---
title: "Arbejdsgiverregistrering hos Erhvervsstyrelsen ifm. Dinero Løn"
url: "https://dinero.dk/support/arbejdsgiver-registrering-virk/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15124
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T10:24:22+02:00"
modified: "2024-11-25T10:59:53+01:00"
description: "For at udbetale løn til dine medarbejdere skal du arbejdsgiver registreres hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk"
support_category:
  - "Dinero løn"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/arbejdsgiver-registrering-virk.md"
---

# Arbejdsgiverregistrering hos Erhvervsstyrelsen ifm. Dinero Løn

For at udbetale løn til medarbejdere, **skal du registreres som arbejdsgiver hos Erhvervsstyrelsen – det er lovkrav! **Er du ikke arbejdsgiver registreret må du ikke udbetale løn. Registreringen laver du hos Virk Indberet.

Er du ejer af et [IVS](https://dinero.dk/ivs-til-aps/), ApS eller A/S og udbetaler løn til dig selv, skal du også registreres som arbejdsgiver, selvom du ingen ansatte har.

Ejer du derimod en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed, I/S eller PMV), og udbetaler løn til dig selv, skal du ikke registreres som arbejdsgiver. Det skal du kun, hvis du har medarbejdere. Læs i øvrigt mere om løn som ejer af en [personlig virksomhed her](https://dinero.dk/support/privat-haevning-enkeltmandsvirksomhed/)

Registreringen laver du som vist nedenfor – tryk [på linket her](https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Webreg_aendre_virksomhed__lukke_virksomhed?nm_extag=Link%3D%2Cforside%2Cmest-anvendte-andre-virksomhed%2C), for at komme i gang 🤗

> **OBS: Bemærk**
>
> Nedenstående skærmbilleder er fra arbejdsgiverregistrering af en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed, I/S eller PMV). Det kan være du oplever nogle andre skærmbilleder, hvis du har et selskab (f.eks. ApS).

## Sådan registrerer du dig som arbejdsgiver hos Erhvervsstyrelsen

**Step 1** – Klik på **Start selvbetjening** og log ind med virksomhedens Mit-ID.

![arb4](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/arb4.png)

**Step 2** – Søg din virksomhed frem enten via navn eller CVR nummer

![arbejdsgiver3](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/arbejdsgiver3.png)

**Step 3** – Klik på **Vælg**

![arbejdsgiver4](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/arbejdsgiver4.png)

Klik herefter på **Ændre virksomhed**.

![arbejdsgiver2](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/arbejdsgiver2.png)

**Step 4** – Scroll ned, til du finder **Arbejdsgiver/ATP**. Tryk på **Registrer**.

![arbejdsgiver5](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/arbejdsgiver5.png)

**Step 5** – Tryk på **Registrer **→** ** **Fortsæt **→** ** Følg anvisningerne til du er i mål.

![arbejdsgiver6](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/arbejdsgiver6.png)

**Step 6** – Udfyld som vist nedenfor – du skal sætte flueben i følgende:

**Hvordan udbetaler du løn til dine ansatte?**

- Almindelig lønudbetaling til fastansatte (inkl. B-indkomst)
- A-skat
  - Angiv forventet antal ansatte – her angiver, hvor mange ansatte du forventer at udbetale løn til.
- AM-bidrag

**Hvor ofte udbetales løn? **

- Månedlig afregning af løn (inkl. 14 dages løn)

**ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension)**

- Sæt flueben i “Virksomheden skal registreres for ATP”

**Hvilken dato skal ændringen gælde fra?**

- Her angiver du, hvornår du skal udbetale løn fra. Det kan godt være tilbage i tiden – hvis du fx skal være udbetale løn for september, kan du vælge 1. september.

![arb1](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/arb1.png)

![arb2](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/arb2.png)

## B-honorar indberetning

Udbetaler du udelukkende **B-honorar** som engangsydelser til personer der ikke er fastansatte, skal der sættes flueben i “Kun b-indkomst” i stedet som vist på nedenstående billede.

![arb3](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/arb3.png)

**Step 7** – Klik på fortsæt og følg resten af anvisningerne for at komme i mål.

## Tips & bonusinfo

- Vi har set tilfælde, hvor nogle brugere har modtaget en mail fra SKAT om logbog over ansatte. Den kan se ud som billedet nedenfor. Modtager du den mail, skal du ikke gøre noget – ej heller i Dinero Løn.

![Logbog over ansatte](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/09/skaermbillede-2019-09-25-kl-125945.png)

- [Læs også om hvordan du bogfører og indberetter b-honorar](https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-samt-indberetter-b-honorar/)

---

Kilde: https://dinero.dk/support/arbejdsgiver-registrering-virk/ (sidst ændret 2024-11-25). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
