Spar tid med automatisk bankafstemning

Med den integrerede bankafstemning i Dinero kan du nemt sikre dig, at kassen stemmer – når du matcher indtægter og udgifter med dine kontoudtog. Du slipper for tidskrævende manuelt arbejde, som du kan bruge på virksomheden i stedet. Automatisk bankafstemning er en Pro-funktion, mens Starter-pakkerne har manuel bankafstemning.

Automatisk bankafstemning i Dinero

Match indtægter og udgifter med ind- og udbetalinger på ingen tid

  • Sparer dig for manuelt arbejde
  • Nemt at holde styr på banken
  • Tilføj alle dine bankkonti

Hvad er det der bankafstemning egentlig?

En bankafstemning er i bund og grund et kontrolværktøj, du bruger til at kontrollere dit regnskab. Helt konkret bruger du bankafstemningen til at sikre, at det, du har bogført i Dinero, stemmer overens med det, der er blevet indbetalt og udbetalt på din bankkonto. Det hjælper din Assistent dig også med.

Bankafstemningen består af to dele:

  • Dit regnskab med alle indtægter og udgifter
  • Kontoudtog på alle ind- og udbetalinger på bankkontoen

Når du afstemmer banken, matcher du en indtægt/udgift med en indbetaling/udbetaling. Stemmer det hele – fedt. Eventuelle uoverensstemmelser kan fx skyldes, at du har bogført en indtægt som en udgift. Her kræver det lidt manuelt detektivarbejde. Vi har lavet en FAQ til bankafstemningen med svar på de fleste spørgsmål.

Alle brugere får auto-importeret data fra banken (hvis den er forbundet), men det er kun Pro-brugere, som har automatisk bankafstemning – altså hvor indtægter og udgifter automatches med de rigtige ind- og udbetalinger. Starter- og Starter+-brugere skal bankafstemme manuelt.

Vi hjælper dig med at bogføre korrekt i hverdagen, så du undgår de fleste uoverensstemmelser. Vores bogføringsassistent hjælper fx med at bogføre på de rigtige konti, ligesom bogføringsskabelonerne gør det nemt at bogføre korrekt og hurtigt.

Automatisk bankafstemning er en Dinero Pro-funktion. Men du kan selvfølgelig også bankafstemme med Dinero Starter – Se hvordan i videoen her.

Vi har også lavet en guide til bankafstemning, så du kommer godt i gang. Her finder du svar på de fleste ting omkring bankafstemning i Dinero – også hvordan du laver manuel bankafstemning som Dinero Starter-bruger

Det er blevet meget nemmere at afstemme banken

Bankafstemning var tidligere en kompliceret affære, når posteringer i banken og ens regnskab manuelt skulle afstemmes. Med Dinero er det blevet meget nemmere at sørge for, at kassen stemmer – når du matcher indtægter og udgifter med dine kontoudtog. Og bare rolig. Du har selvfølgelig ubegrænsede posteringer og kan downloade dine kontoudtog.

Vores automatiske bankafstemning indhenter automatisk dine posteringer i banken. Det betyder, at du slipper for at skulle uploade filer fra banken og derefter matche dem med dine bogførte bilag i skyen. Det sparer dig for rigtig meget manuelt arbejde, og du har altid bankafstemningen ved din side – direkte i regnskabsprogrammet. 

Sådan virker Dineros automatiske bankafstemning

Systemet matcher de fleste af dine bankposteringer med din daglige bogføring via et API. Det sker dog, at systemet ikke kan få det hele til at passe sammen. Her skal du selv matche de få ting, som systemet ikke kan genkende. Det klares nemt med vores drag-and-drop-funktion.

Har du lidt svært ved helt at forestille dig, hvordan vores bankafstemning ser ud og virker? Så har vi lavet en video, som viser, hvor nemt og hurtigt det er at lave bankafstemning med den indbyggede funktion.

Sådan kommer du i gang

Log ind i Dinero og vælg menupunktet “Bank”.

Nu skal du vælge din bank.

Når du har valgt din bank, skal du alt efter valg af bank logge på med det MitID, som er tilknyttet din virksomheds bankkonto, eller med den mobilkode/servicekode, som du finder inde i din netbank.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram