---
title: "Fonde og foreninger"
url: "https://dinero.dk/ordbog/fonde-og-foreninger/"
type: "dictionary"
type_label: "Ord"
id: 13684
lang: "da-DK"
published: "2018-03-14T13:59:46+01:00"
modified: "2023-07-24T13:46:25+02:00"
description: "Fonde og foreninger er selvejede institutioner, som har et interesse-bestemt formål. Du kan læse meget mere om emnet i ordbogen fra Dinero lige her."
alpha:
  - "F"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/ordbog/fonde-og-foreninger.md"
---

# Fonde og foreninger

> Foreninger og fonde er frivillige foretagender, som har et velgørende eller et interesse-bestemt formål. Der skelnes mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger, der hver især skal svare deres forpligtelser på varierende vis.

## Hvad er fonde og foreninger?

Fonde og [foreninger](https://dinero.dk/tips/forening-regler-krav/) er en vital del af dansk kulturliv, hvor disse som oftest har til formål at drive velgørende forretning. Det kan eksempelvis dreje sig om en idrætsklub, når talen falder på en forening, mens fonde sædvanligvis knyttes sammen med legater. Legater er for eksempel et økonomisk tilskud, som kan ydes en studerende, der opfylder en række krav, som fonden i forvejen har besluttet.

Der skelnes traditionelt mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger, hvilket er vigtigt i forhold til den pligt, disse har med hensyn til at indberette [årsregnskab](https://dinero.dk/aarsregnskab-selskaber/) til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

### Hvilke foreninger kan du oprette, og hvilke krav stilles der?

Grundloven sikrer, at vi i Danmark har foreningsfrihed. Det betyder, at alle borgere har ret til at danne foreninger, uden at staten skal tillade det.

Derudover er der også regler for foreningsfrihed på arbejdsmarkedet. Reglerne herom står i [foreningsfrihedsloven](https://dinero.dk/love/foreningsfrihedsloven/), som bl.a. forbyder din arbejdsgiver i at lægge vægt på, om du er medlem af en forening eller ej i forbindelse med ansættelse.

Hvis du ønsker at [oprette en forening](https://dinero.dk/tips/opret-forening/), er der fem forskellige typer, du kan vælge imellem:

Foreninger med begrænset ansvar. Her er der tale om en erhvervsdrivende forening, som skal have et [CVR-nummer](https://dinero.dk/ordbog/cvr-nummer/). Foreningens formål vil være at fremme medlemmernes økonomiske interesser, og foreningen skal have mindst to medlemmer.

Frivillige foreninger. Her er der for eksempel tale om en [grundejerforening](https://dinero.dk/hvem-er-dinero-for/grundejerforening/) eller en fodboldklub. Her er der ikke behov for et CVR-nummer, medmindre foreningen søger tilskud fra det offentlige.

Almindelige foreninger. Også kendt som ikke-erhvervsdrivende forening. Der kan eksempelvis være tale om en non-profit organisation, som har et almennyttigt formål.

Andelsboligforening. En andelsboligforening skal lade sig registrere. Den har til formål at drive en [andelsboligforening](https://dinero.dk/hvem-er-dinero-for/andelsboligforeninger/), hvor den tager sig af at drive ejendommen

Særlige foreninger. Særlige foreninger dækker over en bred skare af forskellige foreninger, der nogle gange har registreringspligt. Det kan for eksempel være en indkøbsforening eller en brugsforening.

### Hvilke fonde kan du oprette, og hvilke krav stilles der?

Når snakken falder på fonde, kan der være tale om to forskellige typer. De inddeles alt efter, om de er [erhvervsdrivende](https://dinero.dk/tips/opret-fond/#h-erhvervsdrivende-fond) eller [ikke-erhvervsdrivende](https://dinero.dk/tips/opret-fond/#h-privat-fond). Fonden er i øvrigt selvejende, og ingen fysisk eller juridisk person har retten til dens eventuelle formue. Hvis du driver en erhvervsdrivende fond, er der en række krav til den. Blandt disse er:

- Fonden skal have et eller flere formål
- Grundkapitalen skal andrage mindst 300.000 kroner
- Fondens formue kan ikke gå tilbage til fondens stifter
- Fonden skal aflægge årsregnskab og er underlagt revision
- Størstedelen af fondens medlemmer skal være uafhængige af fondens stifter
- Fonden skal årligt fortælle, hvordan den uddeler sine midler

### Fonden og foreningens formue er vigtig at være opmærksom på

Hvis du ønsker at oprette en fond eller en forening, skal du være opmærksom på, at den formue, som er placeret i disse, skal være der i hele fonden eller foreningens levetid. I forhold til formuen er det også vigtigt at sørge for, at ledelsen af fonden eller foreningen ikke må inkludere stifter. Det er simpelthen for at være sikker på, at stifteren ikke drager fordel af fondens eller foreningens midler til egen udnyttelse. Husk dog at have styr på regnskabet, Dinero er det perfekte [regnskabsprogram for foreninger](https://dinero.dk/hvem-er-dinero-for/foreninger/).

---

Kilde: https://dinero.dk/ordbog/fonde-og-foreninger/ (sidst ændret 2023-07-24). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
