Ansættelseskontrakt

En ansættelseskontrakt er kontrakten mellem en arbejdsgiver og medarbejder. Den indgås og underskrives ved ansættelse. Den indeholder bl.a. information om løn, arbejdstider og eventuel gældende overenskomst. Der er typisk forskel på indholdet i ansættelseskontrakter for funktionærer og ikke-funktionærer samt fast- og timelønnede. Vi gennemgår det hele, og du kan hente skabeloner nederst på siden.

  • Læsetid: 3 min.

  • Sidst opdateret 04/04/2024


Nye regler for ansættelseskontrakter

Der er d. 1. juli 2023 vedtaget en ny ansættelsesbevislov. Det betyder bl.a., at der er nye krav til, hvilke oplysninger der som minimum skal indgå i ansættelseskontrakten, samt hvornår den ansatte skal have oplysningerne. Vores skabeloner er selvfølgelig opdateret med de nye regler og krav.

Hvad er en ansættelseskontrakt?

En ansættelseskontrakt er en kontrakt mellem arbejdsgiver og medarbejder. Kontrakten skal beskrive de vilkår og forhold, der skal gælde for ansættelsen. Den er på den måde med, til at udstikke retningslinjer, for arbejdsgiveren og medarbejderen.

Medarbejdere, der er ansat fra 1. juli 2023 og arbejder mere end tre timer i gennemsnit pr. uge i fire uger i træk, skal have en ansættelseskontrakt efter de nye regler. Derudover skal kontrakten udleveres senest en måned efter ansættelsen.

Hvis medarbejderens arbejdstid ikke aftales på forhånd, har den ansatte altid krav på en kontrakt, uanset om timegrænsen på tre timer opfyldes.

Hvad betyder de nye regler for ansættelseskontrakten for dig?

Reglerne gælder som udgangspunkt kun for ansættelser fra d. 1. juli 2023. Det betyder, at medarbejdere, der er ansat før 1. juli 2023, som udgangspunkt ikke skal have et nyt ansættelsesbevis eller -kontrakt.

Hvis medarbejderen alligevel ønsker en ny ansættelseskontrakt, skal arbejdsgiveren dog inden for otte uger udlevere det til medarbejderen efter de nye regler.

Hvad skal ansættelseskontrakten indeholde?

En ansættelseskontrakt kan se ud på mange forskellige måder og vil blandt andet afhænge af, om kontrakten er rettet mod funktionærer, og derfor går under funktionærloven.

I ansættelser til medarbejdere, der er ansat fra 1. juli 2023, skal ansættelseskontrakten som minimum indeholde følgende oplysninger:

  • Navn og adresse på arbejdsgiver og medarbejder
  • Arbejdsstedets beliggenhed – stedet, hvor arbejdet skal udføres
  • Beskrivelsen af arbejdet, titel eller stilling
  • Dato for begyndelse af arbejdet
  • Varighed af ansættelsesforholdet
  • Brugervirksomhedens identitet (vikaransatte)
  • Varighed og vilkår for prøvetid
  • Fraværsperiode med løn
  • Regler om varsel for opsigelse
  • Løn og tillæg og hvordan lønnen udbetales
  • Den daglige og ugentlige arbejdstid og regler for overarbejde
  • Ved uforudsigelige arbejdsmønstre skal medarbejderen have oplysninger om forholdene
  • Ret til uddannelse, der evt. tilbydes
  • Eventuelle overenskomster
  • Sociale sikringsordninger 

Listen er ikke udtømmende, og hvis der er andre vigtige vilkår i ansættelsesforholdet, skal disse også være en del af kontrakten.

Hvis du er en såkaldt “selvtilrettelægger”, skal det stå i ansættelseskontrakten (eller et tillæg til denne). Hvis det ikke gør det, er du omfattet af reglerne om lovpligtig tidsregistrering på lige fod med alle andre.

Hvornår skal jeg have en kontrakt for funktionærer?

Du skal have en ansættelseskontrakt til en funktionær, hvis din medarbejder er lønmodtager og ansat i en tjenestestilling, primært inden for handel- og kontorområdet, eller som arbejder med lagerekspedition eller tekniske eller kliniske bistandsydelser.

Samt hvis medarbejderen arbejder mere end otte timer ugentligt og i mere end en måned. Dette medfører blandt andet regler omkring: opsigelse, sygdom, barsel og ferie.

Hvis din medarbejder ikke er omfattet af funktionærloven, vil denne medarbejder oftest have en overenskomst. Det er en aftale mellem en lønmodtagerorganisation og arbejdsgiverorganisation for en given branche.

Det er altså vigtigt, at du er opmærksom på om ansættelsesforholdet er omfattet af en overenskomst, så kontrakten stemmer overens med denne.

Ansættelseskontrakt for timelønnede

En medarbejder er timelønnet, når vedkommende aflønnes for det antal timer, de arbejder i løbet af lønperioden. Ofte er fx studerende timelønnede.

En medarbejder der modtager en fast løn pr. måned, er enten deltids- eller fuldtidsansat. Du kan læse mere om hvilke regler, der gælder for deltidsansatte i deltidsloven.

Du skal være opmærksom på, at en timelønnet medarbejder også kan være omfattet af funktionærloven – hvilket gør sig gældende, når følgende tre betingelser er opfyldt.

  • Medarbejderen arbejder mindst otte timer om ugen i gennemsnit
  • Medarbejderen er underlagt instruktionspligt – hvilket betyder, at der skal være en overordnet, som giver medarbejderen instrukser i forhold til arbejdets udførsel
  • Medarbejderen udfører funktionærarbejde, hvilket blandt andet inkluderer kontorarbejde, salgsarbejde, lagerarbejde og visse former for klinisk arbejde

Ansættelse og overenskomst

Når du skal udarbejde en ansættelseskontrakt, skal du være opmærksom på, om ansættelsen er omfattet af en overenskomst.

Når din ansættelse er omfattet af en overenskomst, er der nemlig krav til forskellige forhold angående din ansættelse. Det kan fx være forhold omkring ferie eller arbejdstider. Disse forhold har betydning for, hvad der skal stå i din ansættelseskontrakt. 

Har du brug for en kontrakt?

Det er en god idé at lave en kontrakt til alle former for aftaler. Vi har gjort det nemt for dig at finde ud af, hvordan du laver kontrakter til brug i din virksomhed. Se hvordan.

Skabelon til ansættelseskontrakt

En skabelon til ansættelseskontrakten kan blandt andet indeholde følgende:

  • Arbejdsbeskrivelse
  • Arbejdstid
  • Løn
  • Ferie
  • Arbejdssted

Download ansættelseskontrakt-skabelon

Download vores ansættelseskontrakt-skabelon, så der automatisk er styr på al formalia. Den indeholder alle relevante ting, og du kan nemt tilpasse den til din virksomhed og medarbejdere.

Når du har udfyldt skabelonen, modtager du et link, hvor du kan hente skabelonerne – du får nemlig både en ansættelseskontrakt-skabelon til time- og fastlønnede, du altid kan downloade.

Du tilmelder dig samtidig Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med et enkelt klik.

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel/skabelon har kun til formål at orientere og skal ikke ses som juridisk rådgivning.

Oftest stillede spørgsmål

Du skal senest have din ansættelseskontrakt én måned efter, du er blevet ansat. Det betyder, at du skal have en underskrevet ansættelseskontrakt senest en måned efter, du er startet på dit nye job.

Du skal have en skriftlig ansættelseskontrakt, hvis du har været ansat mere end en måned og arbejdere mere end otte timer om ugen. Det er dog altid en god idé at få styr på kontrakten, inden du starter på arbejdet.

I en ansættelseskontrakt skal der altid stå navn og adresse på dig og arbejdsgiver, hvor du skal arbejde, en stillingsbeskrivelse og beskrivelse af arbejdet, hvornår du starter, dine rettigheder (betalt ferie, løn under ferie etc.), opsigelsesvarsler, aftalt løn og løntillæg og udbetalingen af denne, den daglige eller ugentlige arbejdstid, hvilke overenskomster der regulerer arbejdsforholdet og andre væsentlige forhold (fx bonus og fri telefon).

Hvis der er tale om en tidsbegrænset eller midlertidig ansættelse, skal der også stå en slutdato i ansættelseskontrakten.

Du finder din ansættelseskontrakt i virksomhedens HR-system eller ved at spørge din chef eller den HR-ansvarlige i virksomheden.

Du skal som regel først have en ny ansættelseskontrakt, hvis du får et nyt job. Hvis du fx får mere i løn, ekstra ferie eller et personalegode eller dine arbejdstider ændrer sig, er det fint blot at lave et tillæg til ansættelseskontrakten – væsentlige ændringer skal dog varsles, inden de træder i kraft.

En ansættelseskontrakt er en kontrakt mellem arbejdsgiver og lønmodtageren, hvor arbejdets indhold, arbejdstid, løn og andet er beskrevet. Den indeholder alle relevante vilkår og forhold, der er gældende for ansættelsesforholdet.

En ansættelseskontrakt er juridisk bindende, når den er underskrevet. Det er dog muligt for en arbejdsgiver at trække en ansættelseskontrakt tilbage, men reglerne om opsigelse skal overholdes – fx skal du have varsel, du ville have haft, hvis du var tiltrådt stillingen.

Det betyder, at du skal møde op på arbejdspladsen i den periode, der svarer til opsigelsesvarslet angivet i kontrakten. Arbejdsgiveren må gerne opsige dig, før du overhovedet er startet, men varslet vil først gælde fra ansættelsesdatoen og frem.

En ansættelseskontrakt koster ikke noget. Hos Dinero har vi ansættelseskontrakter til både time- og fastlønnede, ligesom vi også har kontrakter til funktionærer og ikke-funktionærer, du frit kan hente.

Det er altid arbejdsgiveren, der laver ansættelseskontrakten – og skal sørge for, at den lever op til gældende regler og krav.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram