---
title: "Eksport af posteringer og rapporter"
url: "https://dinero.dk/funktioner/eksport-posteringer-rapporter/"
type: "function"
type_label: "Funktion"
id: 35295
lang: "da-DK"
published: "2021-02-05T11:25:03+01:00"
modified: "2025-11-18T09:38:18+01:00"
description: "Få overblik over alle transaktioner på én konto eller en gruppe af konti eller træk rapporter med vigtige nøgletal. Læs mere her."
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/funktioner/eksport-posteringer-rapporter.md"
---

# Eksport af posteringer og rapporter

## Eksport af posteringer og rapporter i Dinero

Se og download alle posteringer og vigtige rapporter på ingen tid

- Se alle posteringer på alle konti
- Eksporter posteringer i PDF- eller CSV-format
- Download rapporter med økonomiske nøgletal

## Eksportér posteringer ud af Dinero med få klik

Du har [ubegrænsede posteringer](https://dinero.dk/funktioner/ubegraensede-posteringer/) i Dinero, og du kan nemt se og downloade dem. Du finder alle posteringer for dine konti ved at klikke på “Regnskab” -> “Posteringer”. Du vælger selv, om du vil se samtlige posteringer for en eller flere konti i et regnskabsår. 

[Et kontokort](https://dinero.dk/ordbog/kontokort/) giver dig overblik over alle transaktioner, der er lavet på en bestemt konto i den valgte periode. Du kan sortere på kontonumre, bilagstype, beløb og dato, og kontokortene kan downloades i PDF- og CSV-format. 

[Sådan eksporterer du](https://dinero.dk/support/posteringer-download-kontokort/):

- Kontokort med posteringer på en enkelt konto
- Kontokort med posteringer for en gruppe af konti
- Kontokort med posteringer for alle konti
- Nuværende posteringer uden modkonto

Når du bogfører med fx [en bogføringsskabelon](https://dinero.dk/funktioner/bogfoeringsskabeloner/), laves der posteringer på både en konto og en modkonto i kassekladden. Systemet klarer det som regel automatisk for dig, medmindre du bogfører [direkte i kassekladden](https://dinero.dk/funktioner/kassekladde/).

Leder du efter et kontoudtog på en kunde (debitor) eller leverandør (kreditor)? Så kan du downloade [kunde- og leverandørsaldolister](https://dinero.dk/funktioner/kundelister-leverandoersaldolister/). 

## Få overblikket i dine rapporter – og træk dem nemt ud

Du får også adgang til forskellige [rapporter i Dinero](https://dinero.dk/funktioner/rapporter/), som du nemt kan eksportere. De giver dig blandt andet en oversigt over posteringer, resultatopgørelse, balance samt saldo- og åbningsbalance. Rapporterne giver dig et godt overblik i det daglige – og du kan få sammenligningstal med sidste år med få tryk. Du kan også [se økonomiske nøgletal](https://dinero.dk/funktioner/noegletal/).

Hvis du eksporterer rapporter og posteringer til din revisor eller bogholder, er der en nemmere løsning – for jer begge. Du kan nemlig [give din revisor adgang til regnskabet](https://dinero.dk/funktioner/regnskab-adgang/), så han selv kan se alle tal, bogføre og trække rapporter. 

Du har også mulighed for at eksportere en CSV-fil, du kan bruge til Regnskab Basis (årsregnskab for selskaber), ligesom du også kan downloade en SAF-T-fil. Revisorer kan nemt finde det relevante regnskab via [admin-modulet](https://dinero.dk/funktioner/admin-modul/) og trække de nødvendige rapporter.

---

Kilde: https://dinero.dk/funktioner/eksport-posteringer-rapporter/ (sidst ændret 2025-11-18). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
