---
title: "Sådan bogføres fakturering udenom Dinero"
url: "https://dinero.dk/support/fakturering-udenom-dinero/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15186
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T11:03:58+02:00"
modified: "2025-10-09T10:07:54+02:00"
description: "Er du i tvivl om, hvordan du bogfører et salg - f.eks fra en webshop, der selv fakturerer? Så se her vores guide til fakturering udenom Dinero!"
support_category:
  - "Salg"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/fakturering-udenom-dinero.md"
---

# Sådan bogføres fakturering udenom Dinero

## Har du lavet et salg, men ikke udstedt en faktura fra Dinero?

Har du fx brugt en gammeldags fakturablok eller et andet system til at lave din faktura? Så er du kommet til det rigtige sted. Er din faktura udstedt fra en webshop, timeregistreringssystem eller lignende, kan det hele måske sættes på autopilot med en [integration](https://dinero.dk/integrationer/).

**Sælger du uden moms?** Guidens eksempel er lavet ud fra, at du sælger med moms. Sælger du uden moms, erstatter du konto 1000: Salg af varer/ydelser m/moms, med konto 1050: Salg af varer/ydelser u/moms.

Vær desuden meget **opmærksom** på konto, modkonto og fortegn på beløb i følgende vejledning. Det er meget vigtigt, at du opstiller det på samme måde, ellers risikerer du nemt at få bogført omvendt af det tiltænkte.

## Sådan bogfører du et salg i Dinero uden at lave en faktura

### 1. Sådan bogfører du et salg, hvis du har modtaget pengene samme dag

### Sådan bogføres din faktura

Det er ikke så svært, men kræver en manuel bogføring. Det skal denne guide nok hjælpe dig igennem.

Du skal først gå ind i et **Finansbilag**, som findes på **Bogføring →** **Skabeloner**. Udfyld bilaget således:

Dato: Dato for salget Tekst: Faktura nr. xx Konto: 55000 Bank (eller den beholdning pengene er modtaget på) Modkonto: 1000 Salg af varer/ydelser m. moms Beløb: I plus det du har modtaget inkl. moms

![Manuel bogføring af salg](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Screenshot-2025-07-17-at-09.29.25-920x812.png)

*(Klik eventuelt på billedet for at forstørre det)*

Husk at trykke Godkend til sidst. I ovenstående har vi nu bogført et salg på 5.000 DKK inkl. moms. Dinero sørger for at de 4.000 kroner fremgår som indtægt i resultatopgørelsen og de sidste 1.000 kroner fremgår som salgsmoms.

### 2. Sådan bogfører du et salg, hvis du modtager pengene på et senere tidspunkt

### Sådan bogføres et salg på kredit

Har du haft en indtægt men som kunden først har betalt på et senere tidspunkt? Så følg med i guiden her.

### Step 1 (kun første gang)

Opret ny konto i din kontoplan.

Gå til **Regnskab → Kontoplan**. Herinde skal du oprette en ny konto ved at trykke på, du har nok gættet det, **Opret ny → Konto**.

Denne kalder du 53010 – Salg fra andet system. (Er du i tvivl om hvordan, så [kig her](https://dinero.dk/support/opret-ny-konto/).)

**Bemærk at momskoden skal være Ingen moms (Uafhængigt om du sælger med moms eller ej.)**

![Skaermbillede-2023-07-26-kl.-15.55.37](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2023-07-26-kl.-15.55.37-920x766.png)

*(Klik eventuelt på billedet for at forstørre det)*

### Step 2

Vi skal først have oprettet fakturaen på den dag den blev udstedt.

Dette gøres ved at klikke på **Bogføring → Skabeloner**. Her finder du skabelonen **Finansbilag**. Bilaget udfyldes som følger:

Dato: Fakturadato Tekst: Fakturanummer Konto: 53010 Salg fra andet system Modkonto: 1000 Salg af varer/ydelser Beløb: I plus det samlede faktura beløb inkl. moms ![Bogføring af salg på kredit](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/opret_faktura_uden_om_kredit-920x474.png)

Du har nu oprettet dit salg på 5.000, hvoraf 4.000 er en indtægt og 1.000 kroner er moms. Det sørger Dinero for at fordele korrekt når vi bruger konto 1000. Vi har desuden lagt pengene ind som et tilgodehavende på konto 53010 salg fra andet system. Så er de klar til vi modtager pengene i step 3.

### Step 3

Vi har nu modtaget de 5.000 kroner. De skal nu bogføres ind på vores bank, så de ikke længere står som et tilgodehavende i vores regnskab.

Gå igen ind på fanen **Bogføring → Skabeloner** **→** Klik på **Finansbilag**. Dette udfylder du således:

Dato: Penge ind Tekst: Betaling af fakturanummer Konto: 55000 Bank (eller den beholdning pengene er gået ind på) Modkonto: 53010 Salg fra andet system Beløb: I plus det du har modtaget ![Bogføring af salg ved indbetaling senere](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/opret_faktura_uden_om_kredit_betaling-920x464.png)

Du har nu også bogført pengene på din bankkonto og dit tilgodehavende er væk. Her bogføres der ingen moms, da momsen blev beregnet i step 2 da vi lavede salget.

![hqdefault](https://i.ytimg.com/vi/velhIsrVUpU/hqdefault.jpg)

Video: [https://www.youtube.com/watch?v=velhIsrVUpU](https://www.youtube.com/watch?v=velhIsrVUpU)

## Sådan bogfører du en manuelt udarbejdet kreditnota i Dinero

### 1. Sådan bogfører du udbetalingen

### Sådan bogføres din kreditnota

Det er ikke så svært, men kræver en manuel bogføring. Det skal denne guide nok hjælpe dig igennem.

Du skal først gå ind i et **Finansbilag**, som findes på **Bogføring →** **Skabeloner**. Udfyld bilaget således:

Dato: Dato for kreditnota Tekst: Kreditnota af faktura xx Konto: 55000 Bank (eller den beholdning pengene er udbetalt fra) Modkonto: 1000 Salg af varer/ydelser m. moms (hvis momsfritaget 1050 Salg af varer/ydelser u. moms) Beløb: I minus det du har udbetalt inkl. moms

![Manuel bogføring af kreditnota](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Screenshot-2025-07-17-at-09.27.56-920x812.png)

*(Klik eventuelt på billedet for at forstørre det)*

Husk at trykke Godkend til sidst. I ovenstående har vi nu bogført en kreditnota på 2.500 DKK inkl. moms. Dinero sørger for at de 2.000 kroner indgår i resultatopgørelsen og de sidste 500 kroner modregnes i salgsmomsen.

## Tips & bonusinfo

- Har du solgt gennem en webshop og ønsker at bogføre dine salg samt de gebyr, der fratrækkes udbetalingen? Så skal du i stedet følge guiden [her](https://dinero.dk/support/webshop-og-dinero/).
- Skal du bogføre dagens salg fra fx. en butik eller lignende? Så skal du i stedet følge guiden [her](https://dinero.dk/support/dagens-salg/).
- Har du spørgsmål til, hvordan du bogfører? Så husk du altid er velkommen til at kontakte vores support! Det kan du gøre på chatten i nederste højre hjørne.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/fakturering-udenom-dinero/ (sidst ændret 2025-10-09). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
