller skal jeg udregne omsætningen fra 1, januar 2019 til 31. december 2019.

    1. Hej Morten

      De har bedt specifikt om kalenderåret 2019, så ja, du skal udregne det. (Bruger du Dinero? Så har vi lavet rapporten til dig, på dit overblik).

  12. Hej Rasmus, vi prøver lige at spørge her. Har ansøgt om hjælpepakke til enkeltmandsvirksomhed 2/4, men har intet modtaget i kompensation endnu. Ved du om de nedprioriterer de små enkeltmandsvirks heder, sådan virker det her, hvor vi har alvorlige bet probl

    1. Hej Ole

      Jeg ved de første er begyndt at få det udbetalt, men har ikke kunne gennemskue noget mønster i hvem de vælger. Jeg tror bare de forsøger at behandle alle ansøgninger så hurtigt som muligt, men det er kun mit bud.

  13. Hvordan vurderer man, hvad der skal tælles med i omsætningsperioden? I Dineros automatiske beregning medregnes logisk nok en faktura på 15.000 sendt d. 13/3, altså inden for omsætningsperioden. Fakturaen omhandler dog 3 ydelser à 5000 kr. dateret d. 29/2, 6/3 og 10/3. Skal jeg her nøjes med at medregne de 5000 kr. for ydelsen d. 10/3?

    1. Jeg fandt lignende spørgsmål og jeres svar om periodisering længere oppe, så I behøver ikke svare her.

  14. Hej Pia Jeg er fysioterapeut og var i 2019 en periode på sygedagpenge – skal det tælle med i ens omsætning?

    1. Hej Morten

      Jeg tillader mig lige at svare her 🙂

      Nej det skal det ikke, men fik du sygedagpenge i perioden som er den normale referenceperiode, eller rammer din omsætning under 10.000, kan du ændre i perioderne når du laver din ansøgning, og dokumentere du var på sygedagpenge og standardperioderne derfor ikke er retvisende for dig.

  15. Hej Rasmus “Du skal indberette dit faktiske omsætningstab til Erhvervsstyrelsen, når perioden er afsluttet. Hvis du har regnet forkert, vil der ske efterregulering af kompensationen, enten i form af en udbetaling eller tilbagebetaling.” Ved man om efterreguleringsperioden bliver 2. kvartal eller den faktiske periode 9/3 eller 8/6? Da min omsætninger er sæsonbetonet har det stor betydning for mig om det bliver “marts, april og maj” eller april, maj og juni. Jeg gerne ændre referenceperioden til “marts.april og maj” i stedet for 2. kvartal 2019, men jeg kan ikke finde ud af at gøre det her i Dinero? Skal jeg skrive til Chatten? Tak for dit store arbejde! Kh Gitte

    1. Hej Gitte

      For at hente den dokumentation du skal bruge i Dinero, som ikke er standard perioden, skal du ind i din resultatopgørelse og finde datointervallet 1/3 – 31/5. Spørg meget gerne på chatten hvis du ikke ved hvordan.

      Kompensationsperioden har altid været omtalt 9. marts til 8. juni, så jeg ville undre mig rigtig meget, hvis det bliver udfra 2. kvartal efterfølgende.

  16. Hej Rasmus vedr.: ansøge om dækning af manglende omsætning Skal der eller skal der ikke en revisoer erklæring medsendes til Virk.dk når man ansøger. Samme spørsmål glæder også for pakken omkring ” Faste Omkostninger “

    1. Hej Simon

      Til omsætningstab -> Nej, ingen revisorpåtegning, erklæring eller lignende. Du kan bare søge!

      Til faste omkostninger -> Ja, det kræver en revisorpåtegning, og revisoropgørelse af de faste omkostninger, plus en regning fra din revisor på det arbejde, som alle skal sende ind med ansøgningen.

  17. Hej Rasmus Ved siden af min virksomhed har jeg en fast månedlig a-indkomst på ca 10.000 kr. Har det nogen betydning for min mulighed for at søge kompensation for indtægtnedgang i mit firma?

    1. Hej Annemette

      Det har det ikke nej, det skal ikke medregnes i opgørelsen. Det er alene dit CVR nummer du kan søge på. 🙂

  18. Hej Rasmus Vi er 2 pensionister, der ejer et I/S, der udlejer fast ejendom. Ejerandelen er 50-50. Omsætningsnedgangen i perioden er over 30%. Er Der noget krav til arbejdsindsatsen i virksomheden? Vil begge kunne opnå kompensation og hvis ja, hvordan skal der søges, når den ene ejerandel ligger i et APS.? Kan renter, der udbetales til ejerne indgå i de faste omkostninger? På forhånd tak.

    1. Hej Martin

      Der skal dokumenteres i arbejder i virksomheden ja. Gennem kalendere, mails, kontrakt og lignende. Så det er et krav ja. Hvis i begge arbejder, kan i begge opnå kompensation.

      Hvis det er ejet af et selskab, vil der hos erhvervsstyrelsen nok være registreret en reel ejer? Det er de som kan søge kompensationen, og begge vil automatisk dukke op, når i logger ind på ansøgningen.

      Renteomkostninger er en del af de faste udgifter ja, men jeg er ikke sikker på hvordan renteomkostninger fungerer i en personlig ejet virksomhed til en ejer, da der typisk ikke er tale om lån på samme måde, som i et selskab.

      Der skal jo revisor med ind over til opgørelse af de faste udgifter, og der ville jeg nok spørge ind til deres specifikke vurdering, omkring renteomkostningerne.

  19. Hej Rasmus. Tak for dit svar. Ja alle mine indtægter er b-indkomst og jeg afregner selv skat mm. Jeg tager fat i erhvervsstyrelsen. Jeg kan jo godt lave et regnskab på opstartsdato. Takker ;-).

  20. Hej. Jeg arbejder som rådgiver/konsulent i finansbranchen. Typisk starter jeg et rådgivningsforløb op og fakturerer 2-3 måneder efter opstarten af rådgivningsforløbet, altså når opgaven er løst. Det betyder at jeg har indtægter i marts /april/maj for de opgaver jeg startede op i december 2019 og januar/februar 2020. Jeg kommer ikke til at have indtægter (måske begrænsede) i juni – august, fordi jeg ikke kan starte nye rådgivningsforløb op i marts, april og måske juni. Kan jeg søge kompensation for denne omsætningsnedgang? Jeg bruger VSO og har ikke noget cvr. nummer.

    1. Hej Brian

      Jeg var bestemt af den overbevisning at VSO (Virksomheds skatte ordningen) kun kunne anvendes for personligt ejede virksomheder, og man derfor skal have et CVR nummer?

      Men vil det sige alle dine indtægter er b-honorarer du får udbetalt? For så ved jeg faktisk ikke om du har mulighed for at “periodisere” dit regnskab, da der jo ikke som sådan er et regnskab at periodisere.

      Det er nok for specifikt til at jeg kan hjælpe dig her, hvis du står uden et CVR nummer i den situation at du burde fortage periodisering for at vise en retvisende nedgang i omsætningen. Jeg vil klart anbefale dig at hive fat i erhvervsstyrelsen Brian og evt. få en revisor med ind over, til at periodisere regnskabet korrekt, hvis det bliver godkendt.

  21. Hej. Måske kan I også hjælpe på mit spørgsmål: Min kompagnon og jeg driver et I/S og ejer hver 50 pct. Vi er også ramt af omsætningsnedgang – men hvordan skal vi søge, når vi er to ejere? På forhånd tak.

    1. Hej Gitte

      I logger ind med virksomhedens nemID og begge ejere vil automatisk fremgå af ansøgningen, hvor i kan vælge hvem der skal søges kompensation for.

      Husk i skal indsende dokumentation på at i begge arbejder i virksomheden, f.eks. arbejdsmails, billeder af arbejdskalender, kontrakter eller andet som beviser i begge aktivt beskæftiger jer i virksomheden, og ikke blot er passive ejere.

  22. Kan man søge kompentation, når man har været nød til at lukke sit cvr nummer ned for at kunne modtage dagpenge i coronaperioden? Jeg har valgt at holde min håndarbejdsbutik lukket i corona perioden, i frygt for at blive smittet, eller være smitte-kilde , samtidig er min butik er meget lille og det derfor vil have svært det at leve op til kravenen om at tage afstand. Desuden betod en del af min forretning samt indtjening af at holde kurser for kunder, Idet jeg ikke har haft mulighed for at tage løn ud, og min omsætning er gået til faste omkostninger og indkøb af vare til videresalg i virksomheden (åbnede i 2019 og er/var stadig i opbygningsfasen. Jeg hænger stadig på 3 mdr. husleje samt div udbetalte regninger til lån og kreditorer samt de tilmeldtes betalinger til kurser i april, maj og juni.. A-kassen er indforstået med, at jeg privat sælger ud af mit varelager for at kunne betale nogle regninger, det bliver naturligvis registeret og indberettet efter reglerne. Kan jeg mon søge noget kompentation evt af tabt omsætning (jeg er gået mere end 30% ned og ligger genm. på 13000 om mdr i omsætning?

    1. Hej Rikke

      Den er lidt kringlet, men mit bud vil umiddelbart være nej, ud fra to forudsætninger: 1. Virksomheden er lukket og kan derfor ikke have tabt omsætning 2. Der modtages andre offentlige ydelser som kompensation for indtægtstabet (dagpenge)

      Men det er absolut ikke et bindende eller endeligt svar, jeg vil helt klart anbefale dig, at vende det med erhvervsstyrelsen.

  23. Blot til info angående sygedagpenge efter 9. marts. Jeg vedhæftede dokumentation for udbetaling af sygedagpenge i marts i PDF-filen for årsomsætning, da jeg ikke kunne indtaste oplysningerne nogen steder i ansøgningsskemaet for selvstændige. Jeg har snakket med Erhvervsstyrelsens kompensationsordningshotline i dag, og fik at vide, at det var en fin måde at gøre det på, da alle dokumenter bliver læst.

    1. Hej Anita

      Fantastisk, tak for informationen!

  24. Jeg er selvstændig kan jeg søge både Kompensation for omsætningstab og kompensation til faste udgifter

    1. Hej Preben

      Hvis du er berettet til begge, kan du søge begge to ja. De må bare ikke bruges til at dække samme udgifter.

  25. Hej Rasmus,

    Kan du svare til om grænsen bliver regnet ud fra

    1. Lønindkomst mv. eller 2. Personlig indkomst i alt dvs. efter fradrag af AM bidrag

    Kan du ligeledes svare på om tilbagebetalingen skal tages med

    1. Personlig indkomst ? eller 2. Omsætning i virksomheden?

    Mange tak for god hjælpe

    1. Hej Martin

      I forhold til grænsen på 800.000? Det er personlig indkomst (før AM-bidrag så vidt jeg kan læse mig til). 🙂

  26. Jeg har et I/S med min kæreste som umiddelbart opfylder alle kravene. Vi har dog begge fuldtidsarbejde ved siden af. Har det betydning for om vi kan søge kompensation?

    1. Hej Pernille

      Nej det har det ikke, så længe i kan dokumentere i begge arbejder i I/S’et og ikke blot er ejere. Det kan være kontrakter, arbejdsmails m.v. (Da i jo ikke har nogen løn eller ansættelseskontrakt, må i gøre jeres bedste for at vise i begge aktivt arbejder i virksomheden).

  27. Hej. Jeg har flyttet en af mine aktiviteter (undervisning) fra min virksomhed til en ny virksomhed, som jeg har oprettet sammen med en kollega med virkning fra 1. januar 2020. Vi ejer begge 50% af den nye virksomhed. Vi har begge haft omsætning indenfor aktiviteten i 2019. Men jo af gode grunde ikke i det nye selskab. Kan vi bruge vores omsætningstal fra de tidlige aktiviteter, hvis vi søger via det nye selskab?

    1. Hej Henrik

      Det vil jeg ikke antage nej, men jeg tør ikke love noget konkret. Overholder det nye selskab kravene om 10.000 i omsætning pr. måned frem til d. 9/3? For så vil i kunne ansøge gennem det aktive CVR nummer.

      Jeg vil antage hvert cvr nummer behandles selvstændige, og hvis det andet ingen aktivitet har, men det ikke skyldes corona, så er der nok ikke noget at hente.

      Det vil dog være en god idé at prøve direkte ved erhvervsstyrelsen, men det er mit bedste bud.

  28. Hej Rasmus Tak for jeres fine vejledning og nemmeadgang til at trække dokumentation ud af systemet. 5-stjerner herfra 🙂 Kan det passe at man ikke modtager en kvittering/mail beskæftigelse efter man har indberettet? Mvh Marianne

    1. Hej Marianne

      Det bør du gøre jo, men jeg ved at erhvervstyrelsen havde tekniske problemer før weekenden, også omkring udsendelse af mails, som de måske ikke har nået at rette. Lad os satse på du får tilsendt noget i starten af næste uge.

  29. Hej. I skriver her at man skal skrive omsætning og forventet omsætning eksl. moms. Når man ansøger inde på virk står der at man skal skrive sin omsætning inkl. moms. Jeg går selvfølgelig ud fra at jeg skal gå efter det der står på virk.dk, da det er der selve ansøgningen er. Men jeg er alligvel lidt forvirret. Er det en fejl der er skrevet i jeres guide, eller hvordan skal jeg forstå det? Mvh Kasper

    1. Hej Kasper

      De havde en fejl på ansøgningen hvor der stod man skulle taste beløbet inkl. moms, det skulle gerne være blevet rettet til ekskl. moms (Det fik jeg bekræftet i telefonen fredag morgen hos virk, at det var en fejl. At skrive det inkl. moms giver ikke rigtigt mening)

      Oplever du stadig der står inkl. moms når du logger ind? Jeg blev lovet, at det var blevet rettet for alle. 🙁

  30. Hej

    Jeg udførte noget arbejde og fakturerede for dette i februar i år. Betalingerne er dog først faldet i marts – og efter den 9/3. Betyder det, at det tæller med som omsætning efter den 9/3/20? Altså, er det fakturadatoen eller betalingsdatoen, der er afgørende i denne sammenhæng?

    På forhånd tak!

    1. Hej RP

      Nej det betyder ikke noget, omsætningen beregnes på fakturadato, og ikke betalingsdato. 😉

  31. Hej.

    Kan se at perioden der skal søges fra er 9 marts til 8 juni. Vi kender jo ikke konkret vores omsætning fra d.d. til 8 juni. Skal vi således angive et estimat eller hvordan ?

    VH,

    1. Hej TH

      Det er helt korrekt forstået, og skulle også meget gerne fremgå af vores vejledning ovenfor (se punkt 5) 😀

  32. Hej Rasmus,

    Først en stor tak for jeres gode vejledninger og råd i denne svære periode for os alle. Jeg har et spørgsmål, som er lidt en udfordring for mig, og som er afgørende for vores ansøgning om kompensation.

    Jeg har en driftvirksomhed (et ApS), som er ejet af to holdningselskaber (mit eget og min partner). Både min partner og jeg selv er begge ansat på en direktørkontrakt i driftselskabet, og vi er således både ansat og ejer på samme tid.

    Hvilken en af kompensationsordningerne er relevant at søge for os? Og kan vi søge begge ordninger?

    Jeg ser frem til at høre fra dig.

    Stay safe.

    1. Hej Jesper

      Lønkompensationen gælder ikke ejere af virksomheden, og derfor kan i ikke få del i den kompensation.

      Manglende omsætning kan i derimod begge få del i, hvis i er registreret som de reelle ejere af virksomheden hos erhvervsstyrelsen. (Det kan fint løbe gennem et holdingselskab i midten).

      Når du logger ind for at ansøge burde du se begge ejere på ansøgningen, såfremt i begge har over 25% ejer andel, og det ikke er fordelt f.eks. 20-80.

      Herefter kan du ansøge for dækning af tabt omsætning, på lige vilkår med alle andre selvstændige, for både dig og din partner.

  33. Hej, jeg har et enkeltmandsvirksomhed og arbejder som grafisk designer. Min omsætning falder næsten med 100 procent, da jeg er tilknyttet nogle virksomheder som freelance, som alle har opsagt samarbejdet fra 1/4, pga corona. Jeg kan regne ud at jeg kan søge hjælpepakke, men min gennemsnitlige omsætning for 2019 er noget lavere end 2020, da jeg har fået faste freelance timer. Min indkomst ville derfor have være højere i de kommende måneder, end de var sidste år i de samnen måneder. Er det muligt at tage det hemmensnitlige for 2019 og 2020… Så man kan se indkomsstigningen i virksomheden? Mvh. Charlotte

    1. Hej Charlotte

      De skriver i deres egen vejledning at: “Det kan fx være, hvis du som selvstændig har oplevet alvorlig sygdom, været på barsel eller hvis virksomheden har gennemgået en vækstperiode, der kan henvises tilbage til konkrete tiltag, og som kommer til udtryk i en senere periode. Den nye periode skal som udgangspunkt være på 3 måneder.”

      Så svaret er nok et dejligt måske. Du skal kunne påvise at der har været konkrete tiltag som har givet dig vækst i en senere periode, som skal være på 3 måneder, f.eks. 1/12.2019 til 29.2.2020. Så vil du kunne bruge en referenceperiode tættere på den faktiske periode.

      Der er ikke nogle konkrete beskrivelser af hvordan man kan dokumentere det, eller hvad der udgør en tiltag, så det er nok indtil videre op til fri fortolkning(Ærlig talt ved de nok heller ikke selv hvordan de skal fortolke det, da der også sker meget nyt hos dem).

      Store udgifter til markedsføring, kampagner, aktiver eller lignende, ville nok være mit bud på ting, man kan dokumentere som konkrete tiltag, for at øge omsætningen.

      Det kan dog aldrig være baseret på en potentiel omsætning i kompensationsperioden, og vil altid tage udgangspunkt i en konkrete og allerede afholdt periode. (Indtil videre, ting kan selvfølgelig ændre sig)

  34. hej – I jeres nyhedsbrev skrev I, at I havde lavet et værktøj, som lød virkelig fremragende. Man skulle indtaste et tal, og så ville den levere alle de tal, jeg har brug for. Men jeg kan ikke finde værktøjet? vh Jon

    1. Hej Jon

      Det er lige nu inde i Dinero for alle brugere som har haft virksomhed 1.1.2019 og før, lige forrest på overblikket. Inden alt for længe bliver det også med en knap som kan hente alle nødvendige rapporter ud til upload.

      Det vil blive rullet ud til alle som har virksomhed før 9.2.2020 så hurtigt som muligt. De som har haft virksomhedsstart 9.2.2020 eller senere, kommer vi nok ikke til at kunne hjælpe, da månedsgennemsnittet udregnes anderledes (for hele måneden), men vi vil naturligvis forsøge at få alle med!

  35. Hej Rasmus Min kæreste og jeg ejer sammen et I/S, 50/50. Skal vi søge hver for sig? Skal vi dele årsomsætningen i to? Eller får vi mulighed for at vælge procentdel når vi søger? Tak for jeres fine hjælp 🙂 Skal vi bruge virksomhedens nem-id til at søge? mvh Lone

    1. Hej Lone

      I skal søge sammen. Når i logger ind, vil den selv hente ejere og ejerandel ud fra cvr registreret og erhvervsstyrelsens oplysninger. I skal dog bevise i begge arbejder i virksomheden og ikke blot ejer den. Så ting i kan bruge er f.eks.: Arbejdsmails Arbejdskontrakter (Måske billeder hvor i er i arbejde?)

      Vi kan ikke få præcist defineret hvordan det skal påvises, men alt som kan sandsynliggøre at i faktisk aktivt arbejder på virksomheden er godt. 🙂

  36. Hej Rasmus. Jeg er forpagter af et cafeteria i en idrætshal. Jeg stopper som selvstændig d. 30. april 2020. Min bedste måned sidste år var april. Kan jeg søge kompensation fra d. 9. marts til d. 30. april? Hilsen Marianne.

    1. Hej Marianne

      Du kan kun søge kompensation for hele perioden, så nej det kan du ikke. Jeg vil ikke tro du er indbefattet af pakken(men spørg meget gerne erhvervsstyrelsen). Du skal måske i stedet overvejer andre muligheder f.eks. supplerende dagpenge eller andet, hvis omsætningen har været udeblivende i slutningen af måneden og her i april.

  37. Skal man søge på forhånd ? Kan der ikke søges bagefter når man kender den faktiske omsætning?

    1. Hej Lene

      Jo du kan søge frem til 30. juni. Mange søger dog nu, så de kan betale deres regninger og få mad på bordet. Nogle mennesker har mistet hele deres indtægtsgrundlag, og selvstændige i Danmark er nogle af dem med lavest årsindkomst. Derfor kan det være livsnødvendigt at få hjælpen hurtigt.

  38. Hejsa Min referenceperiode er fra 1-12.19 til 29-2.20 da jeg fik CVR 1-6.19. Hvordan samler jeg omsætningen for de 3 mrd. på 1 pdf? Har læst at det hele skal være på 1 pdf

    1. Hej Laila

      Vi er i gang med at lave et værktøj i Dinero som henter det til dig, ellers så kig i Mest stillede spørgsmål lige over kommentarsporet her. Der har jeg givet en løsning på at samle flere PDF’er til netop én fil! 🙂

  39. Hvordan beregner de mit forventede omsætningstab? Havde en ide om, at det er min referenceperiode minus den omsætning jeg forventer i komp. perioden, men de 2 tal jeg har indtastet fratrukket hinanden, stemmer ikke med det tal de kommer frem til.

    1. Hej Bjørn

      Kompensationen er 75% af grundlaget. Grundlaget er en lidt avanceret udregning som jeg ikke vil kede dig med. Vores beregner tager højde for den. Det skyldes der er 91 dage i referenceperioden og 92 dage i kompensationsperioden. 😉

  40. Hej, da jeg var ved at søge kompensation for min virksomhed, har jeg trykket ind kun momspligtig omsætning, jeg skal da taste beløb på omsætning inkl moms? Men mine tal står jo kun hende som eksl moms, hvordan får jeg tallene frem inkl moms i stedet? Så tallene står rigtig? Så jeg kan bruge som dokumentation

    1. Hej Louise

      Jeg tror erhvervstyrelsen har rigtigt travlt og rigtig meget fart på.

      Vi så det også både i går og her til morgen, og har netop fået afklaret af erhvervstyrelsen at det var en fejl fra deres side der stod inkl. moms.

      De har rettet det til ekskl. moms, som det også står i deres vejledning, som begrebet er defineret af skat m.v.

      Du skal altså IKKE gange din omsætning op, men bruge beløbet ekskl. moms.

      Har du i mellemtiden fået indsendt din ansøgning fortæller de mig, at du kan lave en ny ansøgning eller du kan vente til kompensationsperioden er slut og indberette dit faktiske tab. Det bliver måske lavere end det du har indberettet nu med moms på, men så behold de penge du får for meget, og betal dem tilbage efter perioden.

  41. Jeg har et alm. hverdags job, men også et IVS som har kørt i tomgang de sidste par år, men i år fik jeg en opgave ind som skulle køre indtil uge 31 men pga. virussen blev den afblæst efter 1 uge. kan man få kompensationen på nogen måde, når tidligere perioder har været misvisende i forhold det jeg ville have tjent nu?

    1. Hej Klaus H

      Hvis du ikke har et tab i forhold til en tidligere omsætning, så nej, så er der desværre ingen kompensation at hente i denne pakke. Du skal måske undersøge mulighederne for de lempelige regler i forhold til at søge supplerende dagpenge i stedet, hvis du mangler din indtægt nu.

  42. Hej Jeg har et enkeltmandsvirksomhed, ved siden af mit normale job, der udlejer lokaler i en bygning jeg selv ejer, jeg har normalt 3 lejere der tilsammen betaler +11.000 kr. plus moms om md. i leje. Den ene lejer ( flyttefirma ) der først er flyttet ind i sep. 2019 betalte heraf de 7500+m., det firma har nu skrevet at de ikke kan betale og opsiger lejen pga. cronaen. Kan jeg få noget i kompensation ?, dem der boede til leje før flyttefirmaet, i april – juni 2019, betalte ikke så meget da de ikke havde lejet så meget plads, men som jeg ser det så har jeg jo mistet en meget stor del af min indkomst i marts og fremover.( udgifterne er jo de samme eller mere i år )

    1. Hej Poul

      Hvis din omsætning er faldet over 30% i forhold til perioden 1. april til 30. juni sidste år, er svaret ja. At din forretning har forbedret sig siden, tror jeg desværre ikke der tages højde for. (Udgifterne kan du ligeledes få kompensation for, hvis de overholder kravene herom.)

  43. Hej, jeg ejer 100% af et ApS, hvor kun jeg og min hustru arbejder. Hun får løn (A-indkomst) med lønseddel hver måned. Skal hun noteres som medarbejdende ægtefælle? Og betyder det noget?

    1. Hej Carsten

      Det skal hun ikke nej, hvis ikke i bruger fællesbeskatning, hvor din ægtefælle er registreret som medarbejdende hos skattestyrelsen (så vidt jeg kan læse mig frem til) – Din hustru vil derimod være dækket af pakken for lønkompensation, hvis du vil være nød til at afskedige hende grundet corona.

  44. Har en virksomhed online der har oplevet væsentligt nedgang i omsætningen – meget over de 30 %. Jeg ejer virksomheden med min kone. Vi har begge andet erhverv (personlig indtægt). Vil vi være berettiget til at kunne søge?

    1. Hej TH

      Hvis i overholder de øvrige krav til kompensationsordningen så ja!

  45. Hej Jeg er en enkelmandsvirksomhed, som leverer kurser og foredrag. Alle arrangementer er aflyst til og med 31. maj 2020 indtil videre, så det er let for mig at bevise, at min omsætning er gået ned. Men mine spørgsmål er så: 1) Jeg har sendt 4 fakturaer i sidste uge og i går på undervisning/foredrag, der er afholdt inden 9. marts 2020 – de kommer jo til at figurere, som om at omsætningen er i Corona-perioden, og 2) Tilsvarende så perioden 1/4-30/6-2019 ud – altså både arrangementer, der var blevet afholdt og dermed bagudfakturerede + arrangementer, som jeg i den periode afholdt, hvor der var tale om både en bagud- og en forudfakturering. DERFOR: Hvordan skal jeg kunne dokumentere, hvornår ydelsen reelt er blevet leveret (både i 2019 og i 2020)?

    1. Hej Karina

      Du kan lave periodisering af dit regnskab og dine indtægter – Hvis du bruger Dinero kan du evt. spørge vores chat support hvordan du bærer dig af med det, vi har lige nu bogføringshjælp til alle brugere, gratis og betalende!

  46. Hej Rasmus

    Da vi startede vores virksomhed i august 2019, er jeg trods din flotte guide, i tvivl om hvordan det foregår med resultatopgørelsen i step 3. Vores omsætning er også steget betydeligt i referenceperioden (1 dec. – 29 feb.)

    Kan vi uploade resultatopgørelse for august til og med februar, eller tæller vores omsætning i 2019 kun med her?

    Tak

    1. Jeg har nu fundet svar på dette. Er dog stadig i tvivl om hvilken dokumentation vi skal uploade nogle af vores varer sælges med alm. moms og og nogle med kunstermoms (5%) Vil resultatopgørelsen eller lignende fra regnskabsprogrammet være gældende dokumentation?

    2. Ja det vil, udfra det vi har fået i svar fra erhvervstyrelsen 🙂

    3. Hej Nikoline

      Du skal have fat i begge dele egentlig.

      Den første rapport, fra start af virksomheden i august 19 til 9. marts 20, skal vise om i har over 10.000 i gennemsnit om måneden. Så den rapport til step 3 er til og med 9. marts i år. 🙂

      Næste periode, 1. december til 29. februar skal bruges til at udregne hvor meget i så kan få i kompensation, i forhold til det i tjener d. 9. marts til 8. juni. Håber det giver mening.

    1. Hej Mic

      Ja fristen er 30. juni 2020. 🙂

  47. Vi er en virksomhed med 2 ejere og derudover 1 ansat. Vi har den ansatte der er sendt hjem med fuld løn, og hvor vi får kompensation for hendes løn. Tæller den kompensation med i den formodede indtægt vi skal oplyse for perioden? Eller hvordan hænger det sammen?

    1. Hej Pia

      Nej kompensationen skal ikke umiddelbart mig bekendt tælles med (men det vil være bedst at spørge erhvervsstylresen direkte).

  48. Hej – jeg har forretning hvor jeg sælger plakater / kunst og er samtidig freelance grafiker. Jeg har været i kontakt med min kunder og de siger alle at de holder igen med arbejde til mig pga situationen. Har stort set ikke har salg i min butik i marts og vi har måtte opsige lokaler bare som en sikkerhed hvis økonomien braser. Gælder det også mig med at søge kompentation?

    1. Hej Thomas

      Ja det gør det, hvis du overholder de øvrige krav.

  49. Hej Firma med medhjælpende hustru/mand: Ved for eksempel nedgang i omsætning 185.000, vil kompensation være 185.000 x 75%= 138750, dog max 2×69000? Ved for eksempel nedgang i omsætning 90.000, vil kompensation være 90.000 x 75%= 67500 delt mellem de 2 ægtefæller?

    1. Hej Ole

      Det er korrekt, at grænsen fordobles ved medarbejdende ægtefælle, ja!

  50. Hvordan med et driftselskab som er et APS , ejes af 3 holdingselskaber med hhv 40/40/20% ejerskab. Kan vi søge refusion i driftselskabet ?

    1. Hej Mikkel

      Ja! Erhvervsstyrelsen henter oplysniner om reelle ejere(jer som personer). Ejerene med 40% kan hver få kompensation, ham med 20% kan ikke.

  51. Hej,

    Tak for en god guide – jeg har et enkelt spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe med.

    Jeg driver en enkeltmands virksomhed ved siden af mit almindelige lønarbejde. Min indkomst på lønarbejde i 2020 vil formentlig komme til at ramme lige omkring de 800.000 – er jeg så udelukket fra at ansøge om dækning af tab omsætning? Mit overskud i virksomheden var sidste år ca 250.000, og jeg forventer det samme i år.

    1. Hej Jacob

      Du er ikke udelukket nej, men du skal betale kompensationen tilbage(højst sandsynligt med renter) hvis din personlige indkomst overstiger 800.000. Så det ville nok være en dårlig idé at søge kompensation, såfremt du allerede nu ved, det skal betales tilbage med renter.

    2. Hej Ramus,

      Personlig indkomst er efter AM-bidrag med videre. Så går ud fra at dette vil være udgangspunktet?

      Går det man få udbetalt af staten ind under omsætningen samt resultat i ens virksomhed for 2020? Betyder ligeledes meget i forhold til beregningen.

    1. Hej Christian

      Jo, alle som er oprettet før 9/3 og har haft en gennemsnitlig månedlig omsætning på mindst 10.000 kan få kompensation hvis deres omsætning er faldet. Beregningen bliver dog lidt anderledes for dig end andre.

  52. Hej Rasmus. Jeg startede firmaet i 2016. Sidste år prøvede jeg at være fastansat fra 1/1-30/4, uden at jeg lukkede mit firma, og er nu tilbage som helt ægte selvstændig. I den fastansatte periode havde jeg ingen indkomst i firmaet, ergo er mit 2019-regnskab jo misvisende for et helt år. Hvad hulen stiller jeg op? På forhånd tak.

    1. Hej Mai

      Jeg kan ikke med garanti sige det er en gyldig grund til at vælge en anden periode, men det er jo en mulighed under det de kalder “særlige omstændigheder” – De nævner dog selv kun Barsel eller sygedagpenge. Jeg ved ikke om anden ansættelse kan bruges, men du kan altid prøve, samt vedhæftet lønsedler med timeantal på, som viser du ikke har arbejdet i perioden på din selvstændige virksomhed, men haft indtægt et andet sted.

      Jeg ville nok allerførst prøve virksomhedsguiden.dk’s hotline.

  53. Hej Rasmus! Er kompensationen gældende for I/S virksomheder der først er startet op i 3. kvt. 2019? Vi har jo derfor af gode grunden ingen referenceperiode fra 2. kvt. 2019.

    1. Hej Gregers

      Det er det ja, er virksomheden startet efter 1/4/2019 skulle den gerne selv gøre referenceperioden til 1/12/2019-29/2/2020 når du logger ind. Jeg får lige opdateret det i vejledningen. 🙂

    1. Hej Carsten

      Nej nogle bruger har ikke helt fået den ud endnu. Vi fik de her informationer i går aftes, og fik den ud til mange her til morgen.

      Den vil blive forbedret og sendt ud til flere i løbet af i dag og i morgen.

  54. Hej – jeg forstår ikke helt hvorfor referenceperioden er fra d 1/4, når den fulde periode er fra 9/3? (jeg er lukket fra d. 18/3 – er frisør)

    1. Hej Gitte

      Nej man har valgt at sammenholde perioden i går 9-3-2020 til 8-6-2020, med perioden sidste år som hedder 1-4-2019 til 30-6-2019.

      Det er nok fordi de lettere at føre kontrol med om omsætningen stemmer på en kvartalsafregning i moms, og derfor brugt et “normalt” kvartal som referenceperioden.

  55. Kanon guide Kunne godt bruge et ekstra punkt, hvordan kompensation skal bogføres, når den ankommer

    1. Hej Finn

      Det tilføjer vi, så snart vi er sikre på, hvordan det skattemæssigt behandles. Vi ved kun man skal beskattes af det. Det er muligt staten udbetaler det som b-honorar til dig personligt, og automatisk indberetter det på din årsopgørelse 🙂

  56. Hej. Er det forstået korrekt at hvis min kone er medejer af virksomheden (med over 25% andel) så skal jeg sætte flueben under ‘virksomheden der søger’ – Jeg har en ægtefælle der arbejder i virksomheden og beskattes som medarbejdende ægtefælle så søger jeg også om kompensation for hende? Mvh Tom

    1. Hej Tom

      Nej, hvis i begge ejer over 25% af et selskab, skal kompensationen søges hver for sig. Medarbejdende ægtefælles er for fx enkeltmandsvirksomheder, hvor ægtefællen arbejder, men ikke får løn. Her må man “dele” sin beskatning med ægtefællen.

  57. Jeg har en ret stor ordre d. 3/6/2019. Så for mig gør det noget at referenceperioden ikke er fra den samme periode som “tilskuddet” er gældende for (9/3-8/6). Hvad er begrundelse for dette, og noget man kan gøre ift dette?

    1. Hej Morten

      Referenceperioden er som udgangspunkt 1.4 – 30.6 2019, så din ordre burde være med heri.

      Jeg tænker de har brugt et kvartal fordi det er lettere at føre kontrol med.

    1. Hej Jørn

      Det er samlet for de 3 måneder. Viser det sig at være lavere efter perioden er udløbet, og har du søgt kompensation, vil den skulle betales tilbage.

  58. Hej Rasmus, Hvor har du dette fra? “Viser det sig efter perioden at du har tjent mere eller mindre, skal du indberette det faktiske tal. Herefter vil du så betale tilbage eller modtage yderligere kompensation.” Kan nemlig ikke finde den information på virksomhedsguiden. Mvh Morten

    1. Hej Morten

      Det har jeg fra erhvervstyrelsens egen vejledning her: “Er du i tvivl om, hvor stort dit omsætningstab er? Du skal indberette dit faktiske omsætningstab til Erhvervsstyrelsen, når perioden er afsluttet. Hvis du har regnet forkert, vil der ske efterregulering af kompensationen, enten i form af en udbetaling eller tilbagebetaling.” 🙂

      Den er lidt mere tekst tung, men har samme indhold som vores vejledning: https://indberet.virk.dk/sites/default/files/ansoegningsvejledning_til_ordning_for_selvstaendige.pdf

  59. Hej Rasmus. Er selvstændig fodterapeut og har været sygemeldt 12 arbejdsdage i den nedlukkede periode. Hvordan gør jeg opmærksom på det i ansøgningen. Jeg skal jo ikke have kompensation i min sygeperiode. Opgiver jeg sygedagpengene som forventet indkomst i virksomheden? Mvh Mira Dorota Hansen

    1. Hej Mira

      Du kan kun søge kompensation for hele perioden, så jeg vil antage du skal betale enten kompensationen eller sygedagpenge tilbage efter periodens ophør. Det er nok et spørgsmål jeg ville drøfte med erhvervsstyrelsen direkte. Meld meget gerne tilbage her hvis du får svar, så vi kan give den viden videre til andre.

  60. Hej

    Min virksomhed sælger både IT-konsulent ydelser med alm. moms og brugt varer med brugtmoms. Det vil sige, at min omsætning er en del højere end mine momsindberetninger viser, da jeg kun betaler moms af min avance på brugtvarerne. Hvilken type moms-omsætning skal jeg vælge i ansøgningen? Og har I evt. en ide til bevisførelsen af den højere omsætning? På forhånd tak og godt arbejde Dinero 🙂

    1. Hej Jakob

      Når man beregner brugtmoms mener jeg bestemt at man skal lave opgørelser over prisen på de enkelte køb og salg. Det tænker jeg snildt kunne bruges som dokumentation for din højere omsætning, i forhold til salgsmoms. Når du bogfører din brugtmoms, skulle denne gerne modregnes eller trækkes fra din omsætning i resultatet, og dermed få en retvisende omsætning i alt ekskl. moms. 🙂

  61. Jeg har endnu ikke årsregnskabet for 2019 klar, da min revisor er strandet i Spanien… Spørgsmål: vil 2018 tal eller tal for samme perioder de forgangne 15 år kunne bruges? Alt godt til alle herinde 🙂

    1. Hej Vickie

      Det er tvivlsom at sådan en undtagelse vil gå – Der har været momsfrist for alle perioder af 2019, er du ikke momspligtig? For så burde du allerede nu kende din omsætning (selvom du måske ikke kender dit fulde regnskab) og have dine momsindberetninger som dokumentation (fra skat.dk -> tast selv). Er du ikke momspligtig burde omsætningen stadig ikke ændre sig. Fakturering er vel sket?

  62. “Vi vil dog bestræbe os på at behandle din anmodning hurtigst muligt.” bliver der meldt efter ansøgning. Har I nogen ide om, hvornår man kan forvente at modtage kompensation?

    1. Hej Gustav

      De åbnede i går eftermiddag, og jeg har ikke endnu hørt at nogen har fået udbetalt noget. Mit bud er derfor ligeså godt som dit. Så nej, intet kvalificeret bud herfra i denne omgang, desværre.

  63. Nu sidder jeg med ansøgningen og kan ikke komme videre. Den regner sig frem til et kompensationsbeløb i minus, allernederst står der et rundt 0 i feltet til “virksomhedens samlede forventede kompensation og når jeg forsøger at klikke mig videre, får jeg en fejlmelding om, at tallet skal være positivt, men jeg kan ikke gøre noget. Hjælp! :-/

    1. Hej Mads

      Umiddelbart lyder det som om, at din omsætning i reference perioden er lavere end beløbet du har tastet i forventet omsætning. Derfor siger du, at du i år forventer at tjene mere end sidste år. Derfor har du intet tab i omsætning, og kan ikke få kompensation.

      Tallet “Forventet omsætning” er altså det du nu forventet at tjene i år, og ikke det du forventede inden coronaudbruddet. Det er måske der den er kikset?

  64. “I vores scenarie kører vi videre med den, flest vil have, nemlig: Kun momspligtig omsætning.”…. Hvis man har salg til udlandet fx. EU skal man have forberedt den momsfri omsætning ved momsforhold. Jeg tror der er andre end mig der har det. Og den er også påvirket.

    1. Hej Bjarne

      Nej, salg til EU er også momspligtigt, det sælges dog med “omvendt betalingspligt” på momsen, men det ændre ikke på om ydelsen/varen er momspligtig.

      Ikke momspligtigt er hvis du i stedet beregner lønsumsafgift af dine salg, det gælder f.eks. behandlere, aviser, undervisere m.v.

  65. Ingen har indtil nu kunnet give svar. Ny selvstændig Personlig træner i eget firma. Konsulent baseret aflønning i løse timer, aftalt til 25 timer pr uge. Men her er hagen, opstart efter plan med få timer som skulle øges til de 25 timer… præcist den uge alt blev lukket var der aftaler/bookninger for 27 timer som også ville være den fremtidige mængde timer. dvs. der foreligger ikke en periode man kan henvise til som bevis på timerne da firmet jo lige er startet, men det er 100 % af indkomst grundlaget der er væk.

    1. Hej Lars

      Der er nok desværre ikke noget at komme efter i denne pakke. Den dækker omsætningstab i forhold til tidligere perioder, og er der ingen historisk omsætning, kan der heller ikke være noget tab.

      Husk der er lavet gode låne muligheder og kravene i a-kasser er kraftigt nedsat i denne periode. Det kan være dagpenge kunne være en mulighed, indtil du kan starte virksomheden op.

    2. Hej Lars

      Jeg er ikke nødvendigvis enig med Dinero her.

      Erhvervsministeren har givet følgende svar på området: “Det vil være et krav, at den selvstændige kan dokumentere en omsætning før 9. marts 2020 som grundlag for vurderingen af omsætningsfaldet for at komme ind i ordningen. Erhvervsstyrelsen vil stille krav om, at der kan dokumenteres omsætningstab for minimum en måned.”

      Andet sted fremgår det at omsætningen skal have været minimum 10.000 kr. i denne måned.

      I et andet svar har ministeren udtalt: “Erhvervsstyrelsen er ved at fastlægge en administrationsmodel som tager højde for de særlige tilfælde, hvor der ikke kan registreres omsætning i den sammenlignelige periode i 2019… Modellen vil fortsat tage udgangspunkt i, at der skal findes en referenceperiode for omsætningsnedgangen, der i videst muligt omfang tager højde for, at intentionen med ordningen er, at kompensere for dækning af personers primære indtægtsgrundlag under de særlige omstændigheder som følger af udbruddet af COVID-19 virus. For nystartede virksomheder vil der ligeledes bliver fastlagt en anden sammenligningsperiode.”

      Så hvis du har haft virksomheden i mere end 1 måned før 9/3 2020 og har opnået en gennemsnitlig omsætning i de måneder på 10.000 kr. pr. måned, så er det min vurdering at du er omfattet.

      Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for yderligere rådgivning herom.

      Venlig hilsen Martin Dyhr Jørgensen Statsautoriseret revisor Christensen Kjærulff mdj@ck.dk Tlf: 33301545

    3. Hej Martin

      Jeg er helt enig i din udlægning, og det var min forståelse at Lars ikke havde nogen omsætning før 9. marts og deraf ikke har mulighed for at dokumentere et gennemsnit på 10.000 pr. måned. Hvis jeg tager fejl vil jeg beklage, men jeg læser stadig Lars kommentar på den måde.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram