---
title: "Sådan bogføres en forudbetaling fra en kunde"
url: "https://dinero.dk/support/bogfoering-forudbetaling-kunde/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15219
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T11:26:56+02:00"
modified: "2026-02-12T11:45:31+01:00"
description: "Det hænder, at din kunde har indbetalt et depositum/forudbetaling for noget arbejde, du skal udføre. Læs hvordan du bogfører forudbetalinger."
support_category:
  - "Salg"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/bogfoering-forudbetaling-kunde.md"
---

# Sådan bogføres en forudbetaling fra en kunde

Det hænder, at din kunde har lavet en forudbetaling for noget arbejde, du skal udføre. Dette sker for det meste for at sikre din [indtægt](https://dinero.dk/ordbog/indtaegt/). Du kan herunder læse, hvordan du bogfører det i Dinero.

I vores eksempel har kunden forudbetalt 4.000 kr. d. 01/05/2025.

Vi har delt guiden op i fire dele: Oprettelse af beholdningen, [bogføring](https://dinero.dk/ordbog/bogfoering/) af forudbetalingen, oprettelse af fakturaen og registrering af forudbetaling/restbetaling.

## Sådan gør du

### 1. del – Opret beholdning – kun første gang

Første gang skal du have oprettet en beholdning til bogføring af forudbetalingen.

Klik på **Regnskab** (mappen) øverst i højre hjørne **→** **Kontoplan** **→** **Opret ny** **→** **Beholdning**.

Nummer i kontoplanen kan du udfylde med 63030 og give den kontonavn: ‘Forudbetalinger fra kunder’. Alle bankoplysninger kan du efterlade tomme.

![forudkunde1](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/forudkunde1.png)

### 2. del – Bogføring af forudbetalingen

Klik på **Bogføring → Skabeloner → Finansbilag** og udfyld bilaget sådan her:

Dato: Den dag du modtager pengene Tekst: Forudbetaling fra “X” Konto: 55000 Bank Beløb: Beløbet du har modtaget (i plus) Modkonto: 63030 Forudbetalinger fra kunder

![Forudbetalinger fra kunder](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-05-23-kl.-10.08.23-920x741.png)

 

*Tip –* Du kan med fordel bruge navnet på den konkrete kunde i tekstbeskrivelsen. Det gør det lettere senere at finde ud af det hele.

### 3. del – Opret faktura

I dette tilfælde skal kunden have en faktura på 10.000 kr. inkl. moms

**OBS** Når du opretter fakturaen til din kunde, skal du huske at tilføje en tekst om forudbetaling. Se eksempel her:

![Opret faktura](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Faktura-1-920x955.png)

 

### 4. del – Registrering af restbetaling samt forudbetaling på faktura

Tidligere i guiden registrerede vi forudbetalingen på en beholdning i Dinero. Nu skal vi have forudbetalingen registreret på fakturaen. Senere skal vi også registrere restbetalingen.

For at registrere forudbetalingen på fakturaen skal du klikke på **Salg → Vælg fakturaen → Registrer betaling.**

Her skal du udfylde det beløb som blev forudbetalt, og datoen skal være den dato, fakturaen er udstedt, altså d. 1/7-2025 i dette tilfælde.  Under beholdning vælges **Forudbetalinger fra** **kunder**, og derefter klikkes der** Registrer betaling**.

![Forudbetaling](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Forudbetaling-920x736.png) Når du har registreret forudbetalingen på fakturaen, vil det eventuelle restbeløb fremgå. I dette eksempel vil der være en restbetaling på 6.000 kr.

Når kunden betaler det resterende beløb, skal dette registreres inde på fakturaen. Klik på **Registrer betaling**. Restbeløbet udfyldes automatisk. Vælg blot dato for indbetalingen og ret eventuelt beskrivelsen. Vælg beholdningen du har modtaget pengene på – det vil i de fleste tilfælde vil være **Bank**.

![Restbeløb betaling](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Restbeloeb-betaling-920x737.png) Du har nu fået oprettet din faktura og registreret både forudbetaling og restbetaling 🙌🏼

## Går din forudbetaling på tværs af to eller flere momsperioder?

### Reglerne for salgsmoms ved forudbetaling

Har du modtaget en forudbetaling fra en kunde, som falder i én momsperiode, men hvor den endelige betaling og fakturadatoen først ligger i en anden momsperiode? Så skal du være opmærksom på, at momsen skal håndteres **allerede på betalingsdatoen** – altså i den periode, hvor du får forudbetalingen.

Ifølge [momsreglerne](https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2060295) skal der nemlig afregnes moms**,** når betalingen modtages, uanset hvornår varen eller ydelsen bliver leveret. Det betyder, at momspligten opstår i det øjeblik, du får pengene ind – og ikke først, når fakturaen udstedes.

Derfor skal du medtage forudbetalingen i momsangivelsen for den periode, hvor du modtager betalingen. Dette gælder uanset hvor stor en del af fakturabeløbet, som forudbetales. Det vil sige, at det er momsen af det beløb, der bliver forudbetalt, som skal flyttes.

**OBS:** Du skal fortsat følge de fire steps ovenfor, men hvis forudbetalingen går på tværs skal der tilføjes disse to ekstra skridt for at sikre, at momsen bliver håndteret korrekt.

### 1. Bogføring af salgsmoms på betalingsdato

I nedenstående eksempel, har vi modtaget en forudbetaling på 10.000 inkl. moms. Heraf er 2.000 kr. af beløbet moms. Vi har modtaget forudbetalingen den 1/5-2025, men fakturaen udstedes først den 1/7-2025.

Da fakturaen først udstedes den 1/7-2025, vil momsen automatisk indgå denne momsperiode, men da vi har modtaget en forudbetaling i en anden momsperiode, skal vi flytte momsen til perioden, hvor forudbetalingen sker.

Det første, vi skal gøre er derfor, at bogføre salgsmomsen i den momsperiode, hvor forudbetalingen sker. I dette tilfælde 1/5-2025

Dette sker i et finansbilag, som vi finder under **Bogføring** **→ Skabeloner** **→ Finansbilag**.

Her vil det skulle udfyldes diverse oplysninger som betalingsdato, beskrivelse mv.

- Konto: 64000 Salgsmoms (udgående moms)
- Beløb: beløbet skal stå i minus (-2.000 kr. i dette tilfælde)
- Modkonto: 54060 Periodeafgrænsningsposter

![Flytning af salgsmoms for forudbetaling](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-05-23-kl.-10.14.44-920x566.png)

Når dette er gjort, er salgsmomsen bogført til den korrekte momsperiode.

### 2. Udligning af salgsmoms på fakturadato

Det sidste step er, at du skal have udlignet den salgsmoms, der automatisk bliver pålagt, når fakturaen oprettes.

Dette gøres igen i et finansbilag, som vi finder under **Bogføring** **→ Skabeloner** **→ Finansbilag**.

Her vil det skulle udfyldes diverse oplysninger som fakturadatoen, beskrivelse mv.

- Konto: 64000 Salgsmoms (udgående moms)
- Beløb: beløbet skal stå i plus (2.000 kr. i dette tilfælde)
- Modkonto: 54060 Periodeafgrænsningsposter

![Flytning af salgsmoms](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-05-23-kl.-10.55.21-920x542.png)

Og når dette er gjort, så er du i mål!

## Tips & bonusinfo

- Har du i stedet lavet en forudbetaling til en leverandør? [Se her](https://dinero.dk/support/bogfoering-forudbetaling-leverandoer/), hvordan det bogføres.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/bogfoering-forudbetaling-kunde/ (sidst ændret 2026-02-12). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
