---
title: "Sådan håndterer du brugtmoms"
url: "https://dinero.dk/support/brugtmoms-hvordan-gor-jeg/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15085
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T09:31:03+02:00"
modified: "2025-11-18T09:56:21+01:00"
description: "Anvender du brugtmoms/brugtmomsordningen, så vil denne guide hjælpe dig igennem bogføringen. Således du udelukkende betaler moms af fortjenesten."
support_category:
  - "Bogføring af moms og momsbetalinger"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/brugtmoms-hvordan-gor-jeg.md"
---

# Sådan håndterer du brugtmoms

Handler du med brugte varer, har du mulighed for at benytte dig af brugtmomsordningen.

Ordningen om [brugtmoms](https://dinero.dk/ordbog/brugtmoms/) betyder, at du kun skal betale moms af fortjenesten og ikke af salgsprisen. Denne guide tager dig igennem, hvordan du håndterer det i Dinero.

## Lidt teori om brugtmoms

Brugtmomsordningen bruges primært, når du som forhandler køber varer uden moms, der er tiltænkt til videresalg til fx private eller andre forhandlere.

Der er flere forskellige måder at opgøre momsen på. I denne guide har vi lavet [posteringerne](https://dinero.dk/ordbog/postering/) ud fra det, man kalder “den individuelle metode”, hvor posteringerne laves efter hvert salg. Uanset hvilken metode du anvender, kan guiden dog sagtens bruges, da fremgangsmåden er den samme.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har mulighed for at anvende ordningen, kan du læse mere på [SKATs hjemmeside](https://skat.dk/erhverv/moms/andre-momsemner/brugtmoms/brugtmomsordningen) eller spørge din revisor.

## Sådan gør du

### 1. Gør klar til ordningen

Du skal oprette to konti for at kunne styre brugtmomsen. [Klik her, hvis du vil se hvordan](https://dinero.dk/support/opret-ny-konto/).

- Kontonummer: 1055 | Kontonavn: Salg (brugtmoms) | Moms: Ingen moms.
- Kontonummer: 2055 | Kontonavn: Køb (brugtmoms)| Moms: Ingen moms.

Herudover er det vigtigt, at du holder styr på køb og salg af varer, hvor du ønsker at bruge brugtmomsen, så du kan udregne momsen af fortjenesten. Vi anbefaler at anvende Excel til dette – eksempelvis:

| Købspris | Salgspris | Fortjeneste | Moms (fortjeneste * 20%) | Bilag (køb/salg) |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| 10.000 | 20.000 | 10.000 | 2.000 | 20 / 25 |

### 2. Bogføring ved køb

Når du køber en vare, hvor du ønsker at anvende brugtmoms, skal du gøre, som du plejer – men blot huske at bogføre på den nye konto 2055. Tryk på det blå plus → Nyt køb

![Skaermbillede-2025-11-18-kl.-09.41.18](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-11-18-kl.-09.41.18-920x866.png)

### 3. Lav et salg

Når du sælger en vare, hvor du ønsker at anvende brugtmoms, skal du gøre, som du plejer – men blot huske at bogføre på den nye konto 1055.

Jf. [momsbekendtgørelsens § 119](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2246#P119) skal der udstedes en særskilt faktura over leverancen af brugte varer. Din faktura med brugtmoms må derfor kun indeholde ting med brugtmoms.

**Husk** desuden, at reglerne kræver, at du tilføjer en tekst til din faktura om, at køber ikke har fradrag for momsen.

Det kunne fx se sådan her ud:

![Skaermbillede-2025-11-18-kl.-09.43.57](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-11-18-kl.-09.43.57-920x828.png)

### 4. Bogføring af momsen

Sådan reguleres momsen i forbindelse med hvert salg.

Oplysningerne i denne guide og Excel-arket (som forslået i step 1) ser sådan ud:

| Købspris | Salgspris | Fortjeneste | Moms (fortjeneste * 20%) | Bilag (køb/salg) |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| 10.000 | 20.000 | 10.000 | 2.000 | 20 / 25 |

Derfor skal vi nu have bogført momsfortjenesten på de 2.000. Det gør vi ved at debitere dem på salgskontoen til brugtmoms, og kreditere dem på salgsmoms.

Du laver nu et finansbilag: Bogføring → Diverse → Finansbilag.

Konto: 1055 salg (brugtmoms) Beløb: 2.000 (momsen udregnet i Excel (husk, at det skal være i plus) Modkonto: 64000 salgsmoms

I dette eksempel kunne det se sådan ud:

![Skaermbillede-2025-11-18-kl.-09.47.51](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-11-18-kl.-09.47.51-920x772.png)

 

Når du har bogført ovenstående, så er tallet med i din momsopgørelse, og du skal bare afregne din moms helt normalt.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/brugtmoms-hvordan-gor-jeg/ (sidst ændret 2025-11-18). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
