Status på hvad vi arbejder på og har lavet den seneste tid


Kære Dinero-bruger

Her er en kort status på, hvad vi laver lige nu – og har søsat det sidste år.

Lige nu har vi to store projekter:

Abonnementsfakturering

Abonnementsfakturering gør at du kan sætte en kunde på “autopilot” og lade Dinero sende en faktura hver uge, måned, år etc.
Det sparer en masse tid, hvis man sælger abonnementer etc. og sikrer at du husker at fakturere dine kunder.

Den første version er lige lanceret og inden for en uges tid, er den helt klar til brug.
Læs mere om den her

abonnement

Forbedret kassekladde

Kassekladden er et smertensbarn for os, og det indrømmer vi gerne.
Vi har brugt oceaner af tid på den nye version, der bliver langt hurtigere og med flere nye gode funktioner.
Vi har flere gange følt, at vi var tæt på at kunne sætte den i søen, men hver gang har vi bare ikke været tilfredse med resultatet. Vi har den regel, at alt vi laver skal være en “Dinero-oplevelse” – altså i meget høj kvalitet, og det har vi bare ikke opnået før nu. Så vi er meget tæt på og forventer, at den er helt klar inden for 3-4 uger. Vi krydser fingre!

De næste større projekter kan du se her.

Det har vi lavet til dig

Og så et kig i bakspejlet på det vi har lavet sidste år og indtil nu:

  • Bogholdersupport fra 8 til 23 – 365 dage om året så du kan få den hjælp, du har brug for
  • Skabeloner som gør, at du let kan bogføre de svære bilag
  • Integration til Dropbox så du kan have back-up af dine data
  • Åbent API der giver adgang til 34 nyttige integrationer – se dem her
  • OCR-scanning som gør, at de fleste oplysninger fra dine bilag automatisk bliver overført til Dinero
  • iPhone-app der også kan fakturere. Samme funktion kommer snart til Android
  • Håndtering af skævt/fleksibelt regnskabsår
  • Robot der hjælper enkeltmandsvirksomheder med at udfylde selvangivelsen og lave årsregnskab
  • Nøgletal for din virksomhed hvor du kan sammenligne dig med virksomheder i samme branche
  • Serverflytning til Microsoft Azure så vi også i fremtiden er hurtige og stabile
  • Mange flere faktura-designs

– Og en masse små forbedringer som du nok ikke har opdaget, da de blot har gjort Dinero lettere at bruge 🙂

Vi ansætter løbende nye dygtige folk, som alle knokler for at give dig den bedste service, og vi er næsten 30 mand på holdet i dag, så der sker virkelig noget 🙂

Martin Thorborg
Martin Buch Thorborg Dinero
Martin er medstifter af Dinero, hvor han sidder i direktørstolen. Han er et kendt ansigt på den danske iværksætterscene med en række succes-startups i bagagen – erfaringer, han i øvrigt deler ud af gennem foredrag rundt i landet.

Skriv en kommentar

8 kommentarer

  1. Hej Dan, det er noget der kommer, men jeg kan ikke love dig hvornår, da vi har mange mere efterspurgte funktioner. Og indtil da, kan folk let hente fakturaer ned og sende dem selv og det løser problemet. Men på sigt skal det selvfølgelig kunne gøres smartere.

    De bedste hilsner

    Martin

  2. Hej Martin.

    Jeg synes at Dinero er supergodt og virkeligt forstår den normale bruger (ikke revisor). Jeg er dog blevet nødt til at skifte da Dinero kun kan sende fakturaer via links. I min branche fakturerer jeg til mange Administrationselskaber og der er mange af disse der ikke acceptere fakturaer på links. De har automatiserede systemer og vil derfor kun have fakturaer vedhæftet som PDF. Desuden er der en del privatkunder der ikke har tillid til links – det giver en masse bøvl med betalingerne.

    Jeg er skiftet til Economic pga. det (og pga revisormodstand mod Dinero), men jeg er SÅ træt af Economic. Det skulle være brugervenligt men taler efter min mening kun til revisorer – og så er det også for dyrt.

    Vil I ikke gerne implementere muligheden for at sende fakturaer som vedhæftede pdf’er – pleeeease.

  3. Søren, det er vi glade for at høre, tak for rosen 🙂

    Karlp og Suleiman, jeg forstår jeres frustration. Men lad mig forklare. De grundting man kan forvente af et regnskabssystem til en lille virksomhed, er alle enten gratis eller med i Pro. At lave folks selvangivelse, er ikke en ydelse andre regnskabsprogrammer tilbyder og derfor noget vi syntes er rimeligt at tage penge for. Vi vil jo også gerne være møj rige og det bliver vi ikke, hvis vi først skal lade 70 % af bruger køre gratis og så skal leve af de sidste 30 %, uden at vi tager mere for ekstra, ekstra ting. Så jeg ville glæde mig over, at noget jeg før skulle betale 3.500 kr. for, nu kun koster 1.200 kr.

    Marianne, det er dejligt at høre, tusind tak!

    Rune, vi arbejder på hastigheden og det bliver langt hurtigere inden for de næste måneder.

    De bedste hilsner

    Martin

  4. Det eneste, som har afholdt mig fra at købe mig ind på Dinero er hastigheden, så hvis Azure hjælper på det, er det en meget kærkommen udvikling 🙂

  5. Hej. Som helt ny selvstændig og meget grøn (blind) mht tal, så er det her bare guf, hvis jeg kan finde ud af at bruge det og alt andet end lige, så er det jo en billigere løsning, end en revisor 😉 Smil Marianne

  6. Hej, jeg har været meget glad for Dinero. Var, da jeg startede med programmet for et halvt år siden, helt begynder, så I har virkeligt hjulpet mig på mange forskellige måder.

    Jeg vil dog lige nævne eet ting, som jeg er stærkdt utilfreds med: Jeg synes det er en MEGET dårligt, at I laver en ny feature, selvangivelsen, som I så kræver ekstra penge for !!! Det synes jeg er dårlig strategi, som allerede har irriteret mig mange gange, og fået mig til at tænke, at jeg da vist snart godt kan klare mig med jeres gratis version. (jeg fornyer mit abonnement eet år mere, dog, men så . . . . ?) Med dette tiltag begynder I pludseligt at ligne andre programmer, som er fyldt med lignende. Så mit råd er, at I undlader at tage penge for nye features. Det vil betyde, at I fortsat fremstår som noget særligt, også for nye kunder, som endnu ikke ved, hvor gode I er 🙂 glædelig sommer karlp

  7. Tak for abonnementservicen 🙂 Den har åbnet en del ideer for mig og gjort mig fri for at tænke på om jeg skulle starte med at bruge tid på at programmere den op i mod jeres API, før end at jeg kunne starte et projekt – så igen: tusind tak 🙂

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram