---
title: "Sådan opretter du en ny momssats"
url: "https://dinero.dk/support/hvordan-opretter-jeg-ny-momssats/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15263
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T12:20:04+02:00"
modified: "2024-11-25T14:02:52+01:00"
description: "I denne guide kan du se, hvordan du opretter en ny momssats og tilknytter den til en konto. Så sikrer du at din bogføring bliver korrekt."
support_category:
  - "Indstillinger vedrørende moms"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/hvordan-opretter-jeg-ny-momssats.md"
---

# Sådan opretter du en ny momssats

## Sådan gør du

### Oprettelse af en ny momssats

Det første du skal gøre er at oprette en ny momssats her i Dinero.

Det gør du under:

**Indstillinger → Momssatser → Opret delvis købsmoms**

Ved oprettelsen af en ny momssats bliver du nu bedt om at udfylde navn, momskode og momssats. Disse skal du selv udfylde. Der er ingen krav til, at de skal hedde noget specielt, men de er der blot til din egen information.

I nedenstående tilfælde har vi kaldt momssatsen for “Delvist momsfradrag”, hvor den har fået momskoden DM60 – (DM = delvist momsfradrag). Til sidst har vi indsat selve momsfradragsprocenten på de 60%

![Skaermbillede-2024-11-25-kl.-13.59.16](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-25-kl.-13.59.16-920x838.png)

### Oprettelse af ny konto med den nye momssats

For at du kan bogføre med den nye momssats, skal du tilknytte momssatsen til en konto.

Det gøres ved at oprette nye konti, hvortil den oprettede momssats tilknyttes. I dette tilfælde opretter vi en ny konto til husleje med delvist momsfradrag (nederst i billedet). Du kan se [her,](https://dinero.dk/support/opret-ny-konto/) hvordan du opretter en ny konto.

![Skaermbillede-2024-11-25-kl.-14.01.05](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-25-kl.-14.01.05-920x940.png)

## Tips & bonusinfo

- Du kan se ovenstående brugt i praksis i [denne guide](https://dinero.dk/support/bogfoering-delvist-privat-koeb/). Her bogfører vi et køb af en computer, der skal anvendes både privat og til erhverv.
- Har du modtaget en faktura med en udenlandsk momssats? Så er det højst sandsynligt en fejl – du kan læse mere om køb fra udlandet [her](https://dinero.dk/support/udenlandsk-kob/).
- [Læs mere om kunstnermoms](https://dinero.dk/tips/kunstnermoms/).

---

Kilde: https://dinero.dk/support/hvordan-opretter-jeg-ny-momssats/ (sidst ændret 2024-11-25). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
