---
title: "Revisorpartner+"
url: "https://dinero.dk/revisorpartner/"
type: "page"
type_label: "Side"
id: 81517
lang: "da-DK"
published: "2025-06-17T15:14:30+02:00"
modified: "2026-10-23T09:56:22+02:00"
description: "Revisorpartner+ er for dig, der ønsker at være revisor for flere kunder, der bruger Dinero som regnskabsprogram."
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/revisorpartner.md"
---

# Revisorpartner+

## Revisorpartner+ er for dig med vækstambitioner

*Bliv Revisorpartner+ i Dinero*

- Bliv synlig over for tusindvis af potentielle kunder
- Modtag målrettet sparring, når du har brug for det
- Opnå en række eksklusive fordele

Oftest stillede spørgsmål

![Mathias - Revisorpartner](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/01/evisorpartner-2000x1123.png)

Video: [https://youtu.be/FieK152uTwA](https://youtu.be/FieK152uTwA)

## Som Revisorpartner+ får du bl.a.

### [Eksponering blandt tusindvis af potentielle kunder](https://dinero.dk/find-revisor/)

Få eksponering på vores revisoroversigt “Find revisor” som godkendt Revisorpartner+ hos Dinero.

### En fast sparringspartner i Dinero

Du får en fast kontaktperson, der kender din forretning og hjælper dig med at lykkes.

### Få automatisk nye kunder blandt vores brugere

Vi modtager løbende forespørgsler på revisorer fra vores brugere. Du får besked, når vores brugere søger en revisor som dig.

### Gratis Dinero Pro til dig og dine kunders selskaber

Du og dine kunders holdingselskaber får adgang til alle funktioner, uden at det koster en krone.

### 50 % på Dinero Pro det første år

Som Revisorpartner+ har du mulighed for at få din egen personlige rabatkode, som du kan dele med dine kunder.

### Et badge til at vise dig frem som godkendt Revisorpartner+

Du får tilsendt et badge, som viser, at du er godkendt som Revisorpartner+ hos Dinero.

## Revisorpartner+ styrker Dinero-revisorer

Revisorpartner+ er for dig, der holder af Dinero, og som allerede har en del Dinero-kunder. Det er for dig, der ønsker at gøre regnskabsarbejdet så nemt og effektivt som muligt – uden at drukne i unødvendig kompleksitet.

Revisorpartner+ er med andre ord for dig, der vil styrke din egen forretning i samarbejde med Dinero – og samtidig give dine kunder det bedste regnskabsprogram.

Du kan se alle krav for at blive optaget nederst på siden.

## Det siger andre revisorer om at være partner

![Micki Hennebjerre, revisor og direktør i MyTax](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/file_000000004380720aa77ae1bd8fe45b97-1-800x1200.png)

### Micki Hennebjerre

Revisor, direktør i MyTax

“Siden jeg startede med at bruge Dinero, har jeg savnet et partnerskab som dette.

I dag føler jeg mig som en samarbejdspartner frem for en konkurrent, og det gør en stor forskel.

Partnerskabet giver mig øget synlighed over for nye kunder, og samtidig oplever jeg en anerkendelse fra Dinero, som også styrker tilliden hos mine nuværende kunder.

Derudover er der en række konkrete fordele, som både gavner mig og mine kunder – blandt andet attraktive rabataftaler, e-læringskurser og mulighed for sparring med Mathias og Supporten, når der opstår spørgsmål eller idéer.”

![Ibrahim El-Moussa ved skrivebordet på kontoret](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/smil-1-1-900x1200.jpeg)

### Ibrahim El-Moussa

Revisor, direktør i Recount

“Som Revisorpartner+ med Dinero oplever vi klare fordele i form af prioriteret support og adgang til værktøjer målrettet os som revisorer.

Partnerskabet har gjort det nemmere for os at skalere services til eksisterende kunder og tiltrække nye gennem fælles markedsføring og samarbejdsfunktioner.

Den tætte dialog med Dinero sikrer også, at nye features bliver relevante for vores arbejdsgange, hvilket løfter både produktivitet og kundetilfredshed.”

![Lucas Damgaard Jespersen, revisor og partner i Greenbech Partners](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Billede-LUDA-1-900x1200.jpeg)

### Lucas Damgaard Jespersen

Revisor, Partner i Greenbech Partners ApS

“Find Revisor-siden sender et stærkt signal til såvel gamle som nye kunder, og de konkrete fordele ved at være Revisorpartner+ er virkelig værdifulde for mine kunder.

Det er fx en klar fordel at kunne tilbyde kunder rabatkoder (fx 50% på første år) og gratis selskabsstiftelse – den mulighed bruger jeg aktivt.”

![Portræt af Toke Boss, revisor i Chaos Consulting Group](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Toke-3-920x1104.jpg)

### Toke Boss

Revisor, direktør i Chaos Consulting Group

“Som Revisorpartner+ fungerer samarbejdet som forventet og mere til:

Dinero giver synlighed og sender relevante leads. Nogle af dem bliver til kunder, og netværket gør det nemmere at henvise eller hjælpe kunder videre ved behov.

Partnerskabet opleves som et praktisk supplement til den daglige forretning, og det tilfører ekstra muligheder uden at ændre på min forretningen.”

![Portræt af Alexander Christian Almasy](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Alexander-1-920x1049.jpg)

### Alexander Christian Almasy

Revisor, direktør Accountview ApS

“Samarbejdet som Revisorpartner+ fungerer rigtig godt, og vi oplever løbende forbedringer, der understøtter vores arbejde.

Vi bruger aktivt de fordele, vi får som partner, hvilket skaber værdi for både os og vores kunder”

![Portræt af Baraa Bdair, revisor i BB Accounting](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/IMG_0725-1-552x1200.png)

### Baraa Bdair

Revisor, direktør i BB Accounting

“Som Revisorpartner+ med Dinero oplever jeg et stærkt partnerskab, hvor samarbejdet går ud over blot et softwareabonnement.

Partnerskabet giver adgang til eksklusive værktøjer, prioriteret support og fælles salgsmateriale, hvilket gør det lettere at skalere min forretning.

Derudover åbner partnerskabet for netværk og videndeling med andre revisionsfirmaer, så vi hurtigt kan adoptere best practices og tilbyde kunderne mere komplette løsninger.”

![Portræt af Hawal Serbaz Faek](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Hawal-Billede-1-784x1200.png)

### Hawal Serbaz Faek

Revisor, direktør i Bogviser

“Som partner med Dinero får man adgang til relevante værktøjer og professionel sparring, som styrker samarbejdet. Kommunikationen er målrettet og giver værdi i praksis.

Siden jeg blev en del af Dinero-partnerskabet, oplever jeg også, at langt de fleste af mine nye kunder finder mig via Dinero.

I dag kommer omkring 3 ud af 4 nye kunder gennem Dinero, enten ved at de selv tager direkte kontakt, bruger kontaktformularen i Dinero, eller ved at Dinero etablerer kontakten og præsenterer os for hinanden. Det skaber en stærk og værdifuld forbindelse mellem platformen, rådgiverne og kunderne.”

![Lars Thomas smiler i en døråbning](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Lars-1-1-920x975.jpg)

### Lars Thomas

Revisor, direktør i LT Review ApS

“Partnerskabet Revisorpartner+ lever i store træk op til forventningerne.

Jeg får relevante opdateringer uden for meget støj, og samarbejdet fungerer godt.

Derudover får jeg øget synlighed og bliver blåstemplet som ‘Godkendt af Dinero’, hvilket er med til at skabe tryghed hos både nuværende og potentielle nye kunder.”

![Portræt af Charlotte Thyrring Engsig](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/BilledeCTE-1.jpg)

### Charlotte Thyrring Engsig

Regnskabs- og digitaliseringskonsulent i Grant Thornton Aalborg

“Som Revisorpartner+ med Dinero oplever jeg et tæt samarbejde med et system, der hele tiden udvikler sig i den rigtige retning.

Platformen er intuitiv for kunderne, hvilket gør samarbejdet lettere i hverdagen, og samtidig giver partnerskabet en øget synlighed og troværdighed over for både eksisterende og nye kunder.”

## Det siger andre revisorer om at være partner

![Micki Hennebjerre, revisor og direktør i MyTax](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/file_000000004380720aa77ae1bd8fe45b97-1-800x1200.png)

### Micki Hennebjerre

Revisor, direktør i MyTax

“Partnerskabet giver mig øget synlighed over for nye kunder, og samtidig oplever jeg en anerkendelse fra Dinero, som også styrker tilliden hos mine nuværende kunder.”

![Ibrahim El-Moussa ved skrivebordet på kontoret](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/smil-1-1-900x1200.jpeg)

### Ibrahim El-Moussa

Revisor, direktør i Recount

“Partnerskabet har gjort det nemmere for os at skalere services til eksisterende kunder og tiltrække nye gennem fælles markedsføring og samarbejdsfunktioner.”

![Lucas Damgaard Jespersen, revisor og partner i Greenbech Partners](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Billede-LUDA-1-900x1200.jpeg)

### Lucas Damgaard Jespersen

Revisor, Partner i Greenbech Partners ApS

“Find Revisor-siden sender et stærkt signal til såvel gamle som nye kunder, og de konkrete fordele ved at være Revisorpartner+ er virkelig værdifulde for mine kunder.”

![Portræt af Toke Boss, revisor i Chaos Consulting Group](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Toke-3-920x1104.jpg)

### Toke Boss

Revisor, direktør i Chaos Consulting Group

“Som Revisorpartner+ fungerer samarbejdet som forventet og mere til: Dinero giver synlighed og sender relevante leads. Nogle af dem bliver til kunder, og netværket gør det nemmere at henvise eller hjælpe kunder videre ved behov.”

![Portræt af Alexander Christian Almasy](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Alexander-1-920x1049.jpg)

### Alexander Christian Almasy

Revisor, direktør Accountview ApS

“Samarbejdet som Revisorpartner+ fungerer rigtig godt, og vi oplever løbende forbedringer, der understøtter vores arbejde. Vi bruger aktivt de fordele, vi får som partner, hvilket skaber værdi for både os og vores kunder.”

![Portræt af Baraa Bdair, revisor i BB Accounting](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/IMG_0725-1-552x1200.png)

### Baraa Bdair

Revisor, direktør i BB Accounting

“Partnerskabet giver adgang til eksklusive værktøjer, prioriteret support og fælles salgsmateriale, hvilket gør det lettere at skalere min forretning.”

![Portræt af Hawal Serbaz Faek](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Hawal-Billede-1-784x1200.png)

### Hawal Serbaz Faek

Revisor, direktør i Bogviser

“Siden jeg blev en del af Dinero-partnerskabet, oplever jeg også, at langt de fleste af mine nye kunder finder mig via Dinero”

![Lars Thomas smiler i en døråbning](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/Lars-1-1-920x975.jpg)

### Lars Thomas

Revisor, direktør i LT Review ApS

“Jeg får øget synlighed og bliver blåstemplet som ‘Godkendt af Dinero’, hvilket er med til at skabe tryghed hos både nuværende og potentielle nye kunder.”

![Portræt af Charlotte Thyrring Engsig](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/04/BilledeCTE-1.jpg)

### Charlotte Thyrring Engsig

Regnskabs- og digitaliseringskonsulent i Grant Thornton Aalborg

“Platformen er intuitiv for kunderne, hvilket gør samarbejdet lettere i hverdagen, og samtidig giver partnerskabet en øget synlighed og troværdighed over for både eksisterende og nye kunder.”

![Portræt af Stig Secher på grøn baggrund](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/07/Stig_Secher_A-1-920x690.jpg)

### Stig Secher

CFO, Cedra Danmark

“Det har givet os mange nye kunder at være med som Revisorpartner+, da mange virksomheder foretrækker en revisor, der er partner med et moderne og anerkendt system som Dinero.”

![Portræt af Mathias Juul Hansen](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/03/Mathias-Juul-Hansen-1200x1200.jpg)

## Mød Mathias Juul – din sparringspartner

Som Revisorpartner+ har du en fast kontaktperson, der hjælper dig med at lykkes og få mest muligt ud af Dinero.

Mathias har en kandidatgrad i finansiering og strategi fra CBS og en baggrund som Accountant Consultant hos Grant Thornton. I dag bringer han sin erfaring i spil hos Dinero, hvor han har været en del af teamet i over 3 år.

Mathias giver dig:

- Bred indsigt i revisorers og regnskabskonsulenters arbejdsprocesser
- Indgående kendskab til Dinero – både teknisk og praktisk
- Stor erfaring med, hvad der virker for både dig og dine brugere.

[Connect på LinkedIn](https://www.linkedin.com/in/mathias-juul-hansen-345368208/)

## Fordele ved de to partnerskaber i Dinero

| Funktion | Revisorpartner | Revisorpartner+ |
| --- | --- | --- |
| Nyheder, tips og insider-viden | Ja | Ja |
| Support døgnet rundt | Ja | Ja |
| Fast sparringspartner | Ja | Ja |
| Gode rabataftaler | Ja | Ja |
| Rabat hos Creditro | Ja | Ja |
| 20 % rabat på Lunar | Ja | Ja |
| Gratis Dinero Pro til dig | Ja | Ja |
| Gratis Dinero Pro til holdingselskaber | Ja | Ja |
| En Dinero Pro-rabatkode | Standard | Personlig |
| Eksponering | Synlig på dinero.dk/find-revisor | Fremhævet med "Godkendt af Dinero" på dinero.dk/find-revisor |
| Få automatisk nye kunder | Nej | Ja |
| Badge fra Dinero | Nej | Ja |
| En velkomstgave | Nej | Ja |

**Nyheder, tips og insider-viden:** Vi sender dig nyheder, tips og insiderviden direkte til din indbakke, for der sker rigtig meget nyt inden for bogføring og regnskab. Derfor sørger vi selvfølgelig også for at holde dig opdateret med faglig viden, vigtige opdateringer og relevante nyheder med vores nyhedsbrev.

**Support døgnet rundt:** Har du spørgsmål til programmet, er der masser af hjælp at hente. Du kan chatte med os her, hvor du selv vælger mellem live-chat med vores support (alle dage kl. 8.00–22.00) og vores AI-chat, som er tilgængelig døgnet rundt. Du er også altid velkommen til at skrive til os på support@dinero.dk. Som revisorpartner har du også mulighed for at ringe til os med dine større spørgsmål alle hverdage mellem kl. 9.00-15.30. Du kan også finde guides til det meste på vores hjemmeside.

**Fast sparringspartner:** Du får Mathias som din faste kontaktperson i Dinero, så du kan få personlig sparring på lige netop de ting, som du har brug for et sæt ekstra øjne på. Sparringen kan være på fx bogføringsprocesser, arbejdsmetoder og håndtering af kunder. Mathias har en kandidatgrad i finansiering og strategi fra CBS og en baggrund som Accountant Consultant hos Grant Thornton. Han er klar til at hjælpe dig, når du har brug for sparring.

**Gode rabataftaler:** Du og dine ansatte får adgang til fordelsportalen LogBuy, som giver jer rabat hos flere virksomheder.

**Rabat hos Creditro:** Som partner får du eksklusivt 15 % rabat på KYC- og AML-processen hos Creditro. Rabatten gælder alle Creditro-pakker det første år for nye kunder og fås ved at oplyse, at du er partner med Dinero.

**20 % rabat på Lunar:** Som partner i Dinero har du mulighed for at give dine kunder en billig erhvervskonto hos Lunar – mere præcist får de 20 % rabat på en erhvervskonto det første år. Du har (også) mulighed for at give dem 50 % i rabat på Dinero Pro det første år. Du kommer derfor til at kunne give dine kunder en ret god pris på både deres erhvervskonto og regnskabsprogram. Dine kunder får rabatten ved at logge ind på deres Dinero-konto.

**Gratis Dinero Pro til dig:** Revisorpartnere får gratis Dinero Pro til deres egen virksomhed. Det koster med andre ord ikke noget at blive revisorpartner hos Dinero.

**Gratis Dinero Pro til holdingselskaber:** Du får mulighed for at give Dinero Pro til dine kunders holdingselskaber.

**En Dinero Pro-rabatkode:** Som Revisorpartner får du en standard rabatkode, som du kan dele med dine kunder. Rabatkoden modtager du i din velkomstmail. Har du ikke længere adgang til mailen, kan du kontakte vores support og få koden igen. Rabatkoden giver 50 % rabat det første år på Dinero Pro. Som Revisorpartner+ har du mulighed for at få din egen personlige rabatkode, som du kan dele med dine kunder. Den personlige rabatkode giver ligeledes 50 % rabat det første år på Dinero Pro og kan tilpasses dit revisorbrand – fx ditrevisornavn50.Koden bestilles hos din sparringspartner, Mathias, ved at skrive, hvilken kode du ønsker.

**Eksponering:** Revisorpartnere bliver ekstra synlige overfor vores brugere. Vi nævner dig på vores Find revisor-side, hvor tusindvis af Dinero-brugere søger efter en revisor til deres regnskab.

**Få automatisk nye kunder:** Når vores brugere efterlyser en revisor, får du automatisk en besked, hvis vi ser et match mellem dig og kundens virksomhed. Matchet finder vi ved at sammenligne kundens type af virksomhed og ønske til revisor med dine præferencer og ønsker til kunder. Når du kontakter kunden første gang, anbefaler vi, at du ringer til dem frem for at sende en mail.

**Badge fra Dinero:** Du får et badge, der viser, at du som revisor er godkendt af Dinero. Du kan fx bruge badget i din mailsignatur, på LinkedIn og på din hjemmeside. Badget modtager du af din sparringspartner, Mathias, når du bliver Revisorpartner+ hos os. Herunder kan du se en udgave med vandmærker.

![Revisorpartner+-badge med watermark](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/04/revisorpartner-plus_watermakr.png)

**En velkomstgave:** Når du er godkendt som Revisorpartner+, sender vi dig en velkomstgave. Den består af lækkert merchandise til dit kontor og til de sene aftener op til momsfristerne.

## Har du ikke så mange Dinero-kunder endnu?

Så bare rolig …

Hvis du ikke helt lever op til kravene for at blive Revisorpartner+, har du i stedet mulighed for at blive Revisorpartner og stadig opnå en masse fordele. Som Revisorpartner får du bl.a.:

- Sparring med din [faste kontaktperson, Mathias Juul](https://www.dinero.dk/revisorpartner#sparing)
- Gratis [Dinero Pro](https://dinero.dk/pro/) til dine kunders holdingselskaber
- Skarp [eksponering blandt tusindvis af kunder](https://dinero.dk/find-revisor/).

Kravene til at blive optaget som Revisorpartner er ikke helt så høje som til Revisorpartner+. Du kan se alle krav nederst på siden.

## Forventninger til vores partnere

| Funktion | Revisorpartner | Revisorpartner+ |
| --- | --- | --- |
| Du skal stå på vores mailingliste | Ja | Ja |
| Du skal have en regnskabsfaglig baggrund | Ja | Ja |
| Du skal overholde krav til KYC og AML | Ja | Ja |
| Du må ikke have anmærkninger | Ja | Ja |
| Du skal bruge dit eget login | Ja | Ja |
| Du skal opfordre dine kunder til at bruge Dineros mobil-app | Ja | Ja |
| Du skal minimum have: | 3 kunder i Dinero | 20 kunder i Dinero |
| Du skal svare henviste kunder hurtigt | Nej | Ja |
| Du skal have minimum 5 anbefalinger | Nej | Ja |
| Du skal have en score på min. 4 ud af 5 stjerner | Nej | Ja |

**Du skal stå på vores mailingliste:** Vi sender dig vores nyhedsbrev med nyheder, tips og indsider-viden for at holde dig opdateret på, hvad der sker i vores regnskabsprogram.

**Du skal have en regnskabsfaglig baggrund:** For at blive revisorpartner hos Dinero skal du have en regnskabsfaglig baggrund. Du kan fx være: revisor bogholder regnskabskonsulent controller regnskabsmedarbejder.

**Du skal overholde krav til KYC og AML:** Du skal have en klar forståelse af dine kunders forretning, og at de ikke er involveret i ulovlige aktivteter (KYC). Derudover skal du have styr på metoder til at forhindre og opdage hvidvaskning (AML). Til at efterleve hvidvaskloven kan du bruge et værktøj som Creditro.

**Du må ikke have anmærkninger:** Du må ikke have modtaget disciplinære påtaler, bøder eller andre sanktioner fra Revisornævnet eller Erhvervsstyrelsen pga. mangelfuld revision, manglende uafhængighed eller andre brud på revisorloven.

**Du skal bruge dit eget login:** Din kunde skal være Dinero Pro-bruger og give dig adgang til sit regnskab, men du skal selv oprette en bruger i Dinero og logge ind som denne, når du tilgår din kundes regnskab. Du må altså ikke bruge din kundes login til Dinero.

**Du skal opfordre dine kunder til at bruge Dineros mobil-app:** Du skal opfordre dine kunder til at bruge vores mobil-app, så du kan komme hurtigere og nemmere i mål med deres regnskab. Én af fordelene ved at bruge mobil-app’en er, at dine kunder kan scanne fakturaer med det samme, så du får alle fakturaer, du har brug for, til regnskabet – og dermed sparer du en masse tid.

**Du skal minimum have::** For at blive Revisorpartner kræver vi, at du minimum har 3 kunder, der i dag bruger Dinero. For at blive Revisorpartner+ kræver vi, at du har minimum har 20 kunder, der i dag bruger Dinero.

**Du skal svare henviste kunder hurtigt:** Vi modtager løbende forespørgsler på Dinero-revisorer fra vores brugere. Løbende matcher vi de forespørgsler med dine præferencer og ønsker til kunder. Når du får besked om et nyt match, skal du svare kunden inden for rimelig tid, gerne samme dag. Vi har bedst erfaring med at tage den første kontakt med kunden over telefonen i stedet for mail.

**Du skal have minimum 5 anbefalinger:** Du skal have minimum fem anbefalinger fra dine kunder på Find revisor-siden.

**Du skal have en score på min. 4 ud af 5 stjerner:** Du skal have en score på min. 4 ud af 5 stjerner fra dine kunder på Find revisor-siden.

## Over 100.000 bruger allerede Dinero i dag – flere af dem kunne potentielt blive dine kunder gennem et partnerskab

## Oftest stillede spørgsmål

### Koster det noget at være revisorpartner?

Det er helt gratis at blive revisorpartner – og du får samtidig gratis Dinero Pro til dit eget regnskab.

Dine kunder kan starte med [Dinero Starter](https://dinero.dk/starter/) helt gratis, så længe de omsætter for under 100.000 kr. over en periode på 365 dage.

Når deres forretning vokser og passerer grænsen, skal de opgradere til Dinero [Starter+](https://dinero.dk/starter-plus/) eller [Dinero Pro](https://dinero.dk/pro/) – vores mest populære løsning, hvor der er skruet helt op for automatiseringen. De kan også vælge [Dinero Total](https://dinero.dk/total/), hvor skattetallene er med i prisen.

Alle Dinero-brugere kan give dig adgang til deres regnskab.

### Hvad er et partnerskab egentlig?

Et partnerskab er for revisorer og bogholdere, der ønsker at blive mere synlige for nye kunder, få adgang til sparring med Dinero og mulighed for at præge udviklingen af Dinero.

### Hvad kræver det at blive revisorpartner?

Du skal udfylde en kort formular og opfylde nogle basiskrav som professionel revisor eller bogholder. Vi gennemgår din ansøgning manuelt og kontakter dig, hvis vi har spørgsmål.

Partnarskabet er målrettet revisorer og bogholdere, der:

- Allerede har kunder i Dinero
- Er stærke i Dinero og bruger det effektivt
- Ønsker at fastholde kunder i Dinero fremfor at flytte dem til andre systemer
- Har fokus på at gøre hverdagen nemmere og mere effektiv for deres kunder.

### Hvad får jeg ud af at være partner?

Som partner får du:

- Synlighed på vores “[Find Revisor](https://dinero.dk/find-revisor/)“-side
- Mulighed for at få nye kunder
- Indflydelse på nye funktioner i Dinero
- Tidlig adgang til udvalgte features og betatests
- Eksklusiv sparring og support via vores revisorhotline og vores revisor ansvarlig Mathias Juul Hansen – skriv til revisor@dinero.dk.

### Hvordan får jeg kunder gennem Dinero?

Når du er optaget som revisorpartner, bliver du vist på vores [Find Revisor](https://dinero.dk/find-revisor/)-side, hvor tusindvis af Dinero-brugere hver måned søger efter hjælp fra revisorer og bogholdere.

### Kan jeg vælge, hvilke typer kunder jeg søger?

Ja, det bliver snart muligt!

I din profil under administratormodulet får du snart mulighed for at angive, hvilke brancher, virksomhedsformer og opgavetyper du arbejder med – så vi kan matche dig med de mest relevante kunder.

### Skal jeg kende Dinero rigtig godt for at blive partner?

Vi forventer, at du har erfaring med Dinero eller er villig til at sætte dig ind i systemet. Vi hjælper dig godt i gang med guides og support.

### Hvad sker der, når jeg har sendt ansøgningen?

Vi gennemgår din ansøgning manuelt og vender tilbage inden for få hverdage.

### Får jeg løbende opdateringer om vores partnerskab?

Ja, som partner bliver du løbende opdateret med relevante nyheder, nye funktioner og værdifuld sparring. Alt sammen med fokus på at styrke både dit arbejde og samarbejdet med Dinero.

### Skal jeg have noget klar, før jeg skriver mig op?

Nej, du behøver ikke have noget klar på forhånd.

Det vigtigste er, at du er klar på et samarbejde med Dinero, og at din virksomhed er i stand til at tage imod nye kunder, hvis og når de kommer. Hvor mange kunder du får, kan vi ikke garantere – men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig til succes i din egen forretning.

Derudover forventer vi selvfølgelig, at de kunder, vi henviser, bliver i Dinero og får hjælp derfra – så det er ikke hensigten, at de skal flyttes videre til andre systemer.

---

Kilde: https://dinero.dk/revisorpartner/ (sidst ændret 2026-10-23). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
