Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

Ny regnskabsordborg – slå bogførings- og regnskabstekniske ord op

Patrick T. Rasmussen Sidst opdateret: 06/07/2018
Den 3. juli 2018

Dinero regnskabsordbog

Hvad er det nu lige forskellen på anlægsaktiver og omsætningsaktiver er? Hvad betyder XBRL? Og SaaS? Og hvilke metoder findes der til værdiansættelse? Og hvorfor i alverden hedder det “bogføring”, og er det virkelig nødvendigt at “gøre det” dobbelt?

Vi har alle været der: Man bliver i tvivl om en forkortelse eller et begreb relateret til regnskab og bogføring eller reglerne i forbindelse at oprette og drive et selskab. Ofte fordi regler og begreber ikke rigtigt er logiske, fordi det er en eller anden revisor-/økonomi-type, der har opfundet det. Og altså, no (wo)man is an ordbog – som man siger…

Derfor har dit Dinero team gjort det hårde (og lidt kedelige) arbejde og lavet et online opslagsværk til dig. Så slipper du for at bruge en masse tid på at søge svar på nettet og kan i stedet bruge din tid på dine kunder og alt det, der skaber værdi for dig og din virksomhed :-)

I ordbogen kan du finde svar på alt lige fra den korte forklaring på forskellen mellem aktiver og passiver, et eksempel på en eventualforpligtelse til den fulde formel for værdiansættelse efter kapitalværdimetoden. Vi har lagt vægt på, at alt – også det lidt mere langhårede – er forklaret så ukompliceret som muligt. For ja, det kan være svært at finde rundt i de besværlige og til tider uforståelige begreber.

Hos Dinero arbejder vi hver dag på at gøre livet nemmere for landets iværksættere, og det er også derfor, at vi har besluttet os for at lave regnskabsordbogen til dig.

Regnskabsordbogen indeholder lige nu over 300 ord – og der kommer løbende flere til. Hvis du har et forslag til et eller flere ord, er du selvfølgelig meget velkommen til at skrive det i en kommentar til os her nederst på siden.

Fik vi sagt, at regnskabsordbogen er super nem at bruge og selvfølgelig helt gratis? :-)

Du finder regnskabsordbogen her.

 

  • Var denne artikel nyttig?
  • JaNej

Skriv en kommentar

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

If you agree to these terms, please click here.

Tilmeld dig og få styr på dit regnskab

Kom i gang med det samme - det er helt gratis og uden binding