Spring til indholdet

Læsetid: under 2 minutter

Nyt bilagsarkiv – på vej mod fremtidens regnskab

Vi knokler for at udvikle fremtidens regnskabsprogram – en komplet assistent, der selv indhenter, matcher og bogfører data automatisk. Nyeste skridt på dén rejse er vores bilagsarkiv.

Nyt bilagsarkiv gør det endnu nemmere at få styr på sine bilag i Dinero.

Det skal være slut med en masse manuelt tastearbejde, når du skal lave regnskab. Fremover har vi planer om, at dit regnskabsprogram selv skal kunne indhente, matche og bogføre data – helt automatisk. Du skal kun på banen, hvis der er noget, vi ikke ved.

Som et trin på den rejse har vi netop lanceret en testversion af vores såkaldte bilagsarkiv. Det første step på rejsen er nemlig at have styr på dine bilag.

Dineros bilagsarkiv skal selv kunne matche dine uploadede kvitteringer med dine bankposteringer med få klik, så du i endnu højere grad end i dag kan fokusere på din forretning. Det kommer altså til at spare dig endnu mere tid og bøvl – især hvis du ofte jonglerer med en masse bilag.

Beta-versionen understøtter i første omgang:

  • Et bilagsarkiv, som du kan uploade både filer eller mapper til.
  • Mulighed for at videresende dine PDF’er direkte fra din mail og ind i dit bilagsarkiv via en unik mailadresse, du kan bede om i Dinero. Du tilføjer muligheden under Indstillinger (tandhjulet i højre hjørne) -> Integrationer. Læs hvordan det fungerer her.
  • Mulighed for at vælge bilag fra bilagsarkivet, når du arbejder på dit købsbilag.
  • Mulighed for at vælge bilag fra bilagsarkivet i kassekladden.
  • Mulighed for at vælge bilag fra bilagsarkivet i bogføringsskabeloner.

Funktioner, der mangler, som vi arbejder på:

  • Mulighed for at uploade til bilagsarkivet via Dinero App.

Se denne video, hvor Rasmus forklarer de nye funktioner:

Feedback modtages med kyshånd

Vi har lanceret funktionen i beta. Det har vi, fordi vi stadigvæk arbejder på den og derfor hellere end gerne vil have din feedback, så bilagsarkivet bliver verdensklasse.

Skriv gerne i kommentarfeltet herunder eller send det til support@dinero.dk.

Og så holder vi dig selvfølgelig løbende opdateret, så du kan følge med i, hvor langt vi er i processen – og så du kan få lov at prøve funktionerne af. Det er trods alt dig, der skal arbejde i det 🙂

.. er du stadig i tvivl om, hvordan bilagsarkivet fungerer? Læs mere her.

Louisa Henchel Vinther
Louisa
Louisa er skribent og kommunikationsmedarbejder hos Dinero. Her hjælper hun med at skrive flotte regnskabsvendinger om til forståeligt dansk og udtænke indhold, der gør regnskabslivet som iværksætter bare en tand lettere.

20 kommentarer

  1. Hej Dinero, Det er en fed funktion – jeg har indtil nu brugt Dinero Forward til at sende mine bilag ind i Dinero, men tanken med at man kan vælge fra et bilagsarkiv synes jeg er god og har derfor skiftet til jeres 🙂

    En ting, som kunne gøre funktionen endnu bedre er at lave således at hvis man sender en mail uden bilag, at den så automatisk danner en PDF udfra selve mailen og ligger den ind i bilagsarkivet – det vil spare meget tid, da man ofte modtager en faktura/kvittering steder fra, hvor det blot er som tekst i en mail, istedet for at de har vedhæftet en PDF. Så I de tilfælde skal man altid til at danne en PDF først og så derefter uploade PDF’en til Dinero.

    Herudover hvis I lavede en mulighed for at browse bilagsarkivet uden at man skal ind og oprette et nyt køb, hvor at kunne se hvad man har af filer i sit arkiv.

    Men super godt arbejde!

  2. Hej Steffen

    Tusind tak for den fine kommentar. jeg har taget alt dit feedback med videre 🙂
    Med hensyn til at kunne browse et bilag direkte fra bilagsarkivet uden at skulle ind på et køb først er noget som kommer på et senere tidspunkt. Vi har store planer med hele det her projekt skal gøre det langt hurtigere og nemmere at bogføre. Så du kommer til at se langt flere forbedringer på den del, det kan jeg love dig for 🙂

    De bedste hilsner
    Frederik
    Dinero

  3. Hej Martin 🙂

    Alle kan sende deres fakturaer direkte ind i dit bilagsarkiv. Giver du din mail som laves i Dinero til din leverandør så kommer fakturaen direkte ind i dit bilagsarkiv når de sender dig en 🙂

    De bedste hilsner
    Frederik

  4. Fed feature – tak for den 🙂
    Noget der kunne gøre den endnu federe, er hvis man kunne bruge copy/paste med et screen dump. De udgifter jeg modtager på betalingsservice, vil jeg gerne adskille fra hinanden, og her er screen dump det naturlige valg med brug af Windows’ eget klippeværktøj. Det jeg gør i dag er at kopiere et screen dump ind i Word, for derefter at gemme det som pdf, og efterfølgende trække det ind i Dinero. Denne mellemstation vil jeg meget gerne af med.

  5. Hej Jesper

    Mange tak for dit forslag. Det får jeg noteret og sender videre!

    Du må have en rigtig god weekend 🙂

    De aller bedste hilsner
    Sana

  6. Hej.

    Laver i ikke så bilagene kommer i bilagsoversigten? på samme måde som dineroforward..

    Ellers fedt program..

  7. Hej Lau,

    Det er på nuværende tidspunkt ikke planen at bilagene skal havne i bilagsoversigten. Vi vil gerne lave et samlet arkiv, hvor man, når man opretter et køb, kan vælge et bilag i arkivet. Vi synes, at det er en bedre løsning, end at man skal trykke på den enkelte kladde hver gang man skal bogføre et bilag. Men tusinde tak for dit forslag.

    Hav en dejlig aften!

    De bedste hilsner

    Nicolai
    Dinero Support

  8. Hej Dinero,
    Hvorfor en græde smiley når bilagsarkivet er tomt? Når arkivet er tomt, må det vel betyde at man er færdig med at bogføre 🙂
    Vh. Jesper Elnegaard

  9. Hej Jesper,

    Du har helt ret – Det er ikke negativt, at der ikke er bilag i bilagsarkivet, hvis det er fordi, at du er ajour. Tanken er, at hvis det er fordi, at man har trykket ind på bilagsarkivet for at finde et bilag, så er det negativt, fordi så er det ikke at finde.

    Men jeg forstår din pointe, og jeg noterer det selvfølgelig – Tak for din feed back 😊

    De bedste hilsner

    Nicolai
    Dinero Support

  10. Hej – Det virker godt med dette bilagsarkiv. Er der udsigt til at man kan sende JPG direkte ind til arkivet ?

  11. Hej Kjeld 🙂

    Jeg kan fortælle dig, at det er noget, som vi arbejder på!

    Fortsat god dag.

    De bedste hilsener
    Neel – Dinero Support

  12. Hej

    Kan man tilkoble flere bilag til et køb? F.eks. så sender DAVIDSEN hver enkelt regning, men de trækker kun en gang i måneden, hvor de sender et kontoudtog. Her fremgår det ikke, hvad man har købt – blot hvilke fakturaer der betales.

  13. Hej Palle

    Det er desværre ikke muligt at tilknytte flere filer til et enkelt bilag.

    Hvis du modtager flere regninger, som du betaler samlet via en betaling, så skal du oprette et “kreditkøb” pr faktura du modtager, og så registrere en samlet betaling på disse købsbilag.
    Du kan hive fat i vores support, så hjælper vores supportere dig med det 🙂

    De aller bedste hilsner
    Sana fra Dinero

  14. Hej Dinero,
    Har I overvejet om man også kan trække-og-slippe en mail til arkivet fra fx Outlook?

  15. Hej Flemming

    At trække filer fra Outlook kan godt give udfordringer pga. formateteringen af PDF-filen.
    Det er noget vi helt klart vil kigge på 🙂

    Du må have en rigtig god dag!

  16. Super fed feature.
    Hvordan håndterer i de mails man modtager med flere pdf filer i. Den ene er typisk faktura og den anden betingelser eller returformular. Sommetider er der flere end 2.

    Muligheden for at sende mail uden vedhæftede filer ville gøre det ekstra brugbart, da rigtig mange, særligt services, sender rene mail faktura, hvorfor jeg så først skal printe til en pdf og så sende den som mail

  17. Jeg har været flittig bruger af Dinero Forward (tak til – var det Aske Hansen? – for at redde mange unødvendige klik med min mus), og glæder mig til at kunne bruge Jeres system. 🙂 Jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til at Steffens forslag (første forslag i tråden) om at Jeres system skulle kunne tage en mail ind, med en tekstfaktura (altså ikke eksempelvis vedhæftet som pdf), vist blev misforstået? Som jeg har gjort det nu, har jeg nemlig taget et screendump, eller udskrevet som en pdf, ind og browse efter pdf´en, sende pdf´en og så bogføre den. Det ville være smart hvis en ren tekstbaseret faktura, kunne bogføres ved at videresende mailen, og Dinero så tager sig af at printe som pdf, og læse den ind som bilag.

    🙂 Tak for et godt system!

  18. Lennart:
    Tak for dit feedback. Rent teknisk ved jeg ikke lige hvor muligt det er for os på nuværende tidspunkt at kunne læse andet end almindelige PDF filer og i fremtiden og jpg, men jeg har taget dit forslag med videre til udviklerne 🙂

    Søren:
    Det er et super godt forslag. Ligesom ved Søren og Lennart så har vi lagt det videre ind som et forslag, som vi vil tage med i overvejelserne i fremtiden når der udvkles på integrationen igen 🙂

    De bedste hilsner
    Frederik Nielsen
    Dinero Support

  19. Hejsa
    Det er et meget flot stykke arbejde i har lavet 🙂
    Jeg oplever ved bilag fra IKEA Business (PDF’er), at informationerne på faktura’en ikke bliver aflæst. Det gør de dog, hvis jeg opretter købet som normalt.
    Vil i have nogle PDF’er at lege med?

Skriv en kommentar

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?