AI Engineer

Vær med til at skabe verdens mest automatiske regnskabsprogram, og gør en forskel for mere end 70.000 iværksættere

Hos Dinero sætter vi regnskab på autopilot, og derfor er vi hver dag med til at forsøde tilværelsen for landets iværksættere. Men vi er slet ikke færdige endnu. Faktisk har vi sat ekstra skub på automatiseringen, så Dinero kan blive verdens mest automatiske regnskabsprogram!

Og det kræver stærke, nye kræfter!

Vi søger:

Dig, der er en erfaren AI-specialist med adskillige projekter bag dig. Det er vigtigt, at du er erfaren, da du vil komme til at udgøre den tekniske rygrad af vores nye AI-team.

Vi forventer, at du:

  • Har stor praktisk erfaring med machine learning og mestrer alle processerne undervejs, lige fra udarbejdelse af datasæt samt valg og udarbejdelse af model og helt frem til produktionssætning.

  • Har en længere teknisk uddannelse inden for f.eks. statistik, matematik, datalogi, økonomi eller lignende.

  • Taler flydende dansk og engelsk.

Vi tilbyder:

En plads på et helt nyt, dedikeret AI-team, som i første omgang skal tælle 3 dygtige datanørder. Du bliver en del af udviklingsafdelingen, som p.t. tæller 17 unge, innovative og ambitiøse DevOps, web- og mobiludviklere.

AI-teamet er Dineros laboratorium for data og AI, og arbejdet vil i høj grad have karakter af forskning og udvikling. Teamet er en selvstændig enhed, som langt hen ad vejen selv definerer sine egne projekter og selv bestemmer, hvordan og med hvilke værktøjer de skal føres ud i livet. 

Møder holder vi kun, hvis de er allerhøjest nødvendige, men vi værdsætter gruppearbejde og udvikling af produktet i tæt samarbejde med resten af forretningen. Du og resten af AI-teamet vil derfor kunne modtage hjælp og sparring fra vores dygtige produktfolk for at sikre, at løsningerne rammer plet og giver kæmpestor værdi for vores kunder, iværksætterne.

Der er gode muligheder for hjemmearbejde, så hverdagen kan hænge bedre sammen for dig. Af samme grund er der ikke faste pladser på kontoret, og alle systemer er tilgængelige fra enhver internetforbindelse.

Bedstemødre og bordfodbold – lidt om Dinero

Får du job hos Dinero, bliver du en del af en fed arbejdsplads, der vægter det sociale fællesskab højt – f.eks. i form af fredagsbar, udflugter og anderledes arbejdslokationer.

Du vil desuden møde et kontor, der syder af energi og ofte fyldes af klapsalver, når nogen har fået en sejr i hus. Du vil møde et fladt hierarki og en kultur, hvor det anerkendes, at alle er afgørende vigtige for, at vi alle skal få Dinero til at lykkes sammen, og hvor vi er dygtige til at hjælpe hinanden og fejre hinandens sejre.

Vi har fire “bedsteforældre” ansat til at hygge om os, ligesom massageordning og tæsk i bordfodbold er en del af dagligdagen. Det kan du læse mere om ved at hoppe ind på https://dinero.dk/jobs/.

Alt det er med til at gøre, at Dinero kan prale af en medarbejdertilfredshed i verdensklasse. Dinero er den virksomhed i hele Visma-koncernen, der har den suverænt bedste medarbejdertilfredshed.

 

30.000 kroner i dusør

Hvis det ikke lige er dig, men en du kender, som vi søger, så belønner vi dig med 30.000 danske kroner for at lave henvisningen. Forudsætningerne for udbetaling af dusøren er:

  • Vedkommende skal være direkte henvist af dig, fx i ansøgning eller ved jobsamtale.

  • Vedkommende skal være ansat i minimum tre måneder.

  • Beløbet er skattepligtigt og udbetales som b-indkomst.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram