Frontend developer

Kan du se dig selv være med til at glæde tusindvis af iværksættere? Og klør det i fingrene for at lege med på en super moderne tech stack?

De fleste små virksomhedsejere kender smerten ved at skulle lave deres eget regnskab. Der er mange regler, de skal kende, og mange ting at sætte sig ind i. De vil meget hellere bruge deres dyrebare tid på at drive den virksomhed, de brænder for.

Hos Visma Dinero arbejder vi hver dag for de mere end 77.000 mikrovirksomheder, der i dag bruger programmet, ved  at skabe et regnskabsprogram, der er til at forstå og bruge uden professionel hjælp. 

Det gør vi bl.a. ved at skabe en virtuel regnskabsassistent, der automatisk bogfører i  brugernes regnskab og hjælper dem med at holde overblikket over deres forretning. 

Som det mest innovative regnskabsprogram på markedet er der ikke en facitliste, og det er ikke muligt at låne de gode idéer hos andre traditionelle regnskabsprogrammer. Derfor kræver det en kæmpe indsats af UI/UX-teamet at sikre brugerens tillid og rejse i overgangen fra det manuelle bogholderi over i en mere og mere automatiseret regnskabsverden.

Og til det skal vi bruge dig! 

Om jobbet

Du bliver en del af et team, hvor du både skal samarbejde med dine nye kolleger om at udvikle fede features, og bidrage med ændringer til nogle af de spændende funktioner, der allerede eksisterer.

Du får ansvaret for dine egne opgaver fra starten af, og du kan sparre med dine tekniske kolleger og domæneeksperter, så du kommer frem til den helt rigtige løsning og produkt.

En typisk arbejdsdag vil primært indeholde en masse programmering, fx programmering af nye opgavekort til Assistenten eller omskrivning af vores fakturadesigner, som vi er i fuld gang med i øjeblikket. 

Dine kolleger er altid til rådighed, fysisk eller online, hvis du har brug for input til en opgave. Vi holder kun sjældent møder og foretrækker agile målsætninger frem for meningsløse planlægningssessioner, der rækker langt ind i fremtiden.

Der er indbygget et højt niveau af fleksibilitet i jobbet, og du vil have mulighed for at arbejde, hvorfra du har lyst i dele af din arbejdsuge. De fleste af dine kolleger foretrækker dog at være på kontoret de fleste dage.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring med et eller flere af de førende frontend frameworks. Du trives i et miljø uden deadlines og nyder, at der er tid til at skrive den kode, du gerne vil aflevere og være stolt af – og hvor du til gengæld leverer små, men færdige, increments på daglig basis.

Du kan lide at arbejde struktureret og selvstændigt som en del af et mindre team, hvor du også har appetit på at udvikle dig og tilegne dig ny viden. Herudover har du kendskab til flere af nedenstående teknologier:

 

Angular • RxJs • TypeScript • Docker • CI/CD • GitHub • Kanban

 

Derfor skal du arbejde hos os

I Visma Dinero bliver du en del af en voksende virksomhed med cirka 80 medarbejdere. Vi er ambitiøse og har det sjovt, mens vi udvikler fremtidens regnskabsprogram. Og så elsker vi at være sociale med hinanden, når vi holder fredagsbar, faglige eftermiddagsoplæg og meget andet, se selv på Instagram og Facebook .

Vores medarbejdere fortjener at gå glade på arbejde. Vi arbejder 37 timer om ugen og ikke mere end det. Vi værner også om livet udenfor arbejdspladsen. Så når vi holder fri, så holder vi fri.

I Visma Dinero får du alt det gode fra et startup – højt til loftet, kort fra tanke til handling, sociale arrangementer, muligheder for at udfordre, prøve noget nyt og nogle gange fejle i den proces – og alt det gode fra en stor koncern: Konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, gratis morgenmad, lækker frokostordning, bordfodbold, sodavand og alt muligt andet. Og så får du fornøjelsen af vores nybyggede hovedkvarter i Carlsberg Byen.

Vi har et stort fokus på vores medarbejderes fysiske helbred. To gange ugentligt er vi et hold, der mødes med en personlig træner i Valby. Vi har fitnesscenter i bygningen, spiller paddletennis flere gange om måneden, og om sommeren kører vi på mountainbike i Hareskoven. Det er selvfølgelig gratis og frivilligt.

Er du klar til at ansøge?

Så send ansøgning og CV og gerne relevante henvisninger.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte team lead, Marcel, Trabolt på marcel@dinero.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Pst… Få 30.000 kroner i dusør!

Kender du den helt rigtige kandidat til jobbet? Så belønner vi dig med 30.000 kroner for at lave henvisningen. Forudsætningerne for udbetaling af dusøren er:

  • Vedkommende skal være direkte henvist af dig, fx i ansøgning eller ved jobsamtale

  • Vedkommende skal være ansat i minimum tre måneder

  • Beløbet er skattepligtigt og udbetales som b-indkomst.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram