Spring til indholdet

User Week: Nyt til dig

Vi har lavet mere end 20 nye funktioner på en uge.

Vi er godt i gang med User Week – ugen, hvor vi zoomer ekstra ind på vores brugere og ser på alle de gode forslag, som vi hver uge modtager fra jer.

I brugere er nemlig de sande Dinero-eksperter, og derfor elsker vi at høre, hvad I godt kunne tænke jer – så fortsæt endelig med de gode råd, så vi kan gøre jeres Dinero-liv lettere.

På vores roadmap modtager vi en masse gode forslag til både forbedringer af Dinero og nye funktioner. I anledning af User Week har vi kigget alle forslagene efter i sømmene og fundet frem til, hvilke funktioner og forbedringer flest brugere efterspørger. Og dem har vores udviklere kastet sig ud i at lave.

Her er en oversigt over noget af alt det, vi har lavet de første to dage af User Week.

Abonnementsfakturering

  • Du kan rette, slette og kopiere et abonnement, når du er inde på selve abonnementet.
  • På abonnementsfakturering er der tilføjet et link til kontakten, så du hurtigt kan komme ind og se e-mailadressen, betalingsbetingelser og andre oplysninger.
  • Der er tilføjet en preview-knap på abonnementer, så du kan se, om dine tags fungerer og ser ordentlige ud (et tag er fx måned, kvartal, år osv.).
  • Hvis du retter i et produkt, og det produkt er brugt på et abonnement, spørger vi nu, om du også vil opdatere informationen på abonnementet (herunder prisen).

Bilagsupload

  • Hvis du er ved at slette et uploadet bilag, skal du nu bekræfte, at du vil slette det.
  • Når du uploader et bilag, hvor der er i forvejen er uploadet et bilag, spørger vi nu, om du er sikker på, at du vil uploade det nye. Det vil nemlig slette det gamle.

Køb, bogføringsskabeloner og anlægskartotek

  • Du kan lave kreditnota på et betalt kreditkøb.
  • Kreditnota på kontantkøb (tilbageførsel af penge)
  • Bilagsbalance og bilagsdato på et finansbilag er blevet “sticky”, så det følger med, hvis du har mange bilag.
  • Vi har fjernet den nedre grænse på anlægskartoteket, så du er fri for at bogføre aktiver i serier manuelt.
  • Du kan nu vælge en standardbeholdning på købsbilag, skabeloner og anlægskartotek. Du vælger det under Indstillinger -> Firmaoplysninger.
  • Du kan registrere betaling med alle beholdninger – ikke kun likvide beholdninger – på relevante skabeloner.
  • I B-skat skabelonen (som personlige virksomheder har) kan du nu vælge, at B-skatten vedrører tidligere år. Så bogfører du det nemlig, så det ikke påvirker din skatteberegner på forsiden.
  • Vi overfører nu automatisk restbeløbet på en faktura og købsbilag, når de vælges i kassekladden. Du slipper for at skulle tilbage til salgs- og bilagsoversigten for at finde beløbet.

Kontakter

  • Du kan nu indtaste datoer i periodevælgeren på kontoudtog. Det sparer en masse klik, hvis du skal hente kontoudtog for en længere periode.
  • Vi har begrænset størrelsen på kontoudtogets vindue, så du kan scrolle i vinduet. Det gør dit regnskabsliv lidt nemmere.

Salg og tilbud

  • Du kan slette et accepteret, afvist og faktureret tilbud.
  • Når du registrerer en betaling, som er op til 250 kroner eller op til fem procent mindre end fakturabeløbet, dukker boksen ”Restbeløbet er et gebyr” op. Før kom boksen kun frem, hvis du registrerede en betaling, der var op til 51 kroner mindre end fakturabeløbet.
  • I produktoversigten kan du nu se antal solgte produkter i stk. Hvis du laver en kreditnota, hvor produktet indgår, trækkes produktet fra i antal solgte produkter.

Generelt

  • Dine rapporter (resultatopgørelse, saldobalance og balance) kan nu downloades som både PDF og CSV.
  • Vi giver en besked, hvis du er ved at forlade en side, hvor du har lavet noget, der ikke er gemt – ligesom du fx kender det fra Facebook.

Derudover har vi fikset nogle interne ting, som gør det nemmere for supporten at svare på henvendelser fra dig og andre Dinero-brugere.

Forbedringer på vej:

  • Kreditnota på kontantkøb (tilbageførsel af penge)
  • Flere fakturadesigns
  • Du kan se, hvilken kunde du har solgt mest til i en given periode

Har du gode forslag?

Har du gode forslag til forbedringer af eller nye funktioner til Dinero? Så send dem til os på vores roadmap.

Theis Jørgensen
Theis er ansat hos Dinero, hvor han hver dag arbejder for at sikre glade Dinero-brugere. Han er velbevandret i økonomiske termer og har været en del af Dinero-holdet en god portion år efterhånden.

40 kommentarer

  1. Hej,
    Jeg kan se at Dinero stadig ikke arbejder med mulighed at tilføje konto i fremmed valuta?? (Eks. Euro)

  2. Hvad med at vi andre kunne få en basis udgave , hvor man kunne nøjes med simpel fakturering og kassekladde , med tilhørende kundekartotek , og en ligeledes simpel skattemappe . Istedet for alle de uoverskuelige funktioner , som knap nok bruges af multinationale selskaber ?

  3. Et samarbejde med betalingsservice, derudover har i lavet et samarbejde med yourpay men hvorfor har i ikke gjort sådan at kunden kan vælge om kunden ønsker at finansiere den da de har mulighed for det hos yourpay

  4. Hej

    Mange tak for jeres tilbagemeldning 🙂

    Vi har desværre ikke planer om at lave Dinero i en engelsk udgave. Jeg notere gerne din besked og giver det videre.

    Vi har på nuværende tidspunkt ikke planer om at håndtere beholdninger i andre valuta end DKK. Jeg notere din besked, og giver det videre!

    I må have en rigtig god dag 🙂

    De aller bedste hilsner
    Sana – Dinero Support.

  5. Det kunne være fedt, hvis man kan bruge almindelige regnearter i beløbsfelterne, så man fx kan skrive 14,95+17,25 i et felt. Det skal så automatisk blive til 32,20 når man tab’er væk fra feltet.

  6. Lav en nem udgave for køreskoler. Så skal jeg f.eks ikke fakturere mit brændstof på gulpladebil. Skolevogn med gule plader eksisterer nemlig ikke. Jeg kan sagtens finde på flere ting særligt for køreskoler. Jeg tror i ville få en del nye kunder

  7. Hej. Jeres bilags scanner på iphone 7 er blevet forringet i den nye version af appen.
    Bilagene bliver næsten ulæselige også uden blitz.
    Dropbox scanner er 200% bedre så ved at det ikke er min telefon den er gal med!

    På forhånd tak for det fedeste regnskabs program ever.

    Ps. Bilags afstemning til flere konto i banken vil være et hit.
    Samt mulighed for at tilføje flere betalings former/omdøbe f.eks. Mellemregningen til matercard eller lignende kunne være super.

  8. Ville det mon blive muligt at give flere brugere adgang til et regnskab samtidigt? Det kunne i hvert fald lette vores regnskabsfolk lidt så de ikke skal have en pseudo konto de skal deles om.

  9. I “oplysninger om skat” er der kun mulighed for at opgive arbejdsindkomst. Hvad med pension, som jo også har indflydelse på topskat? Man betaler ikke arbejdsmarkeds bidrag af pension, men skal man bare indtaste pensionen her alligevel?

  10. Hej alle sammen 🙂

    Tak for jeres feedback.

    Per: Det er ikke noget som er i planerne pt. desværre, men det er taget med videre.

    Anders: Vi arbejder selvfølgelig hele tiden på, at udvide vores muligheder for at benytte andre services som f.eks. betalingsservice sammen med Dinero, men det desværre ikke noget som lige er på trapperne, men det er taget med videre. I forhold til Yourpay, så har vi i første omgang lavet en version som kan det mest basale, men den har desværre ikke alle Yourpays funktioner, men dit forslag er hermed sendt videre.

    Henrik: Årsregnskaber for selskaber, er desværre ikke noget som lige umiddelbart er på trapperne, vi har erfaret opgaven har et større omfang end først antaget og derfor ikke noget vi arbejder på i øjeblikket, desværre.

    Mads: Tak for dit forslag, det er hermed givet videre.

    Trine: Tak for din feedback vedr. specifikt noget for køreskoler, det er noteret og taget med videre.

    Rigtig god dag til jer 🙂

    De bedste hilsner
    Lasse – Dinero Support.

  11. Når jeg har flere igangværende faktura til samme kunde, kan jeg ikke se forskel på dem i oversigten.
    Er det muligt at tilføje et felt med enten overskriften, reference eller bemærkninger til de enkelte faktura i oversigten.

  12. Hejsa. Vi går mange fakturaer hvor linjebeløb er ex. moms. Hvis det skal på forskellige konti i dinero og jeg dermed opretter flere linjer på min købsfaktura skal jeg først manuelt regne ud hvad beløbet skal vœre. Kunne vœre fedt hvis man på linjerne kunne taste enten ex. eller incl. moms hvor det i dag kun er inkl. moms.

  13. I må næsten have et kostpris felt på vej så man kan optimere på sin avance og se reelt hvad man tjener på et salg.

  14. Kommenter til Jakob- Oversigt er jeg kommet overnes med at klikke på linen FAKTURA (med fed skrift: Så kan du skrive overskrift der og så er den med i oversigten i stedet for at der står faktrura og ikke mere. Derudover har du også kundenavn. – Robert – dinero bruger.

  15. Hej Dinero.
    Jeg er vild med bank afstemning, men kan vi ikke får muligheden for at uploade et kontor udtog i CSV format som “bankafstemmer”. Det vil være fedt. PT har jeg problem med at min bank Danske Bank kun tager bank ind de sidste 12 måneder og derfor kan jeg ikke afstemme de første måneder af 2018. På forhånd tak. 🙂 Robert

  16. Fedt med alle de nye forbedringer! Kan I lave det således at Dinero brugeren selv kan vælge om YourPay kreditkort betalingen per default skal være aktiveret eller ikke aktiveret på en faktura?

    Når yourPay integrationen er slået til, så er der per default kryds i at kunden kan betale med kreditkort. Jeg vil gerne gøre det omvendt, så så jeg aktivt skal give kunden mulighed for at betale med kreditkortet, hvis det er det jeg ønsker…

    Tak!

  17. Hej allesammen 😊

    Hvor er det fedt med alle jeres inputs! Det sætter vi stor pris på 🙏🏼

    Jacob: Faktisk kan du, som Robert skriver, skrive en reference eller lignende i overskriften på fakturaen. Det som du skriver i denne linje, kommer med i oversigten, og du kan således skelne mellem dem.

    Lene: Det er en fin idé, men det er desværre ikke planen at vi ændrer det i denne omgang. Men dit forslag bliver selvfølgelig noteret! 💪🏼

    Jesper: Det er en super idé, som jeg næsten er sikker på, at vi får lavet til jer på et tidspunkt. Det er dog ikke på tegnebrættet i denne omgang, men lige som alle andre forslag tager vi det med videre.

    Robert: Hvor er det fedt, at du er vild med vores bankafstemning – Vi synes også, at den er fed 😉
    Jeg er ikke helt sikker på, om du vil kunne trække en CSV-fil med dine faktiske bankposteringer eller bogførte posteringer på konto 55000- Bank. Det er desværre ikke muligt at trække et kontoudtog med dine faktiske bankposteringer. Vores samarbejdspartner, Spiir, som muliggør adgang til bankdata i Dinero, trækker posteringer fra så langt tilbage som muligt. Hvis de ikke kan trække mere end 12 måneder, er det fordi, at din bank har en begrænsning på. Hvis du vil have et kontoudtog med bogførte posteringer på konto 55000 – Bank, så kan dette hentes ved at trykke på: Regnskab (mappen oppe i højre hjørne) -> Rapporter -> Balance -> Rul ned til “55000 – Bank” -> Tryk på de fire vandrette streger ud for “55000 – Bank” -> “Download kontokort 💪🏼

    Igen, mange tak for jeres inputs! Hav en dejlig aften. 😊

    De bedste hilsner

    Nicolai fra Dinero Support

  18. Kære Dinero
    Ved bogføring af flere nye bilag, vil det være dejligt, hvis de to knapper “Forrige bilag” og “Næste bilag”, som er i bunden af billedet, bliver flyttet op i toppen af billet. Så er det ikke nødvendigt først at scroll ned til dem – det er især nødvendigt, hvis der er en fil vedhæftet .

  19. Hej, jeg har mange gange efterspurgt at man manuelt kan “udligne/slette” de åbne salgsfakturaer eller salgskreditnotaer.
    er det blevet integreret i jeres system ?

  20. Hej 🙂

    Mange tak for jeres forslag!
    -> Jeg har sendt forslaget videre, om at få rykket “næste” og “forrige” knap øverst på siden. Det vil give super god mening.

    -> Man kan under fanen “bogføring” -> kassekladde, udligne salgsfakturaer, købsbilag og kreditnotaer.
    Hvis du er i tvivl om hvordan man gør, så hiv fat i vores chat-support. Så guider vi dig igennem dette.

    I må have en rigtig god dag 🙂

    De aller bedste hilsner
    Sana – Dinero Support

  21. Hej Igen, jeg VED godt at man normalt kan udligne disse når man bogfører hhv indbetalinger og udbetalinger i kassekladden.
    MEN hvis man har lavet diverse tbf./KN osv. EFTER disse indbetalinger osv., så står de nye fakturaer med status “åben” på listen over fakturaer ( selvom de jo allerede ER afregnet osv. ). og det er DER jeg gerne ville kunne udligne/slette dem “manuelt”. Håber du forstår hvad jeg mener 🙂

  22. Hej Britt

    Tak for tilbagemeldningen 🙂
    Det giver god mening – Jeg notere din besked, og sender videre som et forslag.

    Du må have en rigtig god dag 🙂

    De aller bedste hilsner
    Sana – Dinero Support

  23. Hej
    Var det ikke muligt at lave så man selv kan angive en mængde betegnelse på fakturaen. Det er fint med jeres valgmuligheder. Men foreksempel sælger jeg brænde i kasserummeter og kunne godt tænke mig at angive det i fakturaen i stedet for kubikmeter som i min branche ikke er helt det samme.
    Mvh Søren Thomsen
    ST-Skovservice

  24. Hej Søren

    Mange tak for dit forslag!
    Det er noget som allerede er muligt.
    Du kan gå ind under indstillinger -> sprog -> dansk -> enheder.
    Her kan du rette en enheds navn, som du ikke bruger, fx. kubikmeter.
    Du kan kalde denne enhed hvad du vil, og herefter vælger du “kubikmeter” på selve fakturaen. Så vil her istedet stå den tekst du har valgt på fakturaen.

    Tag gerne fat i vores chatsupport, så hjælper vi dig med det.

    Du må have en rigtig god dag 🙂

    De aller bedste hilsner
    Sana – Dinero Support.

  25. Dette forslag ligger sandsynligvis udenfor hvad i ønsker med Dinero, men tænker at jeg stadig vil dele tanken. Vi har flere og flere kunder som køber vores software / platform løsninger. Disse ligger fra 50.000 og op. Flere af vores kunder har løbende spurgt om financieringsløsninger og selvom der findes en række forskellige muligheder, er der ikke en “perfekt” og simpel løsning som egner sig. En finansierings integration med Dinero kunne være meget interessant.

  26. Hej thomas 🙂

    tak for dit feedback. Vi tager alt med videre. Som udgangspunkt så er der ikke lige noget på vej, og ja det ligger også lidt uden for vores normale “Målgruppe”. Men hvis du har et bestemt firma der laver finanseringsløsninger lytter vi gerne til det og ellers så er dit forslag taget med videre til fremtiden 🙂

    De bedste hilsner
    Frederik Nielsen

  27. Er det ikke muligt at lave en skabelon til bogføring af lønbilag?
    Og kan knappen bogfør betaling i forbindelse med bogføring af bilag ikke være oppe for oven i stedet for at man skal scrolle ned hver gang?

  28. Det kunne være rigtig dejligt, hvis det kunne blive muligt at slettet konti som ikke bruges. Alternativt få lov at rettet i de eksisterende konti. Jeg ved godt det er muligt, at oprette egne konti, så det er ikke den funktion jeg søger.

  29. Hej 🙂

    Jeg notere dit forslag om skabelon til lønbogføring, og sender det videre 🙂
    -> Det skal siges at de fleste lønsystemer kan overfører lønbilag direkte til Dinero. Du kan se om der er en integration her: http://www.dinero.dk/integrationer
    -> Ellers kan du gøre følgende: Du kan gå ind på et tidligere bogført bilag -> “mere” nederst -> kopier.
    Her kan du rette dato og beløb og godkende dette bilag.

    Det er ikke muligt at slette/rette i de konti som er standard i kontoplanen. Det skyldes vores Crowd-funktion: https://dinero.dk/support/dinero-crowd/
    Men jeg sender din besked videre.

    I må have en rigtig god dag 🙂

    De aller bedste hilsner
    Sana – Dinero Support

  30. En gem-kladde-knap i bunden af fakturaen udover den som er i toppen. Jeg har ofte ret lange fakturaer og må scrolle op for at gemme, med fare for at glemme 😊

  31. Hej Fie

    Dit forslag er hermed givet videre 🙂

    De bedste hilsner
    Lasse – Dinero support

  32. Ønsker et felt til kreditor-faktura nr. med advarsel om “Dette faktura nr. er bogført tidligere“ så det ikke er muligt at dobbeltbogføre en faktura, og dermed også komme til at betale den dobbelt 🙈

    Ønsker også det samme som Lene ønskede 29/4 👍

  33. Hej Keld

    Det ønske tager vi helt bestemt med i puljen til næste omgang! Tak for det. 🙂

    De bedste hilsner
    Rasmus – Dinero support

  34. Jeg er med på den med mulighed for at taste beløb ex moms på en købsfaktura. Det er sindssygt irriterende at skulle sidde med en Lommeregner bare fordi der er flere linier der skal på forskellige konti 🤬

  35. Hej Henrik

    Vi gør altid vores bedste for at opfylde jeres ønsker, så selvfølgelig skal du ikke være sindsygt irriteret. Forslaget er givet videre til vores fantastiske udviklere 😊

    De bedste hilsner
    Lennart – Team Dinero

  36. Kostpris, kostpris, kostpris. Jeg vil bare gerne have mulighed for at indtaste kostpris på mine varer, så jeg kan følge avancen løbende 🙂

  37. Hej Jakup 🙂
    Jeg sender det videre, således at det måske kan komme med i næste omgang.
    Rigtig god aften og tak for feedbacken 🙂

    De bedste hilsner
    Christoffer – Dinero Support

Skriv en kommentar

Så mange har tilmeldt sig

0

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?