---
title: "Selskaber får to måneder ekstra til skatteindbetalinger"
url: "https://dinero.dk/nyheder/oplysningsskema-for-selskaber-2023-frist-udskudt/"
type: "post"
type_label: "Indlæg"
id: 64384
lang: "da-DK"
published: "2023-06-21T15:34:44+02:00"
modified: "2025-06-26T09:57:51+02:00"
description: "Skattestyrelsen har udskudt fristen for indberetning af oplysningsskemaet (selvangivelse) til d. 25/8-23. Læs mere her."
category:
  - "Nyheder"
post_tag:
  - "Nyheder"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/nyheder/oplysningsskema-for-selskaber-2023-frist-udskudt.md"
---

# Selskaber får to måneder ekstra til skatteindbetalinger

> Fristen for indsendelse af oplysningsskema for selskaber er rykket til d. 25. august 2023.

## Hvad er udskudt?

Det er udelukkende fristen for selskabers oplysningsskema, der er udskudt. Det er altså indberetningen af dit skatteregnskab, hvor [fristen er rykket](https://sktst.dk/nyheder-og-pressemeddelelser/skattestyrelsen-udskyder-ekstraordinaert-selskabernes-oplysningsfrist-til-25-august) fra d. 30 juni til d. 25. august. 

- [Oplysningsskema for selskaber](https://dinero.dk/tips/selvangivelse-for-selskaber/) – den nye frist er fredag d. 25. august 
- [Årsregnskab for selskaber](https://dinero.dk/tips/hvordan-aarsregnskab/) – fristen er ikke rykket

Du skal altså stadig udarbejde dit skatteregnskab, da du skal bruge det til at beregne din selskabsskat, der skal være med i [årsrapporten](https://dinero.dk/tips/indeholder-aarsrapport/), du skal sende til Erhvervsstyrelsen (senest 30. juni). 

[Sådan indberetter du din årsrapport](https://dinero.dk/tips/indberet-aarsregnskab-guide/).

## Hvorfor er fristen for indberetning af oplysningsskemaet udskudt?

Nogle selskaber har oplevet udfordringer med at indberette deres oplysningsskema hos Skattestyrelsen. Da der er risiko for, at det ikke er alle selskaber, der pga. it-problemerne vil kunne overholde oplysningsfristen, bliver den derfor udskudt de otte uger.

Det er især problemer med uhensigtsmæssige lange svartider og mistet forbindelse til systemet, der er skyld i udfordringerne med [indberetning](https://dinero.dk/tips/indberetning/).

## Det gælder kun selskaber

Det er kun oplysningsskemaet for selskaber, der er udskudt. Fristen for oplysningsskemaet for selvstændige med fx enkeltmandsvirksomhed er ikke udskudt.

Så hvis du har en [personligt ejet virksomhed](https://dinero.dk/ordbog/oplysningsskemaet/), gælder den oprindelige frist stadig. 

---

Kilde: https://dinero.dk/nyheder/oplysningsskema-for-selskaber-2023-frist-udskudt/ (sidst ændret 2025-06-26). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
