---
title: "Excel vs. Dinero"
url: "https://dinero.dk/sammenlign-regnskabsprogrammer/excel-vs-dinero/"
type: "page"
type_label: "Side"
id: 34321
lang: "da-DK"
published: "2020-11-26T12:34:44+01:00"
modified: "2026-04-16T08:46:20+02:00"
description: "Find ud af om du kan bruge Excel som dit regnskabsprogram, eller om du er bedre tjent med et regnskabsprogram som Dinero."
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/sammenlign-regnskabsprogrammer/excel-vs-dinero.md"
---

# Excel vs. Dinero

## Sammenlign regnskabsprogrammer Excel vs. Dinero

På siden her kan du se en sammenligning af Excel og regnskabsprogrammet Dinero. Dan dig et overblik over de største forskelle, som du vil møde ved at føre regnskab i hhv. Excel og Dinero.

### Find det, du søger!

Med sammenligningstabellen kan du finde ud af, hvilken af de to muligheder, der tilbyder de regnskabsfunktioner, som netop du har brug for. 

Har du fx brug for et program, der kan hjælpe dig i din bogføring? Eller er du allerede en haj til at bygge dine egne ark op fra bunden med forskellige posteringer, bilag og transaktioner? Tjek sammenligningstabellen og find den rette løsning til dig!

**Vær opmærksom på, at der med den nye bogføringslov er krav til digital bogføring for nogle virksomheder, hvilket ikke er muligt i Excel.**

Dinero er et certificeret regnskabsprogram, hvilket betyder, at programmet lever op til kravene i den nye bogføringslov. Læs mere på [vores side om den nye bogføringslov](https://dinero.dk/ny-bogfoeringslov/), hvor du bliver klogere på, hvad den nye lov betyder for netop din virksomhed og krav til din bogføring.

## Excel vs. Dinero

![excel-sammenlign-logo](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/11/excel-sammenlign-logo.svg)![dinero-sammenlign-logo](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/11/dinero-sammenlign-logo.svg)

| Funktion | Excel | Dinero |
| --- | --- | --- |
| Momsafregning | Nej | Ja |
| Ubegrænsede posteringer | Ja | Ja |
| Support | Mail | Mail og chat |
| Bogføringsassistent | Nej | Ja |
| Automatisk momsindberetning | Nej | Ja |
| Automatisk bankafstemning | Nej | Ja |
| Abonnementsfakturering | Nej | Ja |
| Rykkermodul | Nej | Ja |
| Rapporter – resultatopgørelse, balance & saldobalance | Nej | Ja |
| Tilbudsmodul | Nej | Ja |
| Mobil-app | Ja | Ja |

**Momsafregning:** Excel har ingen momsafregning fra deres program, men har mange skabeloner til fakturering. Du kan dog ikke sende dem direkte fra programmet. Med Dinero kan du klare din momsafregning og følgende med i momsafregningen løbende, så du kan se, hvad der skal betales senere på året. Du kan også også klare din fakturering, så du kan kan indhente dine indtægter nemmest muligt.

**Ubegrænsede posteringer:** Hver gang at et køb eller salg bogføres, sker der en postering i dit regnskab. Excel har ikke noget maksimum på posteringer i programmet. Med Dinero får du et ubegrænset antal af posteringer, fakturaer og kontakter, uanset om du er Dinero Starter, Starter + eller bruger Dinero Pro. Posteringerne har du i selve regnskabsprogrammet.

**Support:** Excel tilbyder mailsupport gennem deres Office-support. Du kan få hjælp til Dinero på vores chat hver dag. Døgnet rundt. Har du Dinero Pro eller Dinero Total, kan du få hjælp til bogføringen af vores supportere hver dag fra kl. 8-22. Med Dinero Total springer du tilmed køen over.

**Bogføringsassistent:** En bogføringsassistent er en slags digital assistent, der hjælper dig til at bogføre på den korrekte konto i dit regnskab. Excel har ingen bogføringsassistent. Dinero har til gengæld bygget en maskine – eller en slags digital bogføringsassistent. Den hjælper dig med at bogføre på den korrekte konto i dit regnskab, så du får de korrekte moms- og skattefradrag. Bogføringsassistenten er også tilgængelig i Dinero Starter og Starter +, hvor du selv skal indtaste oplysninger manuelt. Med Dinero Pro får du fuld afgang til bogføringsassistenten uden begrænsninger.

**Automatisk momsindberetning:** I Excel er der ingen automatiseret momsindberetning, og du skal selv sørge for, at din indberetning overholder alle krav til Skattestyrelsen. I Dinero kan du bogføre al din moms med ét simpelt klik direkte fra Dineros regnskabsprogram. Det gør, at du ikke længere roder rundt i din moms og laver fejl til Skattestyrelsen.

**Automatisk bankafstemning:** En bankafstemning er et kontrolværktøj, som du altid skal bruge til at kontrollere dit regnskab. Det er her, du sikrer, at det bogførte stemmer overens med din bankkonto. I Excel findes der ingen automatisk bankafstemning. I Dinero får du også en automatisk bankafstemning, der gør det langt nemmere at holde styr på din bank. Du sparer altså manuelt arbejde, når du skal få dit regnskab til at stemme. Funktionen er tilgængelig for alle, men du skal have Dinero Pro for at få adgang til automatching.

**Abonnementsfakturering:** Abonnementsfakturering kan bruges, hvis du eksempelvis har en kunde, som skal have den samme faktura hver måned. Hos Excel er der ingen abonnementsfakturering i programmet. Hos Dinero er funktionen tilgængelig for alle Dinero Pro-brugere – den koster altså ikke noget ekstra tillæg hver måned.

**Rykkermodul:** Med et rykkermodul kan du sende og kontrollere rykkere samt påminde kunder om manglende betaling. Excel har intet indbygget rykkermodul, hvorfor du selv skal stå for hele processen i forbindelse med rykker. Med Dinero har du adgang til at sende rykkere allerede med Dinero Starter eller Starter+.

**Rapporter – resultatopgørelse, balance & saldobalance:** Rapporter såsom resultatopgørelse, balance og saldobalance er vigtige tal for din virksomhed. I Excel skal du selv kunne opsætte dine rapporter ud fra den data, du indtaster i dine ark. Med Dinero kan du se disse rapporter og følge med i din virksomheds udvikling løbende – uanset hvilket produkt du bruger.

**Tilbudsmodul:** Med et tilbudsmodul kan du sende et tilbud til dine kunder, inden du laver et salg til dem. Excel har ikke noget indbygget tilbudsmodul, og derfor selv du selv lave dine tilbud og sende gennem et andet program eller gennem en mailfunktion. Ønsker du at bruge denne funktion, kan du gøre det nemt med Dinero.

**Mobil-app:** Begge regnskabsløsninger har en mobil-app, hvor du kan lave regnskab.

*Tabellen er senest opdateret: juni 2025*

> **Bemærk: Guide til valg af regnskabsprogram**
>
> Du kan også se på, hvad andre selvstændige bruger og har gode erfaringer med og på den måde finde det bedste [gratis regnskabsprogram](https://dinero.dk/bedste-gratis-regnskabsprogram/).Har du endnu ikke besluttet dig for, hvilket regnskabsprogram du vil vælge – eller overvejer du at skifte regnskabsprogram? Vi har lavet en guide, hvor du gode råd og anbefalinger til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge regnskabsprogram. [Hent den her](https://dinero.dk/flyt-regnskab/#h-guide-overvejelser-ved-skift-af-regnskabsprogram).

## Om Excel og Dinero

**Excel** er et program til at behandle data udviklet af Microsoft. Programmet er bygget op som et regneark med celler. Tidligere blev Excel især brugt som et program til regnskab og bogføring.

**Dinero** er regnskabsprogrammet til iværksættere, selvstændige og mindre virksomheder, som selv ønsker at klare den daglige bogføring – men som ikke nødvendigvis har en forudgående viden om regnskab. Gennem Dineros automatiserede funktioner, indbyggede regnskabsregler og overskuelige program kan du få lettet din hverdag som virksomhedsejer.

![Dinero Gratis Regnskabsprogram Mockup](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/04/girl_laptop_dinero_2-1-986x1200.png)

![Excel eller Dinero regnskabsprogram](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/08/excel_dinero.png)

## Må jeg overhovedet bruge Excel?

Kigger vi på myndighedernes anvisninger, [anbefaler Skattestyrelsen, at du vælger et regnskabsprogram](https://skat.dk/erhverv/egen-virksomhed/regnskab-bogfoering-og-faktura) til dit regnskab – og med Dineros regnskabsprogram får du nemmere ved dit regnskab, ligesom det giver dig mere tid til at servicere dine kunder og få gang i salget.

Du risikerer også at komme i karambolage med bogføringsloven, hvis du bruger Excel. Du må ikke (eller være i stand til at) slette tidligere transaktioner i dit regnskab. Desuden må du ikke ændre i færdige fakturaer og regninger. Begge dele er muligt med Excel, så dit regnskab ikke længere overholder bogføringsloven.

I den nye bogføringslov stilles der også krav til [digital bogføring](https://erhvervsstyrelsen.dk/digital-bogfoering-tidsplan-virksomheder-og-systemudbydere) for nogle virksomheder. Digital bogføring er ikke muligt med Excel, og du kan derfor ikke leve op til reglerne med bogføring i Excel. Med Dinero regnskabsprogram overholder du gældende lovgivning.

![Dinero Pro Funktioner Mockup](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/04/overblik_dinero_funktioner_2.png)

## Hvem skal jeg vælge?

Når du skal vælge mellem et regnskabsprogram og Excel, skal du først og fremmest overveje, om du allerede har en meget stor viden om regnskab, bogføring og lovgivningen på området.

Ved du allerede en del, kan Excel være en fin løsning, hvis du også har erfaring med at sætte ark og data op i Excel. Du skal nemlig bygge dit eget Excel-ark fra bunden med forskellige posteringer, bilag og transaktioner – og du skal huske at have meget med allerede fra start. Det handler om at undgå, at du i fremtiden skal bruge lige så lang tid på at re-designe dit ark med de konti eller funktioner, som du glemte i første omgang..

Hvis du ikke allerede har stor viden om Excel, er dus med bogføringsloven og andre regnskabsregler, bliver Excel højst sandsynligt en besværlig omgang uden ordentligt overblik og med risiko for bøder.

![Gem kvittering i app](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/04/phone_girl_dinero_left_2-1076x1200.png)

## Hvorfor skal jeg så vælge Dinero?

Med et regnskabsprogram fra Dinero får du et langt større overblik og en mere brugervenlig regnskabsmakker. Du kan desuden få notifikationer, så du har overblik over, hvem der ikke har betalt dig til tiden, og hvem der snart skal betale – ligesom du bliver prikket på skulderen, når det er ved at være tid til at dykke ned i dit momsregnskab. Det er alt sammen funktioner, som Excel-arket ikke kan hjælpe dig med uden en stor teknisk kunnen.

Derudover arbejder Dinero, modsat Excel, sammen med andre systemer, og gør det hele endnu nemmere.

Du kan fx koble fordelene fra MobilePay til dit regnskab og lade dine kunder betale dig med et swipe (og få beløbet bogført automatisk bagefter). Har du en webshop, hjælper en af vores mange integrationspartnere desuden med at gøre dit regnskabsliv lettere.

![Billy betalt](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/04/img_billy_3.png)

## Det med prisen

Men hvad så med pengepungen? Jo, her har vi flere muligheder. I modsætning til Excel, som du kan få for 1199,99 kroner, er Dinero Starter gratis og Dinero Starter+ koster fra 245 kroner om måneden – og med Starter-pakkerne kommer du faktisk rigtig langt. Har du brug for endnu flere funktioner, findes Dinero også i en udvidet version, som kaldes Dinero Pro og koster fra 345 kroner om måneden. Det er naturligvis en ekstra månedlig udgift, men hvis du sparer bare én time om måneden ved at bruge Dinero, så har du en time mere til dine kunder, og så er de penge hurtigt tjent hjem.

## Support, support, support!

Husk også, at du med Dinero Pro får bogføringshjælp af vores dygtige supportere, som sidder klar til at hjælpe dig hver dag fra kl. 8-23 – året rundt. På den måde har du altid adgang til en betroet regnskabspartner, når du vælger Dinero.

## Kan jeg bruge Dinero gratis?

I Dinero får du meget mere end et faktura program til en lav pris. Du får et regnskabsprogram, der med automatisk bogføring, fakturering og tilbudshåndtering sikrer dig økonomisk overblik. Hvis du ønsker at læse mere om vores mange funktioner – så kig ind på [vores prisside](https://dinero.dk/priser/) og få svar på alle dine spørgsmål om vores produkter.

Du kan også se på, hvad andre selvstændige bruger og har gode erfaringer med og på den måde finde det [bedste gratis regnskabsprogram](https://dinero.dk/bedste-gratis-regnskabsprogram/).

---

Kilde: https://dinero.dk/sammenlign-regnskabsprogrammer/excel-vs-dinero/ (sidst ændret 2026-04-16). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
