---
title: "Momsberegning på din faktura"
url: "https://dinero.dk/support/momsberegning-paa-din-faktura/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 47170
lang: "da-DK"
published: "2022-03-03T12:04:26+01:00"
modified: "2024-03-05T11:34:52+01:00"
description: "Vi udregner moms per produktlinje, hvilket kan give en lille forskel på nogle ører, hvis der sammelignes med moms på samlet beløb."
support_category:
  - "Forstå din moms"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/momsberegning-paa-din-faktura.md"
---

# Momsberegning på din faktura

Vi får ofte spørgsmålet – “hvorfor udregner Dinero ikke momsen korrekt, på min faktura?”

Momsen udregnes korrekt, men det skyldes simpelthen, at vi beregner momsen pr. produktlinje på din faktura i Dinero og ikke på totalbeløbet. Begge metoder er anerkendt af SKAT og da vi i dansk regnskabslovgivning afrunder til to decimaler, vil der naturligt komme en forskel på dit momsbeløb, hvis dine produktpriser bliver udregnet ekskl. moms.

**Lad os tage et eksempel!** 😊

På nedenstående faktura, har vi solgt to forskellige produkter til prisen “149,5” DKK og “1.550,5” DKK ekskl. moms.

**Udregning af moms på totalbeløb**: I dette tilfælde vil regnestykket være følgende: 149,5 + 1.550,5 = 1.700 * 1,25 = **2.125 DKK i alt** (Moms 425,-)

**Udregning af moms på produktlinje** (faktura eksempel herunder): I dette tilfælde vil regnestykket se således ud: 149,5 * 1,25 = 186,875 DKK, afrundet til to decimaler = 186,88 DKK 1550,5 * 1,25 = 1.938,125 DKK, afrundet til to decimaler = 1.938,13 DKK

1938,13+186,88 = **2125,01 DKK** (Moms 425,01,-)

![Momsberegning på faktura](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2022/03/Eksempel.png)

Der er altså en forskel på 1 øre, alt afhængigt af hvilken metode man anvender.

I Dinero beregner vi moms på linjeniveau og dette kan ikke ændres. Føler du, at det er et problem for dig så har du følgende to løsninger:

1. Skift dine priser fra eksklusiv moms til inklusiv moms. Når momsen er inklusiv på dine priser, vil den altid beregnes på totalbeløbet. Se nærmere i guiden **[her](https://dinero.dk/support/saadan-skriver-du-fakturalinjer-inkl-moms/)**
2. Undlad at have dine beløb i decimaler. Som eksempel skifter vi prisen i ovenstående faktura til 150DKK og 1550DKK, vil der aldrig komme flere end to decimaler i dit momsbeløb og skal derfor aldrig afrundes.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/momsberegning-paa-din-faktura/ (sidst ændret 2024-03-05). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
