---
title: "Sådan bogføres lån mellem virksomheder (f.eks drift og holding)"
url: "https://dinero.dk/support/laan-penge-mellem-virksomheder-fx-drift-og-holding/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 21204
lang: "da-DK"
published: "2019-02-06T10:26:39+01:00"
modified: "2025-08-08T13:57:35+02:00"
description: "Er du ejer af et selskab (ApS, IVS, mv.), hvor der er lånt penge mellem to virksomheder fx. drift og holding? Så er du kommet til det rette sted!"
support_category:
  - "Lån"
dinero_plan: "pro"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/laan-penge-mellem-virksomheder-fx-drift-og-holding.md"
---

# Sådan bogføres lån mellem virksomheder (f.eks drift og holding)

Er du ejer af et selskab (ApS, [IVS](https://dinero.dk/ordbog/ivaerksaetterselskab-ivs/), mv.), hvor der er lånt penge mellem to virksomheder fx. drift og holding? Så er du kommet til det rette sted!

I guiden tager vi dig igennem, hvordan du bogfører det. Eksemplerne i guiden er baseret på, at [lånet er kortfristet](https://dinero.dk/ordbog/kortfristet-gaeld/) (tilbagebetalingstid under ét år).

## Sådan bogfører du lån fra holding til drift

Eksemplet tager udgangspunkt i et lån fra dit [holdingselskab](https://dinero.dk/ordbog/holdingselskab/) til dit driftselskab. Guiden kan også bruges ved lån fra drift til holding – eller i mellem to andre virksomheder, som du ejer.

Find først ud af, hvilket firma der sender penge (virksomhed A), og hvilket firma der modtager penge (virksomhed b) i guiden.

Til sidst kigger vi på bogføringen samt beregning af rente på lånet. Det er nemlig et lovkrav, at det forrentes på markedsvilkår. Men mere om det i punkt 4 og 5 af bogføringsvejledningen nedenunder.

### 1. Opret en konto i begge firmaer

Inden vi begynder at bogføre skal vi oprette to konti. Én konto i hver virksomhed, der skal fungere som en mellemregningskonto mellem de to virksomheder.

Vi anbefaler, at du kalder kontoen i virksomhed A, som i vores eksempel er holding, for følgende:

**63200 – Mellemregning til driftsvirksomhed**

Tryk på **Regnskab** **→** **Kontoplan** **→** **Opret ny → Konto** **→** Udfyld felterne som i nedenstående billede.

![Skaermbillede-2025-08-08-kl.-13.54.11](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/02/Skaermbillede-2025-08-08-kl.-13.54.11.png)

 

I virksomhed B, vores driftselskab som skal låne penge, anbefaler vi, at du opretter kontoen:

**63200– Mellemregning til holdingselskab**

![Skaermbillede-2025-08-08-kl.-13.55.02](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/02/Skaermbillede-2025-08-08-kl.-13.55.02.png)

 

 

Perfekt, du er nu allerede færdig med første step 👍

### 2. Bogføring af lånet i virksomhed A

Vi skal nu have bogført, at du i virksomhed A har lånt din virksomhed B penge. Vi starter derfor med bogføringen i Virksomhed A.

Gå til på fanen **Bogføring** **→ Skabeloner →**  vælg **Finansbilag** Du skal nu udfylde finansbilaget således:

Dato: Du har overført pengene Tekst: Lån til drift Konto: 63200 Mellemregning til driftsvirksomhed Modkonto: 55000 Bank Beløb: Det lånte beløb i plus

Klik på **Godkend**

![Drift](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/02/Drift-836x1200.png)

Når du har godkendt bilaget, er dit lån bogført i virksomhed A (holdingselskab)

### 3. Bogføring af lånet i Virksomhed B (drift)

Vi skal nu have bogført lånet, der er modtaget i virksomhed B. Gå ind på fanen **Bogføring** **→ Skabeloner →** vælg **Finansbilag** Du skal nu udfylde finansbilaget således:

Dato: Du har modtaget pengene Tekst: Lån modtaget fra holding Konto: 55000 Bank Modkonto: 63200 Mellemregning til holding Beløb: Det lånte beløb i plus

Klik på **Godkend**

![Holding](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/02/Holding-828x1200.png)

Når du har udfyldt finansbilaget som ovenstående og godkendt det, er dit lån nu også bogført i driftsselskabet.

### 4. Tilbagebetaling af lånet i virksomhed A

**Husk renten**

Når du nu får lånet tilbage her i holding, Virksomhed A i vores eksempel, skal dette også bogføres, så dit regnskab igen viser, at du ikke har noget udestående mellem virksomhederne.

Husk også, at lånet skal forrentes på markedsvilkår. I dette tilfælde regner vi med, at lånet er betalt tilbage efter et år. På nuværende tidspunkt er den gældende rente omkring 7%. Den kan svinge. Tjek pengeinstitutter for at finde markedsvilkår.

**Bogføring**

Gå ind på fanen **Bogføring** **→ Skabeloner**, vælg **Finansbilag** Du skal nu udfylde finansbilaget således:

![laan-drift](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/02/laan-drift.png)

Bemærk, at vi har tre linjer og ingen modkonto valgt på nogen af dem. 👍

Brug **Opret ny linje +** til at lave de tre linjer.

Wupti! Du er nu helt færdig med din bogføring 😊

### 5. Tilbagebetalingen af lånet i virksomhed B (drift)

**Husk Renten**

Når du engang skal tilbagebetale lånet, skal dette også bogføres, så dit regnskab igen viser, at du ikke har noget udestående mellem virksomhederne.

Husk også, at lånet skal forrentes på markedsvilkår. I dette tilfælde regner vi med, at lånet er betalt tilbage efter et år. På nuværende tidspunkt er den gældende rente omkring 7%. Den kan svinge. Tjek pengeinstitutter for at finde markedsvilkår.

**Bogføring**

Gå ind på fanen **Bogføring** **→ Skabeloner →** vælg **Finansbilag** Du skal nu udfylde finansbilaget således:

![Laan-holding-1](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/02/Laan-holding-1.png)

Bemærk, at vi har tre linjer og ingen modkonto valgt på nogen af dem. 👍

Brug **Opret ny linje +** til at lave de tre linjer.

Godkend dette bilag 😊

### 6. Tilskriv renter på lånet i virksomhed A

Hvis du ønsker at tilskrive renter på lånet, kan dette gøres i et finansbilag. I vores eksempel tilskriver vi 700 DKK i renter på lånet.

Gå ind på fanen **Bogføring** **→ Skabeloner →** vælg **Finansbilag** Du skal nu udfylde finansbilaget således:

Dato: Du har tilskrevet renterne Tekst: Tilskrivning af renter på lån fra drift Konto: 9010 Renteindtægter diverse Modkonto: 63200 Mellemregning til driftsvirksomhed Beløb: De tilskrevne renter i minus

Klik på **Godkend**

![Renter-drift](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/02/Renter-drift.png)

### 7. Tilskriv renter på lånet i virksomhed B (drift)

Hvis du ønsker at tilskrive renter på lånet, kan dette gøres i et finansbilag. I vores eksempel tilskriver vi 700 DKK i renter på lånet.

Gå ind på fanen **Bogføring** **→ Skabeloner →** vælg **Finansbilag** Du skal nu udfylde finansbilaget således:

Dato: Du har tilskrevet renterne Tekst: Tilskrivning af renter på lån til holding Konto: 9210 – Leverandører mv. Modkonto: 63200 Mellemregning til holding Beløb: De tilskrevne renter i plus

Klik på **Godkend**

![Renter-holding](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/02/Renter-holding.png)

---

Kilde: https://dinero.dk/support/laan-penge-mellem-virksomheder-fx-drift-og-holding/ (sidst ændret 2025-08-08). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
