---
title: "Hvad er NemID?"
url: "https://dinero.dk/ordbog/nemid/"
type: "dictionary"
type_label: "Ord"
id: 22556
lang: "da-DK"
published: "2019-03-13T15:51:16+01:00"
modified: "2022-02-23T12:30:29+01:00"
description: "Udover at være et nøglekort er NemID andre ting end blot det. Kig med her hos Dinero og få svar på hvad NemID ellers dækker over!"
alpha:
  - "N"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/ordbog/nemid.md"
---

# Hvad er NemID?

> NemID dækker over nøglekortet med nøglekoder, som man bruger til at logge ind på bl.a. e-Boks og netbank. Det dækker også over Nets' digitale nøgleapp, som er tiltænkt at erstatte nøglekortet. Slutteligt dækker det også over den offentlige digitale signatur.

## Hvad bruges NemID til?

Du kender nok NemID som nøglekortet, der giver dig adgang til din netbank, [e-boks](https://dinero.dk/ordbog/eboks/), borger eller noget helt fjerde. Det er også fuldstændig rigtigt. Men faktisk dækker NemID, over mere end blot det velkendte pap-kort med nøglekoder, der mange steder er den sidste sikkerhedsverificering.

## Nøgle-app

NemID nøgle-app er [Nets](https://dinero.dk/ordbog/nets/)‘ seneste digitale svar på det fysiske pap-nøglekort. Ved nøglekort, skal du finde et tal, aflæse 6 tal og skrive disse ind for at blive verificeret til log-in. Med nøgleapp’en kan du enten bruge en 4-cifret kode eller dit touch-id i stedet for at skulle bruge dit nøglekort.

Du skal, ligesom med nøglekort, selvfølgelig bruge både bruger-id/cpr. nummer samt adgangskode, inden bekræftelse af log-in med nøgle-appen.

Det er en god ide at beholde sit nøglekort, da du skal bruge det hvis din nøgle-app skulle låses, af den ene eller anden årsag. Eller måske kan du stå i en situation, hvor din telefon er løbet tør for strøm, eller er gået i stykker. App’en kan hentes til de fleste smartphones og ved installation kræver det også nøglekortet.

## Digital signatur

Det er i dag mange steder muligt, at benytte sit NemID til at skrive under med digitalt, det kunne blandt andet være i din netbank. Det kræver blot at man har [offentlig digital signatur](https://service.nemid.nu/dk-da/bestil_nemid/index.html?execution=e1s1) på sit NemID.

Læs også om [NemKonto](https://dinero.dk/ordbog/nemkonto/).

---

Kilde: https://dinero.dk/ordbog/nemid/ (sidst ændret 2022-02-23). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
