---
title: "Sådan bogføres B-skat"
url: "https://dinero.dk/support/b-skat/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15069
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T09:16:27+02:00"
modified: "2025-12-12T10:09:49+01:00"
description: "Betaler du B-skat til SKAT i forbindelse med din enkeltmandsvirksomhed og er i tvivl om, hvor du skal bogføre dette? Så tjek denne guide."
support_category:
  - "Skat"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/b-skat.md"
---

# Sådan bogføres B-skat

## Hvad er en B-skatterate?

B-skatterater er kun relevant for dig, der har en [personlig virksomhed](https://dinero.dk/ordbog/pmv/) (Enkeltmandsvirksomhed, PMV, mv.).

Hvor meget, du skal betale i [B-skat](https://dinero.dk/ordbog/b-skat/), udregnes ud fra, hvor meget du forventer at tjene i løbet af året. Dette opgiver du på din forskudsopgørelse. Din [B-skat betales efterfølgende i ti rater](https://dinero.dk/tips/betal-b-skat/), som fordeler sig over kalenderåret. Du modtager ti indbetalingskort fra Skattestyrelsen, når du har udfyldt din forskudsopgørelse.

Disse [indbetalingskort](https://dinero.dk/ordbog/elektronisk-indbetalingskort/) skal du enten tilmelde til [betalingsservice](https://skat.dk/borger/aarsopgoerelse-forskudsopgoerelse-og-indkomst/aarsopgoerelse/betal-restskat/tilmeld-restskat-og-b-skat-til-betalingsservice) eller hente på skat.dk, hvor du kan finde betalingsinformationerne. De bliver *ikke* sendt til dig på brev.

## Hvordan bogfører jeg en betalt B-skatterate?

![Dinero-logo](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Billede-til-video-1.png)

Video: [https://www.youtube.com/watch?v=aanTFnYVX-s](https://www.youtube.com/watch?v=aanTFnYVX-s)

Vi har udviklet en skabelon, der gør det muligt for dig at bogføre din betalte B-skatterate med ét klik.

Du finder skabelonen under **Bogføring** → **Skabeloner** → **Betaling af B-skat**. Når du har valgt skabelonen, er du næsten allerede i mål. Det eneste, du nu skal gøre, er at vælge hvilken måned, du har betalt din B-skat for, hvad du har betalt B-skatten med, samt angive beløbet. Med skabelonen skal du ikke tænke på, om beløbet skal stå i plus eller minus. Dinero tager automatisk højde for alt det bagvedliggende, så du skal blot angive beløbet i plus.

Som udgangspunkt behøver der ikke uploades et bilag ifm. B-skat. Men hvis du får brug for det, kan du læse mere om, hvordan du gør, [her](https://dinero.dk/support/upload-bilag/).

![B-skat-skabelon](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2024/01/B-skat-skabelon.png)

Omhandler din B-skat betaling ikke en bestemt måned, men er i stedet for en restskattebetaling fra tidligere år. Så vælger du nederst i B-skat skabelonen “Tidligere år” i stedet for. I dette tilfælde bliver du henvist videre til skabelonen “Hævet privat” som er denne man skal bruge hvis din betaling af B-skat omhandler restskat fra tidligere [regnskabsår](https://dinero.dk/ordbog/regnskabsaar/).

![Bogfoer-tidligere-aar](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2024/01/Bogfoer-tidligere-aar-2000x1132.png)

God fornøjelse!

## Tips & bonusinfo

- Hvis du har modtaget skat vedr. et tidligere regnskabsår, skal det bogføres i skabelonen “Indskudt privat”. Du finder skabelonen under **Bogføring** → **Skabeloner.**
- Hvis du har betalt skat vedr. et tidligere regnskabsår, skal det bogføres i skabelonen “Hævet privat”. Du finder skabelonen under **Bogføring** → **Skabeloner.**
- I vores guide til [skat for begyndere](https://dinero.dk/tips/skat-begyndere/) gennemgår vi alle vigtige regler, rubrikker og regnskaber, så du virkelig får alt skatterelateret under huden.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/b-skat/ (sidst ændret 2025-12-12). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
