Spring til indholdet

Advokater med speciale i inkasso integrerer til Dinero

Inkassoadvokat på trappen med integration til Dinero.

Ny integration fra Dinero til Advokaternes Inkasso Service

Snart bliver det muligt at sende sager til inkasso fra Dinero via endnu en partner.
Advokaternes Inkasso Service er på trapperne med en ny integration, og i den anledning giver deres inkassochef, Torben Stohn, et par ord med på vejen.

Flere af vores klienter bruger og roser Dinero i store vendinger. Jeg oplever dagligt at tale med klienter, som ønsker, at vi integrerer til regnskabsprogrammet, og netop derfor har vi besluttet at udvikle en integration, der letter virksomhedens arbejde med at sende sager til inkasso.

Vælg inkassofirma med gode anmeldelser

Som ansat hos Advokaternes Inkasso Service har jeg erfaret, at virksomheder undlader at forfølge ubetalte fakturaer. Min opfattelse er, at flere oplever inkassoprocessen som besværlig – og at mange holder igen med at sende sager til inkasso, fordi visse inkassofirmaer har givet branchen et mindre godt ry.

Det er ærgerligt, og sådan behøver det ikke være.

Ligesom mange i dag er vant til at læse anmeldelser ved køb af andre produkter og services, bør man læse anmeldelser, før man vælger et inkassofirma. Anmeldelser af inkassofirmaer kan for eksempel findes på både Google og Trustpilot.

Sagsbehandlingen skal være i fokus

Det er centralt, at inkassofirmaet eller inkassoadvokaten har fokus på sagsbehandlingen. Lad dig ikke imponere af inkassobureauer, som lokker med, at de har revolutioneret inkassoprocessen. Det er ikke muligt, fordi processen følger en proces, der er fastlagt ved lov. Når det er sagt, er det naturligvis positivt, at inkassobranchen effektiviserer sagsbehandlingen ved digitalisering.

Skriv dig op som beta-tester og spar 1.250 kr.

Som bruger af Dinero vil du få en ekstra service, idet du vil få adgang til en platform kaldet CloudCollect. I CloudCollect vil du få en overskuelig oversigt over dine ubetalte fakturaer. På sigt vil der være mulighed for at følge sagens status i systemet. Allerede nu kan du skrive dig op som beta-tester for CloudCollect og spare 1.250 kr. på det årlige abonnement.

Fordelene ved advokatfirma fremfor inkassofirma

Hos Advokaternes Inkasso Service kan vi forfølge dit krav uanset kravets størrelse – også selv om skyldner har gjort indsigelser. Det er ikke tilfældet, hvis du benytter et inkassofirma.

Du kan læse mere om fordelene ved at benytte et advokatfirma fremfor et inkassofirma her.

Sender du os sager med indsigelser, skal du huske at gøre os opmærksom på, at skyldner har gjort indsigelser gældende.

Kan man bruge Advokaternes Inkasso Service uden integration?

Ja. Som bruger af Dinero er du velkommen til at sende os sager. Du sender din sag ved at udfylde vores formular, som du finder her.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?