---
title: "Mindsteløn"
url: "https://dinero.dk/ordbog/mindsteloen/"
type: "dictionary"
type_label: "Ord"
id: 46756
lang: "da-DK"
published: "2022-02-25T15:38:58+01:00"
modified: "2026-05-26T11:20:17+02:00"
description: "Vil du gerne vide, hvad mindstelønnen er inden for dit område? Så kan du finde svaret her. Lær mere om mindsteløn, og få oplyst nyeste tal."
alpha:
  - "M"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/ordbog/mindsteloen.md"
---

# Mindsteløn

> Når vi taler om mindsteløn i Danmark, har vi at gøre med den løn, som en arbejdsgiver som minimum skal betale til sine ansatte. Der eksisterer ikke en officiel minimumsløn i Danmark, som er vedtaget ved lov, men de fleste danskere på arbejdsmarkedet er i stedet sikret via en overenskomst.

## Hvad er mindsteløn?

Mindsteløn går også under navnet minimumsløn i Danmark. Det er et udtryk for, hvor meget du som minimum kan forvente at få i løn, når du bliver ansat i en virksomhed.

I Danmark siger loven ikke noget om, hvad mindstelønnen for ungarbejdere eller voksne skal være på. Det er nemlig ikke vedtaget ved lov, at der skal være en bestemt minimumsløn. 

Er du dækket af en [overenskomst](https://dinero.dk/ordbog/overenskomst/) i forbindelse med dit arbejde, er du sikret, at du ikke får for lav en løn. Din overenskomst går ind og dikterer, hvad du som minimum skal have i løn.

### Hvad er mindstelønnen, hvis du ikke har en overenskomst?

Er du ikke dækket af en overenskomst, er der reelt set ikke nogen minimumsløn, du kan rette dig efter. Her skal du [forhandle løn](https://www.lederne.dk/faa-hjaelp-og-svar/loen/loenforhandling) med din arbejdsgiver og selv være skarp på, hvad der er normen inden for din branche. 

Inden du går ind i en lønforhandling, gør du klogt i at sætte dig godt ind i, hvad du som minimum kan forvente at få i [løn](https://dinero.dk/ordbog/loen/). Tag et kig på, hvad der er det gennemsnitlige lønniveau inden for din branche, så du ikke sætter barren hverken for højt eller for lavt.

## Hvordan ser mindstelønnen i Danmark ud?

### Alder (kontor)

|  | Beløb |
| --- | --- |
| Faglært | 21.543,50 DKK pr. md. |
| Ufaglært | 19.284,75 DKK pr. md. |
| 17-årig | 82,00 DKK pr. time |
| 16-årig | 71,00 DKK pr. time |
| 15-årig | 53,50 DKK pr. time |

Kilde: [ka.dk](https://ka.dk/personale/oversigter/mindsteloen)

### Overenskomster

|  | Beløb |
| --- | --- |
| 3F | – |
| FOA | – |
| Funktionær | – |
| HK | – |
| [IDA](https://ida.dk/raad-og-karriere/loen/loen-vejledende-minimalloen) (vejledende) | 41.900 DKK pr. md. |
| Uden overenskomst | – |

### Typer

|  | Beløb |
| --- | --- |
| Ufaglært (kontor) | 19.284,75 DKK pr. md. |
| Timeløn (kontor – 17-årig) | 82,00 DKK pr. time |
| Flexjob (tilskud) | 18.964 DKK pr. md. |
| Natarbejde | – |

Kilde: [ka.dk](https://ka.dk/personale/oversigter/mindsteloen) og [star.dk](https://star.dk/til-borgere/revalidering-fleksjob-og-ressourceforloebsydelse/beregn-loen-i-fleksjob/)

### Brancher

|  | Beløb |
| --- | --- |
| Detail (faglært) | 135,00 DKK pr. time |
| [Industri](https://www.danskindustri.dk/ok2023/nyhedsarkiv/2023/4/nye-satser-pa-industriens-overenskomster-pr.-1.-marts-2023/) | 124,65 DKK pr. time |
| [Landbrug](https://ka.dk/overenskomst/fag-overenskomst/landbrug) (faglært – maskinstationer og plantebrug) | 136,00 DKK pr. time |
| [Metal](https://www.danskmetal.dk/faa-svar/loen) (voksen) | 127,15 DKK pr. time |
| [Restauration](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/hotel-og-restauration/) | 129,74 DKK pr. time |

### Funktioner

|  | Beløb |
| --- | --- |
| [Bartender](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/hotel-og-restauration/) | 150,25 DKK pr. time |
| [Butik](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/butik/) (butiksmedhjælper) | 128,10 DKK pr. time |
| [Chauffør](https://ka.dk/overenskomst/fag-overenskomst/transport) (taxi) | 137,50 DKK pr. time |
| [Elektriker](https://3elektrikertilbud.dk/elektriker-loen-2019-se-her-hvad-en-elektriker-faar-i-loen/) (gennemsnit) | 204,87 DKK pr. time |
| [Frisør](https://ka.dk/overenskomst/fag-overenskomst/frisoer) (faglært) | 145,25 DKK pr. time |
| [Kassemedarbejder](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/butik/) (butiksmedhjælper) | 128,10 DKK pr. time |
| Kok (grundløn) | 18.369 – 26.167 DKK pr. md. |
| Kontorassistent | 20.276 – 27.351 DKK pr. mdn. |
| Køkkenmedhjælper | 10.553 – 20.827 DKK pr. md. |
| [Lager](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/transport-og-lager/) | 157,10 DKK pr. time |
| [Maler](https://maler.dk/fagligtok/loentrin/) (akkord) | 135,35 DKK pr. time |
| [Mekaniker](https://www.ug.dk/job-og-karriere/automekaniker) (skoleoplæringsydelse) | 2.045 DKK ugentligt første år |
| [Automekaniker](https://www.ug.dk/job/job-fordelt-paa-erhvervsomraader/jernmetalogbiler/transmekarb/automekaniker-job) | 30.000-35.000 DKK pr. md. |
| [Murer](https://kooperationen.dk/media/283076/Satser-Murer-og-murerarbejdsmand-2020-2023.pdf) | 128,40 DKK pr. time |
| [Opvasker](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/hotel-og-restauration/) | 129,74 DKK pr. time |
| [Pædagog](https://sl.dk/faa-svar/loen/loen-til-nyuddannede-paedagoger) (eksempel) | 28.673 DKK pr. md. |
| [Rengøring](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/privat-rengoering/) | 117,77 DKK pr. time |
| [Salgsassistent](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/butik/) (butiksmedhjælper) | 128,10 DKK pr. time |
| [Servicemedarbejder](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/privat-rengoering/) (rengøring) | 136,38 DKK pr. time |
| [Smed](https://www.studentum.dk/job-loen/smed) (gennemsnit) | 33.017 DKK pr. time |
| [Sygeplejerske](https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/hvad-tjener-en-sygeplejerske) | 25.383 DKK pr. md. |
| [Tjener](https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/hotel-og-restauration/) | 129,74 DKK pr. time |
| [Tømrer](https://kooperationen.dk/media/171228/Satser-Bygningsoverenskomsten-2017-2020.pdf) | 121,90 DKK pr. time |

### Årstal

|  | Beløb |
| --- | --- |
| [2021](https://ka.dk/personale/oversigter/mindsteloen) (kontor – faglært) | 21.543,50 DKK pr. md. |
| [2022](https://ka.dk/personale/oversigter/mindsteloen) (kontor – faglært) | 22.100,00 DKK pr. md. |
| [2023](https://ka.dk/personale/oversigter/mindsteloen) (kontor – faglært) | 22.610,00 DKK pr. md. |

### Lande

|  | Beløb |
| --- | --- |
| [EU](https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20220909IPR40138/parlamentet-vedtager-regler-om-passende-mindstelon-for-alle-arbejdstagere-i-eu) | Passende mindsteløn |
| [Kina](https://da.tradingeconomics.com/country-list/minimum-wages) | 2.480 CNY pr. md. |
| [Norge](https://www.danskpersontransport.dk/nyheder/norge-krav-om-mindsteloen/) | 154,57 NOK pr. time |
| [USA](https://fagbladet3f.dk/artikel/joe-biden-vil-fordoble-mindsteloennen) | 44,5 DKK pr. time |
| [Tyrkiet](https://leveomkostninger.com/priser-og-lonninger-i-tyrkiet-land/) | 415,49 EUR pr. md |
| [Tyskland](https://fho.dk/blog/2019/11/16/den-tyske-mindsteloen-blev-opfundet-af-den-tyske-fagbevaegelse/) | 9,19 EUR pr. time |

## Hvad er gennemsnitslønnen i Danmark?

Gennemsnitslønnen i Danmark er 45.481 kr. om måneden før skat (inkl. pension). Det er det, [en gennemsnitsdansker](https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/gennemsnitsdanskeren) tjener i dagens Danmark iflg. tal fra Danmarks Statistik. Der er dog forskel på gennemsnitslønnen i Danmark for kvinder og mænd:

- Kvinder: 42.347 kr. om måneden før skat (inkl. pension)
- Mænd: 48.261 kr. om måneden før skat (inkl. pension)

Der er altså næsten 6.000 kroner forskel på gennemsnitslønnen, hvis vi ser på køn. Fælles for begge køn gælder, at de ligger under [grænsen for topskat](https://dinero.dk/ordbog/topskat/).

Danskerne havde i 2021 en median [(gennemsnitlig) nettoformue](https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/gennemsnitsdanskeren#:~:text=om%20gennemsnitsdanskeren%20her-,Fakta%20om%20gennemsnitsdanskeren,-Tallene%20i%20historien) på 749.628 kr. (altså formue, hvor gæld er fratrukket).

Vil du se, om din indkomst er lav, gennemsnitlig eller høj? Så kan du tage [Danmarks Statistiks test](https://www.dst.dk/embed/compareyourincome) og finde ud af, hvordan din indkomst er sammenlignet med gennemsnitslønnen i Danmark generelt samt der, hvor du bor.

## Oftest stillede spørgsmål

### Er der mindsteløn i Danmark?

Der er ikke vedtaget en minimumsløn ved lov i Danmark. Har du en overenskomst, er det den, der fortæller dig, hvor meget du skal have i løn. Den er din sikkerhed for, at du ikke bliver budt en for lav løn.

### Hvad er mindstelønnen?

Den gennemsnitlige mindsteløn varierer meget fra branche til branche og fra stilling til stilling. Skal du forhandle løn med din chef, er det en god idé, at du sætter dig godt ind i det gennemsnitlige lønniveau inden for din branche.

### Hvorfor er der ikke mindsteløn i Danmark?

Der er ikke dikteret en mindsteløn ved lov i Danmark. Til gengæld findes der et væld af overenskomster, som de fleste er dækket af. Mange andre EU-lande og USA kører dog med en decideret mindsteløn, der er nedfældet ved lov.

### Hvad er gennemsnitslønnen i Danmark?

Gennemsnitslønnen i Danmark er 45.481 kr. om måneden før skat (inkl. pension). Den gennemsnitlige mand i Danmark har en månedsløn på 48.261 kr., mens den gennemsnitlige kvinde tjener 42.347 kr. om måneden.

---

Kilde: https://dinero.dk/ordbog/mindsteloen/ (sidst ændret 2026-05-26). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
