---
title: "Nye klimakrav stiller krav til både ny- og ombyg samt håndværkere fra 1. juli 2025"
url: "https://dinero.dk/nyheder/nye-klimakrav/"
type: "post"
type_label: "Indlæg"
id: 80811
lang: "da-DK"
published: "2025-03-26T12:34:35+01:00"
modified: "2025-06-26T12:34:03+02:00"
description: "Se alle nye grænseværdier for CO2-udledning, krav til dokumentation og rapportering. Sådan lever du op til kravene. Klik her."
category:
  - "Nyheder"
post_tag:
  - "Nyheder"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/nyheder/nye-klimakrav.md"
---

# Nye klimakrav stiller krav til både ny- og ombyg samt håndværkere fra 1. juli 2025

> Bliv klogere på de nye klimakrav og grænseværdier for byggeri.

## Hvad er de nye klimakrav til byggeri fra 2025?

De nye klimakrav til nyt byggeri kommer efter en aftale, der sætter grænser for, hvor meget CO2e, et nyt byggeri må udlede. Aftalen er mere omfattende, end der oprindeligt blev lagt op til ifm. aftalen om en [national strategi for bæredygtigt byggeri](https://www.sbst.dk/byggeri/baeredygtigt-byggeri/national-strategi-for-baeredygtigt-byggeri) fra 2021.

[Aftalen](https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/ny-aftale-stiller-ambitioese-klimakrav-til-nyt-byggeri) blev vedtaget d. 30. maj 2024 og træder i kraft d. 1. juli 2025 – og klimakravene sænkes igen i 2027, inden de nye klimakrav når deres endelige niveau i 2029.

Overordnede elementer i aftalen:

- Klimakrav strammes markant
- Omfatter flere typer bygninger bliver omfattet
- Der stilles forskellige klimakrav til forskellige bygninger
- Bygningsreglementet skal ses igennem og opdateres
- Mere genanvendelse og genbrug i eksisterende bygninger

Selve byggeprocessen vil fremover blive inkluderet i klimaregnskabet. Aftalen omfatter alt boligbyggeri, men klimakravene for nyt byggeri strammes markant. 

Dog vil særlige samfundskritiske bygninger og uopvarmede bygninger under 50 m2 være undtaget fra de nye klimakrav.

> **Fakta: Derfor er det vigtigt**
>
> De nye klimakrav gælder hele værdikæden – ikke blot bygherrer og arkitekter. Det betyder, at de også kommer til at få indflydelse på producenter og de enkelte håndværkere. Hvis du ikke har styr på dine data og tal, risikerer du at blive valgt fra tidligt i byggeprocessen.

### De største udfordringer i forbindelse med de nye klimakrav

De nye klimakrav kommer til at [være en udfordring](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14251813/handvaerkere-er-bekymrede-for-nye-klimakrav-starks-undersogelse-afslorer-udfordringer) for både den lokale håndværker og entreprenører. Men hvis du formår at omstille dig og være frontløber, kan der være store konkurrencefordele.

### Dokumentation og systematisk rapportering

Vi kommer ikke udenom, at der skal dokumenteres mere med de nye klimakrav. Der skal være helt styr på processer og dokumentationen af jeres klimaaftryk.

Selvom det betyder øget administration, kan det også betyde, at I kommer foran i køen og får mere arbejde, hvis I bliver helt skarpe på jeres processer og dokumentation. Det er et krav, men det kan også blive en vigtig differentiator fra jeres konkurrenter.

Hvis I har stort fokus på klimavenlige materialer, ressourceoptimering, miljøvenlige tiltag og bred viden om hver af disse og kombinationen af de nye materialer, sender I et stærkt signal til en kommende samarbejdspartner.

### Indkøbsvaner og adfærd skal ændres

Der er brug for en ny adfærd både på byggepladsen og på kontoret med de nye klimakrav til byggepladser. Fremadrettet skal du nemlig kigge mere på varedeklarationer og forholde dig til aktiviteten i din virksomhed, når du byder ind på et job.

Tidligere var det ofte de samme produkter, der blev købt ind – gerne til lavest mulig pris. I dag skal du også forholde dig til, hvilket klimaaftryk de enkelte produkter har i sig selv og i forbindelse med transport til og fra byggepladsen.

Da alle involverede i et byggeri er fælles om et klimabudget, skal alle også indlevere relevante tal og data. Det kan være, at der tildeles forskellige kvoter til hver del af byggeriet – fx at tømreren har X CO2 at gøre godt med, mens mureren har Y CO2 at gøre godt med. Det kræver noget af både bygherre, rådgiver og de enkelte håndværkere.

### Behov for ny viden og nye materialer

De nye klimakrav ændrer også måden, der bygges på i dag. Da der skal bruges mere klimavenlige konstruktioner og byggematerialer, kræver det også viden om disse. Det samme gælder eventuelle miljøvenlige tiltag på byggepladser.

Selvom kravene til byggeriet løbende er blevet ændret, er det langt hen ad vejen de samme materialer og sammensætninger af disse, der bruges. Men med de nye klimakrav skal der bygges med en anden kombination af materialer end tidligere.

Der skal fx bruges klimavenlige produkter og genbrugsmaterialer, som ikke tidligere har været brugt – hverken hver for sig eller samlet. Det gør det mere komplekst at bygge nyt, renovere og bygge om, og det kræver derfor også en opkvalificering af den enkelte håndværker.

Det er især dokumentationen, der kan blive en stor udfordring for håndværkere. EPD’er er fx ikke nemme at læse, og de fleste håndværkere er gode til at bygge – ikke lave administrativt arbejde.

Der skal laves rapporter, som indgår i et byggeris samlede klimaregnskab for hele [værdikæden](https://dinero.dk/ordbog/vaerdikaede/). Håndværkere skal blandt andet kunne dokumentere udledninger på materialer, transport og energiforbrug under opførelse. 

Bygningsreglementet skal også revideres, så kravene til bygningers sikkerhed og sundhed ikke strider mod de nye klimakrav.

> **Fakta: Mindre end 15% lever i dag op til kravene**
>
> Det er mindre end 15% af de bygninger, vi har i dag, der vil leve op til de nye klimakrav og grænseværdier. Det viser en analyse fra Rambøll – som dog også siger, at de fleste kan holde sig inden for 2025-grænseværdierne ved udskiftning af materialer. [Læs mere](https://www.ramboll.com/da-dk/nyheder/ny-ramboll-analyse-fem-ud-af-seks-bygninger-vil-kunne-efterleve-nye-klimakrav-med-de-rette-materialer).

## Sådan forbereder du dig – og kommer på forkant

Der skal dokumenteres mere, og du skal (som håndværker) kunne indsamle og levere de nødvendige data, hvis du overhovedet vil kunne komme i betragtning som underentreprenør. 

[Du skal have styr på](https://bygge-anlaegsavisen.dk/Nye-klimakrav-goer-god-dokumentation-noedvendigt-i-byggeriet) blandt andet energiforbrug, transportafstande og affaldsmængder, så du kan regne ud, hvor meget byggeriet påvirker miljøet i alt. Du skal:

- Indføre systematisk dataindsamling
- Undersøge mulighederne for at reducere miljøpåvirkningen – fx ved at vælge mere energivenlige løsninger eller optimere logistikken
- Forstå kravene til livscyklusvurdering (LCA) og din egen rolle i byggeprocessen

Du kan også undersøge, om du har maskiner, du kan udskifte med batteridrevne alternativer, der kan oplades hen over natten eller i frokostpausen. Sensorer kan også hjælpe med at identificere, om energien bliver brugt på fx udtørring, maskiner eller opvarmning.

Der er med andre ord flere ting, du allerede kan gøre for at være klar til de nye regler – som flere og flere allerede planlægger efter. Hvis du ikke selv føler, at du kan klare beregningerne, kan det være en god idé at få hjælp af en rådgiver.

Du kan eventuelt overveje at kombinere dine nye tiltag med din [ESG-strategi](https://dinero.dk/tips/esg/) og arbejdet med denne,

> **Bemærk: Regnskabsprogrammet til håndværkere**
>
> Med Dinero får du mere tid til det gode håndværk. Dinero hjælper dig med at automatisere din bogføring og regnskab, så du i stedet kan fokusere på din forretning. [Læs mere](https://dinero.dk/hvem-er-dinero-for/haandvaerkere/).

## Krav om grønt byggeri ved både nybyggeri og tilbygninger

Formålet med den overordnede strategi og de nye klimakrav er at udvikle byggeriet i en mere bæredygtig retning. Flere typer bygninger bliver omfattet, men der stilles forskellige krav. Der kommer nye klimakrav til:

- Nybyggeri
- Tilbygning
- Ombygning
- Renovere

De to første kan samlet i en overordnet kasse, der hedder “at bygge nyt”, mens de to sidste kan samles i en kasse, der hedder “bygge om og renovere”. 

Fælles for alle er, at der skal bruges mere klimavenlige byggematerialer og konstruktioner, og der skal være viden om miljøvenlige tiltag på byggepladsen.

Der er også et øget fokus på at renovere frem for at rive ned med den nye aftale. Det betyder, at kravene til ombygning af eksisterende bygninger lempes, så flere vælger at bygge om i stedet for at rive ned.

## Grænseværdier for CO2-udledninger og CO2-ækvivalenter med de nye klimakrav

Nedenfor kan du se de kommende grænseværdier frem til 2029. Du skal være opmærksom på, at der er forskellige klimakrav for forskellige typer bygninger. 

| **Nye klimakrav for bygninger** | **2025** | **2027** | **2029** |
| --- | --- | --- | --- |
| Feriebolig under 150 m2 | 4,0 | 3,6 | 3,2 |
| Enfamiliehuse, rækkehuse, tinyhouses og ferieboliger over 150 m2 | 6,7 | 6,0 | 5,4 |
| Etageboliger | 7,5 | 6,8 | 6,1 |
| Kontorbygninger | 7,5 | 6,8 | 6,1 |
| Institutioner | 8,0 | 7,2 | 6,4 |
| Andet nybyggeri – fx parkeringshuse, butikker og lagerhaller | 8,0 | 7,2 | 6.4 |

Ovenstående tal er i kilo CO2/m2 – altså mængden af kuldioxid per kvadratmeter, der udledes. Der er tale om et vægtet gennemsnit, hvilket betyder, at nogle elementer i beregningen er vigtigere end andre.

I forhold til bæredygtighed og klimakrav arbejdes der med CO2-ækvivalenter. Der er nemlig flere forskellige gasser, der skader klimaet. CO2-ækvivalenter fortæller, hvor meget et byggeri i alt påvirker miljøet ved at tælle alle gasserne sammen og lave dem om til én slags tal.

### Eksempel på beregning af CO2e-udledning – materialer, energiforbrug, transport og drift

For at illustrere, hvordan man beregner CO2-udledninger og CO2-ækvivalenter i forbindelse med byggeri, har vi lavet et konkret eksempel, hvor de fleste relevante faser er inkluderet.

### Livscyklusanalyse – Nyt rækkehus (155 m²)

**Referenceperiode:** 50 år **Enhed:** kg CO2e / m² / år **Faser inkluderet:** A1–A3, A4–A5, B4, B6, C3, C4, D

### A1–A3: Produktion og fremstilling af materialer

| **Materiale** | **Estimeret CO2 (t)** |
| --- | --- |
| Beton | 6,4 |
| Armeringsjern | 1,3 |
| Stålramme | 10,8 |
| Øvrige elementer (tag, yderbeklædning m.m.) | 5,5 |
| **Total A1–A3** | **24,0 t** → **3,10 kg CO2e/m²/år** |

### A4–A5: Transport og byggeplads

| **Aktivitet** | **Estimeret CO2 (t)** |
| --- | --- |
| Transport til byggeplads (A4) | 1,0 |
| Byggepladsenergi, spild (A5) | 1,2 |
| **Total A4–A5** | **2,2 t** → **1,43 kg CO2e/m²/år** |

### B4: Udskiftning af komponenter

| **Aktivitet** | **Estimeret CO2 (t)** |
| --- | --- |
| Overflader, facade, el, VVS mv. | 1,7 |
| **B4 i alt** | **1,7 t** → **0,22 kg CO2e/m²/år** |

### B6: Energiforbrug i brug

Antaget: 28 kWh/m2/år × 0,043 kg CO2e/kWh = 1,2 kg/m²/år → 9,3 t over 50 år (alle 155 m2 regnes for opvarmede, da energiforbruget skal overholde energirammen).

**B6 i alt:** **9,3 t CO2e** → **1,20 kg CO2e/m²/år**

### C3: Affaldsbehandling

| **Aktivitet** | **Estimeret CO2 (t)** |
| --- | --- |
| Sortering, knusning | 0,6 |
| **C3 i alt** | **0,6 t** → **0,08 kg CO2e/m²/år** |

### C4: Endelig bortskaffelse

| **Aktivitet** | **Estimeret CO2 (t)** |
| --- | --- |
| Deponi, forbrænding | 0,7 |
| **C4 i alt** | **0,7 t** → **0,09 kg CO2e/m²/år** |

### D: Genanvendelse / nyttiggørelse

Genanvendt stål, beton og mineraluld mv.

| **Aktivitet** | **Estimeret CO2 (t)** |
| --- | --- |
| Substitutionseffekt | –2,5 |
| **D i alt** | **–2,5 t** → **–0,32 kg CO2e/m²/år** |

## Samlet klimabelastning – pr. m² pr. år

| **Fase** | **kg CO2e / m² / år** |
| --- | --- |
| A1–A3 | 3,10 |
| A4–A5 | 1,43 |
| B4 | 0,22 |
| B6 | 1,20 |
| C3 | 0,08 |
| C4 | 0,09 |
| D | **–0,32 (medtælles ikke)** |
| **Total** | **6,12 kg CO2e / m² / år** |

Eksemplet er lavet af [climaider.com](https://climaider.com/).

Den totale klimabelastning i eksemplet er på 6,12 kg CO2e / m² / år. Det betyder, at rækkehuset overholder kravene i 2025, men at det faktisk ikke vil overholde de nye klimakrav i 2027 og 2029

Det er okay, da bygningen kun skal overholde de gældende grænseværdier det år, bygningen bliver opført.

## Oftest stillede spørgsmål

### Hvad går klimakravene ud på?

De nye klimakrav fastsætter lavere grænseværdier for, hvor meget CO2e, et nyt byggeri må udlede – og for til- og ombygninger samt renovationer. Fremover skal selve byggeprocessen også indregnes i klimaregnskabet.

### Hvornår træder de nye klimakrav i kraft?

De nye klimakrav træder i kraft d. 1. juli 2025 – og grænseværdierne sænkes igen i 2027 samt i 2029.

### Hvad er de nye klimakrav i 2025?

De nye klimakrav i 2025 er forskellige ift. type af bygninger, samt om der er tale om nybyggeri eller tilbygning, ombygning eller renovering. De præcise grænseværdier kan ses nedenfor:

| **Nye klimakrav for bygninger** | **2025** | **2027** | **2029** |
| --- | --- | --- | --- |
| Feriebolig under 150 m2 | 4,0 | 3,6 | 3,2 |
| Enfamiliehuse, rækkehuse, tinyhouses og ferieboliger over 150 m2 | 6,7 | 6,0 | 5,4 |
| Etageboliger | 7,5 | 6,8 | 6,1 |
| Kontorbygninger | 7,5 | 6,8 | 6,1 |
| Institutioner | 8,0 | 7,2 | 6,4 |
| Andet nybyggeri – fx parkeringshuse, butikker og lagerhaller | 8,0 | 7,2 | 6.4 |

### Hvordan lever jeg op til de nye klimakrav?

Du lever op til de nye klimakrav ved at anvende bæredygtige materialer og miljøvenlige løsninger i byggeriet. Det kan fx være genbrugsmursten og skifte til maskiner på batteri.

### Hvad er klimakrav til byggeri?

Der kommer nye krav om blandt andet maksimal udledning af CO2 for hele byggeriet. De nye klimakrav til byggeri omfatter både nybyggeri, tilbygninger, ombygninger og renoveringer.

### Hvad er der af CO2-krav til byggeri i 2025?

Fra d. 1. Juli 2025 bliver grænseværdien på 1,5 kg. CO2-ækv./m2/år for CO2, der forbruges på byggepladsen. For nybyggeri kommer der krav om, at der i gennemsnit kun må udledes 7,1 CO2/m2. 

Der er dog forskellige klimakrav til forskellige bygninger og typer af bygninger.

### Hvad er LCA-krav?

LCA er en vurdering af et produkts eller systems samlede potentielle miljøpåvirkninger i hele dets livscyklus.

### Hvad er forskellen på LCA og EPD?

Forskellen på en LCA og EPD er, om en klimaanalyse eller -beregning  er godkendt af en tredjepart eller ej. En EPD er nemlig en LCA, der er certificeret af en tredjepart – hvor LCA er selve analysen eller beregningen. 

LCA står for “Life-Cycle Analysis” eller “Life-Cycle Assessment”, og EPD er en forkortelse for “Environmental Product Declaration” (miljøvaredeklaration på dansk).

### Hvad er forskellen på LCA og LCC?

LCA står for livscyklusvurdering, mens LCC står for totaløkonomiske beregninger.

LCA er en klimaanalyse, mens LCC er de samlede ejeromkostninger over et aktivs levetid (kaldes også Total Cost of Ownership (TCO))  – LCC kaldes også for livscyklusomkostninger og kendes også som “Vugge til grav”.

---

Kilde: https://dinero.dk/nyheder/nye-klimakrav/ (sidst ændret 2025-06-26). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
