---
title: "Beregning af moms fra udlandet (erhvervelsesmoms)"
url: "https://dinero.dk/support/erhvervelsesmoms/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15157
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T10:45:49+02:00"
modified: "2026-02-19T08:20:09+01:00"
description: "Vi i Dinero bliver tit spurgt, hvorfor momsen på køb i EU går frem og tilbage på momsangivelsen. Det kaldes erhvervelsesmoms - læs mere om EU-moms her."
support_category:
  - "Forstå din moms"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/erhvervelsesmoms.md"
---

# Beregning af moms fra udlandet (erhvervelsesmoms)

Når du køber noget fra udlandet – altså fra et firma i EU eller udenfor EU – skal du beregne moms af det du køber. Der er “[omvendt betalingspligt](https://dinero.dk/support/sadan-bogforer-du-omvendt-betalingspligt-dansk-med-fuld-fradrag/)” på momsen. Man da det samtidig er noget, som du køber, har du også fradrag for momsen. Beløbet fremgår derfor både som en salgsmoms under “Handel i udlandet” på din momsangivelse, men er også en del af din samlede købsmoms, som du har fradrag for.

Momsen går med andre ord “frem og tilbage” på din momsangivelse, og Dinero håndterer dette for dig hvis du bruger vores købsbilag. Men er du alligevel nysgerrig, kan du læse videre her.

## Hvordan virker det i praksis

Okay! Du vil gerne vide mere om det regnskabstekniske? Så er du altså også selv ude om, at det bliver lidt nørdet. 😅

Enten kan du se det på video her eller læse videre nedenunder, hvis du fortrækker det.

![Erhvervelsesmoms fra EU og Verden](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/maxresdefault.jpg)

Video: [https://www.youtube.com/watch?v=1p67FKtXE4c](https://www.youtube.com/watch?v=1p67FKtXE4c)

Når din virksomhed køber varer i udlandet, skal fakturaen være uden moms. Har din leverandør alligevel sat moms på fakturaen, kan det ikke fratrækkes på din momsangivelse. Du skal derfor bede om en ny faktura, hvilket du kan læse mere om [her](https://dinero.dk/support/udenlandsk-kob/).

Selvom momsen er 0% på køb fra EU og verden, skal der stadig fremgå en beregning på 25% moms af købsprisen i din momsangivelse. Det kaldes [erhvervelsesmoms](https://dinero.dk/ordbog/erhvervelsesmoms/) og skal med, fordi SKAT skal kunne måle, hvor meget danske virksomheder køber i udlandet.

![Skaermbillede-2023-07-26-kl.-13.11.14](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/07/Skaermbillede-2023-07-26-kl.-13.11.14.png)

## Eksempel

Du har netop købt materialer for 1.000 kr. fra et EU-land.

Som vist nedenfor bliver posteringen [bogført](https://dinero.dk/ordbog/bogfoering/) på resultatopgørelsen og i banken, når du har godkendt købet.

![Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.51.31](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.51.31.png)

![Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.51.57](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.51.57.png)

Herudover tager Dinero og laver den korrekte postering af de 25% erhvervelsesmoms som vist nedenfor:

![Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.53.08](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.53.08.png)

![Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.53.22](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.53.22.png)

Afslutningsvis angives [købsmomsen](https://dinero.dk/ordbog/indgaaende-moms-koebsmoms/) og totalbeløbet på momsangivelsen i rubrik A (i dette tilfælde).

![eumoms1](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/09/eumoms1.png)

Slutresultatet bliver, at du har registreret din erhvervelsesmoms på 25%, og at din ”moms i alt” korrekt ender på 0. 🙌

---

Kilde: https://dinero.dk/support/erhvervelsesmoms/ (sidst ændret 2026-02-19). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
