---
title: "Sådan bogføres betaling af restskat (kun for personlige virksomheder)"
url: "https://dinero.dk/support/hvordan-bogfoerer-jeg-betaling-af-restskat-enkeltmandsvirksomhed/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15103
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T10:00:53+02:00"
modified: "2024-11-22T12:55:59+01:00"
description: "Mange er i tvivl om, hvordan de bogfører en betaling af restskat i deres personlige virksomhed - med rette! Se her, hvordan du bogfører det."
support_category:
  - "Skat"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/hvordan-bogfoerer-jeg-betaling-af-restskat-enkeltmandsvirksomhed.md"
---

# Sådan bogføres betaling af restskat (kun for personlige virksomheder)

Mange er i tvivl om, hvordan de skal bogføre en betaling af restskat i en [personligt ejet virksomhed](https://dinero.dk/nyheder/hvilken-personligt-ejet-virksomhedstype-skal-jeg-vaelge/) (Enkeltmandsvirksomhed, I/S, PMV etc.) – med rette! Denne guide vil forklare dig, hvordan det hænger sammen, og hvad du skal/ikke skal bogføre 🤗

Har du i stedet et selskab skal restskat bogføres som i guiden [her](https://dinero.dk/support/selskabsskat-bogfoering-dinero/).

## Hvordan fungerer en restskattebetaling typisk? 

Når du driver en personligt ejet virksomhed, så er din restskattebetaling noget, der vedrører din privatøkonomi – ikke virksomhedens. Altså skal du som udgangspunkt ikke [bogføre](https://dinero.dk/ordbog/bogfoering/) betaling af restskat i Dinero – det skal du betale af ”egen lomme”.

**DOG** er der alligevel mulighed for at betale med din [virksomhedskonto](https://dinero.dk/erhvervskonto/), hvis du ønsker det, og så er der blot tale om en privat hævning. Er du én af dem, der gerne vil bogføre det, så kig med nedenfor 🤗

## Sådan bogfører du restskat, der er betalt med firmakontoen

Klik på **Bogføring** **→** **Skabeloner **→** ** Vælg skabelonen **Betaling af B-skat**

![Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.55.43-1](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.55.43-1.png)

Når du har fået åbnet skabelonen, skal du nu vælge måned. Her scroller du ned i bunden og klikker på **Tidligere år**.

![B-skat skabelon](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/10/restskathaevetprivat2.png)

Bemærk, at du bliver sendt over i skabelonen **Hævet privat**, når du vælger at restskatten vedrører tidligere regnskabsår. Det skyldes, at din skat er privat, og restskatten (som er fra tidligere år) ikke skal medregnes i indeværende års B-skatterater. Hvis den gør det, mister du overblikket over bogføringen, og hvor meget forskudsskat du har betalt. 

![Hævet privat skabelonen bruges, når restskatten vedrører tidligere regnskabsår](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/10/restskathaevetprivat.png)

Når du er blevet dirigeret ind på skabelonen **Hævet privat**, taster du beløbet der er betalt i restskat, vælger datoen du betalte, samt hvilken beholdning, du har betalt med.

Når du har sikret, at dine indtastede oplysninger stemmer, skal du blot trykke på **Godkend**. Så har du bogført din restskat er betalt med virksomhedens bankkonto. Husk, at du selvfølgelig også skal indbetale dem til [Skattestyrelsen](https://www.sktst.dk).

---

Kilde: https://dinero.dk/support/hvordan-bogfoerer-jeg-betaling-af-restskat-enkeltmandsvirksomhed/ (sidst ændret 2024-11-22). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
