---
title: "De hyldes som rockstjerner: Men livet som selvstændig er for størstedelen ensomt"
url: "https://dinero.dk/om-os/presse/de-hyldes-som-rockstjerner-men-livet-som-selvstaendig-er-for-stoerstedelen-ensomt/"
type: "page"
type_label: "Side"
id: 93162
lang: "da-DK"
published: "2026-05-18T08:30:00+02:00"
modified: "2026-09-28T21:51:55+02:00"
description: "64 procent af de selvstændige har oplevet ensomhed det seneste år, viser ny undersøgelse."
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/om-os/presse/de-hyldes-som-rockstjerner-men-livet-som-selvstaendig-er-for-stoerstedelen-ensomt.md"
---

# De hyldes som rockstjerner: Men livet som selvstændig er for størstedelen ensomt

**64 procent af de selvstændige har oplevet ensomhed det seneste år, viser ny undersøgelse. Med det nye gratis initiativ Kollegaklubben vil Dinero samle selvstændige om sparring, relationer og fællesskab**

Iværksættere og selvstændige bliver ofte fremstillet som frihedssøgende individualister med store ambitioner og fart på karrieren. Men bag mange facader lurer en anden virkelighed: Ensomhed.

En ny undersøgelse fra Dinero viser, at næsten to ud af tre selvstændige har følt sig ensomme i løbet af det seneste år. Hver ottende har sågar oplevet ensomheden i høj grad eller i meget høj grad.

– Iværksættere bliver ofte hyldet som rockstjerner, fordi de går deres egne veje, tager chancer og vælger friheden. Det er en skønsang, som ofte er korrekt. Men den kommer ofte med en pris, nemlig at man sidder alene med ansvar, tvivl og store beslutninger, og det kan være ensomt, siger Martin Buch Thorborg, adm. direktør i Dinero.

For mange selvstændige forsvinder det kollegiale fællesskab den dag, de starter egen virksomhed. Der er ingen frokostpauser, ingen sparring over kaffemaskinen og ingen kollega ved siden af, når tvivlen melder sig.

– Vores undersøgelse viser, at de selvstændige mangler sparring, fællesskab og nogen at dele ansvaret med. Det er bagsiden af den frihed, mange nyder og hylder ved livet som selvstændig, siger Martin Buch Thorborg.

**Nyt initiativ skal samle selvstændige**

Derfor ønsker Dinero nu at skabe nye fællesskaber for selvstændige.

Under navnet Kollegaklubben laver de fem gratis events i 2026, hvor selvstændige kan mødes, dele erfaringer og opbygge relationer.

– Vi vil skabe et uformelt fællesskab, hvor selvstændige kan spejle sig i hinanden og gå derfra med et større netværk. Vores ambition er, at halvdelen af deltagerne går hjem med en kaffeaftale skrevet i kalenderen indenfor den næste måned. Vi håber, at flere selvstændige opdager, at de godt kan skabe noget selv uden at være alene, siger Martin Buch Thorborg.

Det første event i Kollegaklubben finder sted den 11. juni hos Dinero i København V, og man kan tilmelde sig gratis på [dinero.dk/kollegaklubben](http://dinero.dk/kollegaklubben). Der er 100 pladser.

### Om undersøgelsen

Om undersøgelsen

Vi har ønsket at undersøge i hvor høj grad, at danske selvstændige erhvervsdrivende oplever ensomhed i deres daglige virke.

Undersøgelsen er lavet fra den 8.-10. december 2025 blandt selvstændige, der bruger Dinero som regnskabsprogram. Den er besvaret af 2.749 selvstændige.

Spørgsmål og svar fra undersøgelsen:

** *I hvor høj grad har du følt dig ensom som selvstændig det seneste år?** *

Slet ikke 36% I mindre grad 28% I nogen grad 24% I høj grad 9% I meget høj grad 3%

** *Hvad oplever du som grund(ene) til ensomhed?** *

Jeg arbejder mest alene 33% Jeg savner sparring 24% Jeg føler, jeg står alene med ansvar/opgaver 24% Jeg savner fagligt fællesskab 21% Jeg savner socialt samvær 18% Ved ikke 6% Andet 0%

### Om Dinero

Dinero er et regnskabsprogram udviklet til iværksættere og mindre virksomheder. Mere end 100.000 danske virksomheder bruger Dinero til blandt andet bogføring, fakturering og moms.

---

Kilde: https://dinero.dk/om-os/presse/de-hyldes-som-rockstjerner-men-livet-som-selvstaendig-er-for-stoerstedelen-ensomt/ (sidst ændret 2026-09-28). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
