---
title: "Reserver"
url: "https://dinero.dk/ordbog/reserver/"
type: "dictionary"
type_label: "Ord"
id: 26536
lang: "da-DK"
published: "2020-04-24T14:57:28+02:00"
modified: "2022-08-16T09:38:33+02:00"
description: "Reserver er penge, der er øremærket til at blive stående i virksomheden, såfremt der skulle blive brug for ekstra midler. Læs mere om emnet her."
alpha:
  - "R"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/ordbog/reserver.md"
---

# Reserver

> Reserver er et begreb, der vedrører en virksomheds økonomi. Det er penge, der er øremærket til at blive stående i virksomheden, hvis der skulle blive brug for ekstra midler. Reserver anses som virksomhedskapital, og de kan enten være en del af virksomhedens egenkapital eller være investeret i eksterne selskaber.

![Frie reserver](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2020/04/reserver-1916x1200.jpg)

## Hvad er reserver?

Reserver er økonomiske midler, der blandt andet bliver øremærket til at klare en virksomhed gennem strenge tider. Det kan både være som en del af en virksomheds [egenkapital](https://dinero.dk/ordbog/egenkapital/), men det kan også være i form af investeringer i andre eksterne selskaber.

Du kan med andre ord anskue reserverne som [aktier](https://dinero.dk/ordbog/aktie/), du har til gode, som du kan tage i brug, hvis din virksomhed kommer i økonomiske problemer. Det er en måde, du kan sikre dig på, så du både kan drive din virksomhed i gode og dårlige tider.

Reserverne udgør en del af din [virksomhedskapital](http://www.conomia.dk/oekonomi/virksomhedskapital/), og det er en fornuftig foranstaltning, der kan være med til at sikre din virksomhed i tilfælde af, at en positiv udvikling vender sig til det modsatte for en kortere eller længere periode.

## Hvilke former for reserver findes der?

Der skelnes mellem flere former for reserver, som er enten bundne eller frie. Det er ikke op til dig selv at afgøre, hvorvidt de forskellige typer der er bundne eller frie – det afhænger af, hvilken form for reserve der er tale om.

### Bundne

De bundne reserver er, ikke overraskende, bundet til virksomheden, så du fx ikke kan trække dem ud til udgifter. De bundne omfatter:

- Vedtægtsmæssige reserver
- [Aktiekapital](https://dinero.dk/ordbog/aktiekapital/)
- Reserverne omhandlende [datterselskaber](https://dinero.dk/ordbog/datterselskab/)
- [Udviklingsomkostninger](https://dinero.dk/ordbog/udviklingsomkostninger/)

### Frie

De frie reserver kan du, modsat de bundne, vælge at udbetale i form af udbytte. De frie omfatter:

- Overkurs ved emission
- Overført [overskud](https://dinero.dk/ordbog/overskud/)

### Hvad er skjulte reserver?

Udover de bundne og de frie findes der også en tredje form, der går under navnet skjulte reserver. De skjulte bliver også kaldt for hemmelige, og det er der en god grund til. 

De hemmelige eller skjulte reserver kan opstå, hvis du fejlvurderer din virksomheds reelle værdi. Det kan både ske, hvis du værdiansætter for lavt, eller hvis du sætter din virksomheds økonomiske pligter for højt. 

Der er altså tale om skjulte, der dukker op, hvis der er foretaget en fejlvurdering. 

### Hvad er lovpligtige reserver?

Den sidste form er de lovpligtige. De er ikke aktuelle for alle typer af virksomheder, men ejer du et [selskab](https://dinero.dk/ordbog/selskabsform/), er du forpligtet til at lave hensættelser til reserverne. Det gælder også, hvis der er et datterselskab med i foretagendet. 

De lovpligtige reservefonde er fortid. I dag skal du som ejer af et selskab i stedet selv sørge for, at dit selskab kan leve op til de regler, der handler om de obligatoriske. Få hjælp af en revisor, hvis du er i tvivl – [find lokal revisor](https://dinero.dk/find-revisor/).

---

Kilde: https://dinero.dk/ordbog/reserver/ (sidst ændret 2022-08-16). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
