---
title: "Sådan beregnes rykkerrenter på din salgsfaktura"
url: "https://dinero.dk/support/dinero-rentetilskrivning/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15233
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T11:31:54+02:00"
modified: "2026-07-21T09:33:17+02:00"
description: "I denne guide kan du se, hvordan vi i Dinero udregner rykkerrenten på din faktura. Se formlen i artiklen her."
support_category:
  - "Rykker, renter og inkasso"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/dinero-rentetilskrivning.md"
---

# Sådan beregnes rykkerrenter på din salgsfaktura

Nedenfor er en forklaring på, hvordan vi beregner rykkerrenten i Dinero. Det sker nemlig af og til, at man er nødt til at oprette en rykker til en kunde, der ikke har betalt sin regning til tiden. Det resulterer i rykkergebyrer samt rykkerrente tilskrivninger på fakturaen.

## Lidt om rykkerreglerne

Rykkerrenten korrigeres løbende i Dinero, og dette sker helt automatisk. Der findes regler for, hvor høj rykkerrenten må være – vi gennemgår dem lige nedenfor.

- Til private kunder skal den årlige rykkerrente være [Nationalbankens officielle udlånsrente](https://www.nationalbanken.dk/da/vores-arbejde/stabile-priser-pengepolitik-og-dansk-oekonomi/officielle-rentesatser) + et tillæg på 8%. Vi anbefaler ikke, at du ændrer rykkerrenten i Dinero. Ellers anbefaler vi i hvert fald, at du rådfører dig med en professionel. Rykkergebyret til private kunder må IKKE være højere end 100 kroner, som vi i Dinero også som standard har sat den til.
- Til erhvervskunder må man internt aftale, hvor høj rentesatsen skal være. Her må du også gerne tilføje et [kompensationsgebyr](https://dinero.dk/support/hvordan-rykker-jeg-mine-kunder/#3) på 310 kr.

Du kan læse meget mere om ovenstående ved at [klikke her.](https://www.danskerhverv.dk/radgivning/salg-til-virksomheder/renter-og-inkasso/)

## Hvordan udregner I rykkerrenten?

Pr. 1. juli 2026 skal den årlige rykkerrente være 10%. Dette er [morarenten](https://forbrug.dk/regler/opslagsvaerk-forbrugerleksikon/morarenten), der pr. 1. juli 2026 er Nationalbankens udlånsrente på 2% + et tillæg på 8%. Dvs. at rykkerrenten pr. måned svarer til 0,83.

I Dinero udregner vi rykkerrenten på daglig basis pr. påbegyndt måned. Lad os tage et eksempel. Vi tager udgangspunkt i følgende scenarie:

1. En faktura der er 6 dage over forfaldsdato (sidste betalingsdato).
2. En faktura med en hovedstol (det fakturerede beløb) på 7.500 kr.

![Skaermbillede-2026-07-21-kl.-09.24.09](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2026-07-21-kl.-09.24.09.png)

Din daglige rente i kr., pr. påbegyndt måned, udregnes som vist i nedenstående formel:

![Skaermbillede-2024-11-25-kl.-14.57.25](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-25-kl.-14.57.25.png)

Omskrevet til tal ser det ud som i nedenstående:

*(7.500 * 0,83% * 12) / 365 =* 2,047

Nu har vi udregnet renten pr. dag i kr. Det totale rentebeløb findes ved at gange den daglige rente i kr. med det antal dage, din faktura har været forfalden.

*6 * 2,047 =* 12,28

Nørdet? Ja. Men nu ved du, hvordan du finder frem til det beløb, der står under renter på din faktura 💪🏼

> **OBS: Er det skudår?**
>
> Husk, at et skudår har **366 dage** i stedet for de normale **365 dage**. Det betyder, at du skal dividere med **366**, når du arbejder med beregninger for et skudår.

## Tips & bonusinfo

- Hvis du er i tvivl om, hvordan du opretter en rykker, så kan du se [her](https://dinero.dk/support/hvordan-rykker-jeg-mine-kunder/) hvordan.
- Hvis du vil vide, hvordan man ændrer rykkergebyret samt renten, så kan du hvordan [her](https://dinero.dk/support/hvordan-aendrer-jeg-rente-rykkergebyr-paa-salgsfaktura/).
- Hvis du vil vide mere omkring forfaldsdato og betalingsdato [klik her](https://dinero.dk/support/bilagsdato-forfaldsdato-betalingsdato/).

---

Kilde: https://dinero.dk/support/dinero-rentetilskrivning/ (sidst ændret 2026-07-21). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
