Finansbilag – Hvad er det?

Et finansbilag kan bruges til alt det, man ikke kan lave i et almindeligt købsbilag.

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 06/03/2023

Har du brug for at kunne bruge finansbilag? Med Dinero kan du håndtere dine finansbilag nemt og hurtigt.

Hvad er et finansbilag?

Et finansbilag er en postering som du kan gøre brug af, når bilaget ikke et almindeligt købsbilag, som eksempelvis en betaling fra en kunde eller betaling til en leverandør.

Finansbilaget kan desuden være meget andet end indtægter/udgifter, og de kan bl.a. indeholde mange linjer og eksempelvis flytte penge rundt i regnskabet.

Hvordan kan jeg bruge et finansbilag?

Finansbilaget kan som nævnt bruges til alt det, man ikke kan lave i et almindeligt købsbilag. Det kan fx være postering af løn, bogføring af aktiver, bogføring af et lån, splitmoms osv.
I Dinero har vi udviklet nemme bogføringsskabeloner til de fleste posteringer – find dem under fanen “Bogføring” i dit Dinero regnskab.

Et finansbilag kan i virkeligheden bogføre alt og intet. Det er nemlig en skabelon til 100% manuel bogføring.

Bør jeg selv bruge det?

Som udgangspunkt anbefaler vi, at man holder sig fra at bruge finansbilagene, medmindre man har godt styr på sin bogføring eller eventuelt får vejledning fra supporten – som sidder klar hver dag fra kl. 8 til 23.

Oftest stillede spørgsmål om brugen i Dinero:

Hvorfor er mit finansbilag kun “godkendt”?

Finansbilaget kan ikke blive “mere end” godkendt. Når et finansbilag er godkendt, kan og skal der ikke gøres mere ved det. Køb og salg, hvor vi bogfører vores indtægter og udgifter, er derimod mulige at vise som “betalt” og med beløb.

Hvorfor viser mit finansbilag – i bilagsoversigten?

Du har ikke lavet en fejl fordi finansbilagene står som godkendt og fremgår med — – det er meningen.

Hvorfor kan jeg ikke se total beløb i bilagsoversigten?

Alle typer af bilag som ikke er et almindeligt købsbilag viser maskinen ikke total beløb på. Det betyder ikke at du har gjort det forkert, men fordi maskinen ikke kan aflæse om det er et køb, salg eller noget helt tredje der er bogført. Derfor har vi valgt at maskinen ikke skal vise noget total beløb ved finansbilag.

Tips og bonusinfo:

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram