Mere lækkerhed i dit regnskabsprogram

Dinero har fået et ansigtsløft.


Vi har glædet os til i dag. For når du fremover logger ind i Dinero, vil du opleve et flottere og mere lækkert regnskabsprogram end nogensinde før. Dinero har nemlig fået et ansigtsløft.

Vores nu tidligere design var fra 2012, og derfor syntes vi, at det var på tide med et nyt look. Vi må jo nok erkende, at trenden indenfor design i 2019 er lidt anderledes end for syv år siden. Så det var på høje tid.

Sammenhæng i den grafiske linje

Designet har ikke haft topprioritet i de senere år, hvor vi har fokuseret benhårdt på at lave nye funktioner og give dig et endnu bedre regnskabsprogram. Nu er tiden dog moden til, at både funktioner og design får opmærksomhed.

Lanceringen af det nye design betyder også, at du nu vil opleve en sammenhæng i Dineros grafiske linje. Uanset om du bruger dinero.dk, om du er logget ind i dit regnskab, eller om du bruger regnskabs-appen til iPhone eller Android, vi du opleve en ensartethed i dit regnskabsprogram.

Ny menu og plus-knap

Når du logger ind i Dinero, vil du ikke kun opleve det nye design. Du vil også opleve en række forbedringer, som gør dit regnskabsliv lidt lettere.

  • Vi har introduceret en plus-knap, som du vil møde hele vejen igennem Dinero. Det er en genvejsknap, som du kan bruge til lynhurtigt at lave en faktura, et tilbud, oprette et købsbilag eller oprette en kontakt (de mest benyttede handlinger i Dinero). Funktionen er ligesom den, du kender fra vores apps til iPhone og Android.
  • Topmenuen er blevet til en sidemenu. Det betyder, at du reelt har fået mere plads til at foretage handlinger i dit regnskab. En sidegevinst er, at det er blevet nemmere at navigere i undermenuerne.
  • Vil du have endnu mere arbejdsplads? Så kan du bare minimere menuen. Kør musen ind i det mørkeblå felt i øverste venstre hjørne (der hvor dit firmanavn står), og tryk på den lille ”<”, der kommer frem på skærmen. Hvis du vil have menuen frem igen, skal musen bare op i det mørkeblå felt igen, og så trykker du på ”<”.

Flytning af menupunkter

Derudover har vi flyttet et par menupunkter, så de har fået en logisk placering i menustrukturen.

  • Fanen ”Regnskab” findes stadig. Du finder det øverst i højre hjørne under mappe-ikonet. Herunder finder du ligesom før menupunkterne ”Rapporter”, ”Posteringer”, ”Kontoplan” og ”Nøgletal”.
  • Menupunktet ”Moms” har vi flyttet til den nye fane ”Skat” i venstre side.
  • Menupunktet ”Kassekladde” har vi flyttet til fanen ”Bogføring” i venstre side.
  • Menupunktet ”Tilbud” finder du nu under fanen ”Salg” i venstre side.

Tip til dig, der sidder på en mindre skærm

Vi har givet dig mulighed for, at du kan folde venstre menuen sammen, så du har mere skærmplads at arbejde i Dinero på. Men det sætter heldigvis ikke en begrænsning for, at du stadigvæk kan navigere rundt i Dinero.
Se med nedenfor:

Vi håber, du bliver glad

Generelt er menustrukturen blevet mere simpel og mere logisk i sin opbygning. Vi er selvfølgelig klar over, at der for rutinerede brugere vil være en tilvænningsfase, når et menupunkt er blevet flyttet.

Men vi håber, at du hurtigt vænner dig til det nye, forbedrede design.

Husk: Supporten står selvfølgelig til rådighed hver dag fra kl. 8-23, hvis der er et menupunkt, du ikke kan finde.

David Andersen
David Andersen Dinero
David er medstifter og produktchef i Dinero. Han har været med på hele rejsen, har det forkromede overblik over Dineros mange funktioner og fifler med, hvordan vi fortsat sikrer alle vores brugere de smarteste løsninger.

Skriv en kommentar

56 kommentarer

  1. Hej Bjørn,

    Tak for din feed back. Vi er kede af, at vores nye design er et irritationsmoment for dig. Jeg forstår selvfølgelig sagtens, at det er irriterende, hvis du oplever, at du bruger mere tid med det nye design. Det er ikke hensigten – tværtimod. Med det nye design har vi forsøgt at gøre det nemmere og mere intuitivt at navigere rundt i. Oplevelsen fra de fleste brugere et, at det tager længere tid i starten, men når man har vænnet sig til det, er det nemmere at bogføre.

    Vi er selvfølgelig også kede af, at du ikke synes, at vores design er flot. Vi synes selv, at det er mere up to date end det gamle design. Ligesom så mange andre virksomheder, bliver vi også nødt til at fornye os, og denne gang mente vi, at turen var kommet til designet på Dinero.

    Jeg håber, at du vænner dig til det, og at du også vil opleve, at du sparrer tid hen ad vejen!

    Jeg vil ønske dig en dejlig aften!

    De bedste hilsner

    Nicolai fra Dinero Support

  2. Hvor er det ærgerligt! Hvad var grundlaget for at ændre det ?Andet end en eller anden tosse i dinero fik en ide om at det kunne da være en god ide med et nyt design? Det føles virkelig sådan. Newsfeed ? What ? Jeg er her for at sende regninger! Jeg følte mig tryg i systemet, og der var så nemt et overblik over skat og hvordan indberetningen forgik, med andre ord det fungerede rigtigt godt. Det vigtigste ved et regnskabs program er at det fungere, man føler sig tryg i det, og det er nemt og navigere i det. Alt det tager tid, og nu skal vi så bruge mere tid på at føle os trygge i et nyt design som ligner noget fra windows xp. Det faktisk det der er det største irritationensmoment for mig, det er at jeg skal spilde min tid på at sætte mig ind jeres nye forældet design. ØV!

  3. Hej Jørgen

    Skattepakken er som du selv skriver ikke for dem med VSO, da det ikke er noget vi kan se om du har, så kan vi ikke kun målrette vores mail vedr. dette til dem uden VSO og derfor får du stadig vores mails omkring denne skattepakke.

    Jeg har taget din feedback vedr. tilpasning af både mails og dit overblik med videre så vi kan se på det i fremtiden, men det er ikke bare noget som er lige til desværre og derfor ikke udviklet endnu.

    De bedste hilsner Lasse – Dinero

  4. Fedt at I har lavet Skatte delen, men som VSO selskab kan jeg ikke benytte den funktion. Jeg er derfor temmelig træt af alle de informations email i sender om denne fede feature og at jeg nu også har den liggende på overbliks forsiden osv osv. Så hermed et systemændringsforslag. Lad os – Pro kunder – kunne tilpasse vores layout samt styre hvilke email typer vi ønsker at modtage – så vi i en Profil indstillinger funktion selv kan vælge feature bokse (Nyhedsfeed, Dagens Citat, Forskudsopgørelse etc) til/fra samt hvilke typer produkter vi gerne vil modtage info om, så vi der gerne vil slippe for ikke relevant info selv kan styre det.

  5. Hej Line

    Det er godt at høre, vi tror selv på, det på sigt bliver en bedre oplevelse at arbejde i Dinero i det nye design, men alt nyt kræver naturligvis lidt tilvænning som du selv siger. 😉

    Jeg har netop forsøgt på mit eget firma, og her virker det fint med at minimere menuen. Vil du ikke komme på chatten, så kan vi se nærmere på din udfordring sammen?

    De bedste hilsner Rasmus – Dinero

  6. Hej Dinero. Jeg ville ønske, jeg kunne have beholdt det gamle layout – det var jeg enormt glad for. Men jeg er sikker på, jeg nok skal vænne mig til det nye. Men er der mulighed for at få teknisk hjælp? Da jeg skulle lave en faktura i fredags, kunne jeg ikke minimere menuen i venstre side, så jeg kunne ikke se hele fakturaen. Jeg har lige tjekket, og jeg kan stadig ikke minimere menuen ved at køre musen ind i det mørkeblå felt i øverste venstre hjørne, hvor mit firmanavn står, og trykke på den lille ”<”. Det virkede ellers i torsdags.. Jeg håber, i lige kan hjælpe..

  7. Hej Jesper

    Tak for feedback – Det hermed noteret 🙂

    De bedste hilsener

    Burim – Dinero

  8. Jeg er helt enig med Jon. En lille pil, så også dagens citat og news feed kan skubbes ind, på samme måde som menuen i venstre side. Og så ønsker jeg mig stadig, at der under bankafstemning vil være mulighed for at sammenlægge beløb på indtægtssiden også. Det ville være genialt!!

  9. Hej Jon

    Godt du synes at designet er fint og tusind tak for feedback. Dit første forslag tager jeg naturligvis videre, så det kan blive set nærmere på. Med hensyn til vores bug, så vil jeg gerne bede om at skrive til support@dinero.dk og beskrive hvor i systemet du finder fejlen. Ellers god bogføringslyst.

    De bedste hilsner Lennart – Dinero

  10. Hej Dinero. Designet er fint – lidt feedback: – Kan i ikke fjerne news feed og dagens citat fra forsiden? Eller give muligheden for at fjerne det, og så huske indstillingerne eventuelt i min cookie. Det bringer ingen værdi for 99% af brugerne at vide hvad Gandi har at sige til regnskaberne. – I har lidt javascript bugs: Uncaught Error: Zone already loaded i polyfills.bundle.js

  11. Hej Karl

    Tusind tak for feedback. Det noterer vi og siger videre til udviklingsholdet 🙂

    De bedste hilsener

    Team Dinero

  12. Hej Dinero: Jeg har lige lavet selvangivelse, og blev forvirret, så jeg måtte tjatte lidt med jer… (Det var dog som altid super)! I selvangivelsen benyttes ordet “Balancesum”, men hos jer bruges ordet “Aktiver”! Mit forslag er, at i fremover vil rette ordene til, så de passer med Skats ord! Det vil gøre det nemmere for sådan en som mig! Mvh. Karl Christian

  13. Hej Allan,

    Tak for din feedback. I forhold til plus knappen, skyldes det nok din skærmstørrelse ikke er så stor, og den derfor ikke vises optimalt, men du kan skjule menuen, så skulle det hjælpe på udfordringen. Du kan se her, hvordan du skjuler menuen: https://www.screencast.com/t/RPlRmJwHa men har taget det med videre til feedback også. I forhold til kontrasterne på siden, så er det noget vi er opmærksomme på og arbejder på forbedre i nærmeste fremtid 🙂

    De bedste hilsner Lasse – Dinero

  14. Hej Brian,

    Det er jo ikke noget vi laver om hver eller hver anden dag, det er første gang vi laver om i designet siden det blev lanceret i sin tid og det har længe haft brug for en opdatering, så det matcher vores profil hele vejen igennem, så håber du kan klare det denne ene gang 🙂

    De bedste hilsner Lasse – Dinero

  15. Jeg har ikke andet at sige end at det vist mest er for jeres egen skyld, I opdaterer designet. Det jeg har været mest ked af altid, det er “hover” vs “click”. Jeg hader at menuer har 2 forskellige interaktionstyper.

    Når det er sagt, synes jeg der er 2 ting i bør prioritere at få fikset snarest. “Plus” knappen forsvinder uden for skærmens synlige areal på bilagsoversigten når man har hoved menuen åben. Hvis plus-knappen skal være en rigtig vinder, så skal den altid være lige ved hånden. Den anden ting I bør adressere er jeres tekst-styling ifht. accessibility. I bruger både tynd skrift, lille skrift og kombinationen af de to, samt dårlig kontrast mellem tekst og baggrund, så gør folk i alle aldre en tjeneste at tænke en smule på tilgængelighed 😉

  16. kæft hvor irriterende. hvorfor lave om på noget der virker??? nu skal jeg bruge ekstra tid på at lære det nye at kende, tid jeg kunne have brugt på noget mere fornuftigt!

  17. Hej Eirikur

    Beklager du ikke er helt glad fra starten her, jeg håber du vender dig til det hurtigt, og får masser af glæde af de nye muligheder. 🙂

    De bedste hilsner Rasmus – Dinero

  18. Hej Jan

    Tusind tak for din feedback. Jeg får lagt den ind til udviklerne så vi har den med i overvejelserne til fremtiden!

    De bedste hilsner Frederik Nielsen Support

  19. Det ser godt ud. Det ville være rart hvis opret ny kunde lå først i kontakter, så man ikke skal scrolle helt ned i bunden af kundelisten.

  20. Hej

    Vi har arbejdet på at Dinero skal være mere brugervenligt, og derfor har vi lavet om på designet. Vi håber du med tiden vil kunne lide det nye design, men det skal jo være plads til hver sin smag 🙂

    Du må have en rigtig god weekend 🙂

    De aller bedste hilsner Sana – Dinero Support

  21. Hej Thomas

    Mange tak for dit forslag! Jeg sender det videre som et forslag.

    Du må have en rigtig god weekend 🙂

    De aller bedste hilsner Sana – Dinero Support.

  22. Ups, det gik for stærkt…sorry Hej, team Dinero! Jeg valgte Dinero, fordi at den VAR enkel og overskuelig. Og jeg er fuldstændig enig med Kenneth Gamborg, Leif Jeberg og Annie – don’t fix it if it ain’t broken. Kan I huske Steve Jobs – Design is not just what it looks like and feels like. Design is how it works. Mvh Askoldas, LEAN Maniac fra Highrise-clean

  23. Fint med det nye design, en feature jeg mangler er en knap til “Eksporter abonnementer” til videre behandling i excel. Eller en abonnements rapport der kan vise en kvartals og årlig sum

  24. Hej Steen tak for feedbacken, det er vi glade for. Jo det er et rigtig godt forslag, som blot endnu ikke er blevet udviklet. jeg vil rigtig gerne tage det med videre som et forslag til fremtidig udvikling 🙂

    De bedste hilsner Frederik Nielsen

  25. Hej J. Nielsen

    Drop down menuen i toppen er ment til de ting som man kun meget sjældent bruger her under ens indstillinger. Der er ingen af disse to som overlapper hinanden. Alt andet vil fremover skulle vælges fra venstremenuen af, men tak for feedbacken, vi tager i mod alt med åbne arme!

    Vi har faktisk aldrig rigtig hørt det med overblikket fra andre. tanken bag det er, at det er det mest essentielle der ligger der, alternativt har du mulighed for at lave fakturaer fra vores app istedet for, ved mindre det heller ikke løser problemet for dig.

    De bedste hilsner, Frederik Nielsen

  26. Det er super godt det i laver.. og fint nydesign,.. Har en ting jeg virkelig savner..: Kunne man ikke lægge et valuta element ind – så man på købsdagen i udenlandsk valuta – kunne omregne til Dk Kr. i dagskurs … jeg har over halvdelen af mine bilag i forskellige fremmede valuta…

  27. Jeg er generelt godt tilfred, men jeg synes det gamle design var lettere at bruge, jeg savner top-menuen, jeg bruger en alm. pc. Hvorfor er der både en drop down og en pop out menu til venstre, når man klikker på de enkelte punkter? De indeholder det samme, det virker overlæsset.

    En ting, der desværre ikke er ændret, er at når man starter Dinero kommer der en side hvor omsætningen er vist måned for måned i et søjlediagram. Det er imidlertid ofte således at jeg skal lave en faktura til en kunde, der står ved siden af mig, og jeg er ikke interesseret i at vedkommende kan se min (beskedne) omsætning.

  28. Hej i tre

    Lasse – Tusind tak for roserne, det er bestemt et ønske jeg skriver på listen til produktchefen, med forfald på abonnementer!

    Kenneth – Jeg er ked af at høre det nye design driller så meget. Vi har i funktionalitet som du selv siger ikke ændret så meget, men tror på sigt det nye design vil gøre det endnu lettere, men med alt nyt, kræver det lige en smule tilvænning 😉

    At samle alle dokumenter i en PDF, er bestemt noget jeg vil give videre til vores produktchef.

    Christian – Jeg er også ked af, du heller ikke er helt så glad for det nye design. Som jeg også nævner i min kommentar til Kenneth, er det bestemt ikke tilbage til square one, der er bare et par enkelte ting som har flyttet plads, og menuen rykket ud til venstre. Det tager forhåbentlig ikke at tilvænne sig.

    De bedste hilsner, og tusind tak for alt jeres feedback! Rasmus – Dinero

  29. Jeg siger også, hvad er nu det her for noget. Nu gik det lige så godt. Jeg er håndværker og er ikke meget for at sidde og se på det her, men bruge tiden på at få kunder og tjene penge. Nu kan jeg bruge tid på noget jeg lige havde lært og fået min revisor med på. Nu kan jeg lige så godt skifte til bib bib bib som min revisor bruger for nu kan jeg starte forfra alligevel ØV ØV

  30. ØV ØV ØV…. Hvorfor hvorfor, hvorfor også jer… Der er nok i denne verden, der prøver at følge moden og ydre skønhed…. Drop ræset med det ydre udseende… Hold jer til den indre skønhed og funktionerne, som I har været så gode til. (Sandhedens bog gør også opmærksom på denne grøft, vi kan falde i igen og igen fremfor at lade det indre forvandles) Jeg kan kun tilslutte mig kommentarerne fra Leif Jeberg (5/3). Og så jeg også hellere, at man kunne få sendt en faktura INCL bilag i SAMME PDF frem for faktura og bilag hver for sig, hvilket mine store kunders “automatik” ikke kan klare. Så jeg kan derfor heller ikke sende fra Dinero men må manuelt først merge faktura og bilag sammen inden jeg sender dem til kundens “faktura”-knuser…. 🙂 Jeg er også rigtig glad for Dinero, men længes nu efter både den gamle APP og det gamle layout… NYT er ikke altid bedre… vi fristes blot til at tro det…. ;-( Sorry, men håber I vil tage dette med og prioritere den indre forvandling.

    Vil slutte med at citere Leif: “….men når I nu viser sådan en begejstring for banale grafiske opdateringer, som på ingen måde bidrager til forbedring af mit regnskabsarbejde (som jeg i øvrigt hader som pesten), beder I selv om denne bøvs fra mig. Men kærlig hilsen;)” vh Kenneth

  31. Virkelig flot og lækkert design. Det pyntede gevaldigt. 🙂

    Der er en feature jeg savner, når jeg sender fakturaer ud via abonnement, nemlig muligheden for at kunne bede om, at have en forfaldsdato på f.eks. den sidste hverdag i måneden, og så udregner systemet selv afsendelelsesdatoen ud fra den betalingsfrist kunden er oprettet med. Giver det mening for jer?

    Som det er lige nu, er jeg nødt til at indstille dagen for afsendelse af fakturaen manuelt, men da månederne ikke er lige lange, og den sidste dag i måneden nogle gange er en weekend, så vil det bare altid resultere i, at jeg skal rette i de oprettede abonnementer… og så ryger det smarte lidt. 😉

  32. Hej 🙂

    Mange tak for jeres feedback. Det sætter vi stor pris på 🙏🏼Jeg har noteret alt feedback og øvrige forslag.

    Newsfeed blev desværre glemt, ved lanceringen af det nye design – Newsfeed vil være tilbage igen meget snart.

    Hvis man bruger en computer, som ikke har en stor skærm, så fjernes “kontakt” kolonnen under bilagsoversigten. Det bliver muligvis selv muligt at vælge de kolonner som man vil få vist, på et senere tidspunkt. For at løse denne udfordring her og nu, kan man forsøge at zoome ud på browseren. Så vil man få vist kolonnen “kontakt”.

    Hvis der er udfordringer med at få tal vist, fx. under “kommende betalinger” hvor betalingsknappen skulet beløbet, så tag gerne et skærmbillede og send denne til support@dinero.dk. Du må også meget gerne nævne hvilken browser du bruger – Så ser vi på det med det samme 🙂

    Vi har idag fået rettet, således at nyeste regnskabsår vises øverst i oversigten over regnskabsår.

    Menuen til venstre kan minimeres, ved at man trykke på pilen øverst på denne menu. Så fylder den mindre, og minimere ikke resten af skærmbilledet.

    Endnu engang, tak for al jeres feedback! Rigtig god dag 🙂

    De aller bedste hilsner Sana – Dinero Support.

  33. Jeg har altid hyldet budskabet: Dont fix it if it ain’t broken. Det er blevet noget af en modedille at opprioritere det grafisk design, og det sker typisk på bekostning af funktionalitet og overblik. Der var intet i vejen med den gamle brugerflade. Den var enkel og uoverskuelig. Tag nu fx “Overblik”. Ærlig talt, det nye overblik, som er det første jeg lige nu ser for første gang, er et reduceret blik. Tidlere havde vi et helt overskuelig års visning, som nu er reduceret til det halve, bare fordi, I ønsker at skabe prioriteret plads et en salgsplads maskeret som “Newsfeed”. Hvorfor pokker skal denne søjle optage bredeplads? Det giver ingen mening. Jeg har aldrig haft brug for Newsfeed, jeg får jo løbende de samme oplysninger – går jeg ud fra – på de nyhedsmails, jeg jævnligt modtager? Dinero er et fantasktisk bogførings- og regnskabssystem – det bedste, jeg i mine mere en 30 år som selvstændig erhvervsdrivende har oplevet. Så når vi nu taler om overblik, så ville det have været betydeligt mere relevant, hvis I ville gøre noget ved det. Jeg skriver bevidst regnskabssystem, og ikke økonomisystem for det er en af de få svagheder I systemet, at der en total mangel på at trække oversigter ud af de mange gode data, vi lægger i systemet. Fx har jeg efter lyst en enkelt lille udvidelse af “årsoversigten over indtægter”: Hvorfor har I ikke givet mulighed for at sammenstille årsoversigten for tidligere år, ikke kun indtægter men osse udgifter, således at det bliver muligt at se trends og andre mønstre. Det kaldes value proposition, som handler om kundernes behov og ikke markedsføringschefens behov for at vise sig frem. Jeg er mere end super tilfreds med Dinero, men når I nu viser sådan en begejstring for banale grafiske opdateringer, som på ingen måde bidrager til forbedring af mit regnskabsarbejde (som jeg i øvrigt hader som pesten), beder I selv om denne bøvs fra mig. Men kærlig hilsen;)

  34. Det er rigtig fint, men jeg har lige en kommentar. Jeg ved ikke om det kun er hos mig, men i “kommende” kan jeg nu ikke længere se de beløb jeg har ude, da “registrer betaling” dækker beløbene på alle posteringerne. Er det noget jeg kan ændre?

  35. Aaaaaaargh, – så skal man også lige bruge tid på det også, – men forhåbentligt til det bedre 😉

  36. På lange fakturaer ville det være rart hvis handlinger, vedhæft og betalingsløsninger følger med i højre side, når man scroller ned på siden.

  37. Jeg kan ikke sige andet end, at den nye design virker helt proff. og flot, men jeg var nu ikke ked af den gamle, som jeg har brugt i flere år (siden 2014 så vidt jeg umiddelbart kan huske!), og aldrig haft problemer med – udseende var det sidste jeg tænkte på i bruten af Dinero. Det, der altid har betydet allermest for mig var, at den indholdte alle de funktioner, jeg havde brug for, og var smadder nemt at bruge.

    Hvis jeg skal komme med en lille kommentar allerede nu, hvor jeg for første gang lige har set den nye design er det at jeg så gerne, at rækkefølgen af årstallene var omvendt – det vil sige de seneste år først i dropdown menuen – så jeg hurtigt får fat i det aktuelle års regnskab når jeg killer på menupunktet, og dernæst det foregående år i stedet for at skulle scrolle ned forbi flere års regnskab før den kommer frem.

    Jeg udelukker ikke, at jeg kan komme med flere kommentarer når jeg har brugt den nye design noget mere, men det var, hvad jeg lige umiddelbart kunne se som en forbedring, som jeg vil mene de fleste vil være glad for.

  38. Det først jeg ser virker super simplet og mega brugerventligt, tak for det. Dog savner jeg stadig et tal over ubetalte faktura, når jeg kigger igangværende faktura.

  39. Rigtig glad for det nye design – virker meget intuitivt og let at gå til. +knappen er god. På bilagsoversigten mangler jeg firmanavn på den jeg har handlet med, da jeg meget ofte kopierer bilag fra måned til måned og så bare retter dato og beløb. Det er lidt sværere at finde bilaget ud fra posteringstekst.

  40. Jeg bliver altid forvirret over nye design. Jeg var rigtig glad for det gamle med funktionerne vandret. Så har I gjort noget med farverne eller str. på bogstaver, det står ikke så tydeligt som før. Det er nok bare mig der holder af, at jeg ikke skal til at gøre det på en ny måde.

  41. Jeg har ikke nået at kigge så meget på det nye design endnu. Umiddelbart ser det godt ud, men jeg er faldet over et par ting. Er Newsfeed’et blevet nedprioriteret, eller er det bare mig der ikke har opdaget den nye placering? Jeg har lige oprette integregrationen til e-Boks, hvor man vil få beskeder fra e-Boks vist i Newsfeed, men det får jeg vel ikke længere så? Under regnskabsår, tror jeg at det sidste punkt hedder Opret regnskabsår, men jeg kan ikke se det, fordi der ikke er plads nok. Jeg har regnskabsår fra 2014-2019, og der vil efterhånden komme flere, men det er ikke muligt at scrolle, så til næste år forsvinder endnu et menupunkt af syne, hvis ikke I ændrer dette. Bortset fra det, er det et super godt system I laver 🙂

  42. Hej Henning, Vi er også selv vild med funktionen, da man hurtigere kan komme til foretrukne funktioner. Din feedback har jeg hermed taget med videre 🙂 Rigtig god aften! 😊

  43. Hej Maria, Vi håber da du med tiden vil kunne lide det nye design, men det skal jo være plads til hver sin smag. Jeg er er ikke helt med på den udfordring du har, du må meget gerne kontakte hos via chatten eller på mail, så skal vi se om det er noget vi kan gøre ved 🙂 Rigtig god aften! 😊

  44. Fint design, og ændringen med + er jeg glad for. Vil dog gerne slippe for Dagens citat.

  45. Hej Kim, Tak for de meget pæne ord! Det er vi meget glade for! 😀 Rigtig god aften! 😊

  46. Hej Mette,

    Dit forslag er hermed taget med videre 🙂 Og tak for feedbacken!

    Fortsat god dag 🙂

  47. Ok fint design, men jeg var nu vild med det gamle:) I det nye, mangler jeg at alle ind måneder står tydeligt, og ikke kun Januar og april osv. Jeg vil, at alle måneder står tydeligt, ligesom i det gamle design. Hvordan gør jeg det? Eller er det ikke muligt i det nye?? Mvh Maria

  48. Super flot. Når man f.eks står i listen over alle tilbud og skal finde et specifikt produkt i et tilbud skal mad trykke på tilbud, skifte screen og gå tilbage igen hvis det ikke er det rette tilbud. Kunne værre top lækkert hvis man havde en quick view så man ikke skiftede skærmbillede. Samme gælder når man går via kontakter og kigger på faktura, her skal man igen tilbage hver gang man har kigget på en faktura. Super god side!

  49. Hej Per

    Tusind tak for de rosende ord! De varmer på sådan en kold mandag 🙏🏻

    Rigtig god dag 😊

  50. Hej Thomas

    Mange tak for feedback! Den er vi glade for 🥳

    Vi har planer om at to-factor godkendelse kommer. Så det er på to-do listen!

    Rigtig god dag 😊

  51. Efter kort gennemgang og brug af den nye opdatering, er jeg glad for + og det er nemmere at komme til menuen på siden

  52. Tak for et fedt ny layout som giver god mening og er intuitivt! Er det muligt at lave noget to-vejs godkendelse ifmb. log-in?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram