---
title: "Sådan håndterer du en overbetalt faktura"
url: "https://dinero.dk/support/hvad-er-en-overbetalt-faktura/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15281
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T12:28:31+02:00"
modified: "2025-12-18T11:18:04+01:00"
description: "Nogle gange indbetaler (overbetaler) dine kunder for meget på dine fakturaer - det er der flere løsninger på. Se her hvordan du gør det i Dinero."
support_category:
  - "Registrering af betaling"
  - "Salg"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/hvad-er-en-overbetalt-faktura.md"
---

# Sådan håndterer du en overbetalt faktura

Din faktura er overbetalt, når du har fået flere penge indbetalt for fakturaen, end det fakturaen lyder på. Du skal altid registrere det beløb, som du har fået indbetalt på fakturaen, ellers vil din bank i dit regnskab ikke stemme – noget af det vigtigste indenfor [regnskab](https://dinero.dk/ordbog/regnskab/). **Eksempel** Du har sendt din kunde en faktura på 1.000 DKK. Din kunde betaler 1.200 DKK. For at registrere betalingen på fakturaen, skal du gå ind på fakturaen under fanen **Salg**. Når du er inde på fakturaen skal du trykke på **Register betaling**. Her har Dinero forudfyldt alle oplysninger, inklusiv beløbet. Du skal derfor rette i beløbet til 1.200 kr. Herefter registrerer du betalingen. Nedenfor fortæller vi, hvordan du håndterer det efterfølgende.

Dine overbetalte fakturaer i Dinero kan du finde i menuen **Salg → Fakturaer**.

Klik på **Overbetalte** øverst. Her vil du kunne se alle de fakturaer, der er overbetalte.

![Skaermbillede-2023-07-12-kl.-12.37.44](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/07/Skaermbillede-2023-07-12-kl.-12.37.44-2000x936.png)

I denne guide går vi igennem, hvad du kan gøre ved det, så du slipper for at have overbetalte fakturaer.

Vi inddeler nedenstående i nogle forskellige scenarier, som vi har oplevet. Klik på det scenarie, der passer bedst til dit for at finde dit svar.

## Hvad gør du ved det?

### 1. Din kunde har indbetalt for meget og vil gerne have det resterende tilbage

Du finder differencen (det overbetalte beløb) under **Salg** → Klik ind på fakturaen → Under **Betalinger – Restbeløb** kan du se det beløb, som kunden har betalt for meget. I vores tilfælde er det 20 DKK.

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.19.59](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.19.59-920x385.png)

Faktisk så er det her ret simpelt. Det eneste, du her skal gøre, er at trykke på **Registrer betaling** og så selvfølgelig tilbageføre de 20 kr. via en bankoverførsel. Sådan går det hele nemlig op. 😊

Husk selvfølgelig at registrere betalingen på den dag, hvor du tilbagebetaler pengene.

### 2. Din kunde har indbetalt for meget og vil ikke have det resterende retur

Et af de typiske scenarier er, hvis kunden har indbetalt et par kroner eller øre for meget på fakturaen. Det beløb, der er overbetalt, skal vi nu registrere som en indtægt.

Hvis du er i tvivl om, hvilket beløb fakturaen er overbetalt med, kan du finde det præcise beløb. Det gør vi under **Salg** →  Tryk på **Overbetalt** → Klik ind på den faktura, som det drejer sig om. Under **Restbeløb** kan du se det beløb, fakturaen er overbetalt med. Her er fakturaens beløb på 500 kr, men kunden har betalt 520 kr.

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.29.16](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.29.16-920x288.png) For at udligne de 20 kr. og registrere dem som en indtægt skal vi en tur i [kassekladden](https://dinero.dk/funktioner/kassekladde/). Den finder du under **Bogføring** → **Kassekladde**. Udfyld kassekladden som vist i nedenstående. Du giver den selvfølgelig fakturaens eget navn.

Under bilag vælger du den pågældende faktura. Dinero udfylder automatisk beløbet til det overbetalte beløb på fakturaen.

Under **modkonto** skal du vælge: **1050 Salg af varer/ydelser uden moms,** da Skattestyrelsen ikke mener, at der skal moms på meromsætningen.

Herefter skal du trykke **Bogfør kassekladde** nederst til højre.

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.37.04](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.37.04-920x218.png) Din faktura er nu udlignet, og vi har registreret din ekstra “indtægt”. Fakturaen vil ikke længere fremgå som overbetalt af din salgsoversigt.

### 3. Din kunde har indbetalt for meget – og vil gerne have et tilgodehavende

I det tilfælde, hvor din kunde har indbetalt for meget og ikke ønsker at få pengene tilbage, men derimod have dem stående som et tilgodehavende, skal det håndteres på en lidt anden måde.

**Eksempel**

Lad os kigge eksemplet, hvor fakturaen er på 1000 DKK og kunden har indbetalt 1200 DKK. Inde på fakturaen trykkes på **Registrer betaling**. Beløbet rettes manuelt til 1200 DKK, og datoen er den dag pengene er modtaget. Tryk **Registrer betaling**.

Fakturaen står nu som overbetalt, og dette skal den blive ved med, indtil kunden køber noget næste gang.

Kunden har nu købt noget igen, og fakturaen lyder denne gang på 500 DKK. Dog har kunden et tilgodehavende på 200 DKK, så i dette tilfælde skal kunden altså kun betale 300 DKK. 

Det er vigtigt at den nye faktura stadigvæk er på det originale beløb, altså de 500 DKK.

På fakturaen registreres den faktiske betaling på 300 DKK, og denne faktura vil nu stå som godkendt eller forfalden (underbetalt).

For at få udlignet den over- og underbetalte faktura, skal vi ind i kassekladden.

Klik på **Bogføring** → **Kassekladde**.

Ude til højre trykkes på det lille grønne plus, for at få tilføjet en ekstra linje på samme bilag. I kolonnen **Bilag** skal den over- og underbetalte faktura vælges, og **Kontonr. **og **Beløb** udfyldes helt automatisk. Den overbetalte faktura på 200 DKK bliver udlignet med den underbetalte på -200 DKK. Tilføj selv en beskrivelse og tryk **Bogfør kassekladde**.

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.54.06](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.54.06-920x231.png)

Nu vil begge fakturaer stå som fuldt betalt, og dit bogføringsarbejde er fuldført! 😊

### 4. Din kunde har betalt din faktura to gange

Det her er også et scenarie vi ser indimellem. Typisk sker det ikke på samme dato.

Lad os tage eksempel.

Du har sendt en faktura på 500 DKK inkl. moms. Den får du betaling for den d. 1/12/2025, men kunden indbetaler også beløbet d. 4/12/2025. Din kunde betaler altså fakturaen 2 gange.

**Registrer den første indbetaling på fakturaen **

Registrer den første (og rigtige) indbetaling ved at finde den pågældende faktura. Klik på **Salg** → Klik ind på fakturaen → Klik **Registrer betaling**. Udfyldes med vores eksempel som vist nedenfor – og afslut med at trykke på **Registrer betaling**.

Så er den første indbetaling registreret 💪🏼

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.57.51](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.57.51-920x594.png)

**Sådan bogfører du den anden (forkerte) indbetaling**

Når du står inde på fakturaen kan du se den første registrering af betaling, som vi lavede til at starte med. Klik nu på **Registrer ekstra betaling **og registrer beløbet, som er modtaget dobbelt på banken med den korrekte dato (4/12/2025).

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.59.02](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-10.59.02-920x388.png)

Du har mulighed for at indtaste en beskrivelse. I dette tilfælde har vi skrevet “Dobbelt betaling af Faktura 141”.

Klik på **Registrer betaling **for at bogføre den dobbelte indbetaling.

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-11.01.15](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-11.01.15-920x592.png)

Øverst i det grå felt vil de to registreret indbetalinger nu fremgå, samt det beløb, som fakturaen er overbetalt med.

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-11.03.39](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-11.03.39-920x388.png)

 

**Sådan bogfører du tilbagebetalingen**

Nu skal vi bogføre at de 500 DKK er tilbagebetalt til kunden. Her klikker du på **Registrer betaling** på den blå boks og vælger den dato, hvor pengene er udbetalt fra banken til kunden. I dette tilfælde har vi tilbagebetalt pengene d. 8/12-2025.

Dinero tager automatisk højde for at beløbet står med korrekt fortegn, så her skal du ikke gøre noget. Du skal blot vælge den korrekte dato og beholdning.

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-11.04.28](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-11.04.28-920x587.png)

 

Når du har registreret tilbagebetalingen vil der stå 0 DKK i restbeløb og fakturaen står nu som betalt og du kan afstemme alle betalinger i banken.

![Skaermbillede-2025-12-18-kl.-11.05.18](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-12-18-kl.-11.05.18-920x335.png)

 

## Tips & bonusinfo

- Vil du ændre en salgsfaktura? [Se her, hvordan du retter en allerede bogført salgsfaktura i Dinero.](https://dinero.dk/support/hvorfor-kan-jeg-ikke-rette-i-en-godkendt-salgsfaktura/)

- Vil du have et overblik over, hvad dine kunder skylder dig, og hvad du skylder leverandører? [Sådan tjekker du din debitoroversigt](https://dinero.dk/support/kunders-skyldige-beloeb/)

---

Kilde: https://dinero.dk/support/hvad-er-en-overbetalt-faktura/ (sidst ændret 2025-12-18). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
