---
title: "Tilbudsmodul"
url: "https://dinero.dk/funktioner/tilbudsmodul/"
type: "function"
type_label: "Funktion"
id: 35314
lang: "da-DK"
published: "2021-02-05T11:43:30+01:00"
modified: "2025-10-09T09:32:07+02:00"
description: "Lav, og send tilbud til dine kunder med få klik - og få et praktisk overblik over status. Nemt at omdanne tilbud til fakturaer. Læs mere her."
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/funktioner/tilbudsmodul.md"
---

# Tilbudsmodul

## Tilbudsmodul i Dinero

Send tilbud direkte til dine kunder – og lav dem om til fakturaer på ingen tid

- Send direkte til kunder med Dinero
- Godt overblik over status på dine tilbud
- Lav tilbud om til faktura med få klik

## Send tilbud direkte til dine kunder med Dinero

Har du brug for at sende tilbud til kunder? Så kan du nemt gøre det med vores smarte tilbudsfunktion. Det er nemlig både nemt at oprette og sende tilbud – som hurtigt kan laves om til en faktura. Sådan laver du et tilbud i Dinero.

Hvis du sender mange tilbud, kan det være svært at holde overblikket. Det er dog ikke tilfældet med vores tilbudsmodul. Her kan du se aktuel status på alle tilbud, og du kan sortere efter, om de er accepteret, afvist eller faktureret. Du kan [vedhæfte filer til tilbuddet](https://dinero.dk/funktioner/vedhaeft-filer/), hvis du har behov for det.

Giver du rabat til nogle kunder, eller har I aftalt særlige betingelser? Så kan du tilføje det til kontakten (kunden) i [CRM-modulet](https://dinero.dk/funktioner/crm-modul/). Så kan du nemt se, om I fx har aftalt en fast rabat eller særlige vilkår, inden du sender et tilbud. Du har også mulighed for at sende tilbud, tilføje rabatter og meget andet i [mobil-appen](https://dinero.dk/funktioner/mobil-app/).

Tilbudsmodulet er en Pro-funktion. Det vil sige, at du skal have et [Pro-abonnement](https://dinero.dk/pro/), hvis du vil sende tilbud i Dinero.

## Har kunden godkendt – send ordrebekræftelse på tilbuddet

Funktionen er kun tilgængelig for Dinero Pro-brugere. Når kunden har accepteret dit tilbud, kan du [sende en ordrebekræftelse](https://dinero.dk/support/ordrebekraeftelse/). Du bestemmer selv, om du vil sende den via Dinero eller fra din egen mail. Det kan være en fordel at sende fra din egen mail, så I fx kan få styr på eventuelle detaljer. 

Du kan ændre standardteksten, som vores [funktion til ordrebekræftelse](https://dinero.dk/funktioner/ordrebekraeftelse/) sender ud – “Indstillinger” → “Sprog” → “Udsendelser” → “Dansk” (eller Engelsk) → “Ordrebekræftelsesudsendelse”. 

## Omdan direkte til en faktura i tilbudsmodulet

Når arbejdet er fuldført, eller kunden har modtaget sine varer, skal han have en faktura. Det tager kun få klik i tilbudsmodulet. Gå ind på tilbuddet, du vil lave om til en faktura, og tryk på “Opret faktura” – så opretter Dinero automatisk en faktura, som indeholder alle oplysninger fra tilbuddet. 

Hvis du har brug for at tilføje ekstra produkter eller en rabat på fakturaen, kan du også det. Herefter er det bare at godkende og sende fakturaen til kunden, så du kan få dine penge. Hvis der er tale om mange produkter, giver [overskrifter på dine tilbud og fakturaer](https://dinero.dk/support/saadan-laver-du-overskrifter-paa-dine-fakturaer-tilbud/) et bedre overblik. 

## Sådan laver du et tilbud i Dinero

![hqdefault](https://i.ytimg.com/vi/OxUfePt6efU/hqdefault.jpg)

Video: [https://www.youtube.com/watch?v=OxUfePt6efU](https://www.youtube.com/watch?v=OxUfePt6efU)

### 1. del – Sådan opretter du et tilbud

Når du opretter et tilbud, skal du gøre meget af det samme, som når du opretter en faktura. Har du prøvet at oprette en faktura før, vil det være nemt for dig at oprette et tilbud.

For at oprette et tilbud skal du trykke på **+Opret** i højre hjørne → **Nyt tilbud**

![Tilbud](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Tilbud-1.png)

Her kan du indtaste de samme oplysninger, som på en faktura. Et tilbud kan fx. blive udfyldt som vist her:

![Tilbuds](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Tilbuds.png)

Når alle de relevante oplysninger er indtastet, kan du gemme tilbuddet, og du har hermed oprettet et tilbud i Dinero.

### 2. del – Sådan sender du et tilbud

Når tilbuddet er oprettet, kan du sende det direkte fra Dinero. Det kan du gøre ved først at gå ind på tilbuddet og herefter trykke **Send. **

**Sådan sender du et tilbud **

**Salg** → **Tilbud** → Tryk ind på tilbuddet → **Send**

![Send tilbud](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Send-tilbud-920x344.png)

Tilbuddet vil hermed være sendt til din kunde, når boksen, der kommer frem, er udfyldt, og der trykkes på **Send tilbud**.

**Sådan ser det ud hos kunden**

Når du sender tilbuddet til kunde på mail, kan de åbne det via et link. I det link kan din kunde acceptere eller afvise dit tilbud. Det ser således ud:

![Accepter tilbud](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Accepter-tilbud.png)

Når kunder trykker “Accepter tilbud” eller “Afvis tilbud” får du en mail med et link direkte til tilbuddet – og information om kunden har accepteret eller afvist tilbuddet.

Der sker derudover også følgende:

- Hvis kunden trykker “Accepter tilbud” kan du ikke længere rette i tilbuddet. Nu kan du kun sende en ordrebekræftelse eller oprette en faktura på tilbuddet. Mere om sidstnævnte i næste del.
- Hvis kunden trykker “Afvis tilbud” kan du ikke længere rette i tilbuddet. Det eneste du kan gøre er at downloade tilbuddet.

Som nævnt ovenfor låser vi tilbuddet. Dog har du altid muligheden for at kopiere det, hvis du skal lave et nyt tilbud. Det gør du ved at trykke på **Mere** → **Kopier tilbud.**

**Du kan også acceptere/afvise tilbud**

Aftaler du med kunden, at tilbuddet skal accepteres (eller afvises) kan du også gøre det. Det gør du ved at klikke på **Salg** → **Tilbud** → Klik ind på tilbuddet → Tryk på **Accepter tilbud/Afvis tilbud**.

![Tilbud i Dinero](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Tilbud-i-Dinero-920x279.png)

### 3. del – Sådan omdanner du et tilbud til en faktura

Du har sendt et tilbud til din kunde, som nu har accepteret det!

Dinero har nu gjort det super nemt for dig at omdanne tilbuddet til en faktura. Dette gør du ved at gå ind på tilbuddet og herefter trykke på ‘Opret faktura’ under:

**Salg** → **Tilbud** → ‘tryk ind på tilbuddet’ -> **Opret faktura**

![Opret faktura tilbud](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Opret-faktura-tilbud-920x136.png)

Hermed opretter Dinero automatisk en faktura, hvor alle oplysninger fra tilbuddet indgår. Skal du lave ændringer til den endelige faktura, kan du altid tilføje et ekstra produkt, rabat eller andet. Når de rigtige oplysninger fremgår på fakturaen, kan du godkende den og efterfølgende sende fakturaen til din kunde.

### 4. del – Sådan holder du overblik over dine tilbud

Du kan få et overblik over dine tilbud ved at klikke på **Salg → Tilbud.**

Her kan du følge med om dit tilbud er accepteret (orange), afvist (rød) eller faktureret (grøn).

Du har også mulighed for at klikke på den enkelte **(1) Accepteret**, og så vises der kun det tilbud, som er accepteret og de andre sorteres fra i oversigten.

![Tilbud-overblik](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/02/Tilbud-overblik-920x365.png)

 

På det specifikke tilbud har du mulighed for at se historikken på det pågældende tilbud.

Lad os sige, at du ønsker at se historikken for tilbud 4. Her klikker du ind på tilbuddet og nede i højre hjørne kan du se den præcise historik for oprettelse, godkendt/afvist og evt. fakturering.

![Tilbuds-historik](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/02/Tilbuds-historik-920x467.png)

### 5. del – Sådan sletter du et tilbud

Gå ind på tilbuddet under din fane **Salg** → **Tilbud** Når du står på tilbuddet, har du nu mulighed for at trykke **Mere** → **Slet tilbud**

![Slet tilbud](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/slet-920x389.png)

Efter du har slettet tilbuddet, vil du ikke længere kunne se det i din tilbudsoversigt. Du vil dog efterfølgende kunne finde samt gendanne det i din papirkurv, under dine **Indstillinger** → **Papirkurv**.

## Tips & bonusinfo

- Kan jeg få betalingsbetingelser på tilbud? Nej, det kan du ikke. Normalt er der ikke betalingsbetingelser på da det så kan forveksles med en faktura – og det ønsker man ikke. Vil du alligevel have betalingsbetingelser på, skal det indsættes i kommentarfeltet.
- Kan jeg lave en ordrebekræftelse på et tilbud? Ja, det kan du godt. [Se her](https://dinero.dk/support/ordrebekraeftelse/) hvordan du gør.
- Hvis du ikke ved hvordan man laver rabat på din faktura. Så [se her](https://dinero.dk/support/rabat-faktura/), hvordan.
- Inden du kan sende dit første tilbud, skal du [MitID-valideres](https://dinero.dk/funktioner/mitid-validering/). Det tager under et minut, og så er du med til at mindske risikoen for svindel og bedrageri.

## Hvad siger vores brugere

> ![Sønderjysk Skadedyrsbekæmpelse](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/11/BHC-feb-2013-pas-redigeret-Brigitta-Haugaard-Christophersen-1-150x150.jpg)
>
> Dinero klarer alle vores behov indenfor bogføring, og der er ALTID ekstremt hurtig og kompetent hjælp.
>
> — **Brigitta Christophersen**, Direktør, Sønderjysk Skadedyrsbekæmpelse ([læs mere](https://dinero.dk/brugerudtalelser/soenderjysk-skadedyrsbekaempelse/))

> ![KK Text](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/11/%C2%A9-Fotograf-Ann-1612-162-037-Kerstin-Kollatz-Mogensen-150x150.jpg)
>
> Dinero gør min hverdag lettere, fordi jeg sparer masser af tid, hvad fakturering og bogføring angår!
>
> — **Kerstin Kollatz Mogensen**, Indehaver/Tyskoversætter, KK-Text ([læs mere](https://dinero.dk/brugerudtalelser/kerstin-kollatz-kk-text/))

> ![Kranioklinikken](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/11/kranioklinikken-Shila-Nielsen-150x150.jpg)
>
> Jeg er ikke nogen haj til alt det med regnskab, og jeg kunne ret hurtigt se, at Dinero var let og lige til.
>
> — **Shila Nielsen**, Kraniosakralterapeut, Kranioklinikken ([læs mere](https://dinero.dk/brugerudtalelser/kranioklinikken/))

> ![psykolog Heidi Agerkvist](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/01/2015-05-14-18.25.17_MAT-150x150.jpg)
>
> Det er nemt og simpelt, og jeg er hurtigt i gennem ugens fakturering med få klik.
>
> — **Heidi Agerkvist**, Psykolog og ejer, Psykolog Heidi Agerkvist ([læs mere](https://dinero.dk/brugerudtalelser/psykolog-heidi-agerkvist/))

[Se flere anmeldelser](https://dinero.dk/brugerudtalelser/)

---

Kilde: https://dinero.dk/funktioner/tilbudsmodul/ (sidst ændret 2025-10-09). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
