---
title: "Manuel backup af dit regnskab"
url: "https://dinero.dk/support/manuel-backup-af-dit-regnskab/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 67476
lang: "da-DK"
published: "2023-11-14T13:43:54+01:00"
modified: "2025-04-25T11:37:53+02:00"
description: "Du skal gemme dit regnskabsmateriale i 5 år. Denne guide viser dig, hvordan du manuelt tager en backup af dit regnskab i Dinero."
support_category:
  - "Import og download"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/manuel-backup-af-dit-regnskab.md"
---

# Manuel backup af dit regnskab

Ifølge bogføringsloven skal du gemme dit regnskabsmateriale i 5 år. Dette er for at sikre, at det altid er tilgængeligt for eventuel kontrol eller gennemgang. Denne guide viser dig, hvordan du manuelt tager en backup af dit regnskab i Dinero 🙌🏼

## Sådan downloader du din backup manuelt

### 1. Download rapporter

For at downloade dine rapporter i regnskabet skal du klikke på **Regnskab → Rapporter**

Her har du mulighed for at hente resultatopgørelse, balance og saldobalance. Saldobalance er resultatopgørelse og balance samlet i en rapport for det pågældende regnskabsår.

Rapporten skal hentes for hvert regnskabsår, der er oprettet i Dinero. Vi anbefaler, at du henter alle typer rapporter ved den manuelle backup.

Du skal [skifte regnskabsår](https://dinero.dk/support/skifte-regnskabsaar-dinero-regnskab/#:~:text=Det%20er%20super%20nemt%20at,du%20%C3%B8nsker%20at%20skifte%20til.) for at hente rapport for et andet regnskabsår.

Klik på **Resultatopgørelse → Download som → PDF**

![Download-rapporter](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/09/Download-rapporter-920x471.png)
*Tryk på billedet for at forstørre*

Du kan altså nøjes med at hente saldobalance for alle regnskabsår, da denne rapport både indeholder din resultatopgørelse og balance for regnskabsåret.

### 2. Download alle bogførte posteringer

Når du har downloadet alle dine rapporter, skal du sørge for at downloade alle dine bogførte posteringer. Dette skal også gøres ved hvert enkelt regnskabsår i Dinero.

Du downloader dine bogførte posteringer ved at gå i **Regnskab → Posteringer**

Her er det pågældende regnskabsår samt det fulde kontospænd automatisk udfyldt. Du skal derfor blot klikke på  **Søg i bilag,** og så kommer alle bogførte posteringer frem for året.![Skaermbillede-2025-04-25-kl.-11.16.09](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/11/Skaermbillede-2025-04-25-kl.-11.16.09-920x524.png)

Du kan vælge at downloade dine bogførte posteringer som CSV eller PDF.

For at hente som PDF skal du trykke **Vis kontokort.** Her kommer der en kontokort-rapport, som du kan gemme som PDF ved at klikke **Udskriv **i din browser og gemme som PDF.![Skaermbillede-2025-04-25-kl.-11.27.52](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/11/Skaermbillede-2025-04-25-kl.-11.27.52-920x609.png)

 

### 3. Download alle fakturaer

Udover at downloade dine rapporter og posteringer skal du sørge for at downloade alle dine fakturaer.

Du finder dine fakturaer ved at trykke **Salg → Alle** Her klikker du på **Mere** ud for den faktura, som du ønsker at downloade → **Download faktura. **Dette skal gøres på alle dine fakturaer.

Fakturaerne skal hentes for hvert regnskabsår, der er oprettet i Dinero. Du skal [skifte regnskabsår](https://dinero.dk/support/skifte-regnskabsaar-dinero-regnskab/#:~:text=Det%20er%20super%20nemt%20at,du%20%C3%B8nsker%20at%20skifte%20til.) for at hente fakturaer for et andet regnskabsår.

![Download-faktura](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/09/Download-faktura-920x500.png)
*Klik på billede for at forstørre*

Du har også mulighed for at downloade alle dine fakturaer på en gang ved at benytte vores integration med Dropbox (Pro-funktion). [Læs mere her](https://dinero.dk/integrationer/dropbox/)

### 4. Download alle bogførte bilag

Et vigtigt step i at lave backup af dit regnskab i Dinero er at hente alle dine uploadede og bogførte bilag i regnskabet.

Den nemmeste måde at hente dine bilag er ved at klikke på **Bogføring → Bilagsoversigt** Her ses alle de bogførte bilag i Dinero, og disse skal du have hentet en efter en.

Husk, at du skal hente for hvert regnskabsår ligesom ved fakturaer. Du skal derfor skifte regnskabsår for at hente for et andet regnskabsår.

Her kan du klikke på den lille pil under kolonnen “Fil” og downloade det vedhæftede bilag til den bogførte postering.

![Download-fil-ved-pilen](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/09/Download-fil-ved-pilen-920x338.png)

En anden mulighed er også at klikke ind på **Bilagsarkiv → Bogførte**

![Bogfoert-i-bilagsarkiv](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/09/Bogfoert-i-bilagsarkiv-920x458.png)

Klik på selve bilaget og tryk **Mere → Download fil**

![download-bogfoert-bilag-via-bilagsarkiv](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/09/download-bogfoert-bilag-via-bilagsarkiv-920x312.png)

Du har også mulighed for at downloade alle dine bogførte bilag ved at benytte vores integration med Dropbox (Pro-funktion). [Læs mere her](https://dinero.dk/integrationer/dropbox/)

### 5. Download ikke bogførte bilag i bilagsarkivet

Det er en god idé at tjekke dit bilagsarkiv og downloade bilag, som ikke er bogført endnu for at sikre, at du ikke mister disse.

Klik på **Bilagsarkiv**. Under “ikke bogførte” kan du downloade de bilag, som ikke er bogført endnu.

![Ikke-bogfoerte-bilag](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/09/Ikke-bogfoerte-bilag-920x463.png)

Du klikker på bilaget og trykker **Mere → Download fil**

![download-bilag-ikke-bogfoerte](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/09/download-bilag-ikke-bogfoerte-920x492.png)

## Vil du hellere få tilsendt en back-up fil?

I Dinero kan du bestille en back-up fil, så du ikke skal hente alt manuelt. Du bestiller back-up filen ved at klikke på **Indstillinger** → **Firmaoplysninger** → Rul ned til Back-up fil og klik på **Bestil back-up fil**.

Filen koster 495 kr. ekskl. moms og indeholder følgende:

- Firmaets rapporter (resultatopgørelse, balance og saldobalance)
- Salgsfakturaer (og tilhørende kreditnotaer)
- Posteringer
- Alle uploadede bilag (som er bogført)
- Slettede uploadede bilag
- Slettede salgsfakturaer og kreditnotaer

## Tips & bonusinfo

- Du har mulighed for at downloade alle dine uploadede bilag til en bogført postering med Dropbox integrationen [her](https://dinero.dk/integrationer/dropbox/)
- Se hvordan du skifter mellem dine regnskabsår [her](https://dinero.dk/support/skifte-regnskabsaar-dinero-regnskab/#:~:text=Det%20er%20super%20nemt%20at,du%20%C3%B8nsker%20at%20skifte%20til.)

---

Kilde: https://dinero.dk/support/manuel-backup-af-dit-regnskab/ (sidst ændret 2025-04-25). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
