Sådan bogfører du udenlandske køb

  • Læsetid: 5 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Har du købt varer eller ydelser i udlandet med en mærkelig momssats, eller er du bare i tvivl om, hvordan du bogfører et udenlandsk køb? Så er du kommet til det rigtige sted.

Der er normalt ikke moms på varer, som bliver sendt på tværs af landegrænserne, så længe to virksomheder handler med hinanden (B2B). Hvis du har oplyst dit CVR-nummer (VAT-nr.) klarer din leverandør det automatisk. Det er gældende uanset, om det er fra et EU-land eller udenfor EU.

Hvis du har modtaget en faktura med 25% dansk købsmoms fra en større udenlandsk virksomhed, kan det være fordi de er momsregistrerede i Danmark – så skal du se denne guide.

Har du modtaget en udenlandsk faktura med moms på?

Har du alligevel modtaget en regning med udenlandsk moms f.eks. med 23% fra Google i Irland, skal du gøre en af nedenstående ting:

  1. Bede om en ny faktura uden moms på og få den anden krediteret (anbefales)
  2. Bogføre hele fakturaen med totalbeløbet på en konto, der håndterer udenlandsk moms. Du bogfører altså hele beløbet inklusiv moms og får derved ikke momsen tilbage (ikke sikkert SKAT godkender)
  3. Søge momsen tilbage fra Irland (langtrukket).

Der er ingen tvivl om, at du bør vælge mulighed nummer et, da det er den mest korrekte måde at håndtere udenlandsk moms på.

Sådan bogfører du et udenlandsk køb til brug i virksomheden

Hvis du har importeret noget fra udlandet, enten en vare eller ydelse, og den faktura du har modtaget er korrekt dvs. uden moms, så kan du kigge på vejledningen herunder.

Lad os tage et eksempel, hvor du har købt et internetdomæne fra et firma i Irland (EU). Domænet er købt og betalt d. 21/3/2022. Domænet koster 170 DKK, og beløbet er uden moms, da det er købt af en anden virksomhed i EU.

For at bogføre det, skal du klikke på Opret → Nyt køb og udfyld bilaget, hvor du under ‘Købt fra’ vælger EU og bruger et almindeligt forslag i beskrivelsen. (Er beløbet i udenlandsk valuta skal du bogføre det som et kreditkøb – se punkt 2)

Hvis du har købt noget uden for EU er det samme fremgangsmåde – den eneste forskel er at du skal vælge Verden i ‘Købt fra’. Det gælder f.eks., hvis du har købt fra USA.

EU kontantkøb

Klik på Godkend for at få dit udenlandske køb bogført.

OBS Det er vigtigt, at du vælger et af de forslag Dinero kommer med, så momsen bliver håndteret korrekt. Hvis du vælger kontoen manuelt i købsbilaget, vil den blot bogføre med den standard momstype der er på kontoen. EU kontantkøb forkert

I det her tilfælde er kontoen ‘Internet og webhotel’ valgt manuelt. Her ses det at der kommer der standard købsmoms på, hvilket ikke er korrekt i denne situation.

Lad os tage et eksempel, hvor du har købt en konsulentydelse fra et firma i USA (Verden).

Ydelsen er købt d. 26/2/2022 og skal betales senest d. 5/3/2022.

Du har betalt 1.000 USD for konsulentydelsen, og beløbet er uden moms, da det er købt af en anden virksomhed udenfor Danmark.

For at bogføre det, skal du klikke på Opret → Nyt køb. Vælg Købet betales senere (kreditkøb) og udfyld bilaget, som vist nedenfor. Husk at få oprettet leverandøren med det korrekte land. I det her tilfælde USA og vælge valutaen USD:Verden køb

OBS Det er vigtigt at du ikke manuelt vælger kontoen du ønsker at bogføre på, men vælger et af forslagene Dinero kommer med, så momsen bliver håndteret korrekt.

Når du betaler regningen skal du også bogføre selve betalingen, og her håndterer Dinero automatisk kursdifferencen.

Registrer betalingen ved at klikke på Bogføring → Bilagsoversigt og klik ind på bilaget og tryk Registrer betaling. Her skal du skrive det beløb som er gået ud af din konto i danske kroner:

Verden køb betaling

Så er dit køb fra udlandet samt betalingen af det bogført! 🙌

Sådan bogfører du et udenlandsk køb til videresalg

Når du har købt en vare fra et udenlandsk selskab, som dit firma videresælger, skal dit køb altid bogføres under Variable omkostninger.

Her giver Dinero dig to mulige konti, som du kan benytte dig af:

Konto: 2050 EU-erhvervelser varer (rubrik A-varer) – som skal benyttes, hvis du har købt varer fra et EU-land

Konto: 2150 Varekøb verden – denne skal du benytte dig af, hvis du har købt varer fra et land udenfor EU. 

I det her eksempel har vi købt nogle lamper fra Tyskland, som vi nu har planer om at videresælge. Derfor vælger vi Europa under ‘Købt fra’, da Tyskland er medlem af EU. Herefter finder Dinero, som vist nedenfor, automatisk den korrekte konto: EU–erhvervelser varer (rubrik A-varer).Lampe køb EU

Klik på Godkend for at bogføre dit udenlandske køb.

I det her tilfælde har vi købt nogle sko fra England, som skal videresælges (dvs. køb fra Verden, da England ikke er en del af EU længere). Husk at få oprettet leverandøren korrekt, og vælg at de er fra Storbritannien.
Herefter finder Dinero, som vist nedenfor, automatisk den korrekte konto: Varekøb verden.

Sko køb verden

Godkend købet og registrer betalingen herefter. Husk at skriv det beløb i DKK der er blevet hævet fra banken, så sørger Dinero for at registrere kursdifferencen helt automatisk.

Betaling verden

Så er dit køb fra udlandet samt betalingen af det bogført! 🙌

Tips & bonusinfo

  • Undrer du dig over, hvorfor der bliver bogført moms på din momsangivelse, når du har bogført et udenlandsk køb uden moms? Så kan du se guiden her.
  • Hvis du har behov for at omregne én valuta til en anden, kan du bruge vores valutaomregner.
  • I Dinero kan du bogføre dit køb i mange forskellige slags valuta. Dog har vi ikke alle i verden, og vi understøtter fx ikke Chilenske Pesos. Så hvis du har modtaget en faktura i en valuta, som ikke findes i Dinero, skal du blot bogføre købet i DKK.
  • Har du fået en importspecifikation? Se her.
  • Hvis du har været en tur på forretningsrejse og har kørt taxa, spist på restaurant eller overnattet på hotel, er det lidt nogle andre regler, der er gældende. Det kan du læse mere om her.
Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram