---
title: "Sådan registreres kursdifference på et salg"
url: "https://dinero.dk/support/kursregulering-kursdifference-bogfoering-salg/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15335
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T13:07:59+02:00"
modified: "2026-01-19T15:26:23+01:00"
description: "Har du solgt et produkt i anden valuta og efterfølgende modtaget et mindre beløb i danske kr.? Se her hvordan du nemt bogfører kursdifference i Dinero!"
support_category:
  - "Salg til udlandet"
dinero_plan: "pro"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/kursregulering-kursdifference-bogfoering-salg.md"
---

# Sådan registreres kursdifference på et salg

Har du solgt et produkt i en anden valuta og efterfølgende modtaget et mindre beløb i danske kroner? Se, hvordan du regulerer kursdifference i denne guide.

Valutakursdifference har førhen været meget besværlige, men ikke længere med Dinero. Du skal nemlig kun ind og registrere, hvilket beløb du har modtaget i danske kroner og den fremmede valuta. Ud fra det kan Dinero selv udregne din valutakursdifference – nemt og enkelt 🚀

I guiden gennemgår vi de få step, du skal igennem for at sikre dig den korrekte bogføring af en kursdifference. Vi tager udgangspunkt i en salgsfaktura, som vi har sendt i euro.

## Sådan gør du

### 1. del – Sådan registrerer du betaling

For at registrere betaling på din faktura skal du gå til fanen **Salg** → Her kan du klikke dig ind på den pågældende faktura og klikke på **Registrer betaling** → Et pop-op-vindue kommer nu frem – her skal du tage stilling til følgende:

1. Det beløb du har modtaget i kroner – det kan du typisk se i din netbank
2. Det beløb du har modtaget i euro – kan også ses i din netbank – det er typisk det fulde euro-beløb. Er det det, så skal du ikke ændre noget
3. Den dato, du har modtaget pengene fra din kunde – det er den dag, du har modtaget pengene i din netbank
4. Den beholdning (bankkonto) som du har fået dine penge ind på.

![Skaermbillede-2026-01-19-kl.-15.13.04](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2026-01-19-kl.-15.13.04-920x695.png)

Når ovenstående er gennemført, vil din faktura typisk stå som betalt, og du skal ikke tænke mere over det. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan vi posterer din valutakursdifference.

### 2. del – Sådan ser posteringerne ud

Alle valutadifferencer posteres fremover på konto 1445 – Valutakursdifferencer, eksport. Det er gældende for både kurstab- og gevinster. Bilaget til betaling kan du tilgå gennem din oprindelige faktura eller finde det i bilagsoversigten – den ligger under fanen **Bogføring**

Nedenfor kan du se et eksempel på en postering med valutakursdifferencer:

![Skaermbillede-2026-01-19-kl.-15.14.11](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2026-01-19-kl.-15.14.11-920x630.png)

## Tips & bonusinfo

- Hvordan sletter (modposterer) jeg en betaling? Det kan du se i [denne guide](https://dinero.dk/support/slette-annuller-betaling/)
- Hvor finder jeg mit betalingsbilag? Det gør du i din bilagsoversigt, som du finder under Bogføring → Bilagsoversigt.
- Kan I håndtere både kursgevinst og kurstab? Yes, det kan du tro. Du skal blot koncentrere dig om at få skrevet de rigtige beløb ind (som vist i 1. del), og så klarer vi resten for dig.
- Leder du i stedet efter kursdifference på et køb? [Se guiden her](https://dinero.dk/support/kursregulering-hvordan-registreresbogfoeres-kursdifference-paa-koeb/)
- Husk at du kan bruge [vores valutaomregner](https://dinero.dk/valutaomregner/), hvis du har brug for at omregne valuta.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/kursregulering-kursdifference-bogfoering-salg/ (sidst ændret 2026-01-19). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
