Spring til indholdet

Dinero Forward vender hjem

Integrationen Dinero Forward bliver en integreret del af Dinero. Det sker som endnu et skridt på rejsen mod fremtidens automatiserede regnskabsprogram.

Integrationen Dinero Forward bliver en integreret del af Dinero.

Måske er du en af de mange glade Dinero-brugere, der har haft gavn af Dinero Forward – integrationen, der gør det muligt at videresende de bilag, du modtager på din mail, til dit regnskab i Dinero.

Vi forstår dig godt – og nu er funktionen blevet en del af Dinero!

Sæt funktionen op i Dinero

Du skal logge ind i Dinero. Her giver du din nye forward-mail et navn, hvorefter vi serverer en unik email til dig, så du kan videresende dine bilag.

Dinero Forward lukker og slukker pr. 31. december 2019, men du kan ligeså godt få det gjort med det samme.

Du sætter kort fortalt funktionen op ved at:

  1. Vælge “Integrationer” i hovedmenuen
  2. Klik på “Ny email” i højre side af skærmen under “Vidersend til bilagsarkiv”
  3. Give emailen et navn, så du får en unik emailadresse at videresende dine bilag til.
  4. Også virker det! Dine bilag ender i det nye bilagsarkiv, som du kan tilgå overalt i Dinero via ikonet i toppen.

Bemærk: Du skal være Dinero Pro-bruger, før funktionen virker.

Dinero Forward blev i sin tid udviklet af en af vores dygtige Dinero-brugere, Aske Hansen, som har stået for integrationen indtil nu.

Vi har været super glade for det samarbejde, men det giver mening at tilbyde funktionen som en del af vores samlede Dinero-pakke.

Vi glæder os til at udvikle endnu flere seje features til dig 🙂

Louisa Henchel Vinther
Louisa
Louisa er skribent og content specialist hos Dinero. Her hjælper hun med at skrive flotte regnskabsvendinger om til forståeligt dansk og lave inspirerende indhold, der gør regnskabslivet som iværksætter bare en tand lettere.

15 kommentarer

  1. Jeg har lavet en mail, det var der ingen ben i, men ville have at min google mail selv videresender sender fakturaen til dinero, det lykkes ikke. Øv . Håber jeg kan få det ordnet. Det lyder som noget fantastisk. Tak

  2. Vil der stadig være en grænse for, hvor mange billag man kan sende, uden at skulle betale ekstra som man skal i dag?

  3. Hej Bjarne
    Du kan desværre ikke få din google mail til helt automatisk at videresende dem. Google kræver at man bekræfter en aktiviseringskode du får tilsendt og da din mail ikke har en indbakke er det på nuværende fod ikke muligt for google selv at sende dem videre. Så du skal selv trykke “forward/videresend” inde på din mailaddresse 🙂

    De bedste hilsner
    Frederik Nielsen
    Dinero support

  4. Hej Henrik
    Der vil ikke længere være nogen grænse. Alle Dinero Pro brugere kan nu med vores bilagsarkiv maile ligeså mange bilag ind i programmet som de har lyst til, helt gratis 🙂

    De bedste hilsner
    Frederik Nielsen

  5. Fedt! Spurgte sjovt nok om det for en månedstid siden og det giver virkelig god mening at man som Pro ikke skal ud og betale for et eksternt tool. Dog ser jeg ikke at den meget elskede feature der tager et screenshot af ens mail hvis ikke den har en PDF vedhæftet er kommet med over? Der er så mange services der kun sender kvittering som tekst (inkl. G Suite), og hvor man så aktivt skal ind og downloade en kvittering. Håber det er en af de første features i tilføjer 🙏🏽

  6. Hej Kwadwo 😊

    Mange tak for din besked. Vi arbejder løbende på at forbedre og opdatere funktionen, og det er da helt sikkert noget, som skal prioriteres på et eller andet tidspunkt. Jeg noterer dit forslag!

    Du må have en dejlig dag!

    De bedste hilsner

    De bedste hilsner

    Nicolai
    Dinero Support

  7. Hejsa – Apropos ‘Automatisk forward’, så var det jo en af de fede features som Aske havde lavet. Hvorfor tager I ikke den med over?

    I det hele taget virker det lidt som om I kun har snuppet 50% af funktionaliteten, hvor Aske jo faktisk havde fået det til at virke nemt, for os der betalte for servicen.

    Så nu er det inkluderet i pro… men virker bare ikke længere.

    Så for at gøre det til et spørgsmål: er ‘PDF’ing a mail’ og ‘Forward i Gsuite’ planlagte features vi kan forvente (og hvornår)?

  8. Hej Ulrik
    Det er en funktion vi har haft overset i produktionen. jeg har sørget for at den nu er med i udviklingen, så det bliver muligt at få mailen automatisk til at videresende inden alt for lang tid. Jeg har ikke lige en specifik dato, men det kommer inden det gamle Dinero forward det udløber 🙂

    De bedste hilsner
    Frederik Nielsen

  9. Mange kvitteringer bliver ikke sendt som pdf med email men bare som tekst i email. Dinero Forward konverterede en email uden pdf-vedhæftning til en pdf. Kan vi forvente at få denne mulighed her også? Det var guld vært da helst halvdelen af kvitteringer jeg får for online tjenester er bare i tekst-form email.

  10. Hej Jákup,

    Det er helt sikkert noget, som vil blive prioriteret, nu hvor Dinero Forward er blevet er blevet en intern løsning. Mange tak for din feed back. 😊

    Hav en dejlig aften!

    De bedste hilsner

    Nicolai
    Dinero Support

  11. At få fikset det med “brødtekst til kvittering” løser også problemet med autoforward fra gmail. Så kan man nemlig læse koden i Dinero 😉

  12. Hej, super fed funktion. Jeg ville lave en email-adresse på mit eget domæne, der er lidt nemmere at huske, men funktionen kræver at jeg kan bekræfte den email adresse jeg opretter. Kan se, der kommer en notits i dinero om at der er modtaget en mail uden vedhæftet dokument. Kunne være fedt, hvis man kunne komme ind på denne mail og klikke på linket, for at bekræfte mailadressen. Bare et forslag til at gøre funktionen endnu federe 🙂

  13. Hej 🙂
    Vi har den med i overvejelserne for fremtiden ja. vi vil super gerne kunne udvikle det således at det hele sker automatisk der ind til og netop denne funktion er på ønskelisten.

    De bedste hilsner
    Frederik Nielsen

Skriv en kommentar

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?