Sådan registrerer du betaling på flere fakturaer ad gangen

  • Læsetid: 3 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Registrer betaling på flere fakturaer ad gangen

Har du modtaget betaling for flere salgsfakturaer på én gang? Eller betalt flere kreditkøb på én gang via din netbank? Så kan det være en fordel at bogføre betalingen af fakturaerne på én gang i Dinero for at gøre bankafstemningen mere overskuelig.

Du kan dog kun gøre det på den samme debitor (kunde) og den samme kreditor (leverandør) – har du modtaget flere betalinger fra forskellige kunder på den samme dag, skal du gøre det enkeltvis. Der er det nok nemmere at registrere betalingen under den enkelte kunde eller leverandør.

Guiden for at registrere betaling inddeles i følgende 2 dele:

Se de fakturaer indbetalingen drejer sig om

Under fanen SalgIgangværende har vi i dette eksempel to godkendte fakturaer fra Amanda , som mangler betaling.

Vi har netop modtaget en samlet betaling på 3.000 kr. (2.250 + 750) fra Amanda og vil nu gerne registrere en samlet betaling.

Bogfør indbetalingen

Tilgå derfor fanen BogføringKassekladde. I første linje indtaster du derefter en beskrivelse og vælger det første bilag, som her er salgsfaktura 52.

Efterfølgende indtaster du -750 under beløb og undlader at vælge modkonto. For at få næste linje til at høre til samme bilagsnummer skal du klikke på det grønne plus ude til højre. På næste linje gør du præcis det samme for faktura 51 og indtaster -2.250 som vist på billedet nedenfor.

Undlad at vælge modkonto

Registrer betaling på flere faktura

På tredje og sidste linje skal vi registrere indbetalingen på banken. Igen indtastes der en passende beskrivelse og i stedet for at vælge bilag, skal der her manuelt vælges konto Bank 55000. Herefter indtastes den samlede betaling på 3.000 kr.

OBS: Husk at alle linjerne tilhører samme bilagsnummer – så hver linje skal oprettes på det grønne plus.

Du er nu klar til at klikke Bogfør kassekladde.

Sådan skal det se ud, hvis det er gjort korrekt:

Da bilagene nu er betalte, vil de fremgå som betalte under fanen SalgAlle.

Kreditkøb
I eksemplet nedenfor gennemgås først selve bogføringen af kreditkøbene i punkt 1 og herefter registreringen af den samlede betaling i punkt 2. Har du allerede oprettet dine kreditkøb, kan du med fordel springe til punkt 2.

1) Bogføring af kreditkøbene
Tilgå fanen BogføringOpret nyt køb.

Som vist på billedet nedenfor skal scenarie to vælges, da der er tale om et kreditkøb. I dette tilfælde er der købt konsulentydelser hos Amanda.

Når bilaget er udfyldt, klikker du Godkend. Herefter handler du så igen med Amanda og opretter derfor et nyt kreditkøb på præcis samme måde.

Når de to køb er bogført, klikker du på fanen Bogføring, og i underkategorien vælger du Bilagsoversigt.

Bilagsoversigten viser, at der er oprettet to godkendte køb på henholdsvis 1.000 kr. og 500 kr., som nu mangler betaling.

2) Bogføring af den samlede betaling på kreditkøb
Du har nu lavet en samlet betaling på 1.500 kroner, som nu skal registreres i Dinero.

Tilgå derfor fanen BogføringKassekladde. Indtast her en beskrivelse og vælg køb 16 på 1.000 kr., under Bilag. Til slut indtaster du 1.000 kr. under Beløb.

For at få næste linje knyttet til samme bilagsnummer skal du trykke på det grønne plus ude til højre. I næste linje vælger du på samme måde køb 15 og indtaster 500 kr. under Beløb.

I den sidste linje vælger du manuelt konto: Bank 55000, under kolonnen Kontonr. Her indtaster du det samlede beløb på -1.500 kroner, der blev betalt med en bankoverførsel.

Manuel konto

Obs.: Husk at alle linjerne skal høre til samme bilagsnummer.

Klik Bogfør kassekladde.

Tilbage i bilagsoversigten er de to kreditkøb (Bilag 15+16) nu betalte med bilag nummer 17, og din bogføring er dermed komplet 🙂

Komplet bogføring

Hvis du ikke ved, hvilke bilag en given betaling vedrører, kan du finde ud af det ved at gå ind på betalingen og derfra ind på kunden. Der kan du se, hvilke fakturaer kunden har fået, og så kan du på den måde regne ud, hvad betalingen dækker.

Stemmer banken ikke – eller har du brug for at afstemme den? Læs her, hvordan du afstemmer banken i Dinero.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram